andre skriver

Ekstra kul til kraftvarmeværk i Odense

Illustration: Fjernvarme Fyn

266.000 ekstra ton CO2 til atmosfæren er konsekvensen af, at Fjernvarme Fyn har besluttet at indkøbe mere kul til kraftvarmeværket i Odense. Det sidste kul skulle ellers have været skovlet i ovnen med udgangen af i år og dermed bidrage til ambitionen om at gøre Odense klimaneutral senest i 2030. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det da også klimamæssigt for en dårlig start og klima- og miljørådmand Tim Vermund (S) medgiver, at beslutningen ikke gør noget godt for klimaet.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Debatten her på ing.dk har lært mig at vi kan løse alle Danmarks energi forsynings opgaver med VE og biomasse og biogas.

Så slukker Rusland for gassen til Europa og så falder vi tilbage til KUL?

Godt at Tyskland, og Belgien slukker deres atomkraft, midt i vinteren og energikrise og krig i Europa.

Godt at Sverige har slukket deres atomkraft, når nu VE er super billigt og velfungerende.

  • 16
  • 26

Debatten her på ing.dk har lært mig at vi kan løse alle Danmarks energi forsynings opgaver med VE og biomasse og biogas.

Så slukker Rusland for gassen til Europa og så falder vi tilbage til KUL?

Godt at Tyskland, og Belgien slukker deres atomkraft, midt i vinteren og energikrise og krig i Europa.

Godt at Sverige har slukket deres atomkraft, når nu VE er super billigt og velfungerende.

Som der har været sagt hele tiden... Kul og naturgas er backup for atomkraft, men du har jo påstået at de var backup for sig selv... Det mærker man bare ikke når atomkraften nu fejler og lukkes over hele Europa... Konsekvensen er en stigning i mængden af kul, nu hvor naturgassen svigter samtidig med atomkraften...

  • 19
  • 12

Godt at Tyskland, og Belgien slukker deres atomkraft, midt i vinteren og energikrise og krig i Europa.

Godt at Sverige har slukket deres atomkraft, når nu VE er super billigt og velfungerende.

Hva' er egentlig dit budskab?

Kører det Franske reaktorer heller ikke på grund af VE, eller er der en mere jordbunden begrundelse - feks. at det slider voldsomt på de små pus at (forsøge) at køre lastfølge. Mht lastfølge er VE og atomkraft præcis lige uanvendelige og kræver backup kapacitet. Det kan godt være at møllerne ikke laver strøm når det er vindstille, men reaktorerne lukker også ned når de ikke kan slippe af med deres overskudsvarme hvilket vi har set til hudløshed her i sommers.

Danske havvindmøller har en kapacitetsfaktor på omkring 60 hvilket er on-par med de franske atomkraftværker (hvis man tager hydro til lastfølge ud af ligningen), så hvad brokker du dig egentlig over? Er det et problem at vi er på vej væk fra fossiler, eller hvad er det egentlig at du forsøger at kommunikere?

Pis - nu fik du mig igen til at lyde som en atomkraftmodstander.....

  • 23
  • 4

Det mærker man bare ikke når atomkraften nu fejler og lukkes over hele Europa..

Atomkraften fejler ikke. Sverige har lukket 1 gammelt kraftværk ned (Barsebäck) grundet fejlplacering og værket var ved at være gammelt. Der planlægges nye A-kraftværker i Sverige til afløsning, og en forøgelse af den eksisterende kapacitet. Frankrig udbygger deres A-kraft, men halvdelen af deres reaktorer står i øjeblikket stille på grund af vedligeholdelse, da de er fra firserne og halvfjerdserne, det er der ikke noget unormalt i. Venstrefløjen har vundet 70 års kamp mod CO2-neutral A-kraft i Tyskland, og derfor må tyskerne nu øge deres produktion af brunkul, der sviner endnu mere end sort kul. Det er ikke i klimaets interesse, men lugten af afbrænding af brunkul giver venstreorienterede tyskere et nostalgisk flashback til DDR-tiden, som de ellers kun får, når en Trabant kører forbi :-)

  • 13
  • 16

Sidder i nu og lyver og syntes det er godt at atomkraft erstattes med kul og gas i Europa, midt i vinter, krig og krise?

Det er så bizart at nogen kan glædes sig over at atomkraft har problemer, når resultatet tydeligvis er stigende priser, energimangel og økonomisk krise?

VE har spillet massivt fallit og det kan ikke klare sig uden backup fra kul, gas og biomasse.

At satse på energi fra nabolandene når Rusland lige har demonstreret hvor let det er at afbryde en pipelin, er jo skørt. Det næste det går ud over er Baltic pipe og derefter el-kablerne på havbunden.

  • 8
  • 18

VE har spillet massivt fallit og det kan ikke klare sig uden backup fra kul, gas og biomasse.

Sidder du nu og lyver og syntes det er godt at der bruges mere kul og gas i Europa, midt i vinter, krig og krise?

Det er så bizart at nogen kan glædes sig over at VE ikke er udbygget nok til selv at stå for forsyningen 8-18 år før planlagt og 30 år før de også skulle have overtaget for transportsektoren og varmeforsyningen, når resultatet tydeligvis er stigende priser, energimangel og økonomisk krise?

  • 19
  • 5

Sidder i nu og lyver og syntes det er godt at atomkraft erstattes med kul og gas i Europa, midt i vinter, krig og krise?

Nej!

Det er så bizart at nogen kan glædes sig over at atomkraft har problemer, når resultatet tydeligvis er stigende priser, energimangel og økonomisk krise?

Der er ingen der glæder sig, men din debatform radikaliserer i den grad fronterne. Hvad jeg siger er, at vindmøllerne og atomreaktorerne er "brothers in arms". Begge energiformer leverer (stort set) CO2 neutral strøm og begge energiformer sutter med hensyn til lastfølge og kapacitetsfaktor hvis du sammenligner dem med et gasfyret værk. Selvom både atomenergi og vindenergi er gasfyrede kraftværker underlegne, støtter jeg helhjertet begge energiformet hvor det giver mening. (##)

At satse på energi fra nabolandene når Rusland lige har demonstreret hvor let det er at afbryde en pipelin, er jo skørt. Det næste det går ud over er Baltic pipe og derefter el-kablerne på havbunden.

Ja! Både Rosatom og Gazprom er ude i kulden i overskuelig fremtid

(##) og her kan du se hvor hhv atomkraft og vind passer bedst ind i energimixen https://globalwindatlas.info/

  • 13
  • 1

Danmarks kulforbrug faldt sidste år med næsten 43 pct. og udgør nu kun 5 pct. af det faktiske energiforbrug. Energiforbruget faldt med 3,4 pct., mens de faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget faldt knap 6 pct. Det fremgår af den foreløbige energistatistik for 2019, som Energistyrelsen udgiver i dag.

I de knap 50 år, som Energistyrelsen har indsamlet energistatistik, har styrelsen ikke registreret et lavere forbrug af kul og koks i Danmark end i 2019, hvor det faktiske forbrug er opgjort til 39 PJ. Det svarer til kun 5 pct. af energiforbruget. Kulforbruget faldt med 42,7 pct. sammenlignet med 2018, mens forbruget af naturgas blev reduceret med 7,6 pct.

Udviklingen skyldes dels et generelt fald i det faktiske energiforbrug på 3,4 pct., en stigende nettoimport af strøm fra vores nabolande samt et større forbrug af vedvarende energi. Vedvarende energi dækkede i 2019 35,0 pct. af det faktiske energiforbrug, hvor andelen i 2018 var 32,9 pct.

https://ens.dk/presse/rekordlavt-kulforbru...

Mere vedvarende energi, især biogas vinder frem 2021 var endnu et rekordår for vedvarende energi, og 40,6 pct. af det danske energiforbrug (uden international transport) kom fra vedvarende energi. Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2010. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, var den langt største vedvarende energikilde med 23,0 pct. af det samlede energiforbrug. Blandt andre vedvarende energikilder vandt især biogas frem. I 2021 stod biogas for 4,0 pct. af det samlede energiforbrug, hvilket er mere end en fordobling siden 2018.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-an...

De vigtigste ændringer sammenlignet med samme periode året før er:

Kulforbruget i de centrale værker faldt med 6,2 procentpoint. Faldet skyldes varmere vejr og en højere produktion af strøm fra vindmøller, som betød mindre produktion på de centrale kraftværker. Vindkraftproduktionen steg med 41,7 procentpoint i de første tre måneder af 2022, da middelvindhastigheden var betydeligt højere end sidste år. Forbruget af jetbrændstof var i de første tre måneder af 2022 155,6 procentpoint højere end samme periode sidste år, og 25,6 procentpoint lavere end gennemsnittet for samme periode de seneste 5 år. Udviklingen er et udtryk for, at rejseaktiviteten igen er stigende men dog ikke på samme niveau som før COVID-19-pandemien. For dieselolie og benzin er forbruget steget med henholdsvis 14,4 procentpoint og 21,9 procentpoint i forhold til samme periode sidste år. Produktionen af strøm fra solceller var 74,5 procentpoint højere, fordi der var 34 procent flere soltimer, og der er kommet flere solcelleanlæg i drift. Produktionen af strøm fra vindkraft var 41,7 procentpoint højere på grund af bedre vindforhold og øget vindkraftkapacitet, og i de første 3 måneder af 2022 dækkede vindkraft­produktionen 61 procentpoint af den indenlandske elforsyning. Produktionen af olie og vedvarende energi steg med henholdsvis 9,2 procentpoint og 11,2 procentpoint. Energiforbruget steg i de første tre måneder af 2022

Det faktiske energiforbrug steg i de første tre måneder af 2022 med 0,7 procentpoint i forhold til samme periode året før. I samme periode steg forbruget af olie og vedvarende energi med henholdsvis 19,0 procentpoint og 9,8 procentpoint mens forbruget af naturgas og kul faldt med henholdsvis 29,8 procentpoint og 6,2 procentpoint.

Forbruget af kul på de centrale værker følger ligeledes kraftvarmeproduktionen, og forbruget er derfor størst i de måneder, hvor fjernvarmeforbruget er højt. I de første tre måneder af 2022 var kulforbruget på de centrale værker 6,2 procentpoint lavere end i samme periode i 2021. Sammenlignet med det gennemsnitlige kulforbrug på de centrale værker i tilsvarende periode de seneste 5 år var kulforbruget 28,6 procentpoint lavere i de første tre måneder af 2022.

https://installator.dk/rekordh%C3%B8j-prod...

VE har spillet massivt fallit og det kan ikke klare sig uden backup fra kul, gas og biomasse.

kilde: Michael Fos

Har du muligheden for at fortælle lidt mere om, hvorfor du mener at E har spillet massivt fallit?

  • 15
  • 3

begge energiformer sutter med hensyn til lastfølge og kapacitetsfaktor hvis du sammenligner dem med et gasfyret værk. Selvom både atomenergi og vindenergi er gasfyrede kraftværker underlegne, støtter jeg helhjertet begge energiformet hvor det giver mening. (##)

Det der med kapacitetsfaktor i forbindelse med KK er ren nonsens og newsspeak. I Frankrig er sommerforbruget ca to tredjedel af vinterforbruget og hvis de så henlægger eftersyn, brændselskift og eventuelle reparationer kan man opnå at pålideligheds-faktor er over 95% hvor vindmøllers er stort set nul.

  • 5
  • 13

Niels Abildgård, mener du stadig, at variationer i solpletter er skyld i de klimaforandringer, vi har oplevet de seneste 100 år?

  • 11
  • 7

Margaret Harding, President, 4 Factor Consulting

I would add another word to talk about capacity factor: inherent capacity factor. Why the capacity factor of one form of energy is different from another is a critical piece of understanding.

Nuclear plants have very high capacity factors because nuclear doesn’t load follow well and because costs are largely fixed whether the plant runs or not. Nuclear was also some of the lowest-cost energy on the grid for many years.

Many natural gas plants operate at relatively low capacity factors because they are better designed for responding to peak load requirements and because their underlying costs are largely tied to the fuel used. Natural gas was some of the highest-cost energy on the grid until the fuel prices dropped so low. Natural gas can operate at high capacity factors. The inherent capacity factor of natural gas can be quite high.

Renewables like wind and solar run at low capacity factors because of the inherent nature of the generated electricity. Solar, for example, cannot operate at capacity factors in excess of 40 percent (and they are usually much lower) because the sun isn’t shining at night and is at low angles for much of the day. Similar statements can be made of wind. The inherent capacity factors of renewables are much lower than those of natural gas or nuclear.

Failure to properly evaluate and understand the inherent capacity factor results in an inaccurate assessment of various energy sources. When people talk about installed capacity factor, one should always ask, What is the inherent capacity factor of the facility?

https://www.ans.org/news/article-360/thoug...

Niels Abildgaard, hvad er din holdning til Margaret Harding udtagelse?

  • 3
  • 2

Nuclear plants have very high capacity factors because nuclear doesn’t load follow well and because costs are largely fixed whether the plant runs or not.

1) Nucleare værker kan godt lave last følge. Det har de gjort i mange år... Det har jeg allerede dokumenteret tidligere. Her er endnu et research om det:

https://www.oecd-nea.org/upload/docs/appli...

2) Det er så korrekt at jo mere stabil load man kan køre med jo bedre kan man optimere omkostningerne. Og til det kommer hu jo selv med løsningen... lad være med at last følge. I stedet kan overskydende kapacitet skubbes ud i brint fremstilling, eller anden form for PtX på nøjagtig samme måde som vindmøller og solenergi er tiltænkt.

Og ja... man skal selvfølgelig optimere den del, således man ikke producere unødvendigt meget PtX til for store omkostninger (slitage på fuel og kraftværk).

  • 4
  • 8

Nucleare værker kan godt lave last følge

Ja, men de kan ikke samtidig have høj kapacitetsfaktor i og med lastfølge kun kan køres fra 100% og nedefter. Niels' mytiske 95% kf er kun mulig hvis du kører kraftværket som basislast og lader f.eks gaspeakere tage toppene - forbruget er ikke jævnt. Netop derfor skal vi have gang i noget seriøs lagerteknologi, ligegyldigt om vi går nuclear eller VE vejen.

  • 10
  • 4

Ja, men de kan ikke samtidig have høj kapacitetsfaktor i og med lastfølge kun kan køres fra 100% og nedefter.

Jeg bliver noget forvirret af de navne man sætter på de forskellige kraftværkstyper. Godt nok har de meget forskellige egenskaber, men de er egentlig allesammen nødvendige i et netværk med varierende forbrug.

Jeg tror det var Michael Rangård der kom til at sige at vindkraft passer godt fordi det også varierer.

Men i og for sig kunne vind også agere et tillæg til A-kraft hvis man vil benævne det sådan. A-kraft lagde bunden og så kunne vinden fylde ud som den nu kan. Differencen importerers/eksporteres som nu. Ingen kan på fornuftig vis afgøre hvem der er årsag til import/eksport, og strømmen ser ens ud. At køre vindkraft alene vil være et risikabelt projekt, som vist ikke er forsøgt noget sted. A-kraft alene ville faktisk være enklere.

Prøv at se på Finland.

  • 7
  • 8

Jeg tror det var Michael Rangård der kom til at sige at vindkraft passer godt fordi det også varierer.

Nej, sådan formulerede jeg mig ikke, det er vist ikke første gang at jeg retter din formentlig bevidste misforståelse... Men ja, helt konstant produktion passer dårligt til et varierende forbrug... Da det interessante er at forbrug og produktion skal passe sammen... Også selv om man omregner til journalistenheder...

Men i og for sig kunne vind også agere et tillæg til A-kraft hvis man vil benævne det sådan. A-kraft lagde bunden og så kunne vinden fylde ud som den nu kan. Differencen importerers/eksporteres som nu. Ingen kan på fornuftig vis afgøre hvem der er årsag til import/eksport, og strømmen ser ens ud.

Naturligvis kan vind og atomkraft fungerer i samme system, især hvis der er nogen til at regulere ind... Enten forbrug eller produktion... Og nogen til at fungerer som backup når der falder enheder af nettet... F.eks. vandkraft, biogas, biomasse, fleksibelt forbrug osv... Men hvorfor så have atomkraften hvis det er billigere uden?

At køre vindkraft alene vil være et risikabelt projekt, som vist ikke er forsøgt noget sted. A-kraft alene ville faktisk være enklere.

Ingen kunne drømme om at køre hverken vindkraft eller atomkraft alene i et større område... Det vil være alt for risikabelt...

Prøv at se på Finland.

I forhold til hvad???

  • 11
  • 3

Lidt løsrevet var din bemærkning om variation og forbrug for god. Lidt digterisk frihed modstod jeg ikke. I de fleste tilfælde betragter dig som en god reference.

Ingen kunne drømme om at køre hverken vindkraft eller atomkraft alene i et større område... Det vil være alt for risikabelt...

Prøv at se på Finland.

I forhold til hvad???

I forhold til hvordan de afpasser produktion og forbrug med import og eksport fortrinsvis. De regulerer også lidt på efterhånd med vandkraft. Det ses på kontrollrummet. Deres atomkraft dækker næsten 50% af forbruget.

Vindkraft alene ville være nærmest ustyrligt medmindre møllerne var meget overdimensionerede og accepterede at blive skruet ned i tide og utide. Deres vandkraft dækker fra 20 til 30% af deres forbrug.

  • 1
  • 3

Danske havvindmøller har en kapacitetsfaktor på omkring 60 hvilket er on-par med de franske atomkraftværker (hvis man tager hydro til lastfølge ud af ligningen), så hvad brokker du dig egentlig over?

Det er igen afhægigt af hvordan man giver dem navne.

Hvis vindkraft skulle dække det meste af vores forbrug, så ville deres kapacitetsfaktor også dale gevaldigt.

Hvis man fjernede den magiske CO2 fra ligningen, hvike producenter er så de billigste at regulere på? Skrue ned eller måske ovenikøbet også kunne skrue op? Skrue op kan du kun hvis værket ikke kører med maks.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten