andre skriver

CIP vil in­ve­ste­re mil­li­ar­der i po­wer-to-x-pro­jekt i Es­b­jerg

CIP samarbejder med Esbjerg Kommune og forsyningsselskabet DIN Forsyning, så overskudsvarmen fra anlægget kan bruges til fjernvarme. Illustration: visitesbjerg.dk

Den danske fondsforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) vil opføre et stort power-to-x-anlæg i Esbjerg, som med en kapacitet på 1 gigawatt lige nu står til at blive det største i Europa. En plan, som bakkes op af A.P. Møller-Mærsk, DFDS, Arla, DLG og Danish Crown. Anlægget, der ventes at være i fuld drift i 2026, skal ved hjælp af strøm fra havvindmøller producere CO2-fri ammoniak, som kan bruges til at gøre landbrugets gødning og skibenes brændstof grønnere.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via DR 23. apr 2021 09:54 2
USA vil halvere CO2-udledning i 2030
via Dansk Fjernvarme 23. apr 2021 09:47
Fjernvarmen satte rekord for antal nye forbrugere i 2020
via Politico 22. apr 2021 11:45 3
Europa satte varmerekord i 2020
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

PtX anlæg på Vindmøllestrøm?

Danmark har stadig +100.000 privatboliger med oliefyr. Vi kører stadig med dieseltog. Vi brænder stadig Kul på kraftværkerne. Under 1% af vores biler kører elektriskt, dvs 99,5% køre på olie. Vi udbygger vores naturgasnet så vi kan transportere mere metan fra Nordsøen til Danmark og Polen og Tyskland

Så nu vil vi tage " Grøn" strøm fra ustabile energikilder og køre det ind i et PtX system som smidder op til 90% af energien væk i processerne?

Hvad blev der af at plukke alle de lavthængende frugter ført, i kampen mod Global opvarmning og forurening?

Det har i hvert tilfælde INTET med klima og miljø at gøre.

  • 3
  • 27

Michael Foscolo

Hvad blev der af at plukke alle de lavthængende frugter ført, i kampen mod Global opvarmning og forurening?

Der er tale om lavthængende frugter og rettidig omhu.

PTX er helt afgørende for at skabe marked for vind og sol og de produkter som PTX kan skabe er helt afgørende for at vi hurtigt kan blive fossil fri og der hurtigt kan overføres landbrugsjord til natur.

Hvis dette initiativ er noget, så er det lige lovligt sent ude.

  • 17
  • 2

Jens ! Jeg håber at at vi stadig er enige om at fjerne CO2 fra atmosfæren, freemfor at bibeholde promillen. PTX er jo en måde at fortsætte med at at fremstille "grønne"Kulbrinter

  • 1
  • 7

Danmark har stadig +100.000 privatboliger med oliefyr. Vi kører stadig med dieseltog. Vi brænder stadig Kul på kraftværkerne. Under 1% af vores biler kører elektriskt, dvs 99,5% køre på olie.

Det er da sandelig også noget der arbejdes på at ændre. I 2026 vil der ikke være mange private oliefyr tilbage.

I 2026 er vil være køreledninger til Aarhus, den sidste strækning til Aalborg vil være under udbygning, mens de første batteritog køre på sidebanerne.

Der sælges flere elbiler hver år, flåden udskiftes løbende. 20-30 % elbiler i 2026 er vel ikke helt urealistisk !

Det har i hvert tilfælde INTET med klima og miljø at gøre.

Øh, man tager vindenergi, og omdanner luft og vand til amoniak. Amoniak der både kan bruges til (transport)energi, og til industrielt formål, hvor det erstatter amoniak fremstillet af metan.

Hvad har så noget med klima at gøre ?

  • 15
  • 2

Bjarke Mønnike

Jens ! Jeg håber at at vi stadig er enige om at fjerne CO2 fra atmosfæren, freemfor at bibeholde promillen. PTX er jo en måde at fortsætte med at at fremstille "grønne"Kulbrinter

Hver gang en kWh forarbejdet hydrocarbon fra fossil energi afsættes, så er der yderligere 25% emissioner, der hidrører fra udvinding, raffinering og logistik.

Hver gang to sælger PTX baserede hydrocarbon, så fjerner du med andre ord 125% af netto CO2 emissionerne. I praksis dog nok noget mere, da de første kilder til fossil energi som forsvinder vil være de dyreste, så det er oile fra dybt vand, Tarsand osv.

Yderligere er der muligheder for hybrid løsninger, hvor der fx tilføres raffinaderier brint som udnytter CO2 som ellers bare ville blive lukket ud eller hvor der tilføres biogas brint som bindes til de 40% af biogas, der er CO2.

Biogas er i forvejen direkte CO2 begrænsende, da forrådnelse udenfor biogsanlæg giver CH4 og N2O etc.

PTX er helt ekstremt effektivt til produktion af fødevarer og dyrefoder og på globalt plan kan nedlæggelse af industrielt landbrug frisætte 90% af al landbrugsjord og over en kort årrække binde 33% af antropogent kulstof.

Sidst men ikke mindst, så er det bare dyrt og tidskrævende at vente med at udbygge vedvarende energi indtil der er marked for det og så gøre det i små projekter, og så når man ser sig omkring efter store markedsmuligheder, så er PTX bare ideelt og vil i stor stil medvirke til at drive priserne ned.

  • 10
  • 2

Det er kun få dage siden, at Maersk meldte ud, at man ville satse på metanol til containerskibene, så der er nok noget, der ikke helt er kommet med her i Ing.dk´s - til Børsen henvisende - notits ?

Hvis det ikke udelukkende skal være NH3- men også metanol-producerende PtX, behøves en stor kulstofkilde, hvorfor det kunne være interessant at tage et til biomasse ombygget Esbjergværk med ind i overvejelserne og i givet fald ville det være oplagt at skabe mulighed for nyttiggørelse af især Vestjyllands organiske restprodukter ved indfyring af disse via aske- og biokoksseparerende forkoblede lavtemperaturforgassere. Hvis forgasserne tilføres en blanding af ilt og recirkuleret CO2 i stedet for luft, vil der - alternativt til produktion af el og varme, når el er dyr - kunne produceres biobrændstof på den så nær N2-frie produktgas i den resterende del af tiden med behov for restvarme. Og videregående kunne også kedlen tilføres en blanding af ilt og recirkuleret CO2 i stedet for luft, for derved at opnå en yderligere strøm af næsten ren CO2 til yderligere CCU og/eller CCS.

  • 5
  • 0

At producere "kunstige"kulbrinter som erstatning for fossile kulbrinter, med argumenter og påstande at disse PTX kulbrinter giver mindre CO2 til til atmosfæren.

Der bruges vindenergi, der kunne bruges til andre formål, hvor det sparede atmosfæren for anvendelse af fossiler.

PTX skal derimod anvendes til at fremstille ammoniak.

Ammoniak kan betragtes som et såkaldt ”elektro brændstof”, idet det kan produceres ud fra brint og luft, hvor brinten kan produceres ud fra overskudsstrøm fra vindmøller. ... Ammoniak er imidlertid et relativt ukendt brændstof til motorer og anvendelsen er derfor endnu forbundet med tekniske udfordringer.

https://www.dendanskemaritimefond.dk/dtu-m...

  • 2
  • 9

Projektet er som de 2 andre reaktorer der pt bygges i Europa forsinket med et årti !, og prisen er som bekendt røget igennem taget med et prisskilt på nu 200+ milliarder kr.

Mest katastrofalt er den garanterede mindste pris, den britiske regering har lovet at aftage strømmen til - næsten 90 øre/kWh eller 3+ gange den gennemsnitlige markedspris.

Nye danske vindmølleparker projekteres uden tilskud (det gamle tilskud vil næsten være udfaset i 2030) og de første pilotanlæg til power X viser en virkningsgrad på 60-65% i opstartsfasen og vil sikkert stige når teknologien bliver modnet.

Så en økonomisk kalkule viser hurtigt, traditionel A-kraft konkurrencemæssigt ikke har en chance mod power to x såfremt distributionsdelen for power to x konceptet også løses teknisk.

Det er måske også derfor, efterfølgerværker til Hinkley pointprojektet stadig kun eksisterer på papiret og at Hitachi endegyldigt har trukket sig fra Irland projektet. I stedet satser UK nu massivt med investeringer i SMR reaktor teknologien.

Det gør det heller ikke bedre at 1/3 af Hinkley projektet er finansieret af Kina. Det kan de britiske politikere og forbrugere så tænke over de næste mange årtier, når de via en faktor 3 af markedsprisen for strøm fra Hinkley sender penge retur, mere eller mindre direkte ned i den kinesiske statskasse.

  • 9
  • 0

Tak Michael

Da jeg ikke er inde i varmen, må jeg nøjes med de smuler, Ing. ikke spærrer for, som Jens Østergaards #6😊

Hver gang to sælger PTX baserede hydrocarbon, så fjerner du med andre ord 125% af netto CO2 emissionerne. I praksis dog nok noget mere, da de første kilder til fossil energi som forsvinder vil være de dyreste, så det er oile fra dybt vand, Tarsand osv.

Hydrocarbon er vist en direkte fossilerstatning😎

  • 2
  • 1

Det vil nok være smart at kunne bruge kulstof fra en kontinuerlig produktion, men vil det så ikke være mere relevant med biogas med 40% CO2 koncentrtion?

Men ellers smarte ideer til at øge CO2 koncentrationen. Er de afprøvede?

@Jens Østergaard

Svaret på det sidste er ja. Baggrunden for denne artikel https://www.energy.dtu.dk/nyheder/2019/11/... er, at vi netop og med held har kørt 100 kW LT-CFB forgasseren på Risø på halm og med en blanding af O2 og CO2 som forgasningsmidel, samt produceret den viste første lille sjat metanol ved katalystisk reformering af den derfor næsten N2-frie LT-CFB-produktgas ved tilførsel af H2 fra en samtidig opereret SOEC fra DTU Energi.

Noget lignende kunne for længst have været gjort i 6 MW skala på Asnæsværket og hvorved mindst et første anlæg i mere kommerciel størrelse nu formentlig kunne have været i drift. Vi kommer dog næppe videre, før vore biomasse- og især biokraftvarme-forskrækkede lands-politikerne smøler sig til at stille rammebetingelser, der gør det kommercielt interessant. Ellers lægger selv meget succesfulde og længe offentligt støttede projekter sig bare igen på maven, når der en sjælden gang igen, måtte være skabt grundlag for, at store kommercielle aktører og "rigtige" investorer kan løfte det videre.

Hvis gassen fra den termiske LT-CFB forgasser på skift (afhængig af aktuelle markedspriser for el og biobrændstof) tilføres hhv. en KV-kedel og f.eks. ovennævnte syntese af bio-brændstof, kan der - blot ved fjernvarmeproducerende udkondencering af vanddamp - opnås en kontinuerlig strøm af næsten 100 % CO2. Dette især hvis også kedlen tilføres O2 og recirkuleret CO2 i stedet for forbrændingsluft (også kaldet "oxyfuel").

Ved den alternative produktion af bio-brændstof vil man formentlig kunne vælge at "brinte" produktgassen så kraftigt, at der ikke resterer mere CO2 i den reformerede gas, end den mængde CO2, der behøves recirkuleret til forgasseren, og så bliver der ikke noget CO2 til overs til deponering (CCS), men til gengæld maks. produktion af biobrændstof med tilsvarende aftag af ellers overskydende (og derfor billig) el til - den til fremstillingen af H2 og O2 fornødne - elektrolyse.

Men især så længe, der er behov for at erstatte fossile brændstoffer til vanskelig elektrificerbar transport mv., synes jeg, at det er bedre at nøjes med at deponere kulstof på en mere nyttig måde, nemlig ved deponering af biokoks, som lavtemperaturforgasseren kan producere i begge de nævnte driftmåder. Dette endda regulerbart, så de marker, der allerede er blevet tilført tilstrækkeligt biokoks, i stedet "blot" kan tilføres en ikke kulsort men kun mørkegrå P- og K- rig aske. De askeaftagende landmænd skal blot sende en sms nogle timer i forvejen eller have en app til forgasserens kontrolsystem:-). (Capex-mæssigt vil det være næsten gratis at levere aske med højt indhold af biokoks, men der kræves ekstra bio-brændsel, som nogen vil skulle betale, og det er der næppe mange landmænd, der vil, uden støtte til sådan kulstofdeponering.)

Og så skulle jeg måske have startet med at nævne, dels at selv store biogasanlæg er meget små i sammenligning med f.eks. en 100 MW LT-CFB forgasser, og dels at biogasanlæg er bedst til den (også fornødne!) mere lokale disponering af meget våde og ildelugtende restprodukter, og til mineralisering og recirkulering af kvælstof, medens termisk forgasning er bedre (inkl. billigere og mere energi- og klimaeffektiv) til mere central disponering af tørre/tørrede, biologisk tungt omsætteligge restprodukter som f.eks. træaffald, overskudshalm, separerede biogasrestfibre og (typisk ligeledes på forhånd bakterielt udrådnet) spildevandslam. Den centrale termiske løsning byder også på de fordele, at der kan opnås en effektiv termisk nedbrydning eller separation af en række ellers miljøbelastende komponenter inden næringsstofferne recirkuleres til markerne, og at den næsten lugtfri og kompakte aske billigere kan recikuleres over store afstande, så der opnås en vandmiljøbeskyttende og fosfor-importbehovs-begænsende regional omfordeling af næringsstoffer. - Ligesom LT-CFB forgasseren - som allerede nævnt - også kan producere biokoks.

Andre arbejder med løsninger sigtende på produktion af ekstra metan, metanol, ...? basert på CO2 fra biogasreaktorer, og vi kan håbe, at det ender med noget både godt og simpelt, der er økonomisk selv i sådan mindre skala. Andre kan bedre bidrage med en status for dette.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten