Indtil for tre år siden krævede det, at ansatte klatrede rundt på broens ankerblokke og op i de to 254 meter høje pyloner på Østbroen for at se, hvor der var behov for vedligehold. Nu klarer droner opgaven og sender højkvalitetsbilleder til Rambølls eksperter, som laver billedanalyser ved hjælp af kunstig intelligens og sammenholder billederne med de store mængder data, der er indsamlet om broen i form af tidligere billeder og data fra broens 15.000 målepunkter og sensorer. Dermed regner de med, at broen kan stå 200 år frem for de 100 år, den er designet til.
Er der så en chance for
at den bliver sådan - rigtigt - tilbagebetalt? Så man kun skal betale et marginalt beløb for at rejse over den?
Hvornår har vi nogensinde oplevet, at bare fordi noget i det offentlige bliver bedre og mere effektivt, så bliver det også billigere?
I en Coronatid er influenza næsten udryddet, lus og fnat også mindsket drastigt, penecilin til børn faldet med 70% og så videre. Men har du hørt en eneste offentlig ansat klage over de ikke har nok at lave?
Gode gamle Mogens Glistrup var imod statslig ejerskab på projektet. Det måtte private stå for, og så kunne de selvfølgelig tage både risiko og bompenge til evig tid.
MEN, når nu det var staten som ejede broen, så skulle der aldrig have været bompenge overhovedet, fordi det så bliver til en skat. Og skatter er blot at tage penge fra os selv og give til os selv. Så kan man ligesågodt gøre trafikken over broen fri og tage den ekstra produktivitet med som det giver.
Afgifter er politikernes middel , til at kunne honorere eller ramme deres kæpheste.
Den skatteforhøjelse en fritagelse fra broafgift ,som du plæderer for, skulle kunne give en højere produktivitet, er sikkert rigtigt.
Men skatteforhøjelser, hvor små de så end er, er ikke politikernes favorit disciplin. De giver ballade. Og med hensyn til Storebælt så bruger tyskere og svenskere også broen vil argumentet mod fritagelsen være.
Jævnfør at betalingen af Fehmarn forbindelsen, forventes at blive betalt af brugerne. Den gamle Lillebæltsbro blev jo betalt af en benzinafgift.
@kjeld & Bjarke, faktisk vil både afgiften og skatten medføre et velfærdstab, målt i den klassiske økonomis vægtskål. Skatten endda mere, da den rammer alle og ikke kun dem med betalingsvillighed for at bruge broen 😉
Omkring Storebælt og broafgiften er der er par fohold, der er mere vigtige end den teoretiske maksimale samfundsgevinst.
Hensynet til at opretholde alternative ruter Sjælland-.Jylland (pt. især Molslinjen).
Omkostningerne ved at broen bliver "for lille" til at afvikle den tilbudte trafik og en ekstra derfor skal bygges.
Pkt.1 vil jo være et helt reelt problem straks afgiften blev sat ned.
Pkt. 2 er vi vel et stykke fra udenfor ret få spidsbelastninger, men sker det er det ikke let at gøre noget ved, tiden går ikke baglæns. Det vil også koster tid og ikke mindst køer med megen spildtid. En ny forbindelse vil også være meget dyr at opføre.
Omkring Storebælt og broafgiften er der er par fohold, der er mere vigtige end den teoretiske maksimale samfundsgevinst.
Er ikke uenig med dig, Lars, det var blot en pegen fingre af to debattører ovenfor, der var helt enige om noget andet 😀
Der er andre hensyn, nytten bliver jo størst for brugerne, hvis prisen ikke skal finansiere. Om det opvejer ulempen for brugerne af den så forhenværende molslinje tør jeg ikke spå om: Mit noget subjektive indtryk er at de (molslinjen) ret effektivt holder skansen ved at have mulighed for at prisdifferentiere: Der er mange brugere, som får turen betalt af arbejdsgiver - og så forvrider skatten jo det hele
Astrid Krag mener ikke, at man må drive private "overskuds" drevne institutioner.
Det er åbenbart ikke faldet konen ind, at grunden til at der findes private institutionerder giver overskud, kunne være at de offentlige var for dårligt drevne.
Men skal man arbejde gratis, kan man være allevegne.
Hvis alt er "gratis" behøver man jo ikke tage hensyn til noget som helst. Heller ikke til borgerne,
der bare har at betale ved kasse et, hvad det koster i skat, hvis alt skulle være gratis.
Mener du så også det medfører et velfærdsstat at en frisør tager penge for sit arbejde
@kjeld: inden du forsøger at forklare hvad jeg mener burde du gøre dig selv den tjeneste at læse op på de mest basale sammenhænge inden for velfærdsøkonomien.
Det er åbenbart ikke faldet konen ind, at grunden til at der findes private institutionerder giver overskud, kunne være at de offentlige var for dårligt drevne.
Du overvejede ikke bare et splitsekund at der kunne være andre hensyn, markedssegmentering mv, inden du giver dig ud i at forklare hvad der ikke er faldet “konen” ind?
at den bliver sådan - rigtigt - tilbagebetalt? Så man kun skal betale et marginalt beløb for at rejse over den?
:-p
Er du tosset! Nu er det jo blevet et sted hvor du vant til at lægge en betaling, så det skal du naturligvis blive ved med :)
...at ingen sætter pris på gratis glæder, så det er mest for vores egen skyld, så vi rigtig kan nyde turen over Storebælt...
Det vil også ødelægge forretningen for de andre broer, og derfor være en stor udgift.
Hvornår har vi nogensinde oplevet, at bare fordi noget i det offentlige bliver bedre og mere effektivt, så bliver det også billigere?
I en Coronatid er influenza næsten udryddet, lus og fnat også mindsket drastigt, penecilin til børn faldet med 70% og så videre. Men har du hørt en eneste offentlig ansat klage over de ikke har nok at lave?
PS.: Jeg sætter stor pris på humoren :-)
Gode gamle Mogens Glistrup var imod statslig ejerskab på projektet. Det måtte private stå for, og så kunne de selvfølgelig tage både risiko og bompenge til evig tid.
MEN, når nu det var staten som ejede broen, så skulle der aldrig have været bompenge overhovedet, fordi det så bliver til en skat. Og skatter er blot at tage penge fra os selv og give til os selv. Så kan man ligesågodt gøre trafikken over broen fri og tage den ekstra produktivitet med som det giver.
@ Kjeld Flarup Christensen
Afgifter er politikernes middel , til at kunne honorere eller ramme deres kæpheste.
Den skatteforhøjelse en fritagelse fra broafgift ,som du plæderer for, skulle kunne give en højere produktivitet, er sikkert rigtigt.
Men skatteforhøjelser, hvor små de så end er, er ikke politikernes favorit disciplin. De giver ballade. Og med hensyn til Storebælt så bruger tyskere og svenskere også broen vil argumentet mod fritagelsen være.
Jævnfør at betalingen af Fehmarn forbindelsen, forventes at blive betalt af brugerne. Den gamle Lillebæltsbro blev jo betalt af en benzinafgift.
@kjeld & Bjarke, faktisk vil både afgiften og skatten medføre et velfærdstab, målt i den klassiske økonomis vægtskål. Skatten endda mere, da den rammer alle og ikke kun dem med betalingsvillighed for at bruge broen 😉
Omkring Storebælt og broafgiften er der er par fohold, der er mere vigtige end den teoretiske maksimale samfundsgevinst.
Hensynet til at opretholde alternative ruter Sjælland-.Jylland (pt. især Molslinjen).
Omkostningerne ved at broen bliver "for lille" til at afvikle den tilbudte trafik og en ekstra derfor skal bygges.
Pkt.1 vil jo være et helt reelt problem straks afgiften blev sat ned. Pkt. 2 er vi vel et stykke fra udenfor ret få spidsbelastninger, men sker det er det ikke let at gøre noget ved, tiden går ikke baglæns. Det vil også koster tid og ikke mindst køer med megen spildtid. En ny forbindelse vil også være meget dyr at opføre.
Lars :)
Er ikke uenig med dig, Lars, det var blot en pegen fingre af to debattører ovenfor, der var helt enige om noget andet 😀 Der er andre hensyn, nytten bliver jo størst for brugerne, hvis prisen ikke skal finansiere. Om det opvejer ulempen for brugerne af den så forhenværende molslinje tør jeg ikke spå om: Mit noget subjektive indtryk er at de (molslinjen) ret effektivt holder skansen ved at have mulighed for at prisdifferentiere: Der er mange brugere, som får turen betalt af arbejdsgiver - og så forvrider skatten jo det hele
Mener du så også det medfører et velfærdsstat at en frisør tager penge for sit arbejde?
Modsiger det ikke lidt sig selv. Hvis broen er for lille, vil alternative ruter blive mere attraktive.
Astrid Krag mener ikke, at man må drive private "overskuds" drevne institutioner.
Det er åbenbart ikke faldet konen ind, at grunden til at der findes private institutionerder giver overskud, kunne være at de offentlige var for dårligt drevne.
Men skal man arbejde gratis, kan man være allevegne.
Hvis alt er "gratis" behøver man jo ikke tage hensyn til noget som helst. Heller ikke til borgerne, der bare har at betale ved kasse et, hvad det koster i skat, hvis alt skulle være gratis.
@kjeld: inden du forsøger at forklare hvad jeg mener burde du gøre dig selv den tjeneste at læse op på de mest basale sammenhænge inden for velfærdsøkonomien.
Du overvejede ikke bare et splitsekund at der kunne være andre hensyn, markedssegmentering mv, inden du giver dig ud i at forklare hvad der ikke er faldet “konen” ind?