Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
andre skriver

Dansk bølgeenergi får ny dreng i klassen

Bølgeenergikapløbet i Danmark har stået på i flere årtier, og nu har et nyt bølgeenergianlæg meldt sig på banen, nemlig anlægget Exowave. Det nye koncept har i 2016 fået Energistyrelsens tilladelse test af konceptet på en position sydøst for Hvide Sande Havn.

Emner : Bølgekraft
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Rådet for Sikker Trafik 18. jan 2019 16:08 2
Antallet af trafikdræbte falder ikke længere - flere tilskadekomne
via Københavns Universitet 18. jan 2019 14:05
Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage
via Energiwatch 18. jan 2019 07:56
Dansk projekt: Elbiler kan allerede støtte elnettet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At nogle stadig prøver. Måske det lykkes en dag, for det er vidt forskellige principper der afprøves.
Exowave er en stor lodret placeret plade, som bevæges af de vandrette bevægelser i vandet.
Desværre er effekten/m kystlinje begrænset og kræfterne voldsomme i forhold til bevægelsen. Det betyder at konstruktionerne bliver vildt store i forhold til effekten.
Vindmøller vinder denne konkurrence, fordi mere af energien høstes fra hastigheden, som ikke kræver samme solide konstruktion, og de skalerer med rotorarealet, hvor bølgekraft skalerer med den lineære længde.
Der er selvfølgelig forskel på vand og luft, fordi vand ikke er særlig elastisk, men det er da pudsigt at fly klarer sig bedst i store højder. Er der en optimal vægtfylde af mediet man vil uddrage energi fra?

  • 3
  • 2

De fleste fly ønsker at flyve i ca. 10 km højde, hvor lufttrykket er omkring en fjerdedel. Jeg tænker derfor på at luftmodstand og opdrifts-induceret modstand der må udgøre et optimum.

Hvis vi nu ser på "klarer sig bedst" så er der vel både plusser og minusser. Blandt minusserne er jo at man tit flyver så tæt på stallgrænsen at der ikke skal mere end lidt uventet ekstra medvind til i en tordensky før det går galt!

Dit optimum gælder vel for en ønsket hastighed med en tilpasset motorkraft. Hvis du ser på brændstoføkonomien ved transport en bestemt last fra A til B, så er der vist andre hstigheder og andre højder der gæølder!

John Larsson

  • 0
  • 0

......skyldes det at luften er tyndere og har mindre massefylde og ikke yder den samme luftmodstand som den vil gøre i lavere højde.

Men hvor er fidusen. Fidusen er at man opnår en højere "ground speed", det vil sige en højere hastighed hen over jorden med mindre energiforbrug, fordi fartmåleren skal vise det samme( dog med visse kompensationer) i stor højde som den gør i lavere højder.

Hvorfor ? Fordi det er den målte fart der angiver om der er opdrift nok. Da luften er tyndere, skal flyet i virkeligheden bevæge sig meget hurtigere for at få den fartvisning der angiver at der kan dannes opdrift, men samtidigt stiger stallhastigheden også

Hvis for eksempel et fly kan flyve 500km/t og lette ved 100km/t er stall hastigheden 99 km/t i lav højde. Den maximale højde dette fly kan opnå, opnås når stall hastigheden er den samme som maxhastigheden på fartmåleren.

Sionflyet U 2 der fløj over Sovjet i 30 km højde, fløj med en indikeret hastighed der var 10 km/t højere end stall farten hvilket krævede en meget opmærksom pilot.

@ John.
Det vil altid kunne betale sig at flyve "højest muligt" og jo længere distancen er jo højere, uanset lasten ! Det er helt klart, at det kan ikke betale sig for dig, at stige til 10 km højde for at besøge mig, 8 km væk :)

  • 1
  • 1

Det vil altid kunne betale sig at flyve "højest muligt" og jo længere distancen er jo højere, uanset lasten !

Ja, højest muligt for det fly du har til rådighed, men det er jo ikke det samme som at sige, at du får den billigste fragt ved at designe et fly som kan flyve højt. Man får vel stadig den billigste fragt ved et fly der flyver langsomt og i lav højde?

Nu ser jeg altså bort fra landingsbaners bredde og længde, konstruktion af landingsstel og andet på flyet som ikke er relateret til opdriften. Jeg ser også bort fra tankstørrelsen selv om den selvfølgelig altid indgår i konstrujktionsparametrerne.

John Larsson

  • 0
  • 1

Det vil være en let sag for dig at finde ud af hvad der optimeringskravene ved at anvende Bernoullis ligning ( eller Newton aktion/reaktion)

For en given last, vil langsom flyvning kræve større vægt af fly i forhold til lasten, mere brændstof, større vinger, mere modstand, højere lønninger og dårligere afskrivning .
Højere hastighed giver mere opdrift, mindre vingeareal, mindre modstand, bedre afskrivning af flyet, mindre lønsum og bedre indtjening ;)

  • 0
  • 1

Jeg ved godt at jeg udfordrede det med vægtfylde og elasticitet, men det var ikke min mening at diskutere flyvning.
Kunne vi komme tilbage til bølgekrafts udfordringer, også relativt til vindmøller, men uden at inddrage alt for mange højtflyvende fly?
Hvorfor er bølgekraft så svært. Effekten er der jo og i en anden takt end vinden, så det må da være op til dette forum at afdække hvad der kan få teknikken til at lykkes, eller hvad der hindrer det.

  • 3
  • 0

Medmindre de anbringes så langt fra land at det ikke kan ses når jeg står på tæer, på toppen af taget og spejder i min kikkert, så vil klagerne vælte ind.
Det vil blokere for havudsigten, dræbe hvalerne, sælerne og den blåskimlede-vandmand.
Det vil stoppe havstrømmene og forårsage en ny istid og skabe ørkener på den jydske hede!
Det er ny teknologi og jeg forstår det ikke, så jeg siger NEJ.
BASTA,

  • 0
  • 1

Kunne vi komme tilbage til bølgekrafts udfordringer, også relativt til vindmøller, men uden at inddrage alt for mange højtflyvende fly?

For dem med hukommelsen i behold, så har vi været der før.

Hvis vi bare skal gentage problemer til almindelig moro og hån for at sværte bølgekraft i det offentlige rum, så melder jeg mig ud af debatten. Når det er sagt, så besvarer jeg meget gerne spørgsmål af reel teknisk relevans for emnet.
Kender ikke Exowave nok til at kommentere på deres koncept, men det gør de sikkert også meget bedre selv.

  • 0
  • 0

Hvorfor er bølgekraft så svært. Effekten er der jo og i en anden takt end vinden, så det må da være op til dette forum at afdække hvad der kan få teknikken til at lykkes, eller hvad der hindrer det.

Jeg er enig med Kristian Gleibøl at bølgekraftens problemer har været diskuteret rigeligt før her på Ing.dk, men hæfter mig ved det Anders Eldrup citeres for i artiklen:

>>
- For 10 år siden var der stor modstand mod offshorevind – men vi gik efter det alligevel. Vi skal finde måder at producere energi på vand på, ellers misser vi noget. Måske er de, der ikke helt endnu – men det kan hurtigt ændre sig – især med den rette teknologi og under de rette forhold, siger Anders Eldrup og tilføjer:

  • Jeg håber, at bølgeenergien kommer til at fylde det, den skal i energisektoren.
    <<

Eldrup blander tingene fuldstændigt sammen og det har han altid gjort! Der er overhovedet ikke nogen "teknologiforskel" på vindmøller på hav og land, men der forskel på infrastrukturen omkring møllen, altså den måde man fragter møllen på, sætter den op og samler strømmen sammen på før den kan indgå i et mere overordnet forsyningsnet. Der hvor Eldrup har ret er at den "rigtige" bølgekraftteknologi mangler! "Exowave" og alt andet som forudsættes fast monteret på kysten eller på havbunden i lavvandede områder kan sagtens producere en smule strøm, men det er så uendeligt lidt i forhold til den meget store bølgedæmpende effekt som de store mængder stål og beton har. Hvis skidtet skal holde, er disse skrumler derfor en totalt håbløs investering.

Den bølgekraftteknologi som omsider vil være den vindende skal derfor arbejde på dybt vand, hvor bølgerne er store (mindst 3 m i gennemsnit) og ikke varierer ret meget (dønningen mellem vindperioderne kan også udnyttes), jævne (ikke bryder) og hvor forankringen er "løs" (ét punkt som anlægget kan svinge 360 grader rundt). Disse bølger findes på 50 grader nord/syd +/- ca. 10 grader. Området må naturligvis være isfrit og frit for drivende isbjerge.

Dertil kommer at området må kunne bruges havretsligt, ikke genere fiskeri eller sejlads. I Europa har vi et sådant område på maksimalt 1 million km2 vest for de britiske øer.

Der skal bruges ca. 1500 km2 for produktion af 1 GW.

John Larsson

  • 0
  • 0

Der skal bruges ca. 1500 km2 for produktion af 1 GW

Hvad der skal bruges er bølgefront. I vesterhavet er den gennemsnitlige energitæthed ca 14 kW/m, ud for Portugal og vest for Irland er den tilgængelige energi i størrelsesordenen 40-60 kW/m.

Hvor man ville lægge anlæg rent praktisk er typisk indenfor yderste revle i Vesterhavet og relativt tæt på kysten f.eks. i Norge hvor der bliver hurtigt dybt; altså udenfor normale shippingruter.

Der er mange steder man ikke må sejle allerede (skydeområder, tæt på off-shore installationer osv) og havet er stort. Der vil ganske givet blive pladsproblemer ud for f.eks. Hollands kyst, men ikke noget der ikke kan overvindes med sund fornuft og godt sømandsskab.

  • 0
  • 0

Hvad der skal bruges er bølgefront. I vesterhavet er den gennemsnitlige energitæthed ca 14 kW/m, ud for Portugal og vest for Irland er den tilgængelige energi i størrelsesordenen 40-60 kW/m.

Hvor man ville lægge anlæg rent praktisk er typisk indenfor yderste revle i Vesterhavet og relativt tæt på kysten f.eks. i Norge hvor der bliver hurtigt dybt; altså udenfor normale shippingruter.

Kristian, dine tal for Nordsøen er ca. det dobbelte af virkeligheden, og på de lavvandede områder tæt på kysten, er tallene endnu lavere. Så skal du tænke på at med maks. 5 % virkningsgrad som disse skrumler demonstrerer, er vi altså nede på en halv til en hel "velo-solex" pr. kystmeter! Du skal virkelig have gode overtalingsevner, hvis du skal få borgmestrene langs Jyllands vestkyst med på idéen.

John Larsson

  • 0
  • 0

Kristian, dine tal for Nordsøen er ca. det dobbelte af virkeligheden, og på de lavvandede områder tæt på kysten, er tallene endnu lavere.

http://repositorio.lneg.pt/bitstream/10400... figur 1 eller tabel 1

Hvor har du de 5% fra?

Jeg indrømmer at det er både nemmere og sikrere at være nedladende end visionær.
På den anden side er der aldrig nogle der har sagt det skulle være let. Jeg tror på teknologien, ellers ville jeg ikke bruge så megen tid og energi på det.
Hvis du har en anden mening er det fint for mig. I værste fald har det været interessant at forsøge at skabe en ny teknologi, i bedste fald kan jeg på et tidspunkt tanke ren bølgestrøm på den Tesla jeg købte for nogle af de penge jeg tjente på projektet.

Egentlig en win/win situation for mit vedkommende........

  • 0
  • 0

http://repositorio.lneg.pt/bitstream/10400... figur 1 eller tabel 1

Hvor har du de 5% fra?

Jeg syntes du nævnte "indenfor den yderste revle"! Pkt. 25 Fjaltring viser 7 kW/m. Er du med 4 km afstand fra land "indenfor den yderste revle" der?

Testede danske lavtvandsanlæg har vel ikke kunnet dokumentere mere end 1-2% virkningsgrad (målt på produceret elektricitet), men mon ikke man kunne komme op i 4-5 % med lidt udvikling? Hvilken dokumenteret virkningsgrad kan du henvise til?

Ellers tillykke med det gode afkast på de penge du har investeret!

John Larsson

  • 0
  • 0

Testede danske lavtvandsanlæg har vel ikke kunnet dokumentere mere end 1-2% virkningsgrad

http://wavepiston.dk/download/AAUrep.pdf

se f.eks. figur 11.

Virkningsgraden pr. plade er lav, men pladerne er billige og der er mange plader efter hinanden, hvilket er hele pointen i vores koncept.

Indtil videre bedste forklaring på konceptet finder du her:

https://www.youtube.com/watch?v=wlX9k2xz538

Du kan selv vælge virkningsgrad, alt efter hvor mange plader der kommer efter hinanden. Det vil være en cost/benefit analyse der vil afhænge af det aktuelle farvand.

De penge og den tid jeg har investeret er jeg ikke sikker på at få igen - det er præmissen når man laver en start-up. Til gengæld giver investeringen mening for mig - og det betyder også noget.

  • 0
  • 0

Disse effekter er åbenbart energien i selve bølgerne, men kan man overhovedet høste mere end 50% af det?

Man skal aldrig sige aldrig, men jeg kan ikke forstille mig at der nogensinde vil være økonomi i at høste energien i stormbølger. I Danske farvande kan man komme op på omkring 100 kW/m men det er kun i 2-3% af tiden.

For lavere bølger er det teoretisk muligt at høste 100% (Salter Duck, resonante systemer) men om det er praktisk fornuftigt vil jeg ikke udtale mig om. Indtil videre har jeg ikke set eksempler der virker overbevisende. Rent fagligt har jeg off-shore baggrund og ved at alt der puttes i havet skal være simpelt, robust og fleksibelt, og her passer den slags systemer ikke ind.

100% effektivitet vil i øvrigt komme til at skabe problemer med stillestående vand og bundfældning af sand. Godt hvis man indvinde land - skidt hvis man vil udnytte bølgerne på en lidt mere permanent basis.

  • 0
  • 0

Anlæget yder 6 KW og vejer 13.5 tons i følge artiklen.
Danmarks el- forbrug kl 12.00 i dag Fredag d. 21 -7-2017 var på 3.26 GW.
Der skal med andre ord bygges rigtig rigtig mange af dem.

Lad os sige vi vil dække bare 1 % af Danmarks el-forbrug, og give en (meget) generøs kapacitetsfaktor på 0,5, så skal vi bruge ca 11.000 anlæg.
Hver maskine er ca 13 m lang og skal vel monteres med en pæl imellem, så anlæget bliver ca 152 km langt og vejer mindst 150.000 tons.

Jeg tror ikke det er løsningen, på noget som helst!

  • 2
  • 0