Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

De Radikale vil stoppe dyrkning på en tredjedel af Danmarks landbrugsareal

Illustration: Landbrug & Fødevarer

Radikale Venstre vil omdanne en tredjedel af danske marker fra afgrødedyrkning til områder med vild natur og marker med græssende dyr. Danmarks Naturfredningsforening jubler og kalder det ambitiøst og nødvendigt, mens Landbrug & Fødevarer kalder det uigennemtænkt og nærmest umuligt. Eksperts dom: Dyrt, ineffektivt og 'en smule populistisk'.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja lad os lukke 1/3-del af det hele.

1/3-del mindre landbrug så skal der bare være 1/3-del færre munde at mætte. Altså skal der være 1,8 millioner færre mennesker i Danmark. Så kan vi også lukke 1/3-del af alle virksomhederne, 1/3-del af alle sygehusene, daginstitutioner, plejehjem og så videre.

Nå, hvem forlader landet frivilligt? Vi skal bruge 1,8 millioner frivillige.

Det er fredag, men i det radikale venstre er det vist fredag hver dag.

  • 17
  • 37

.......at de tilbageværende radikale politikere ikke er klar til, at rykke op i anden klasse.
Man må derfor håbe, at de nuværende tilbageværende radikale politikere aldrig får en ministertaburet ;)

  • 20
  • 17

Ok så ingen argumenter imod forslaget.

Skal vi så fortsætte med at subsidiere et stærkt forurenende erhverv som konsumerer flere kalorier end det producerer?

Udviklingen i robot teknologi, AI, billedanalyse, LED's og vedvarende energi gavner alle vertical farming, så det der foregår nu er at planter ligesom dyr og fisk flytter indenfor.

Det kan alt efter om man er glad for naturen eller er .. ja hvad er i egentligt .. syntes er fedt eller trist.

Forhindre det kan man ikke.

Personligt er jeg ikke vild med at 76% af insekterne er forsvundet og 70% af havfuglene og og og.

Derfor velkommer jeg forslaget.

  • 21
  • 21

Ja lad os lukke 1/3-del af det hele.

1/3-del mindre landbrug så skal der bare være 1/3-del færre munde at mætte. Altså skal der være 1,8 millioner færre mennesker i Danmark. Så kan vi også lukke 1/3-del af alle virksomhederne, 1/3-del af alle sygehusene, daginstitutioner, plejehjem og så videre.

Nå, hvem forlader landet frivilligt? Vi skal bruge 1,8 millioner frivillige.

Det er fredag, men i det radikale venstre er det vist fredag hver dag.

Danske landbrug producerer mad til 15 mio mennesker ifølge artiklen.

Det er faktisk en fin artikel. Journalisten har både ulejliget sig med at få Jørgen E Olesen til at fremstille en velfunderet kritik og efterfølgende konfronteret De Radikale med kritikken.

Jeg er i øvrigt enig i at det er et populistisk forslag hvis primære formål formentlig blot er at markere at man er helt vildt grøn. Forslaget er så dyrt og urealistisk, at det aldrig vil blive til noget, selv hvis De Radikale får magten. Samtidig er det der med bare at flytte forureningen ud af landet (hvor den givetvis vil blive værre pga. mere ineffektik produktion) ikke specielt grønt, og udtryk for en form for miljømæssig kassetænkning som De Radikale ellers plejer at føle sig højt hævet over.

Socialdemokraternes forslag om at tage de uproduktive og CO2-afgassende lavbundsjorder og områder langs vandløb ud af drift er derimod væsentligt bedre, synes jeg. Vi taler et væsentligt mindre areal, og det vil alligevel både afhjælpe et klimaproblem, reducere næringsstofudledningen til gavn for de danske farvande, forbedre forholdene i vandløbene og muliggøre at vand kan parkeres ved kraftig regn og regnfulde vintre. Derved kan produktionsforholdene så også forbedres på de øvrige jorder.
Det er også den linje Jørgen E Olesen ser ud til at ligge på, og såfremt en ordentlig betaling for jorden kan sikres, er både Venstre og landbruget tilsyneladende med på idéen.

  • 23
  • 1

Ja, uha-da der var vist ved at gå "Nationen" i denne tråd.

Det nuværende danske landbrugsareal som udgør ca. 60% af danmarks samlede areal kan forsyne 20 mill. danskere, hvilket medfører store skader på miljø og urimelige forhold for hus-/produktionsdyr og befolkning.
Dette sker bl.a. ved hjælp af tilskud til dyrkning af urentable jorder.

Iøvrigt bruges ca. 80% af "vores" landbrugsjord til dyrkning af dyrefoder, som er en meget ineffektiv måde at producere føde (kød) på.

Så mon ikke det ville være både samfundsøkonomisk og miljømæssigt fornuftigt at reducere landbrugets arealudnyttelse med 1/3, så vi KUN skal forsyne ca. 15 mill. mennesker med vores levevis.

  • 27
  • 14

Lidt facts (søg selv på nettet for at validere):
Der bliver slagtet ca 20 millioner svin om året i Danmark (90% bliver eksporteret) så selv om vi skar det ned med 1/3 så skal alle danskere nok blive mætte.
Vi importerer til gengæld 1,8 millioner tons soja hvert år.
Renset for EU-støtte har landbruget et underskud på 2 milliarder pr år.
Pga. tilskuddet er overskuddet så ca 5 milliarder.

  • 26
  • 4

Hvordan med eksport/import balancen hvis man fjerner ca. 1/3 af landbruget? Sidst jeg kiggede på det stod landbruget for ca. 45% af nettoeksporten, så en reduktion i den størrelse vil koste meget på eksporten.
Ja, landbrugets andel af den totale eksport er ret lille, af de ca. 560 milliarder som vi eksportere er kun ca. 90 af dem fra landbruget, men når der tages højde for importen krævet for at lavet eksporten, så eksportere vi netto ca. 100-110 milliarder om året og landbruget mellem 45-55 milliarder årligt.

Det er rigtig mange penge netto vi kommer til at mangle uden vores eneste primære ressource.

  • 12
  • 15

Joooo - hvis du vil være venlig at sætte navne på de ca. 5 millioner mennesker, hvis føde så ikke bliver dyrket, vil jeg understøtte forslaget.

Skal det forstås sådan at du virkelig mener at man ikke kan reducere landbrugsarealet med 1/3 og tilmed fordoble antallet af munde som mættes.

F.eks. var jeg for noget tid siden hos et stort bageri. Der kører løbende brød og kager ud til forretninger dagligt og det som ikke sælges på dagen tages retur, og kasseres. Et orkie af overforbrug og tab af ressourcer. Alt som er for gammelt i supermarkeder/forretninger udtages og smides i containeren, og det er enorme mængder som uden problem kunne udnyttes.

Og sidst men ikke mindst det som lægger mest beslag på landbrugsjord er jo netop købproduktion som netop er det som til overflod er det mest usunde i store mængder og også her kunne der økonomiseres med kødforbruget til alles bedste, og dermed at flere kunne mættes af det givne landbrugsareal.

  • 11
  • 8

Skal det forstås sådan at du virkelig mener at man ikke kan reducere landbrugsarealet med 1/3 og tilmed fordoble antallet af munde som mættes.

Jo, man sagtens øge mængden af fødevarer og reducere arealet (ca. 1/3 af al dyrket føde i hele verden går tabt mellem mark og bord), men der er stadig spørgsmålet om affodring af disse 5.000.000 mennesker ud af de kommende 11-12.000.000.000 (FN har jo måttet opskrive fra tidligere 9 mia. til 11 mia.).

Læg dertil, at hvis (for 'hvis', læs: 'når') vi får en gentagelse af et af de store vulkanudbrud, som i tidens løb mange gange har forårsaget tab af halvdelen, eller mere, af høsten på den ene eller den anden halvkugle, så bliver der smalhals.

  • 4
  • 5

Altså laver tiltag så det kan lade sig gøre uden at gå ned i udbytte, altså fordoble effektiviteten af landbruget.

Man kunne jo starte med at tillade moderne teknologier der kan gøre det muligt, som feks. GMO, samt tillade en større mængde gødning per areal mm.

Vi skal jo fordoble verdens fødevareproduktion inden 2050, så det er vel lige præcis her et lille land som Danmark kan vise vejen til hvordan man gør det effektivt, uden det kræver mere landareal.

  • 6
  • 9

Albert

Kan 11 mia i det hele taget forsørges med 2400 Kcal føde dagligt som vist er behovet for et menneske. MÅ man ikke bare erkende at det kan bare ikke lade sig gøre og mange vil dø, eller leve et liv på sultegrænsen.

  • 4
  • 5

Hvor længe mon folk vil være med landbruget skylder vist omkring 400 milliarder, hvem skal betale for rensningen af vores drikkevand hvis ikke dem der forurener, hvor meget co2 giver transport af 1,8 millioner tons soya fra amerika til danmark , så sender vi ,resultatet af importen den halve jord rundt igen hvor meget co2
og hvem siger at dansk landbrug kan klare sig med det vejr vi får fremover
de hyler da godt nok noget bare på grund af en enkel tør sommer ikke fordi jeg ikke syntes det ikke er synd for dem men det kan vi ikke bruge til noget vi må snart handle så vi får stoppet det der er på vej hvis vi kan .

  • 9
  • 6

Bålfolket påstår at der plantes to træer for hvert der fældes.

Med tanke om de enorme mængder træ der ender på bålet, kan man bare bede til, at evolution sikrer at træ bliver gavn føde i fremtiden. ;-)

  • 1
  • 9

Kan 11 mia i det hele taget forsørges med 2400 Kcal føde dagligt som vist er behovet for et menneske. MÅ man ikke bare erkende at det kan bare ikke lade sig gøre og mange vil dø, eller leve et liv på sultegrænsen.

Husk på, at der (i starten) er en meget stor andel børn, nok nærmest 2/3, og senere ret mange gamle, begge grupper med et noget lavere behov.

Desuden må vi desværre nok forudse, at en oksebøf højst optræder en gang om måneden hos os i den vestlige del af globen og i resten af verden hos de velhavende, svinekød højst en gang om ugen, vekslende med fjerkræ og lidt fisk.

Hovedparten af føden vil nok være forskellige former for vegetabiler med høj ydelse pr. arealenhed og ret mange grøddage.

Jeg tror at det er muligt, men hvis vi oplever en gentagelse af år som 1257 + 1783 + 1816 + 1883 + 4 andre kendte med voldsomme vulkanudbrud, som medførte år uden sommer, såh, øh, altså R.I.P.

  • 2
  • 4

Ærligt talt - så kan jeg ikke forstå argumentet for, at et af de tættest befolkede lande i verden skal anvende en større del af landets areal til landbrug end normalt for Europa.
Det er da indlysende ulogisk, ufornuftigt og problematisk.

Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at vi har problemer med pesticider i drikkevandet, iltsvind i vores fjorde og søer, støjgener fra de store landbrugsmaskiner, gyllestank over hele landet, penicillinresistens, MRSA-fare osv. osv.

Og det giver vi sågar tilskud til. Undskyld mig, men hvor tåbelig kan man være.

Disse problemer kunne reduceres gevaldigt ved en reduceret udnyttelse af landbrugsarealet (og husdyrproduktionen) i DK.

  • 6
  • 8

https://landbrugsavisen.dk/ac-farming-er-e...
Jf. nedenstående link er 61 % af vores land landbrugsareal. 57 % af landet under plov. Så vidt jeg forstår de radikale, skal 1/3 af den nuværende landbrugsjord om 31 år være natur eller ekstensivt drevet landbrug. 4 % af jorden er i forvejen ekstensivt dyrket. Så skal 16, 5 % af hele landet omlægges. Lad os sige halvdelen til natur halvdelen ekstensiveres: Så skal der der omlægges 16,5 % 4. 300.000 ha. Det svarer til 710.000 ha. Så er det 355.000 ha, der skal opkøbes og lige så meget, skal blot ekstensiveres. Det svarer til opkøb af 11.500 ha pr. år. Det svarer til 5 bedrifter som ovennævnte. Og så ville landbruget udgøre 53 % af landet - stadig blandt de lande med størst %- del af landet intensivt dyrket.

Og så til økonomien: Sidste år pralede landbruget af en rekord-eksport på 166 mia. Jeg har lige hørt, at vores sundhedsindustri har rundet 150 mia. i eksport.

Det er ikke et spørgsmål om at nedlægge landbruget - men det er da i det mindste et forslag til kursændring for en supertanker på kollisionskurs.

Kollision med CO2 - og kollision med en harmonisk udvikling i vores natur, landskab og landsbymiljøer.

https://issuu.com/danmarksnaturfredningsfo...
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-e...,2013(%25)_YB16.png

  • 9
  • 2

Ærligt talt -

Nemlig!

Tænk også på den omfattende forurening fra opvarmning af boliger. Lad os droppe det pjat - kun skvat kan ikke overleve uden varme om vinteren, så lad os benytte lejligheden til at skille fårene fra bukkene ... og mange andre ideer til et bedre, renere liv.

Nu er det bare sådan, at med dansk landbrug som råstofkilde til en omfattende fødevareindustri, vil man ved at mindske landbrugsproduktionen også fjerne en ikke ubetydelig andel af vor eksport.

Heldigvis kan tabet erstattes? ... hvis det kan erstattes, hvorfor har vi så ikke gang i erstatningsaktiviteterne allerede nu, før vi skrotter en større eller mindre del af landbruget?

  • 3
  • 3

Er denne 1/3 så også inkl. tabet når der laves kød af kornet hvor der tabes meget energi

jeg vil prøve at beskrive det ganske langsomt, så alle kan være med.

Ude på markerne rundt omkring i verden dyrker landmænd og -kvinder planter, som skal anvendes som føde for mennesker og deres husdyr.

For hver 3 kilogram de dyrker, og som høstes, tabes ca. 1 kilogram, som tildels bliver spildt under transport, tildels bliver ædt af insekter, rotter og andre dyr, tildels rådner væk under opbevaring og tildels går tabt af lignende, uhensigtsmæssige årsager.

Når man sammenligner den mængde, som bliver høstet med den mængde, som rent faktisk bliver fortæret af de, som den er bestemt for, mangler der en tredjedel, som er gået tabt på forskellig vis.

Fes den ind, eller skal det tværes mere ud?

  • 1
  • 3

Jo, den fes ind, Albert. Men hvad vil du gøre ved det? Der er jo tab i alle processer - det kommer vi vel ikke uden om? Fødevarer er fordærvelige og selve det, at distribuere lige præcis nok til en gruppe mennesker er ikke muligt. Når solen skinner bliver kærnemælk udsolgt, men dagen efter vil ingen af os have det. Jeg tror faktisk alle led i "fødekæden" søger at optimere, så godt de kan, men købmanden kan jo ikke give varerne væk lige før lukketid - så sælger han ingen varer med fortjeneste dagen efter - så er det købmanden, der sulter.
Når folk i dele af verden sulter er det ikke, fordi der er mangel på mad i verden - der er mangel på penge til at købe den for. Hos os er fødevarer billige, så vi lever over evne og spiser rigeligt med kød. Jeg siger ikke, vi skal undvære kød, men vi levede da udmærket med mindre kødforbrug for 50 år siden.
Fødesammensætningen, som en gris har brug for, er ikke langt fra en god menneskekost. Derfor kunne mange mennesker leve af afgrøder fra de marker, hvor f. eks. halvdelen af vores grisefoder dyrkes.

  • 5
  • 0

Fes den ind, eller skal det tværes mere ud?

Ja netop og din antagelse om 1/3 fra mark til bord må jo så netop være forkert når det store tab der er ved animalsk føde skal medtages. De 2/3 som ender foran grisen som den spiser for at den så kan sætte 4/5 af de 2/3 over styr som tab eller nu ender kun 2/15 af den avlede føde på bordet. og dermed er tabet fra mark til bord altså 13/15. Hvis altså griseproduktionen sætter 4/5 af den omsatte føde overstyr ved produktion.

  • 3
  • 1

Det er da langt mere! Energien i 1 Kg korn kan føde 10 mennesker 1 dag. Gennem en gris kan det føde 2 eller noget i den stil. OG mennesket har mere gavn af at spise kornet end grisen. Eller ihvertfald noget mindre gris er godt for mennesket og verdens fødevareforsyning .

Det kan ikke passe.
voksne mænd og kvinder skal bruge mere end 10 MJ per dag eller ca 300 gram smør eller olivenolie eller 700 gram korn.
Næringsværdien af det korn der hældes i grise er (fra hukommelsen) 7 gange større end det der kommer af at spise gris og ca 4 gange for kyllinger og ca 3 for fisk og 2.5 for melorme..
Jeg har levet fredeligt og venligt med pattedyr og fjerkræ og er noget uforstående over for de ,der ser det som føde.
Melorme har jeg ikke haft modet til.
Så hellere vegetar.

  • 1
  • 1

Nogle FE har mennesker ikke nogen fordøjelse til at omsætte, så det areal der tilgår det skal vel fratrækkes?
Ud over energiindholdet, så er der mange vigtige aminosyrer der dækkes med animalske fødevarer. Vigtige mineraler skal også dækkes.
Så regnestykket er vel ikke så simpelt som at bytte en fødevare ud med en anden, det er at blande æbler og pærer.

  • 5
  • 3

Er det generelle billede ikke at det vil være langt sundere hvis man spiste noget mindre kød og mere brød eller planter.

Kan du huske kampagnen '6 om dagen'? det skulle angiveligt være et væsentligt led i at forebygge kræft.

Kræftens Bekæmpelse back-pedalled for fuldt tryk efter i et år eller mere at have tudet os ørerne fulde om kræftbeskyttelsen ved dagligt at indtage 6 stk. frugt eller grønt: "Frugt og grønt ringe til at forebygge kræft" - konklusionen står at læse i en undersøgelse, som en halv million europæere har deltaget i.
https://politiken.dk/mad/madnyt/art5472183...

Mange af de "fortrinlige" kostråd, vi diverteres med, er helt uden underbygning, bortset fra, hvad nogen eller nogle føler er godt.

En kombination af grov- eller rugbrød, kød samt frugt og grønt og anden planteføde er efter al sandsynlighed det bedste foder man kan få, men om man skal spise mindre kød afhænger bl.a. af ens tarmsystem og -flora.

Hvidt hvedebrød kan man roligt fraråde, det har næringsværdi som sukker, efter at bagerierne er begyndt at bruge mel af kimfri hvede for at brødet skal holde sig "frisk" (dvs. med blød krumme) i længere tid.

  • 3
  • 0

Jeg forstår ikke helt deres CO2 tilgang. Der skal flere græssende dyr skriver de. Troede ellers det gav en høj klima belastning.

Kigger man på CO2 burde man dog i stedet omlægge til energiafgrøder.

  • 5
  • 0

men der er stadig spørgsmålet om affodring af disse 5.000.000 mennesker ud af de kommende 11-12.000.000.000 (FN har jo måttet opskrive fra tidligere 9 mia. til 11 mia.).

Det er ikke begrundelse nok for at vi skal belaste et så lille område som Danmark. Der er mange andre og væsentligt bedre muligheder på verdensplan. Det er et tekstbogseksempel på suboptimering.

Desuden er der tale om en top, i omkring 2050. Derefter går det nedad, hvis der kommer styr på børnedødeligheden i, især Afrika, som er det eneste kontinent med børnetilvækst. (Ja det er omvendt af hvad man skulle tro: lav dødelighed = færre børn)
https://bigthink.com/robby-berman/hans-ros...

Man skal huske på at dansk landbrug:
- I stort omfang er på statsstøtte
- Ikke betaler de reelle omkostninger for klimabelastning og forurening.
- Udsætter befolkningen for kemiske eksperimenter med pesticider mm.
- Har ry for uforholdsmæssig stor lobby-virksomhed og fejlinformation gennem dens organisationer.

Danmark skal ikke nødvendigvis løse hele verdens problemer. Men vi skal absolut heller ikke bidrage til dem.

Der er mange ressourcer i form af viden, dygtige og dedikerede mennesker i dansk landbrug.
Det er vel rimeligt at forsøge at gentænke de dogmer, der omgære hele området, når en stor del af befolkningen ønskerdet?
Jeg er sikker på at vi kan gøre det bedre. Både på sundhed for danskere, madkvalitet, dyrevelfærd og miljøbelastning.

  • 12
  • 8

Hvis hele landbruget nedlægges, er det skønnet at nationalindkomsten i Danmark ville falde med ca. 3,5 procent. (Svarende til et par års vækst)


Citat fra artiklen i Information:"Den samlede eksportværdi for alle danske varer og tjenesteydelser var 993 milliarder kroner i 2012. Danske landmænd skulle altså stå for 15 procent af eksportindtjeningen. Problemet er bare, at LIK ikke bidrager med 148 milliarder kroner. Valutaindtjeningen er kun en tredjedel nemlig ca. 48 milliarder kroner.

LIK’s eksportværdi er på ca. 60 milliarder kroner, men ca. 12 milliarder kroner heraf anvendes til indkøb af foderstoffer i udlandet nødvendiggjort af eksporten. Det rigtige tal for valutaindtjeningen udgør derfor 4,8 procent af Danmarks samlede valutaindtjening i 2012."


Vi skal altså tro, at overskuddet på handelsbalancen fra andre vare- og tjenesteydelsesaktiviteter end landbruget udgør (993 - 48) = 945 mia. kr

I 2012 havde vi imidlertid et handelsbalanceoverskud på varer+tjenesteydelser på 113,7 mia. kr.

Hvor er de resterende 831,3 mia. kr. blevet af?

Så vidt jeg kan se, har vor gode professor glemt at udføre samme reduktion for andre aktiviteter end landbrug, nemlig at fratrække deres import.

Skal vi tro Danmarks Statistik, ser det således ud: Varer som passer dansk grænse: eksport = 588,0 import = 506,5. Tjenester: eksport = 390,8 import= 358,6. Sum eksport = 978.8; sum import = 865.1; overskud 113,7 mia. kr.

Tilbage bliver så et nettooverskud på handelsbalancen fra andre aktiviteter end landbrug på (113,7 - 48) = 65,7 mia. kr. og dermed bliver landbrugets nettoindtjening på 48 mia. kr. pludselig øget fra Information-artiklens 4,8% til 42%.

  • 2
  • 6

Der er så mange meninger, følelser og holdninger til landbrug. Jeg forstår dog ikke hvorfor folk ikke køber landbrug og driver det efter ens overbevisning i stedet for at hagle løs på dem der er i erhvervet. Alle kan købe landbrug alene eller i fællesskab. Stat og kommuner kan købe alt det jord de vil og plante det til med træer. Dem der er i erhvervet har nu en gang købt og betalt for deres jord og skal have en forretning ud af det.

Der er mange velhavende danskere som sagtens kan få råd til at investere 50.000kr - 100.000kr i landbrugsjord. Der er masser af landbrug til salg, så det er bare om at komme i gang. Det behøver ikke at gå via folketing og lovgivning.

  • 11
  • 7

...Jacob Bro Sørensen... det er uforståeligt at de som er tilbage i landbruget skal finde sig i den chikane fra de som ikke gider at tage hænderne op lommen og bestille noget samfundsnyttigt, der er sværere end tænde for PCen kl. 9-9:30 og læse Facebook meddelelserne.

  • 13
  • 6

Alt med måde. Er det generelle billede ikke at det vil være langt sundere hvis man spiste noget mindre kød og mere brød eller planter.

Kik ud i dyreverdenen og se, at de helt naturligt foretrækker nogle dele frem for andre.

Således er også de analoge og ufornuftige mennesker fra fødslen af, da grød, jordknolde, vælling og salat ikke er den naturlig føde for den her altædende homo sapiens.

Kød er proteinrigt og et energiboost over mange timer uden føde ift. korn, frugt og grønt. Hvis alle kun skulle leve "sundt", må vores spisepause midt på dagen udvides til en time så der kan drøvtygges etc. etc.

Vores svinefabrikker er dog en sygelig vederstyggelighed, som vi burde omlægge til øko.

Fisk mangler - kan ikke fordrage dem, stinker samt kort og elendig holdbarhed ;)

Men de > xx. mia. smidt ud til til halv- og hel-fabriksfremstillet varer med sjove navne, samt vand + sukker/ farve/gæret korn/sprit/name it, som "hygger" og som de fleste gerne fylder i maven, se de kan alle undværes.

  • 5
  • 2

Det kræver ikke den store videnskab at beregne at landbrug binder CO2 i store mængder. Vi andre udleder det. Så er det lige meget hvor vi får vores mad fra. Faktoren for at spise kød frem for plante er 1:10 når det gælder svine og oksekød. For kyllinger noget mindre når det gælder CO2 udledning. Hvem tror seriøst at dansk landbrug kan erstattes af fødevarefremstilling i andre lande? Vi skal vel alle 7-8 mia mennesker have noget at spise? Eller skal vi leve af vindmølle-strøm og kosmisk energi?

  • 3
  • 11

Du må lige forklare, hvorledes landbruget binder CO2?
I princippet kan vi leve af at producere design og computerspil - USA eksporterer stort set ikke "ting", der er produceret "over there". De lever i stor udstrækning af firmaer, der får ting produceret andetsteds, men hvor "brand'et" er ejet i USA - ligesom der stort set ikke bliver syet i vores hjemlige tekstilhøjborg i Herning-Ikast-området.
Men der er vist ikke nogen, der har ment, at vi skal nedlægge landbruget - heller ikke de radikale.
Gik verden i kollektiv hungersnød, da braklægningsordningen tog op mod 20 % af jorden ud af drift - i EU? Nej, det gjorde sandelig ikke noget, for det var en håndsrækning til landbruget.
Når et land har et erhverv, der gennem årtier har levet af tilskud og særordninger, må man overveje om det kan gøres anderledes. Det er da rigtigt, at mange af os, der råber vagt i gevær, ikke har forstand på at drive landbrug, men det skal da ikke holde os fra at blande os i en debat om brug og misbrug af vores land. Jeg ser de radikales forlag som et forsøg på at få landet brugt til det, der er mest fornuftigt. Ligesom landbruget har gjort i mange år: Køer i vest, planteavl og svineproduktion i øst. Det er ikke en kritik af den enkelte landmand - men hvad er erhvervets svar på tidens udfordringer?
Når der er konflikt mellem vandløbskvalitet, okkerproblemer, oversvømmelseshyppighed og dyrkningssikkerhed i mange ådale, er der tale om en interessekonflikt, der kun bliver værre, med stigende regn-intensiteter. Når sprøjtning udgør en særlig risiko omkring vandværkernes indvindingsområder, hvorfor så ikke give et (ekstra) incitament til sprøjtefri drift (økologi) disse steder? Når dele af vores flora og fauna er hårdt trængt og vi er interesseret i og forpligtet på biodiversitet, hvorfor så ikke udlægge passende arealer? Ligesom man i skovene laver "fingrene væk" områder" - naturskov.
At samfundet over en 30 årig periode lægger bånd på anvendelsen af 1/3 af landbrugsarealet, er da en vision, der med en begrænset årlig udgift, vil kunne opfyldes med incitamenter og frivillighed.
I denne tråd er det ikke mange fremtidsvisioner, vi har hørt fra erhvervet - ud over, at verden dør af sult og i øvrigt skal vi passe os selv. Kom f.eks. med et bud på hvad de radikales forslag vil betyde for produktionen? Det er jo ikke nødvendigvis de mest produktive jorder, der tages ud af drift.

  • 8
  • 4

Sjovt nok Finn: Skotlands whisky-eksport er af samme størrelse som hele vores landbrugseksport. Det er da spild af godt korn? Men sådan er der så meget, når man er 4 mio. mennesker, der forsyner hele kloden med et nicheprodukt. Det er vel ikke værre end at nordmændene lever af olie - i vores klimasituation (de gør så en stor indsats for at fremme andre erhverv)

  • 7
  • 0

Så er de radigales forslag ikke læst igennem. I bedste stil som Ålternativet vil der i realiteten være tale om konfiskation uden erstatning. Det er meningen at Landbruget selv betaler for at forære jord til Staten (eller udenlandske fonde i skattely). Jorden bruges så til eksperimenter, også på landbrugets regning. Der er ikke meget frivillighed eller bæredygtighed i forslaget, snarere at presse citronen yderligere. Det er simpelthen en ringeagt af erhvervet, og endnu mindre tiltro til økologers bæredygtighed.

  • 3
  • 5

Det kræver ikke den store videnskab at beregne at landbrug binder CO2 i store mængder.


Lidt apropos
https://historienet.dk/videnskab/oldtidens...

Den gang har det sandsynligvis været svedjebrug som har sat gang i processen.
Men opdyrkning og dræning af moseområder sætter også gang i en frigivelsesproces.
Så det er ikke ligegyldigt hvilken bevoksning der er på jorden.

Kunne vi opsamle en masse organisk materiale og gemme det et anaerobt sted så, burde vi vel kunne reversere processen og sænke CO2 niveauet.

  • 4
  • 2

Jeg forstår dog ikke hvorfor folk ikke køber landbrug og driver det efter ens overbevisning i stedet for at hagle løs på dem der er i erhvervet

Det synes jeg er noget vås, Jakob.

Jeg støtter den landbrugsform jeg finder ansvarlig, gennem min daglige indkøb, i den udstrækning jeg mener at have råd, og finder det formålstjenligt.

Desuden kommer jeg aldrig til at kunne investere hverken 50- eller 100.000,- i noget som helst landbrug.

Jeg kommer selv af landbrugsslægt, og er dermed ikke ufølsom overfor landbrugets udfordringer.
"Skylden", for landbrugets problemer, og de miljøproblemer der følger af landbrugets virke, er vanskelig at placere andre steder, end i det danske og europæiske, politiske system.
Og, dermed, i sidste ende på os allesammen.

  • 7
  • 1

alt hvad der gror på markerne binder CO2 med fotosyntesen. En god hvedemark yder 10 tons kerner og 10-12 tons halm pr hektar. Jeg finder lige ud af hvor meget CO2 der bindes ved dannelsen af planten, men det er anseelige mængder. Noget af udfordringen lige nu er at vi fjerner alt halm fra markerne og bruger det som biomasse i kraftvarme og dermed udleder alt CO2 fra halmen igen.

  • 2
  • 2

Det synes jeg er noget vås, Jakob.


Jeg får nu ikke meget ud af dit skriv, for på den ene side mener du åbenbart ikke man skal lade være med at hagle løs på landbruget. Og på den anden side giver du politikerne skylden.

"Skylden", for landbrugets problemer, og de miljøproblemer der følger af landbrugets virke, er vanskelig at placere andre steder, end i det danske og europæiske, politiske system.


Her kommer du så til at stå til ansvar for hvad der så kan gøres. Gerne så du bagefter kunne få lyst til at blive landmand. (Og jeg skatteyder og forbruger)

  • 2
  • 1

Sjovt nok Finn: Skotlands whisky-eksport er af samme størrelse som hele vores landbrugseksport.

Ved godt at der er gode penge i de gyldne dråber, og i det hele taget tjener alle led på i alt alkohol.

Men vi herhjemme burde finde på andet end at dyrke grise på fabrikker og kun eksporterer den gode del som bulk ;)

Hvorfor dog 25. mio. bulk-grise til gns. < 700 pr. stk., det er enklere og meget bedre for samfundet med 5. mio. høj kvalitet til gns. værdi 3.500 pr. stk.

Vi skal jo ikke føde på 7-8 mio. som Jacob skriver. Ved de 5. mio grise er der også rigelig eksport til gode penge.. se blot hvad bl.a. en skinke kan udrette - https://www.aperitif.no/artikler/derfor-sm... "Kiloprisen på parmaskinke i Parma-distriktet er cirka 25 Euro (ca. 175 kroner). I Norge kan du femdoble prisen.."

Samt tilmed lokkes borgerne via "øffe på gaflen" til at spise de restprodukter, som ikke eksporteres.. leverpostej, medister og enhver type pølse og "pålæg", der mærkværdigt nok kan holde sig i uger - de mange E-numre fortæller en sminkede virkelighed.

Vi er da næsten færdig med at "plukke roer", da sukkerfabrikkerne er solgt til udlandet og nu kun er aktive på Lolland. Vi holder heller ikke mere gang i urentable dele af sværindustrien (skibe til trusserederne), hele tekstilindustrien i Midtjylland er også afviklet etc.

Disclaimer: Jeg er ikke fanatiker og spiser lidt af hvert, men holder mig fra det værste.

  • 4
  • 2

John - og hvor mange tons, tror du der ligger i det?

Det var ment som et eksempel, Karsten.
Jeg håber da nogen i vores fødevareindustri er mere innovative end det.

Bortset fra dét, så er f.eks. kineserne villige til at betale for luksus, også i det små.
Kina er dælme et stort, potentielt marked for "småluksus".

Jeg husker en (måske endda sand) historie om et dansk firma der havde skabt sig et lukrativt marked, i Kina, for smørbagte småkager, fordi kineserne anså dem som en luksusting til værtindegave.
Et andet dansk firma kom ind på markedet, dumpede priserne og ødelagde markedet totalt for begge.

  • 5
  • 0

Rettelse: HHH, du har ret, Skotlands eksport af whisky er ikke som Danmarks landbrugseksport, men lidt større end vores svineeksport. - beklager.

For fuldstændighedens skyld: Der findes ikke tal for Skotlands eksport - så det er GB's eksport af skotsk whisky. Skotlands salg til resten af GB er ikke medregnet.

  • 3
  • 0

Albert, jeg vender lige tilbage til dit regnestykke med import og eksport. Du udregner, at landbrugets nettoeksport er 48 mia. OK
Men resten af 2 slags virksomheder:
Dem, der eksporterer maskiner, eller tøjmodeller, eller film eller skibstransport eller hvad ved jeg. De importerer jo i sagens natur større eller mindre mængder af råvarer, halvfabrikata og "værktøj". Disse virksomheder giver et stort overskud på handelsbalancen.
Men der er også en hel del, der ikke eksporterer, men blot importerer de ting vi som samfund køber: Udenlandske film, biler, rejser, jagerfly og hvad ved jeg.
Du glemmer vist den sidste kategori, som vi (du og jeg og landmanden) nok nødigt undvære selv om de giver et drønende underskud på handelsbalancen?
Når vi er så glade for vores eksport, er det netop for at den sætter os i stand til at købe det, de andre laver bedre eller billigere end os.
Når 2 unge mænd sidder i en kælder og laver et computerprogram, som de sælger for 19 mia. kr, så står de HVER for 1 % af den danske eksport det år. Deres import er vel 10.000 kr. til en PC og 3 kasser Cola.
Eksporterhvervs samfundsværdi kunne opgøres efter nettoeksport pr. arbejdstime.

  • 0
  • 0

Hvis man spørger en nationaløkonom, vil han sige at det er importen der gør os rige, ikke eksporten. Derfor er det med import og eksport ikke så vigtigt.

Det ændrer så ikke ved at produktion er produktion og gavner samfundet.

  • 1
  • 0

Jo, men noget gavner mere end andet. Da vi holdt op med at producere skibe - fordi koreanerne var billigere/bedre - blev der ledig kapacitet til at opskalere vindmølleproduktionen.

  • 1
  • 0

Albert, jeg vender lige tilbage til dit regnestykke med import og eksport. Du udregner, at landbrugets nettoeksport er 48 mia. OK

Hvilket "mit regnestykke"?

Prøv først at læse mit indlæg, begyndende med "Citat fra artiklen i Information:"

Link til nævnte artikel findes i Simon Rigéts indlæg

Hvis hele landbruget nedlægges, er det skønnet at nationalindkomsten i Danmark ville falde med ca. 3,5 procent. (Svarende til et par års vækst)

https://www.information.dk/debat/2014/10/l...

Jeg gjorde omhyggeligt opmærksom på problemerne med regnestykket.

  • 2
  • 1

OK - problematikken er, at du ved at slå alle andre eksporterhverv sammen med al ikke-landbrugsrelateret import får det til at se ud til, at landbruget bedrager med 42 % af handels overskuddet. Men det er jo at melde landbruget ud af samfundet - for importerhvervene leverer til hele samfundet - privat som offentlig del.
Sandheden er, at de andre eksporterende erhverv eksporterer for 933 mia. kr. mod landbrugets 60. Altså bidrager landbruget med ca. 6 % af eksporten.
Sjovt i øvrigt at se, at eksport af tjenesteydelser udgør 40 % af den samlede eksport.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten