andre skriver

Canada bygger første atomreaktor i tre årtier: GE Hitachis SMR udvalgt

Illustration: GE Hitachi

Ontario Power Generation har valgt GE Hitachi Nuclear Energy som samarbejdspartner til at bygge en SMR (Small Modular Reactor) ved det eksisterende Darlington-atomkraftværk i den canadiske delstat Ontario. Valget er faldet på GE Hitachis vandkølede BWRX-300-design med en kapacitet på 300 MW og passive sikkerhedssystemer. Det kommer til at være den første nye atomreaktor i Canada i over tre årtier. Reaktoren forventes at stå færdig tidligst i 2028 og koste omkring tre milliarder amerikanske dollars.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Jyllands-Posten 17. jan 2022 09:54
Domstol bremser tysk Femern-arbejde
via Folketidende 14. jan 2022 13:20
110 meter høj vindmølle væltet på Lolland
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det varer et stykke tid, før KK betaler penge til statskassen og forbindelser til energinet, for at få lov at producere strøm til markedspris....

  • 21
  • 9

For mange år siden skrev Lars Andersen forståeligt om vindmøllefinanciering og KK .

Kan Du ikke komme ud a Eremitagen og forklare hvorfor der er valgt en BWR konstruktion?

Yngre kræfter er også mere end velkomne.

  • 4
  • 21

Det ligner en journalistisk tilføjelse at prisen er 3millioner US dollars. GE Hitaci sigter på 2250 US$ per kW

  • 4
  • 21

Det varer endnu længere inden H2 PtX kan levere på stille dage. Det bliver ikke i min levetid og formentlig aldrig

Jeg kan bare kondulere ca to år på forskudd om det du sier her er korrekt. I Kiel har de et bacupsystem for vindkraft som ved hjelp av dieselmotorer kan levere opp til 190 MW strøm og 192 M fjernvarme. Disse motorene går nå på naturgass, men er forberedt for hydrogen (fabrikanten leverer allerede motor som går på 100% hydrogen). Så i løpet av et par år går nok disse motorene på hydrogen (fra fornybarkraft produsert i Nord-Tyskland). Se Stadtwerke Kiel.

Mvh Ketill Jacobsen

  • 19
  • 7

Tak for henvisningen.

Så kan der komme rigtige tal på hvad vindmøllestrøm er værd.

Er der en køreplan for dette forsøg?

Verket ble satt i drift november 2019. De 20 motorene er forberedt for å kunne gå på hydrogen. Motorfabrikken leverer nå kommersielt motorer som går på 100% hydrogen.

Carlos Lange er CEO for bedriften (Jernbacher eid av GE) som leverte motorene:

Sitat fra artikkel: "Carlos Lange, president and CEO of INNIO, said that as renewables continue to grow across Germany, the company plans to put increasing effort into the development of power generation technology based on “renewable gases – specifically, hydrogen and hydrogen carrier gases – to help build out 100% carbon neutral and carbon free power plants.”

Jeg har langt ikke klart å finne en tidsplan for når Stadtwerke Kiel vil konvertere fra naturgass til hydrogendrift.

Mvh Ketill Jacobsen

  • 15
  • 3

For mange år siden skrev Lars Andersen forståeligt om vindmøllefinanciering og KK .

Kan Du ikke komme ud a Eremitagen og forklare hvorfor der er valgt en BWR konstruktion?

Yngre kræfter er også mere end velkomne.

Mit gæt er for at holde prisen og kompleksiteten nede ved at generere damp direkte i reaktoren.

Man sparer det sekundære varmevekslertrin væk mod at skulle håndtere at turbinen og kondensatoren ender med at blive radioaktiv.

  • 10
  • 0

Mit gæt er for at holde prisen og kompleksiteten nede ved at generere damp direkte i reaktoren.

Man sparer det sekundære varmevekslertrin væk mod at skulle håndtere at turbinen og kondensatoren ender med at blive radioaktiv.

Man skal vente et døgns tid med at åbne og reparere.Den her BWRX300 har ingen pumper i reaktorkredsløbet men kører system varmt vand stiger og koldt synker. Mange gode egenskaber ved BWR og alligevel er de fleste kommercielle reaktorer PWR.Mærkeligt

  • 4
  • 14

Med SMR forbinder jeg følgende: 1) Kompakte komponenter. En reaktor kan fraktes på en jernbanevogn eller på spesialhenger etter lastebil 2) At den er en utprøvet og god og godkjent konstruksjon som over år har vist seg å være sikker og stabil 3) Aller viktigst. At den serieproduseres med minimum 10 stk per år

Denne BWRX-300 er ikke kompakt, selv om den med 300 MWe er en del mindre enn dagens store reaktorer. BWRX-300 sies å være tiende generasjon av GE-Hitachis av kokevannsreaktorer. Dette er både positivt og negativt (godt utprøvet men ikke særlig innovativt). Så vidt jeg kan se er det ingen planer om serieproduksjon som kunne fått ned både priser og og sikret god kvalitet.

Her ser vi etter min mening et misbruk av begrepet SMR som riktig forstått har mye for seg (men som har til gode å bevise at teknologien lever opp til forventningene).

Det at det er så lange utsikter til realisering tilsier at disse reaktorene ikke er vesensforskjellige fra de reaktorer som realiseres rundt i verden akkurat nå.

"The head of Orlen Daniel Objatek felt that this type of reactor could be constructed in Poland in a matter of seven to ten years".

Mvh Ketill Jacobsen

  • 18
  • 2

Med SMR forbinder jeg følgende: 1) Kompakte komponenter. En reaktor kan fraktes på en jernbanevogn eller på spesialhenger etter lastebil 2) At den er en utprøvet og god og godkjent konstruksjon som over år har vist seg å være sikker og stabil 3) Aller viktigst. At den serieproduseres med minimum 10 stk per år

Det kunne være lidt en sjov øvelse at prøve at definere komponenterne i sådan en SMR.

Reaktoren selv - i et stykke på en blokvogn.

Den skal så bygges inde i en reaktorindeslutning sammen med primær varmeveksler og evt core catcher?

Så skal der udenfor indeslutningen bygges kølepumper, nødkølepumper, turbine, kondensator, nødstrømsanlæg og kølekredsløb.

Og så grej til tilslutning til nettet.

Primær varmeveksler og kondensator kommer nok på hver deres blokvogn. Det samme med turbine, nødstrømsanlæg og transformer.

  • 2
  • 2

Men når man ser på illustrationen øverst på siden hvilke elementer ville man så kunne gøre mindre i den idealiserede SMR?

Umiddelbart ser tegningen ud til at mangle kondensator med køling samt nødstrøm, men de elementer der er vist ser da meget fornuftige ud og ses ikke meget mindre i eksempelvis et decentralt kraftvarmeværk.

Turbinen har sikkert den størrelse turbiner skal have og hallen omkring den med xy-kran og indeslutning kan man vel heller ikke anfægte.

Jeg kan ikke gennemskue om kølepumper er i rummet mellem kontrolrummet og reaktoren eller om de ses under turbinen men de skal nok være der, evt begge steder til hhv drift og standsning.

  • 4
  • 0

Jeg kan ikke gennemskue om kølepumper er i rummet mellem kontrolrummet og reaktoren eller om de ses under turbinen men de skal nok være der, evt begge steder til hhv drift og standsning.

Er fidusen ikke at der ingen kølepumper er idet vandet og dampen kører Ford model T,dvs varmt vand stiger og koldt synker.Det er derfor de claimer at de første syv dages kritiske køling efter det grimme ikke behøver adgang til strøm.Det havde ændret forløbet i japan dramatisk.

  • 2
  • 14

Er fidusen ikke at der ingen kølepumper er idet vandet og dampen kører Ford model T,dvs varmt vand stiger og koldt synker.Det er derfor de claimer at de første syv dages kritiske køling efter det grimme ikke behøver adgang til strøm.Det havde ændret forløbet i japan dramatisk.

De har ret sikkert brug for pumper under drift så pumper må der være.

Det er muligt de har designet det så nødkøling kan ske efter kaffemaskineprincippet (hvilket vil være ret cool) men under drift skal de om ikke andet pumpe kølevand til kondensatoren.

  • 14
  • 0

De har ret sikkert brug for pumper under drift så pumper må der være.

Det er muligt de har designet det så nødkøling kan ske efter kaffemaskineprincippet (hvilket vil være ret cool) men under drift skal de om ikke andet pumpe kølevand til kondensatoren.

Og fødevandspumper må der også være. Det er ret tydeligt at GE forholder os væsentlige oplysninger ligesom PtX folket. Er tiden ikke inde til protester foran ambasader og sådan?

  • 3
  • 19

Og fødevandspumper må der også være. Det er ret tydeligt at GE forholder os væsentlige oplysninger ligesom PtX folket. Er tiden ikke inde til protester foran ambasader og sådan?

Dine spydigheder er uklædelige. Jeg kommenterer at termiske værker ikke bliver meget mindre og at deres design ser meget sobert ud.

Prisen ligner prisen på danske decentrale kraftvarmeværker effekten taget i betragtning og det er nok fordi teknologien i bund og grund ikke er så forskellig.

  • 17
  • 1

Dine spydigheder er uklædelige. Jeg kommenterer at termiske værker ikke bliver meget mindre og at deres design ser meget sobert ud.

Det må Du undskylde. Jeg synes virkelig det kunne være skægt hvis vi tidligere atommarchdeltagere(de få der er tilbage) gik fra Roskilde til den Ameriknske ambasade og forlangte bedre tegninger og beskrivelser af BWRX-300. Det ser altså lovende ud og det synes Canada,Estland og Polen også så man kunne gå videre til deres ambasader

  • 6
  • 13

Danske KV-værker koster vel ikke 15 milliarder kr pr 300 MW ?

"The estimated price tag could be up to $3-billion."

Så kører vi igen.

De 3milliarder $ ,der er nævnt, er noget en journalist ,der ikke kan lide KK ,har gættet på.

Hvorfor går Du ikke en bedre og gætter på 50milliarder?

Pressemeddelelsen eller hvad det er fra GE-Hitachi nævner 2250$per kW og er indtil videre det bedste skøn.

Det er en passende konfirmationsgavepris. Når ungerne blå mandag skal smmenligne vil det blive noget med : Jeg fik 3.25kW BWR, hvad fik Du?

  • 3
  • 20

Journalisten skriver nu ikke dårligt om projektet men du mener at vide hun med vilje skønner for højt eller viderebringer en urimelig pris?

Så i din bog vil ~15 Mia være en for høj pris på et 300MW kraftværk?

Du mener 5 Mia er mere rimeligt?

Jeg gætter at hun ikke kan lide KK når hun uden kilde angiver kW prisen til 67000kr samtidig med at hun har læst GE-Hitachis skrift hvor der står ca 15000kr. Det kan også være hun bare er en sjuskedorte. Hvis Du giver Dig af med priser kan Du måske henvise mig til en ædruelig beregning af ca 2kW vindmøller på en energiø plus ptx anlæg plus gasturbine (dog kun een kW) så vi kan sammenligne fremtidige konfirmationsgave priser?

  • 5
  • 19

Jeg gætter at hun ikke kan lide KK når hun uden kilde angiver kW prisen til 67000kr samtidig med at hun har læst GE-Hitachis skrift hvor der står ca 15000kr. Det kan også være hun bare er en sjuskedorte.

Nej, selvfølgelig - en journalist, der kan lide atomkraft, kunne naturligvis aldrig finde på at indvie forbrugerne i hvad atomkraften kommer til at koste.

Har du selv overvejet at diske op med en kildeangivelse (link!) til den GEH-meddelelse, der angiver at det koster 15.000 kr/kW ?

  • 15
  • 4

I et stille håb om at holde diskusionen på sporet vil jeg anbefale, at duellanterne her på forum læser i IAEAs ARIS database om BWRX-300.

https://aris.iaea.org/PDF/BWRX-300_2020.pdf

Papiret er ca. 2 år gammelt.

Der anslås, så vidt jeg kan læse mig til, en "first of a kind" pris på max. 1 mia USD og en "next of a kind" pris på ikke over 2500 USD per kWe (sidste side).

Ydermere er der en guldgrube af tekniske detaljer om reaktoren i nævnte dokument.

  • 7
  • 1

frit fra Google

https://neutronbytes.com/2019/10/05/ge-hit...

Velbekomme

Jamen, tak for link (som jeg selv måtte finde da din URL ikke virker), som understreger følgende:

"Note to readers – extraordinary claims, e.g., capital costs of $2,250/kW, require extraordinary evidence. The last time a nuclear energy vendor published cost estimates in this range was when NRG said in 2007 it would build two 1350 MW ABWRs at the South Texas Project (STP 3 & 4). The quoted cost estimate was $2,700/kW. NRG was unable to attract investors for the project and neither reactor ever broke ground."

Tallene, som intet har at gøre med projektprisen i Canada, findes sjovt nok ikke længere i GEH's pressemeddelelse, som artiklen henviser til - hvilket jo nok er årsagen til at du henviser til en gammel artikel, og ikke GEH's egen pressemeddelelse.

Så meget for dine antydninger om andres sjusk og følerier.

  • 20
  • 5

Min tro på dimsen skyldes at dem der har drevet Canduer i årevis i Ontario har bedt om ubygget GE-Hitachi BWR næste gang.

Det er en grov overfortolkning. Der er tale om 2. version af et reaktordesign der hverken er blevet færdig eller har kunne sælges i mere end 10 år.

Hvis du læser de internationale pressemeddelser lægger de stærk vægt på "collaboration" og på "finish the development". Så det er mindst lige så meget GE der har søgt om ekspertise til at få et færdigt produkt end det er Canada der har søgt efter en ny reaktortype.

Det bliver spændende at se hvordan det ender. Umiddelbart virker designet mere realisktisk muligt end de fleste andre SMR designs.

  • 8
  • 0

Er der nogen der allerede nu har pålideligetal priser energinøllemøller med ptx og backup så vi kan lave troværdige sammenligninger?

Vi har lige fået 1.000 MW havvindmøllepark med trafo og landføringskabel foræret, sammen men en bonuscheck på 2,8 mia kr, og udbyderne måtte ligefrem trække lod om at få lov til at forære os den.

https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/tysk-e...

Så selvom du stadig tror at atomkraftværker både kan køre lastfølge med 90% kapacitetsfaktor og undvære backup, så kan du jo nøjes med at overveje hvor meget PtX og backup der kan installeres for prisen af 550 MW BWRX = 28 mia kr + 2,8 mia kr bonuscheck.

At der var hele 5 private udbydere/investorer, der var villige til at betale for at generere havvindmøllestrøm til markedspris i Nordsøen, kan vel ikke være mere troværdigt, så skulle vi ikke bare se at få udskrevet nogle flere havmølleudbud ?

Hvor mange private investorer er du stødt på, som er villige til at investere i dine 2.250 $/kW BWRX'er, som jo burde have tiltrukket en anseelig kø allerede, hvis prisen var bare det mindste troværdig?

Foreløbig har de jo kun tiltrukket et 100% statsejet/statsdrevet el-selskab, som tydeligvis er meget sparsomme med oplysninger om hvad deres skatteydere/elforbrugere kommer til at betale.

Jeg formoder at Ontarios borgere værdsætter Laura Stone's journalistiske arbejde i den forbindelse, og OPG og GEH er jo nok velkomne til lægge tallene på bordet, hvis de er uenige i at anlægget kommer til at koste $3 mia for 300 MW.

  • 16
  • 2

Min tro på dimsen skyldes at dem der har drevet Canduer i årevis i Ontario har bedt om ubygget GE-Hitachi BWR næste gang.

Det ville svare til at ENS sagde nej til danske møller .Stærk tobak.

CANDU er da ellers højt besunget, ikke mindst af dit posterchild Lars Andersen, her på ing.dk.

Når sidstnævnte ikke er sket, skyldes det jo nok at de danske møller, modsat CANDU-reaktorer, aldrig er endt med at koste 4 gange så meget som oprindeligt budgetteret, og heller aldrig er blevet idriftsat 6 år senere end oprindeligt planlagt.

Intet i atomkraftindustrien ser ud til at have ændret sig siden, så de eneste de kan få til at investere i dem, er naive, velsmurte politikere med hænderne begravet i skatteydernes lommer.

  • 15
  • 1
In other news:

Dansk A-krafts store håb (af de to der er i DK) - seaborg er nu ved at kommercialisere smeltet salt storage til VE energi så som vindmøller, CSP og PV:

The good news is, it might help Seaborg start to see revenues earlier than a nuclear startup would normally expect. The first commercially built facility is expected to be ready for operational use within three years. For a deeptech startup in the nuclear space, that’s a short timeframe.

https://sifted.eu/articles/salt-energy-sto...

Så skal de bare slå sådan nogle som disse, som jo opstilles i DK: https://www.kyoto.group/#technology Deres hjemmeside SKRIGER så på noget som er en VC-fælde, det er rent marketingsfolk ingen ingeniører eller noget, men et dansk selskab er hoppet på den - lad os håbe det ikke er et "viggofon"-projekt.

Ellers kan man jo kigge på konkurrenterne fra

Stiesdal thermal storage i varme sten, elle rAalborg CSP som vist også har forsøgt sig med smeltet salt, uden sucess.

MEn det er da en uventet drejning - der er også nogle af fantasterne som sukker.....

  • 15
  • 0

Niels Abildgaard

Det ville svare til at ENS sagde nej til danske møller .Stærk tobak.

ENS blander sig overhovedet ikke i om møller er designet eller bygget i Danmark - det er de bare for det meste.

Hvis GE kommer med det stærkeste bud, så bliver det møller der hverken er designet eller bygget her og hvis det bliver SG møller, der er et godt bud på en vinder, så kan de være bygget udenfor landet.

Nu er det heller ikke specielt væsentligt om møllerne er lokalt designede eller byggede, da møllerne typisk udgør mellem 1/3 og 1/4 af omkostningerne og nok nærmere det sidste for Energiøen.

Energipolitikken er ikke dikteret af beskæftigelsesfremme og pt. er der jo heller ikke tale om at støtte industrien al den stund at Thor bygges uden statsstøtte.

Om Energiøen også ender uden statsstøtte kan jeg ikke garantere, da der pt. er et gab imellem PTX og fossil energi, der næppe lukkes fuldkomment i første initiativer.

  • 8
  • 0

Niels Abildgaard

Jeg gætter at hun ikke kan lide KK når hun uden kilde angiver kW prisen til 67000kr samtidig med at hun har læst GE-Hitachis skrift hvor der står ca 15000kr. Det kan også være hun bare er en sjuskedorte. Hvis Du giver Dig af med priser kan Du måske henvise mig til en ædruelig beregning af ca 2kW vindmøller på en energiø plus ptx anlæg plus gasturbine (dog kun een kW) så vi kan sammenligne fremtidige konfirmationsgave priser?

Tilbage i 2018 var prisen også anslået til "$2,250/kW for an nth of a kind plant" https://www.reutersevents.com/nuclear/ge-h...

Mere interessant er at prisen for vedligehold og drift per kWh ligger ca. 50% over totalprisen for billigste faktiske garanterede 20 årige kontrakter på vindenergi i USA.

Så i den bedste af alle verdener, så vil man efter at have bygget 10 anlæg have opnået at prisen bliver halvanden gang dyrere end de pt. billigste vindmølle projekter.

Vindenergi forventes at falde ca. 40% frem til 2030, så vedligehold og drift forventes ved ibrugtagning i 2030 at blive best case 2.5 gange dyrere end blot at bestille vindenergi.

Yderligere er der ved 3GW ordrer sikkert grund til at forvente at der kan forhandles kombination med solceller og batterilagring, så skal vi ikke bare gætte på KK heller ikke denne gang nærmer sig konkurrencedygtighed.

  • 11
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten