Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Eksperter kritiserer rapport om oksekøds klimabelastning: Ubrugelig og fuld af fejl

Illustration: mikeledray / Bigstock

En rapport fra Aarhus Universitet og DTU om oksekøds klimabelastning er både skævvredet og så fyldt med fejl, at den er ubrugelig. Det vurderer en række eksperter over for Dagbladet Information. Rapporten udkom tidligere på sommeren, og den er bestilt af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Den konkluderer, at klimaaftrykket for danskproduceret oksekød blot udgør 11-15 procent af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 procent. Ifølge en række forskere fra danske universiteter er rapportens tal opgjort på en kritisabel måde, hvor klimabelastningen er skævvredet til oksekødets fordel.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via DR 19. sep 2019 07:42 23
Øresundsbroen vil have permanent fartkontrol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ville være rigtigt godt for debatten at man får de konkrete antagelser, metoder og databaser beskrevet - i stedet for et intetsigende referat af den ene eksperts "tro" mod den andens "viden". Mange eksperter som udtaler sig krtisk om rapporten er da heller ikke agronomer med ekspertise på dette område - men i stedet noget så fornemt som "livscykluseksperter". Ligesom man kan være "klimaprofessor". ...

Specielt er der nok stor uenighed om hvordan man beregner en basis for arealanvendelse. til oksekødsproduktion Man kan jo ikke bare tage belastningen fra oksekødproduktion og bruge det til sine beregninger uden at redegøre for hvad den alternative arealanvendelse ville være. Alternativet til at bruge arealer til kødproduktion giver jo også en belastning, hvad man ikke hører så meget om. Det er forskellen mellem de to alternative former for arealanvendelse der giver det antropogene aftryk.

Tallene her er meget usikre da kødkvæg vs. malkekvæg, driftsformer og foder (f. eks. kan man tilsætte alger til foderet for at få 50% mindre methanproduktion fra køer!) mm. altsammen kan give betydelige variationer.

På folkets vegne vil jeg gerne have at vide om en klimavenlig bøf produceret med alger i foderet, genetisk bedre udvalgte køer, samt driftsform som fremmer mindre methanudledelse ville være vejen frem? Man kan jo sagtens få den berømte 70% reduktion som politiske dyr har krævet i morgen, hvis man vil. Ideen er hermed videregivet til landbruget, som salgsfremmende foranstaltning - mærk bøffen klimaneutral!

  • 11
  • 7

Eller kritikernes motiv? Er det fagligt eller blot at de ikke fik del i pengene?
Der skal lidt mere "kød" på kritikken, for at det kan debateres på et fagligt niveau.
Ellers er det bare deres eksperter mod de andres eksperter, om hvem der skal have pengene.

Når kryben er tom ..

  • 8
  • 12

mærk bøffen klimaneutral

Man ser det for sig - algebøffer til grillstegning med solkomfur, som ugens tilbud. Solkomfuret kunne være en udfoldelig parabol som opvarmer en slags grill. Jeg så sådan et hjemmelavet apparat i Tibet for nogen tid siden. Parabolen opvarmede en metalgryde eller pande, som var nærmest hvisglødende. Mon ikke den "avancerede danske industri" kunne lave sådan noget også?

  • 5
  • 8

Artiklen er intetsigende så længe den ikke fortæller om hverken rapportens præmisser eller kritikkernes. Uden det har vi ikke noget reelt at forholde os til. Jeg kan sagtens påstå at oksekød er helt klimaneutralt hvis det kommer fra en gammel malkeko. For den er bare et overskudsprodukt fra mælkeproduktionen. Jeg kunne også beregne at den var enormt klimabelastende, hvis jeg regnede kødproduktionen ud fra hvor meget foder og prutter den havde belastet klimaet med. Eller jeg kunne fordele klimabelastningen mellem mælk og kød i forhold til værdien eller andet. Ingen af beregningerne er forkert, men de har forskellige præmisser.

  • 8
  • 2

Eller kritikernes motiv?


Hvorfor kun kritikerens motiv? - når en lobbyorganisation bestiller en rapport som fremmer deres interesser er jeg nok mere tilbøjelig til at kigge på deres motiv. Ikke mindst da det jo ikke ville være første gang at en af landbrugets lobbyorganisationer stod bag udgivelsen af en rapport som ikke helt kunne stå for et kritisk eftersyn - to ord: BL og CBS.

  • 3
  • 1

Mange eksperter som udtaler sig krtisk om rapporten er da heller ikke agronomer med ekspertise på dette område - men i stedet noget så fornemt som "livscykluseksperter"


Jvf. ariklen i information som der linket til ovenfor, er rapporten ellers netop basseret på livscyklusanalser af de forskellige produkter. Det er bl.a. datagrundlaget for disse samt visse udeladelser omkring arealanvendelse der kritiseres. Og da rapporten er udarbejdet af "livscykluseksperter", så er det vel også kun naturligt at det også er "livscykluseksperter" der er kritiske over for rapporten, hvis den er behæftet med fejl og mangler - derimod har jeg svært ved at se hvor agronomer skulle komme ind i billedet.

  • 2
  • 1

Der skal mere "kød" på. Se presselogen på TV2-news.
Hvor meget kød spises der i forhold til slik, mv.
Så hvad står der og hvad er kritikken. En overskrift i Information kan ikke bruges til meget.

  • 1
  • 7

En "livscyklus professor" er ikke agronom, atmosfærekemiker, mm. Og har slet ingen ekspertise i det videnskabelige felt hvad angår processerne bag landbruget.


Det behøver en "livscyklus professor" heller ikke at være. Det er ikke raketvidenskab at omregne energiforbrug, råstofforbrug og emissioner til luft, vand og jord til miljøeffekter, og evt. normalisere og vægte dem - det er noget enhver "livscyklus professor" kan finde ud af (og som i øvrigt typisk gøres automatisk af de LCA-beregningsværktøjer man anvender).
Og en central del af enhver livscyklusanalyse er indsamling af evt. data der behøves for at kunne gennemføre analysen. Og der taler man naturligvis i nødvendigt omfang med de producenter (eller i det aktuelle tilfælde relevante folk med viden om de aktuelle processer og produkter i landbruget) mv. som kan give én de data og oplysninger man behøver.

Hvad er det de konkret angriber sommer utilstrækkeligt, det r jo det vi gerne vil vide men ikke får besked om i Informations artikel. "Politiseret gylle", som den jo er.


Og jo - det fremgår af artiklen, og også af mit indlæg ovenfor. Hvis du stadig ikke forstår problemet, så er det måske fordi du mangler lidt basal viden om livscyklusvurderinger, og de forudsætninger der skal være opfyldt for at man på en meningsfyldt måde kan sammenligne resultatet af livscyklusvurderinger for forskellige produkter - en viden som "livscyklus professor" og andre inden for området naturligvis har. I det aktuelle tilfælde handler det jvf. artiklen bl.a. om alderen af data, hvorledes de er fremkommet og hvad der medregnes og hvad der ikke gør. Hvis man fx laver en LCA for to produkter og derefter sammenligner dem, og der i den ene anvendes data fra fx 2018 og i den anden data der er 20 år gamle vil det typisk være klart til fordel for produktet med de nye data.

  • 1
  • 0

Hvis man fx laver en LCA for to produkter og derefter sammenligner dem, og der i den ene anvendes data fra fx 2018 og i den anden data der er 20 år gamle vil det typisk være klart til fordel for produktet med de nye data.


Da det kun er de danske data der er nyeste, skulle de udenlandske så ikke medtages da de ikke opgøres så hurtigt som de danske?
Så er rapporten ikke stringent nok, og burde selv gøre opmærksom på divergensen.

Stadig, kritik kan ikke bruges til noget, da rapporten også skal læses. Der savnes link til denne.

  • 2
  • 4

Da det kun er de danske data der er nyeste, skulle de udenlandske så ikke medtages da de ikke opgøres så hurtigt som de danske?


Jan - det er ikke hvad jeg skriver. At nogle data er ældre end andre er ikke nødvendigvis et problem, hvis fx man vurdere at begge produkter er nogenlunde "lige hårdt ramt" af det, eller hvis det kan sandsynliggøres at dataene i dag stadig er ca. de samme som var dengang. Men hvis der generelt anvendes ældre data for det ene produkt og nyere for det andet, så vil det typisk tilgodese produktet med de nyeste data, da der er i de fleste dele af industrien sket rigtig meget både med hensyn til energieffektivisering, ressourceforbrug og emissioner de sidste 20 år.
I det aktuelle tilfælde anføres det at der i nogle tilfælde anvendes op til 20 år gamle data for slik mv. Hvis disse data har betydelig indflydelse på udfaldet af LCA'en, så vil det være direkte forkert at sammenligne dem.
Hvis situationen var omvendt og fx slikindustrien havde anvendt 20 år gamle data for oksekød i en sammenligning med slik, og oksekød kom skidt ud af sammenligningen, så er jeg temmelig sikker på at landbruget og deres organisationer ville være helt oppe i det røde felt.

  • 6
  • 0

Det er udmærket af landbruget bekoster en undersøgelse.
Der er intet odiøst i, at de leverer fagkundskab til forskerne, der uarabejder rapporten.
Oksekøds klimatryk måles ud fra metanudslippet, som nogle anonyme forskere har beregnet til at være ca. 26 gange så stort som kuldioxid.
Det er indlysende forkert af flere grunde, som klimaparnasset desværre ukritisk tager for gode varer, nemlig:
1. Metans absorbtion i varmebølgeområdet er beskedent, de har langt mindre drivhuseffekt end f.eks. vanddamp og CO2. Desuden kan vanddamp absorbere samme bølgeklængder som metan, hvilket ikke bliver korrigeret for.
2. Metans GWP beregnes over 100 år, men dens levetid er kun ca. 10% af denne. Metan omdannes til 1 stk. CO2 (GWP-værdi på 1) og et par vandmolekylder, der i løbet af få år falder ned som regn.
Der er store fejl i klimaregnskaberne, hvilket også ses af, at samtlige klimamodeller har vist sig at vise store fejl. Men man fortsætter uanfægtet med fejlene, selv om også IPCCs analyser viser, der ikke rigtig sker noget med klimaændringerne gennem de seneste 17-20 år!

  • 2
  • 6

Synes du ikke det er en smule pinligt, at du tilsyneladende stadigt ikke begriber hvad GWP er og hvad det anvendes til?


@Anton,
nej egentlig ikke. I følge IPCC så beregnes GWP-værdien normalt over 100 år.
Det pinlige er, at man fortsætter med beregningerne ca. 90 år efter at metan er død og borte.
Men jeg hører da gerne fra dig, hvad du mener GWP-værdierne egentlig er for noget? Så skal jeg gerne vise dig, hvorledes man beregner det.

  • 0
  • 5

@Anton,
nej egentlig ikke. I følge IPCC så beregnes GWP-værdien normalt over 100 år.
Det pinlige er, at man fortsætter med beregningerne ca. 90 år efter at metan er død og borte.
Men jeg hører da gerne fra dig, hvad du mener GWP-værdierne egentlig er for noget? Så skal jeg gerne vise dig, hvorledes man beregner det.

Vi tager den endnu engang. Prøv at læse indenad, hvis det er en evne du besidder:

GWP (Global Warming Potential) er et begreb der anvendes til sammenligning af forskellige drivhusgassers bidrag til global opvarmning. Oftest i forbindelse Impact assesment (evaluering af miljøpåvirkninger) ved livscyklusvurderinger (LCA). Netop fordi drivhusgasserne har forskellige levetid i atmosfæren er det nødvendigt at regne på en tidsbasis for at kunne sammenligne.

Her er et nogenlunde parallelt eksempel:
En person har en fast månedlig indtægt gennem hele året. For bankrådgiveren, kreditforeningen og Skat, er relativt simpelt af beregne vedkommendes årsindkomst og rådighedsbeløb.
En anden person har kun indtægt i årets første to måneder. Det er stadig simpelt at beregne årsindkomsten og rådighedsbeløbet. Men kan banken, kreditforeningen og Skat tillade sig at beregne årsindtægten 10 måneder efter personen er holdt op med at have indkomst? Ja selvfølgelig! Det er indlysende, at der skal beregnes på en fælles tidsbasis. Hvordan skulle de ellers få et sammenligneligt udtryk for de to personers økonomiske formåen?
På samme måde skal der regnes på en fælles tidsbasis når der beregnes GWP for CO2, CH4, N2O, CCl4 osv.

Var det så svært? Eller synes du også det er urimeligt at beregne en årsindtægt når den økonomiske formåen for en sæsonarbejder skal vurderes?

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten