andre skriver

DTU og AU går ind i bølgekraft

Illustration: Crestwing

Men en bevilling på 6,2 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond, går DTU og AU nu ind i udviklingen af bølgeenergianlægget Crestwing, for at optimere effektivitet og produktionsomkostninger. Pengene skal gå til to ph.d.-stillinger på henholdsvis DTU og AU, samt et samarbejde med eksperter fra Harvard- og Stanford universiteterne og Crestwing. Bølgeenergivirksomheden skal levere indsamlede data og resultater fra bassintest på Dansk Hydraulisk Institut og Aalborg Universitet samt fra test i Kattegat med prototypen Tordenskiold. Forskningsprojektet løber over tre år med start i begyndelse af december i år.

Emner : Bølgekraft
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Politiken 26. nov 2021 11:58 3
Emirates vil flyve på brændstof fra slam og madolie
via Nasa 25. nov 2021 12:10
Grønt lys for Webb-teleskop efter rystetur
via Danmarks Naturfredningsforening 24. nov 2021 16:51 3
Naturforening: Lynetteholm truer tudse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At de støtter disse umulige og uduelige maskiner som INGEN nogensinde har fået til at fungerer, selv efter 100 års forsøg. Som alle andre maskiner der skal høste energi fra vejret, er de ustabile og upålidelige.

De vil optage absurd meget plads i naturen, da der er meget lidt energi pr areal i bølgeenergi, og vi skal så atter trække kilometer efter kilometer kabel ud i havet.

De ender altid med at synke, brække over, blive skruet ned af is, blive påsejlet, brænde (min personlige favorit), eller drive til havs og være til fare for skibsfarten.

  • 13
  • 26

Det er småt med data fra forsøg eller prototyper. De snakker hellere om potentialet og fremtiden, selvom nogle anlæg har været til havs i længere tid.

  • 20
  • 3

Uduelige maskiner som INGEN nogensinde har fået til at fungerer, selv efter 100 års forsøg

Kommentar til Michael Fos #1. En hård kritik af et helt teknikområde. Men desværre i overensstemmelse med de faktiske forhold. Jeg kender ikke begrundelsen for denne bevilling og hvordan bevillingen på de 6,2 mio. bliver fordelt. Men Crestwing får givetvis en stor procentdel af dette beløb, simpelthen for at få den i vandet. For mig er Crestwing ikke interessant, da den ikke fremviser nye tekniske løsninger som gør den i stand til at bryde den forbandelse, som hviler over de tidligere bølgeenergi eksperimenter. Jeg er mere interesseret i at høre nyt om Wave Piston, som er blevet udvalgt som vinder i konkurrence med andre projekter. (er ikke helt skarp på detaljerne). Dette har medført en forøget opmærksomhed for Wave Pistons meget nytænkende teknologier, som skal løse de udfordringer, som tidligere bølgeenergianlæg ikke har været i stand til at løse. Dette har afstedkommet fornyede bevillinger til Wave Piston, som i samarbejde med internationele eksperter, vil undersøge potentialet for Wave Piston. Som jeg tidligere har skrevet anser jeg Wave Piston for at være det eneste intelligente projekt indenfor bølgeenergi. Men det skal virkelig performe godt, for at skabe fornyet håb for bølgeenergien.

  • 7
  • 0

Til mit projekt med at installere turbiner i nedløbsrør - - -

Med mange år på bagen, burde bølgenergi så ikke være nået til et stadie, hvor der ikke beøver postes flere af mine surt optjente skattekroner ind i det? Jeg ved godt, at det er "peanuts", men imho er det simpelthen alt for let at finde finde AFP[1] til marginale projekter - bare det lugterlidt af VE. Og lige nøjagtigt dette projekt har jeg særdeles svært ved at se det revulotionerende i - sorry.

[1] Andre Folks Penge

  • 12
  • 2

Jeg er mere interesseret i at høre nyt om Wave Piston

Hej Flemming (Q), mange tak for de pæne ord. Send mig en PM hvis der er noget du er specielt interesseret i. Du er også velkommen til at kigge forbi på kontoret en dag (vi sidder på Kronborg). Jeg forsøgte engang med en blog, men den druknede desværre i negative indlæg . Selvom du uforvarende havner i en shit-storm hænger lugten stadig på dig efter vinden har lagt sig. Netop af den grund magter jeg ikke at kommunikere på disse debatsider - der er bare for mange blodhunde med skyklapper der kun venter på næste luns kød.

Nu jeg alligevel er i gang: At fordømme bølgekraft over én kam viser bare hvor unuanceret debatten er. Det svarer lidt til at fordømme f.eks. termiske kraftværker over en kam, uden overhovedet at skele til hvorledes kedlen opvarmes. Skal vi også til at kritisere atomkraftværker for al den CO2 de udleder, eller gaskraftværker for deres produktion af sejlivede transuraner? Nej vel......

Anyway - dette er ikke et debatoplæg - jeg dukker hovedet og hopper tilbage til mit arbejde.....

  • 16
  • 2

Blot til information så får Crestwing ingen andel af disse 6.2 mill. kr., der, som skrevet står, skal gå til to ph.d.-stillinger på henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitet, samt et samarbejde med eksperter fra Harvard- og Stanford universiteterne. Crestwing leverer udelukkende data. I Crestwing synes vi, at det er spændende, at så vigtige uddannelsesinstitutioner på baggrund af vores rådata fra test i bassin og offshore vælger at ansøge midler til yderligere forskning i vores anlæg. Læs mere om projektet på Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Aarhus Universitet. https://btech.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/...

  • 12
  • 0

I Crestwing synes vi, at det er spændende, at så vigtige uddannelsesinstitutioner på baggrund af vores rådata fra test i bassin og offshore vælger at ansøge midler til yderligere forskning i vores anlæg.

Kommentar til Ruth Blooms svar i # 7. Tak for link til artikel. Set fra et teknisk synspunkt var der ikke så mange informationer i artiklen. Det eneste jeg bemærkede var: Citat start -> Designet på Crestwings nye bølgeenergianlæg lader til at besidde uudforsket POTENTIALE, som vi skal have kigget nærmere på,” siger energiforsker Peter Enevoldsen, som leder projektet ved Aarhus Universitet. <- Citat slut. Det er svært at gætte hvad Peter Enevoldsen mener med dette POTENTIALE. For princippet med 2 eller 3 hængslede flyder er blevet beskrevet mange gange tidligere. Men som et studieobjekt er Crestwing en velegnet platform. Der er tale om et bølgeenergianlæg i en stor størrelse og den store flyder er velegnet til indbygning af en masse forskellige måleinstrumenter, da den yder 100 % beskyttelse til måleopstillingen. Det må næsten være underforstået at der ER skaffet midler til at få Tordenskiold i vandet igen. Med venlig hilsen

  • 6
  • 0

At fordømme bølgekraft over én kam viser bare hvor unuanceret debatten er

Kommentar til Kristian Glejbøl #6. Forstår udmærket at det er træls at sidde på den anden side af skrivebordet, når kritikerne kritiserer alle bølgekraftanlæg som dukker op på ingeniøren. Kritikerne baserer kritikken på et erfaringsgrundlag som kan række 10 til 30 år tilbage i tiden. I det tidsspænd har der været mange superoptimistiske udmeldinger og 0,0 % Succeser. Dette store spænd imellem positive udmeldinger og de barske realiteter, er en velegnet grobund for "Forudfattede negative meninger". Jeg håber at Wave piston kan ændre på det. For der er mange tekniske detaljer som jeg kan lide ved Wave Piston. Nævner blot 3 af disse. 1) De neddykkede firkantplader er i direkte indgreb med vandet, hvilket giver en optimal kraftoverførsel. 2) Hele konstruktionen og dermed materialeforbruget er "Minimalistisk". 3) Wave piston er skalerbar som INGEN anden bølgekraftmaskine. Endda på flere parametre.

  • 8
  • 0

Selvom du uforvarende havner i en shit-storm hænger lugten stadig på dig efter vinden har lagt sig. Netop af den grund magter jeg ikke at kommunikere på disse debatsider - der er bare for mange blodhunde med skyklapper der kun venter på næste luns kød.

Hvis jeres produkt ikke tåler en fri og offentlig debat på disse sider, har I ganske simpelt intet produkt og kan lige så godt lukke!

Hvordan skal investorer tro på noget, som I ikke selv tør diskutere og kan forsvare? Personligt benytter jeg da enhver lejlighed til at promote mit smart-house- og industristyringssystem Max-i: http://max-i.org , og man er da hjertelig velkommen til at skyde løs. Er der noget, jeg ikke har tænkt over, eller som andre systemer gør bedre, hører jeg da meget gerne om det!

Copenhagen Suborbitals havde samme filosofi som jer, og jeg blev absolut ikke sønderlig populær på at anfægte deres løsningsmetoder og oven i købet foreslå alternativer: http://www.innovatic.dk/knowledg/diverse/R... . De ville helst fremstå som guder og helst kun have rygklapperkommentarer; men hvor er de idag? Massevis af flotte CAD tegninger af ekstremt komplekse løsninger; men hvad ellers de sidste mange år? Mon ikke sandsynligheden for, at de nogensinde når over 100 km med en astronaut og får vedkommende ned igen i live, svarer meget godt til sandsynligheden for, at nogen nogensinde får direkte udnyttelse af bølgernes energi (ingen impedanskonvertering) til at fungere rentabelt i den helt store skala?

Har I noget, som I selv tror nok på, så kom frem med det. Det gør jeg også med min ætermodel på trods af de talrige nedadvendte tommelfingre. Hvis folk opfatter mig som en tåbe for ikke blindt at tro på noget forvrøvlet sludder, som absolut ingen er i stand til at forsvare, "so be it"!

Nu jeg alligevel er i gang: At fordømme bølgekraft over én kam viser bare hvor unuanceret debatten er.

Nej. Naturloven effekt = kraft x hastighed gælder altid og vil over én kam være et problem for alle - incl. jer, som udnytter bølgernes bevægelse direkte. I stedet for at grave jer ned, vil det da være meget mere rimeligt at fortælle, hvordan I har løst disse problemer. Desuden er det da naturlig, at I også svarer på andre kritiske spørgsmål, som f.eks. hvor mange km kystlinje, der skal ødelægges af wirer på kryds og tværs for at høste en given energimængde. Det vil enhver da spørge om, hvis jeres anlæg skal anbringes ud for en kyst, som de elsker og måske benytter til fiskeri og sejlads.

  • 7
  • 18

Hvis jeres produkt ikke tåler en fri og offentlig debat

Kommentar til Carsten Kanstrup #10. Så enkelt er det nu ikke. Internettet og den indbyggede distance kan gøre en forskel. Du kan godt som debattør forsøge med seriøse og veldokumenterede "Facts". Men det giver dig ingen garanti for at modtageren gider at reflektere over dine gode argumenter. Så et "Debatforum", kan godt blive forvandlet til en boksering. Hvis det er det som en af debattørerne vil. Når du så står som fortaler for et teknikområde som er i "Bad standing", som bølgekaft nu engang er, så kan det hurtigt blive til mudderkastning, i stedet for en "saglig debat". Det samme ser du for øvrigt meget ofte, når journalister interviewer en politiker.

  • 15
  • 1

Du kan godt som debattør forsøge med seriøse og veldokumenterede "Facts". Men det giver dig ingen garanti for at modtageren gider at reflektere over dine gode argumenter.

Det er fuldstændig ligegyldigt med modtageren. Det er de andre læsere, det drejer sig om. En negativ kommentator vil alligevel aldrig købe noget; men man får taletid :-) Simon Spies sagde engang: "Hellere dårlig omtale end slet ingen omtale!".

Det store problem på et debatforum er ikke negative kommentarer, hvis man selv er overbevist om at have ret; men de talrige gange, hvor man bliver beskyldt for at have meninger, man ikke har. Det kan trække en debat ud i én uendelighed, fordi man hele tiden tvinges til at dementere for ikke at fremstå som et fjols, der ikke kan svare. Jeg plejer i den slags situationer blot at kommentere med "Vrøvl!". Så løber modparten hurtigt træt, for ingen gider skrive lange indlæg, der bare får den kommentar.

Jeg bruger selv dette debatforum til at ruste mig mod alverdens spørgsmål og kommentarer og blive opmærksom på nye ting, og det kan leverandører af bølgekraftanlæg jo også gøre.

  • 3
  • 11

I sammenhæng med hvad man smider efter andre energityper så er beløbet her beskedent. Selv hvis anlægget ikke er effektivt så må det vel tage energi ud af bølgerne så kysten beskyttes i nogen grad mod bølgerne. Det har selvfølgelig ikke den store bevågenhed, da den største danske kysterrosion ligger langt væk fra . . . .

  • 3
  • 7

Når du så står som fortaler for et teknikområde som er i "Bad standing", som bølgekaft nu engang er, så kan det hurtigt blive til mudderkastning, i stedet for en "saglig debat".

Er man virkelig så naiv at tro, at det ikke bliver en boksering den dag, den slags anlæg skal sættes op i én eller andens "baghave"? Derfor kan man lige så godt træne "selvforsvar" og få alle argumenter på plads, og det er dette forum udmærket til :-)

At bølgekraft er i bad standing, er branchen selv skyld i. Tror man virkelig, at investorer er så dumme, at de ikke er opmærksom på de sidste 50 års fiaskoer? Hvis nogen mener, at de har noget banebrydende nyt, må de forklare, hvorfor det ikke har samme problemer som alle de forliste anlæg, i stedet for bare at hævde, at Nordsøen i en brandstorm ikke er noget problem.

  • 15
  • 3

Selv hvis anlægget ikke er effektivt så må det vel tage energi ud af bølgerne så kysten beskyttes i nogen grad mod bølgerne.

Det kan de desværre ikke, for energien i en storm er alt for stor. Så vidt jeg husker, har Kristian Glejbøj engang fortalt mig, at man i en storm kun kan høste ca. 10 % af bølgeenergien, så der stadig er 90 % tilbage til at erodere kysten. Ellers skal anlæggene overdimensioneres i en sådan grad, at de bliver for dyre.

Det ville ellers være et kæmpe plus for bølgeenergi, hvis man samtidig kunne bruge anlæggene til kystsikring - evt. i forbindelse med et fremskudt dige.

  • 8
  • 3

Det kan de desværre ikke, for energien i en storm er alt for stor. Så vidt jeg husker, har Kristian Glejbøj engang fortalt mig, at man i en storm kun kan høste ca. 10 % af bølgeenergien, så der stadig er 90 % tilbage til at erodere kysten.

Ikke "bøj" men "bøl" 😆 - resten af sætningen er korrekt. Flydende bølgekraftanlæg du'r helt generelt ikke som kystsikring hvis de er dimensioneret korrekt. Sorry, nu blandede jeg mig alligevel, men kunne altså ikke lade din stavefejl stå ukommenteret.

  • 14
  • 0

I sammenhæng med hvad man smider efter andre energityper så er beløbet her beskedent.

Tak for at have sparet mig for at skrive noget dumt. Det er jo rigtigt at det ingen penge er. Et par års løn til to Phdere og to TAPs. Danmarks sidste chance for lave noget usævanligt er at sætte begavede unge mennesker til fuldstændigt idiotiske projekter.Engang imellem sker det at de i desperation tænker noget værdifuldt inden laget af styre- nullitet opdager det.

Ved 6 millioner over to år til beskattede lønninger er den reelle udgift for landet under to Teslaer. 240 milliarder til energiøer er valuta hældt i havet.

  • 1
  • 17

hvis man samtidig kunne bruge anlæggene til kystsikring

Kommentar: Det er blot en SKRØNE. Men hvor kommer denne SKRØNE så fra. Den er måske opstået som ØNSKETÆNKNING: Lad mig digte lidt ??-> "Vores bølgekraftanlæg er godt nok ikke direkte konkurrencedygtigt med vindmøllerne, men så skal man huske at medregne den vigtige egenskab at et bølgekraftanlægget dæmper bølgerne og derved forebygger erosion af kysten <-??"

  • 7
  • 1

At bølgekraft er i bad standing, er branchen selv skyld i

Kommentar til Carsten Kanstrup #14. Bølgeenergi har i de sidste mindst 50 år været "Amatørernes legeplads", og det er det overvejende stadigvæk. Så det er svært at definere en BRANCHE på den baggrund. Staten har direkte opmuntret til denne "Byggelegeplads", ved at drysse små tilskud ud til enhver som kunne stave til "Bølgeenergi". Mange af disse opfindere har ikke haft en teknisk uddannelse. Det forklarer alle de mange forskellige Storm P opfindelser. Den mest kreative del af processen har ofte været når opfindelsen skulle have et navn.

  • 9
  • 3

For der er mange tekniske detaljer som jeg kan lide ved Wave Piston. Nævner blot 3 af disse. 1) De neddykkede firkantplader er i direkte indgreb med vandet, hvilket giver en optimal kraftoverførsel. 2) Hele konstruktionen og dermed materialeforbruget er "Minimalistisk". 3) Wave piston er skalerbar som INGEN anden bølgekraftmaskine. Endda på flere parametre.

4) Da trykket er lige stort på begge sider af pladerne, og de arbejder i modfase, er der ingen træk i ankeret. 5) Selvom der ikke er energi i bølger, er der en stor kraft. Wave Piston vender på genial vis den smalle side mod den hæslige bølgefront.

  • 0
  • 11

"Bølgeenergi"

Heroppe er der 4 bølgemålere til havs rundt øerne, som man kan få live-data fra: https://www.landsverk.fo/fo-fo/borgari/ald...

Her kan man se. Dato, tidspunkt, højde, længde, periode, retning i grader, havtemperatur.

Vindmålinger til sammenligning, her skal man vælge Streymoy, Høgareyn som er den lokalitet som største vindmølleparken er, 10 MW for nuværende og sommeren 2022 udbygges til 49 MW : https://www.landsverk.fo/fo-fo/borgari/ve%...

Her kan man se hvad møllerne producerer, se Húsahagi : https://www.sev.fo/framleidsla/el-orka-i-f...

Lige nu kan man se at højeste bølgerne er nord for Færøerne nemlig 5,4 m og der er 214 m mellem bølgetoppene og perioden er 12 sekunder

Går man rundt med ideer om bølgekraft, så kan man følge med på de 3 link og se om der er sammenfald med vind, bølger og hvad vindmøllerne yder.

Personligt tror jeg ikke at en hængslet flage som Tordenskjold kan svare sig, uden at det viser sig at der ikke er sammenfald mellem bølger og vind.

  • 5
  • 1

En bølgelængde på 214 meter og en bølgehøjde på 5,4 meter. Et hængslet bølgekraftanlæg med 3 flydere vil maksimalt kunne udnytte en samlet vinkelbevægelse på 6 grader. Et hængslet bølgekraftanlæg med 2 flydere og en samlet længde på 60 meter vil formentlig få en vinkeldrejning på ca. 3 grader. Det overrasker mig at vinkeldrejningen er så lille, når bølgehøjden er 5,4 meter. Det virker fuldkommen latterligt med en så lille bevægelse, på et så voldsomt stort bølgekraftanlæg. Dette er en god illustration af at et bølgekraftanlæg med denne hængslede konstruktion virker fuldkommen latterligt at bruge penge og tid på. Hvis jeg tager fejl, vil jeg da gerne erkende det. Men dokumentationen for at jeg har regnet forkert skal være overbevisende. Min formel ser således ud: Arc tg (5,4/(214/2)) x 2 = 6 grader.

  • 4
  • 2

Det virker fuldkommen latterligt med en så lille bevægelse, på et så voldsomt stort bølgekraftanlæg. Dette er en god illustration af at et bølgekraftanlæg med denne hængslede konstruktion virker fuldkommen latterligt at bruge penge og tid på.

Her er link der fanget til havs, hvor man kan se at eksempelvis de 5,4m er grundfrekvens og at der er overlejret svingninger / bølger med højere frekvens, der indviduelt har langt mindre højde og af mere kaotisk karakter. https://www.youtube.com/watch?v=rqwsMUX2FGg

Hvad skal man så dimensionere flåden efter ?

Grundfrekvensen som jeg formoder svinger længst efter at vinden lægger sig og derved sikrer at der ikke er sammenfald mellem vind og bølgekraft. Eller kaotiske småbølgerne der har sammenfald mellem vind og bølgekraft. Skal lige siges at vindmølleparken har ydet nær max siden forrige indlæg #24, så jeg sætter mine penge på vindmøllerne. :-)

  • 2
  • 1

Nej. Naturloven effekt = kraft x hastighed gælder altid og vil over én kam være et problem for alle - incl. jer, som udnytter bølgernes bevægelse direkte.

Og da hastigheden er nul, er bølgeenergi maskiner det samme som evighedsmaskiner.

+1 -14

Der findes vindmøller, fordi luften både har masse og hastighed. Der findes ikke bølgeenergimaskiner, fordi vandet kun har masse, men ingen hastighed. Til de 14 der tydeligvis er utilfredse med at det forholder sig sådan, er der kun at sige lev med det. Det bliver aldrig anderledes.

  • 1
  • 9

Der findes vindmøller, fordi luften både har masse og hastighed. Der findes ikke bølgeenergimaskiner, fordi vandet kun har masse, men ingen hastighed.

Jeg mener at det kun er bølgebevægelsen der bevæger sig. jeg ved så ikke hvor det placerer mig.

Ok, der oversked du sku lige min smertetærskel så meget at jeg hopper ud af min rolle som flue på væggen:

I ideelle bølger er der ganske rigtigt: Der er ingen nettotransport af materiale over tid. Det er det samme med elektronerne i en ledning der overfører vekselstrøm: der er ingen netto transport i en helbølge, men masser af bevægelse indenfor bølgen.

Lad være med at tro på mig - prøv Wikipedia:

https://en.wikipedia.org/wiki/Airy_wave_th...

Airy bølgeteori holder kun på dybt. På lavere vanddybder giver bølgebevægelse rent faktisk medfører en netto transport af vand i en retning pga fænomenet Stokes drift.

https://en.wikipedia.org/wiki/Stokes_drift

Vil du beregne nettokraften og nettobevægelsen af en (belastet) plade der ligger lodret i vandet er den såkaldte Morison ligning et rigtigt godt udgangspunkt:

https://en.wikipedia.org/wiki/Morison_equa... (Den af dem der hedder Moving body in an oscillatory flow)

Læg mærke til, at to af leddene ikke hidrører fra direkte drag, men fra inertikræfter. Disse inertikræfter relaterer sig ikke blot til konstruktionens egenvægt, men også den masse af vand der "hænger fast" på konstruktionen. De er i ligningen er repræsenteret ved leddet Ca der indgår i Cm som Cm = (1 + Ca).

Helt generelt: I bølger er inertikræfterne som regel det dominerende element og derfor det der smadrer ting, Ca er et meget vigtigt lad menigmand ofte overser.

Bare for at forstå problemets størrelse: En enkelt energikollektor på et Wavepiston system vejer ikke det store, men den slæber rundt på ca 120 tons medbragt vand. Midt i et pumpeslag er den store vægt en kæmpe velsignelse, fordi der overførers store kræfter til systemet. Når du enden af et pumpeslag ,før bølgen er færdig med at rulle, er den store vægt imidlertid en forbandelse - man kan ikke bare stoppe 120 tons, heller ikke selvom de kun bevæger sig med 10-15 km/h. En nødvendig forudsætning for success er at forstå, styre og manipulere disse inertikræfter.

Nå, tilbage til væggen - hav en god weekend.

  • 13
  • 0

Energikollektoren slæber rundt på ca 120 tons medbragt vand

Kommentar til # 30. Jeg har meget svært ved at forstå/forestille mig de 120 tons vand. Du må gerne give os dimensionerne på bølgekollektoren og forklare noget mere detaljeret om de 120 tons vand. Jeg forestiller mig at de 120 tons vand og formlen F=m x a kan fortælle meget mere om energiomsætningen fra bølge til energikollektoren. Det er måske også en forklaring på hvorfor Wavepiston har en højere virkningsgrad fra bølgeenergi til optaget energi af bølgeenergianlægget ?

  • 2
  • 0

Jeg har meget svært ved at forstå/forestille mig de 120 tons vand. Du må gerne give os dimensionerne på bølgekollektoren og forklare noget mere detaljeret om de 120 tons vand

Det er egentlig ret nemt - vores sejl (i den version jeg regner på lige nu) har ca dimensionerne 4 meter høje og 8 meter brede. Den masse du skal lægge til vognen svarer knap og nap til voluminet af sejlets omskrevne cylinder, se feks appendix A, tabel A2 her for DNV's regler for beregning af added mass: https://rules.dnv.com/docs/pdf/dnvpm/codes...

Jeg forestiller mig at de 120 tons vand og formlen F=m x a kan fortælle meget mere om energiomsætningen fra bølge til energikollektoren.

Nahhh, ikke rigtigt. Man skal have fat i Morisonligningen (se ovenfor) for rigtig at forstå det. I en del af en svingning dominerer hydrodynamiske massekræfter, i en del af svingningen er det Froude-Krylov og i en del af svingningen er det drag. Ud over matematikken i 1D, så husk vi har 2.5D. Den underste del af vores 4 meter høje plader ligger i et andet hastighedsfelt end toppen. Skal det gøres helt rigtigt, så er der ikke nogen vej udenom en decideret numerisk model. Vi bruger OrcaFlex rigtigt meget, https://www.orcina.com/orcaflex/ men selv den pakke er ikke komplet. Den fuldkommen korrekte måde at regne systemet ville være en fuld CFD implementering.

Det er måske også en forklaring på hvorfor Wavepiston har en højere virkningsgrad fra bølgeenergi til optaget energi af bølgeenergianlægget ?

Ikke 100 på om jeg forstår hvad du mener? I den lange streng skygger pladerne mindre for hinanden end man skulle tro. Når vi shunter energi ud af bølgerne drejer vi bølgefronten indaf imod strengen, så vi kan faktisk opsamle meget mere energi end bare bredden af anlægget . Jeg er ikke helt sikker på om jeg forstod dit spgsm eller om mit svar er relevant?

  • 7
  • 0

Har du nogle overslag over kraft og bevægelse (moment og vinkel)?

Naturligvis! ellers kunne vi jo ikke bygge et system der gav mening. Tal giver til gengæld ingen mening her, specielt ikke når det er dig der spørger. Ligegyldigt hvad jeg skriver åbner jeg bare for en Pandoras æske af trollende spørgsmål, hvis eneste formål er at hænge mit projekt ud i almindelighed og mig ud som person i særdeleshed. Jeg prøvede det på en blok engang - det gider jeg ikke mere.

Jeg ville ønske det var anderledes, men brændt barn skyer ilden ved du.

Jeg hopper tilbage på væggen.

  • 8
  • 1

Lige nu kan man se at højeste bølgerne er nord for Færøerne nemlig 5,4 m og der er 214 m mellem bølgetoppene og perioden er 12 sekunder

Går man rundt med ideer om bølgekraft, så kan man følge med på de 3 link og se om der er sammenfald med vind, bølger og hvad vindmøllerne yder.

Nu er der så sket det som er rimeligt sjældendt vinterhalvåret heroppe, at vinden løjede af omkring kl 05.30 den 27.11 fra 10 m/s middel til kl 14.00,,,, 2 m/s og det har så holdt sig på ca. 1,5 m/s til nu den 28.11 kl 08.00. se Høgareyn og man kan vælge datoer øverst : https://www.lv.fo/fr/plot3.php?station=F-12

Nu er det så uheldigt, at man ikke kan komme ind og få historisk data fra bølgemålingerne : https://www.landsverk.fo/fo-fo/borgari/ald...

Nord for Færøerne var højden 5,4 m længden 214 m og perioden 12 sek. den 26.11 kl 14.35. se : #24.

Nord for Færøerne var højden 5,2 m længden 197 m og perioden 11 sek. den 27.11 kl 05.30.

På ca. 20 timer med vindhastighed på gennemsnit 1,5 - 2 m/s så er bølgehøjden reduceret fra 5,2 m til 2,5 m nord for Færøerne og længden er nu 174 m og perioden 11 sek.

De sidste 20 timer har vindmøllerne holdt op / ikke ydet strøm ind på nettet og man kan se, at der er en forskydning i tid ( ikke sammenfald ) mellem vind og bølger !!

Nu kan man følge med resten af dagen, hvor det er spået lav vindhastighed og se hvad indflydelse det har på bølgerne og man kan danne sig en mening om det er snu at investere i bølgekraft.

Bølgemålingerne som plot, det er desværre ikke muligt at se historisk data: https://landsverk.fo/fo-fo/borgari/aldumat...

  • 1
  • 1

og man kan danne sig en mening om det er snu at investere i bølgekraft.

Kommentar til # 42. Det kan konstateres at bølgerne er et energilager med en meget stor "selvafladning". På 10 - 15 timer er energiindholdet i bølgerne reduceret til næsten ingenting. Så postulatet om at bølgeenergi har en berettigelse, fordi det kan fungere som et energilager, er ikke holdbart. Et batterilager som er køblet til vindmøller vil være et reelt brugbart og MEGET billigere energilager. Bølgeenergi- folket opfinder en masse argumenter, som reelt set bare er varm luft. Bølgeenergien skal være en konkurrencedygtig teknologi, i forhold til vindmøller og solceller, det er de barske realiteter. Og vi venter stadigvæk på beviset på at bølgeenergien kan lige netop det. Vi har nu ventet i 36 år, da det første bølgekraftanlæg blev testet i danske farvande i 1985. Det var på 1 kW og blev testet i Øresund.

  • 4
  • 1

Det kan konstateres at bølgerne er et energilager med en meget stor "selvafladning". På 10 - 15 timer er energiindholdet i bølgerne reduceret til næsten ingenting

OK, lyder rimeligt...men kunne man i grunden ikke med samme berettigelse sige noget helt tilsvarende om vind??:

Det kan konstateres at vinden er et energilager med en meget stor "selvafladning". På 10 - 15 [eller færre!] timer er energiindholdet i vinden reduceret til næsten ingenting

  • 0
  • 2

Kunne man ikke, med samme berettigelse sige noget helt tilsvarende om vind??:

Kommentar til #44. Svaret er Både JA og Nej. Men alligevel helt overvejende NEJ. "Vindmølle-folket" har altid sagt at en vindmølle kun leverer energi når vinden er passende kraftig. Det var vi vidst i flere hundrede år. Men på trods af denne indlysende svaghed har vindmøllerne allivevel opnået anerkendelse som en nyttig og konkurrencedygtig energiform. Der gøres rigtig mange tiltag for at kompensere for svagheden. I Danmark har vi på mange dage et stort overskud af vindenergi. Dette overskud sendes til Norge, hvor energioverskuddet anvendes til at pumpe vandet om i mega store vandreservoirer. På vindstille dage sender Norge denne akkumulerede energi tilbage til Danmark. Dette er blot een enkelt af de muligheder som aktivt anvendes i dag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten