andre skriver

Dyrere brændstof har givet færre fartsyndere på motorveje

Illustration: Wikimedia Commons / EPO

Et stort antal bilister har lettet foden fra speederen, efter det er blevet en del dyrere at hælde brændstof i tanken. Det viser beregninger fra Vejdirektoratet, der har undersøgt hastigheder på motorvejene for perioden februar-juli i år og sammenlignet med sidste år. På motorveje med en hastighedsgrænse på 130 km/t faldt antallet af trafikanter, der kører hurtigere end tilladt, med 26,2 procent i juli 2022 sammenlignet med juli 2021. For juni måned var nedgangen på 28,9 procent. Tendensen er den samme for marts, april og maj, ifølge Vejdirektoratet. »De stigende priser på brændstof har efter alt at dømme ikke blot fået danskerne til at lette foden fra speederen og køre langsommere for at spare lidt på udgifterne til benzin og diesel. Det har øjensynligt også fået dem til at holde bedre øje med fartskiltene langs motorvejen,« siger projektleder Niels Moltved i en pressemeddelelse. Styrelsen skriver også, at gennemsnitshastigheden i fartmålinger på motorvejene er faldende.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Aftonbladet 29. sep 2022 08:24
Sverige melder om ny lækage på Nord Stream
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten