Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Dansk forsøg: Planter optager mere CO2 i fremtiden, end vi troede

I et otteårigt forsøg har forskere fra Københavns og Aarhus universiteter samt DTU udsat et afgrænset areal af økosystemet for det klima, man forventer i omkring 2075. Varmere og længere somre og med en CO2-koncentration i luften, som ligger 25 procent højere end nu. Til forskernes overraskelse stoppede økosystemet ikke med at optage CO2, tværtimod.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et slag på tasken udregning. Atmosfærens masse er 5.150.000 Gigaton. Tidligere CO2-indhold med 'balance' 280 PPM, som er volumen. Omregnes den volumen til masse bliver det til 425,6 PPM-masse (CO2 er 1,52 x tungere ende atmosfærens øvrige luftarter i snit). Så 280 PPM CO2 vejer 2192 Gigaton. Hver PPM vejer derfor 7,8 Gigaton.

Hvert år for tiden udleder mennesker 36 Gigaton fossil CO2, dvs så skulle den årlige stigning i atmosfæren være på 4,6 PPM, men det er den jo ikke. Den er kun på ca 1,5 PPM, så to tredjedele af det vi mennesker udleder i atmosfæren går i øget plantevækst, i mulden og i havet. Der er i forvejen ca 140.000Gigaton CO2 i havene, ca 3200 Gigaton i atmosfæren (413 PPM) og vel omkring 11000 Gigaton i det levende/rådnende. Hvad vi mennesker hidtil har bidraget med er i alt ca 1800 Gigaton CO2 fra fossilafbrænding. Det er omkring 1,3% forøgelse af kulstof til det samlede kulstofkredsløb og så længe aftagerne kan følge med, er der vel næppe grund til alarmisme. De 'nye' kulstofatomer bliver i systemet, men de forsvinder fra atmosfæren over tid.

  • 7
  • 15

Citat

"Varmere og længere somre og med en CO2-koncentration i luften, som ligger 25 procent højere end nu. Til forskernes overraskelse stoppede økosystemet ikke med at optage CO2, tværtimod."

Det er da ingen nyhed at mere CO2 giver ekstra vækst. Jorden er da også blevet grønnere i takt med at CO2 stigningen fra ca 300 ppm til nu ca 400 ppm. Satellitmålinger og utallige forskningsartikler har jo dokumenteret det gennem årtier..
Iøvrigt kender man det jo fra drivhuse, hvor man tilsætter meget store mængder CO2 for at øge væksten.

Hvad er så det nye i dette studie?

For kort tid siden så man en alarmistisk artikel "Increased atmospheric vapor pressure deficit reduces global vegetation growth"omtalt i Ingeniøren.
Man havde studeret indflydelsen fra vanddampe på væksten i samspil med CO2. Konklusionen var her den modsatte angående væksten, da man påstod at planterne mistede vand og ville vokse dårligere(!) ved opvarmning forårsagetaf CO2 på gr. a. et såkaldt "vapour pressure deficit", som voksede i takt med CO2 forøgelsen. Man antager at relative humidity er konstant ved opvarmningen man mener skyldes CO2.
Man havde studeret indflydelsen fra vanddampe på væksten i samspil med CO2. Konklusionen var her den modsatte angående væksten, da man påstod at planterne mistede vand og ville vokse dårligere(!) ved opvarmning forårsagetaf CO2 på gr. a. et såkaldt differentielt vanddamptryk, som ikke kunne holde trit med CO2 forøgelsen:

"Atmospheric vapor pressure deficit (VPD) is a critical variable in determining plant photosynthesis. Synthesis of four global climate datasets reveals a sharp increase of VPD after the late 1990s. In response, the vegetation greening trend indicated by a satellite-derived vegetation index (GIMMS3g), which was evident before the late 1990s, was subsequently stalled or reversed. Terrestrial gross primary production derived from two satellite-based models (revised EC-LUE and MODIS) exhibits persistent and widespread decreases after the late 1990s due to increased VPD, which offset the positive CO2 fertilization effect. Six Earth system models have consistently projected continuous increases of VPD throughout the current century. Our results highlight that the impacts of VPD on vegetation growth should be adequately considered to assess ecosystem responses to future climate conditions."

Spørgsmål: hvad har Århus forskerne at sige om den påstand, som jo slet ikke rimer med deres konklusion. Har de studeret effekten af det differentielle vanddamptryk - og hvad har de forudsat om vanddampindholdet i atmosfæren ved forøget CO2 indhold?
IPCC plejer jo at antage at den relative fugtighed forbliver konstant ved opvarmning . Hvad har Århusforskerne mon antaget?

  • 3
  • 12

med en CO2-koncentration i luften, som ligger 25 procent højere end nu

Det er da også en pæn del alligevel.
Det er ikke en opdagelse der forhindrer at det bliver varmere, men det har sikkert betydning for hvor galt det går.

  • 1
  • 1

Planter har brug for CO2 for at vokse men også mange andre ting som for eks kvælstog og fosfor, jern og meget andet såsom VPD . Hvis en af faktorerne mangler så vokser planter ikke.
Så bare at regulere på CO2 og drage konklusioner af det uden at redegøre for de andre faktorer synes ret naivt. Vores planet er jo ikke ung mere så der er måske ikke grobund for at vi oplever jurasic park ( uden dinoer) igen.

  • 2
  • 0

Ja, det er muligt at gartnere har fod på at der er andre vækst taktorer , men har de så undersøgt hvilke konsekvenser det har de mange forskellige voksesteder rundt om på jorden.
Nej vel ! Og vil da ikke betvivle at jorden er blevet grønnere men kan ikke se hvad har det med sagen at gøre? Diskutionen går jo på meget større indhold af CO2.
Der kommer også desertifiseringen ind i billedet.

Men det være sagt, der er ofså grønne planter i havet, både små og store. Typisk for de små omkring sydpolen er at de virkelig kunne trænge til noget Nitrogen og jern for at trives bedre og de er nok ligeglade med VPD.

  • 0
  • 0

Diskutionen går jo på meget større indhold af CO2.

- hvorom NASA siger:

Results showed that carbon dioxide fertilization explains 70 percent of the greening effect, said co-author Ranga Myneni, a professor in the Department of Earth and Environment at Boston University. “The second most important driver is nitrogen, at 9 percent. So we see what an outsized role CO2 plays in this process.”
https://www.nasa.gov/feature/goddard/2016/...

  • 2
  • 1

Kan vi ikke lige få forklaret hvad de 1,3% forøgelse af kulstoffet har ned klimaet at gøre. Det er vel koncentrationen i luften som har betydning for klimaet og GH effekten.

Med mindre at denne koncentration er en trancient effekt. Men det er jo lige netop det vi kæmper for at det skal være.

  • 0
  • 1

Planter har brug for CO2 for at vokse men også mange andre ting som for eks kvælstog og fosfor, jern og meget andet såsom VPD . Hvis en af faktorerne mangler så vokser planter ikke.


Disse ting er tilstede i stort omfang i naturen på landjorden.
På kulturmarker er det måske rigtigt at andre stoffer kan være den afgørende faktor. Men i den vilde natur kan jeg sagtens forestille mig at CO2 ofte vil være en afgørende faktor.

  • 2
  • 0

De 1,3 procent i det samlede system har medført en forøgelse i atmosfæren fra 280 PPM til nu 413 PPM, fordi der er træghed i systemet. Man har ikke et nøjagtigt tal på, hvor lang tid der går før halvdelen af atmosfærens CO2-ubalance er optaget i havet og i plantevæksten og dette studium er også uklart på det punkt. Der står, at ud af et kg udledt CO2 vil 400g blive tilbage i atmosfæren, men der nævnes ikke efter hvor lang tid og at grunden til, at de 400 gram er der er, at der hele tiden tilføres mere og mere CO2. Der er en halveringstid og hvis den fx er på 5 år vil halvdelen af den aktuelle ubalance være væk efter 5 år - også af de 400 gram, men det forudsætter selvfølgelig, at man i morgen stopper udledningen.

  • 1
  • 2

Kjeld, mener du for eksempel Amazon skoven som ikke har næringsstoffer nok til at vokse mere pga øget CO2? Eller de områder som desertificeres pga den øgede temperatur?

Men vi skal også tænke på vort stakkels hav. Der bor for eks cocolithoforer som er små planter med exoskelet af CaCO3 , det er dem som dannede dover klipperne og møens klint etc.
De bruger den i vandet værende calcium carbonat til skelettet , men den mindsker med forsurningen af vandet. Og så er fanden løs.

En ting er også hastigheden hvormed alt foregår, sidst vi så noget lignende var omkring 55 milioner pr siden hvor biodiversiteten blev mindskt enormt.

  • 0
  • 3

Der er mange måder at angive luftfugtighed på, mest brugt er RH, der er rimelig når det drejer sig om menneskers velbefindende. Dyrker man planter kan RH ikke bruges til noget, i stedet angives luftfugtighed i Vapor Pressure Deficit - den mængde vanddamp der mangler i at luften er mættet. Det angives som specifik luftfugtighed, massen af vanddamp i forhold til luftens masse, gram vanddamp pr kg luft.

I godt 40 år har man brugt denne måleenhed i gartnerier fordi det giver det bedste resultat, så der er altså ikke noget alarmistisk i, at det nu også er videnskabeligt bevist.
I drivhuse logges alt hvert andet minut, så der genereres ret store datamængder.

Analyseres styringen af luftfugtighed, f eks med SAS, vil der være en forskel på styring efter RH og VPD i ca. 15% af tilfældene, og der er besparelser på energi ved at styre efter VPD, og kvaliteten bliver bedre.

  • 1
  • 0

I denne interessante svenske artikel, der kun handler om udvekslingen mellem atmosfære og hav regnes med en halveringstid af ubalancen på ca 10 år (7% optag i havet pr år). Artiklen i Forskerzonen - den jeg henviste til - siger at planterne suger mere til sig end havet (350 mod 250) Den samlede halvingstid bliver tilsvarende kortere (så baseret på ca 15% optag i hav og planter pr år), men artiklen Forskerzonen er desværre uklar med hensyn tidsperspektivet.
Hvor stor er så ubalancen? 280PPM x 1,013 = ca 284 PPM er det niveau der ville indfinde sig efter ca 25 år (5 halveringer) hvis vi helt holdt op med at udlede CO2 i morgen. Dette holdt op mod de aktuelle 413 PPM
http://www.klimatupplysningen.se/2019/05/0...

  • 2
  • 2

Der er alene adgang til kilde-artiklens abstract, så man får ikke indsigt i de præcise forsøgsbetingelser. Som BB linker, er der en populær artikel på videnskab.dk, samt en video.
https://videnskab.dk/naturvidenskab/vil-na...

Af videoen fremgår, at der er tale om tørke om sommeren og i form af 10% mindre nedbør. Så tænker jeg: måske 'tørke-light'? Ligger den anvendte tørke og øvrige forsøgsbetingelser inden for eller udover det kontrollerede stress, som planter kan udsættes for i gartnerier for at ruste dem til det virkelige liv udenfor? Man kunne tænke, at der må være en øvre grænse for, hvor store udsving der må være i vækstbetingelserne, hvis konklusionen skal holde? Tørke synes ikke entydigt defineret https://en.wikipedia.org/wiki/Drought.

(Det lykkes forfatterne i videnskab.dk at linke 4 gange til deres eget abstract; altid plads til et ekstra klik :-))

  • 3
  • 0

Netop tørke er et overset aspekt. CO2 indholdet der stiger, viser os at vi har overset plantevæksten og muldlaget. Over halvdelen af planeten mangler plantedække, feks har Sinai været regnskovsagtigt frodig. Når muldlaget langt de fleste steder forringes, så mindskes den mængde nedbør der holdes tilbage på landjorden. Det betyder at plantevæksten forringes tilsvarende. Plantevæksten der ellers står får en stor del af vores muligheder for at styre planetens temperatur: Planter sørger for at en stor del af den indstrålede energi ikke afsættes ved jordoverfladen, men sendes retur som latent varme. Vanddamp der fordampes, bl.a af planterne, omdannes til frie radikaler der nedbryder mest metan. Muldlaget tilbageholder desuden jord, næringsstoffer og kemi, så havene kan fungere... Og så er mulden jo den der bedst holder på CO2, (i form af kulstof), ofte i årtier og århundreder...

  • 0
  • 1

Selv Forfatteren Jens Ramskov tog kritikken alvorligt og rettede ind. Så den er vel ikke længere. Men misforståelsen lever vist videre i enkelte kredse.
Måske er det kulstofkredsløbet mht. lithosfæren der tænkes på?

  • 2
  • 0

Da CO2 har en halveringstid i atmosfæren på 35.000 år

Bottomline er jo at indholdet af CO2 i atmosfæren stiger. Vi har ikke så mange håndtag der kan regulere den stigning. Vi kan/vil ikke mindske vores udledninger. Plantevæksten kan oplagre den CO2 som kulstof i jord og hav.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten