andre skriver

Budvinder på Thor Havvindmøllepark skal afgøres ved lodtrækning

Illustration: Energistyrelsen

Mere end én byder har tilbudt at bygge Thor Havvindmøllepark med en kapacitet på 1.000 MW til minimumsprisen på 0,01 øre/kWh, og udbuddet bliver derfor i overensstemmelse med udbudsbetingelserne afgjort ved en lodtrækning. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse. Lodtrækningen finder sted d. 1. december. Thor Havvindmøllepark er den første af de tre havvindmølleparker besluttet som en del af Energiaftalen fra 2018 og bliver den hidtil største havvindmøllepark i Danmark og vil blive etableret minimum 22 km ud for kysten ved Thorsminde på den jyske vestkyst.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Jyllands-Posten 17. jan 2022 09:54
Domstol bremser tysk Femern-arbejde
via Folketidende 14. jan 2022 13:20
110 meter høj vindmølle væltet på Lolland
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DET ER FOR GALT! - nu bliver det jo svært at argumentere for at det er støttet og dyrt for samfundet.

DET ER FOR GALT! Nu kan man ikke regne med at A-kraft kan konkurrere med 90% kapacitetsfaktoerer når møller og PV spøjter op alle steder og har marginal-priser på nul.

DET ER FOR GALT! PV og Sol konkurer i pris mod bunden og gør olie, kul og gas dyre.

DET ER FOR GALT! Vi risikerer at storage og Brintøkonomi alligevel lykkes og bliver en buissnes-case.

eller noget...

Når man jeg tager min sølvpapirshat på og påstår stik imod virkeligheden at det er en sammen sværgelse og energi fra VE dyrt, akraft er hurtigere og bedre, og skal bare lige have lidt finansering af et par milliarder.

I øvrigt sige lydende under sølvpapiret også er Bio-masse er værrere end kul!

eller noget....

  • 38
  • 6

Grunden til at de kan bygge parken med en minimumspris på 0,01 kr/kWh, er at vi har meget kraftige forbindelser til udlandet og specielt Tyskland. Det betyder at prisen på el i Danmark følger den tyske elpris, som er højere end prisen for at producere el på vindmøller. Derfor er der ingen risiko ved at tilbyde en minimums pris på 0,01 kr/kWh = "vi behøver ingen statsstøtte". Dem der giver tilbud på projekterne ved også, at det tager lang tid før Energiøen i Nordsøen bliver en realitet, så indtil da er der ingen konkurence på elnettet. Lad os blot få gang i udbudene, især i Østdanmark, der ligger 500 km løngere imod øst i forhold til Thor og Nordsøen. Det vil fordele produktionen over elnettet. www.goddik.dk (for yderliger beregninger)

  • 16
  • 3

Nå seriøst: Så det at flere bydere ramme en af mindstpris-grænserne i udbudet jo tegn på at udbuddet er skruet forkert sammen og bør aflyses - det er ikke i samfundets interesse at køre på mindstteprisen, da det jo indikerer fejl i udbudet.

Det skal køres igen uden minimums pris, og med øget egenbetaling for en del af infrastrukturen som dækkes gratis i idag, feks. ilandføring el. lign.

At prisen er så lav er et sygdomstegn.

  • 15
  • 11

Det kunne vel også være et tegn på, at det er blevet meget billigt at producere vindmøllestrøm?

Nicolai har en pointe i at der fortsat er støtte til vindmølleparken. Det er bare ikke på kWh støtten er koblet op. I stedet er det på kabelforbindelsen. Hvis jeg bygger en vindmølleparke midt ude i ingenting, hvorfor kan jeg forvente at staten kommer trækkende med kabler til min park helt kvit og frit?

I stedet for at trække lod, så kunne de spørge vinderne om hvem af dem, der vil betalte mest af kabeltilslutningen.

  • 16
  • 13

Tror at du missede den her detalje: "Parken blev udbudt med en fleksibilitet på 800-1000 MW, ligesom ilandføring af kabler fra parken og ind til land, som noget nyt, har været inkluderet i udbuddet."

  • 32
  • 0

De næste parker kan udbydes som koncessionsområder. Hvor vinderes er den der byder mest. Så betaler developeren for miljøundersøgelsen. På denne måde bliver der også penge til at udvide kabelføringen på land f.eks mellem Danmark og Tyskland eller til England/Polen. Tænk på at vinden i fremtiden er lige som olien har været det det sidste 50 år.

  • 21
  • 1

Tror at du missede den her detalje: "Parken blev udbudt med en fleksibilitet på 800-1000 MW, ligesom ilandføring af kabler fra parken og ind til land, som noget nyt, har været inkluderet i udbuddet."

Ja ok så stiller jeg mig i køen sammen med dem der undrer sig over at vi kan have en manko på nok vedvarende energi i 2030. Den her park var en gratis omgang, så må der være midler til at starte op på en ekstra park omgående.

  • 26
  • 0

Betalt ilandføring, det gør det jo endnu bedre. Og ja, så må det jo snart hedde koncession-udbud .

Prisen er nok en kombination af park-selskabernes fremskrivninger vedr. Gas, Cobrakabel, NorthSeaLink fra Norge, Varmepumper i Danmark, Elbiler, Lukkede akraft-værker i tyskland, og risiko, osv. som viser at der alligevel er plads til ret meget Vind i det danske område DK-1. Ville gerne se bydernes beregning.....

Syntes nogle ting med Elbiler, VE-priser og grøn omlægning går noget hurtigere end jeg optimistisk havde ventet - det er nok mig der er ved at blive en gammel krakiler :-) Omlidt begynder jeg at benægte klimaforandringerne 😵

  • 12
  • 1

Baldur Norddahl

Ja ok så stiller jeg mig i køen sammen med dem der undrer sig over at vi kan have en manko på nok vedvarende energi i 2030. Den her park var en gratis omgang, så må der være midler til at starte op på en ekstra park omgående.

Det er den første af tre. Men ja det ville være rart, hvis regeringen droppede den lamme 2030 ambition og gearede helt op til 100% CO2 neutralitet som samfund ASAP og inklusive luftfarten og skibsfarten samt vores skæve klimabalance på import eksport varer.

Vi har helt klart råd til det og evnerne for det og det vi bygger op her på hjemmemarkedet skal jo nok finde markedsmuligheder på eksport markederne.

  • 16
  • 5

Ja ok så stiller jeg mig i køen sammen med dem der undrer sig over at vi kan have en manko på nok vedvarende energi i 2030. Den her park var en gratis omgang, så må der være midler til at starte op på en ekstra park omgående.

Vi har vel fået et hint om årsagen i en anden ing.dk-artikel for nylig: Der har allerede været søgt om tilladelser til ustøttede havvindmølleparker, men staten har nægtet at give tilladelserne under henvisning til, at det ville forværre økonomien i eksisterende projekter.

Dette har hele tiden været mit personlige skrækscenarie, som jeg allerede for flere år siden har luftet her på ing.dk: At vi bliver så bange for at bygge overkapacitet på vindmøller, at vi undlader at bygge de møller, vi har brug for. Det vil reelt komme til at stå i vejen for den grønne omstilling, da den grønne omstilling netop vil kræve en kæmpe overkapacitet på vind.

  • 24
  • 3

Nicolai Hanssing

Syntes nogle ting med Elbiler, VE-priser og grøn omlægning går noget hurtigere end jeg optimistisk havde ventet - det er nok mig der er ved at blive en gammel krakiler :-) Omlidt begynder jeg at benægte klimaforandringerne 😵

Du er en grumpy old man - lev med det.

Energistyrelsen tror at totalprisen for 1000MW ender på 15.5Mill. så Energiøen skal med andre ord bankes ret voldsomt ned i prisskøn.

Jeg gætter på at de rigtigt sure meget gamle vil foreslå at de milliarder vi sparer på Energiøen bliver omsat til et eller andet russisk KK værk.

  • 18
  • 4

Interessant tilgang 👍

Giv tilladelsen men med hydrogen eller anden PTX som krav, så banker industrien derudaf.

Verden er ikke stationær, efterhånden som teknologierne / priserne er til det, skal vi selvfølgelig skrue op for kravene til koncessioner.

Og kravene skal differentieres efter hvad der fremmer mest hvor. På den lange bane..., kan der formentlig blive plads til at med- / hel- finansiere nye / kraftigere udenlandske forbindelser, og langt ude i fremtiden nettobidrag til statskassen for koncessionsrettigheder.

Bliv ikke overrasket over udviklingen, Vestas har selv udnævnt sol som deres største konkurrent - tilbage i 2016, ikke kul, gas, A-kraft eller andet! De forsatte prisfald på sol, skaber en prisbund som alle andre teknologier skal rette ind efter, hvis de vil have nogen relevans i fremtiden, også vind.

Og det stopper ikke her, der er forventninger om yderligere prisfald på sol og batterier på 70%, eller mere, inden for de næste 10 år. For ikke at tale om leaning curve og teknologispring, med fordobling eller mere af effektiviteten og dual layer.

Periodevis overudbud af billig vind / energi, skaber muligheder for PTX. I driftøkonomisk perspektiv er det ikke ualmindeligt at man i perioder er villig til at sælge til en pris kun lidt over de variable omkostninger. Man er, alt andet lige, bedre stillet ved at få dækket nogle af sine faste omkostninger, end ingen, så længe man får dækket alle sine faste omkostninger på den lange bane.

Det betyder også, at evt. tab på at konvertere til PTX, i et eller andet omfang, kan være irrelevant, sålænge prisen på energi er tilstrækkelig lav. Og på den lange bane har PTX formentlig også mulighed for at forbedre effektiviteten.

Berlingske 10.10.2016: Vind-kongen fra Vestas: Sol bliver vores største konkurrent EnergiWatch 11.10.2016: Vestas udnævner sin største konkurrent Ingeniøren 02.04.2017: Bliver sol billigere end vind? Ingeniøren 27.06.2018: Vestas flytter fokus fra vindkraft til hybridværker

IMF Blog 26.04.2019: Falling Costs Make Wind, Solar More Affordable Forbes 03.12.2019: Low-Cost Batteries Are About To Transform Multiple Industries BBC 31.10.2020: Climate change: You've got cheap data, how about cheap power too?

WEF 28.02.2020: Renewable energy could power the world by 2050. Here’s what that future might look like WEF August 2020 (pdf): Wind and solar PV will keep taking the lead WEF 04.12.2020: Explained: why renewables became so cheap so fast WEF 11.05.2021: ‘Exceptional new normal’: IEA raises growth forecast for wind and solar by another 25% WEF 05.07.2021: Renewables were the world’s cheapest source of energy in 2020, new report shows WEF 31.08.2021: 3 emerging technologies that will give renewable energy storage a boost WEF 06.10.2021: These are the key factors driving the growth of renewables WEF 18.10.2021: Renewable energy is cheaper than previously thought, says a new report - and could be a gamechanger in the climate change battle WEF 04.11.2021: The price of solar power has fallen by over 80% since 2010. Here's why

  • 3
  • 0

Hvad er det jeg lige mangler af information? Hvis man kan bygge til den pris,

@Christian P. B. Petersen

Du mangler ingen information, det er din konklusion om at de 0,01 øre i garanti pris er det samme som bygge prisen, der er forkert.

De forventer selvfølgelig at gennemsnitsprisen for strøm i møllens levetid, er noget højere end deres byggepris+vedligehold.

De 0,01 øre/kwh de kræver i garantipris for deres strøm, er sat for at undgå at skulle betale for at komme af med strømmen når strøm prisen er negativ.

  • 15
  • 2

Nej, det der er for galt, er, at det bliver det offentlige der kommer til at betale for ilandføringskabler og transformere, plus at de har pligt til at aftage deres strøm, uanset at de mange møller skaber overproduktion, når vinden blæser. Hvortil kommer, at det offentlige også skal betale for backup for de upålidelige vindmøller. Putin og Gazprom glæder sig allerede.

@Jesper Ørsted

Uanset hvor høj kapacitetsfaktor de enkelte Akraft værker kan præstere, hvem skal så betale for akraftens overproduktion alle de timer hvor forbruget er under mærkeeffekten?

Hvem skal betale for kabler og transformere til Akraft ? Hvem skal betale for backup af Akraft ? Hvem skal betale for deponering af Akraft affald?

Hvortil kommer, at det offentlige også skal betale for backup for de upålidelige vindmøller. Putin og Gazprom glæder sig allerede.

De som glæder sig mest er nok HVDC, Batteri og Solcelle producenterne !

Disse er ting allerede så billige at vi ser dem blive opsat i stadigt stigende hastighed, hvor de konstant fortrænger både fossiler og Akraft.

Ovenstående skrevet så synes jeg "vi" skulle prioritere at holde liv i eksisterende Akraft og lukke ned for fossilværkerne først. Bevares Akraften regulerer ikke så godt som gas, men HVDC kabler kan fordele produktion over lange distancer hvor sol/vind holder en kort pause.

  • 23
  • 4

Nej, det der er for galt, er, at det bliver det offentlige der kommer til at betale for ilandføringskabler og transformere, plus at de har pligt til at aftage deres strøm, uanset at de mange møller skaber overproduktion, når vinden blæser.

@ Jesper

Det fremgår meget tydeligt, at det er havvindmølleparkens bygherre der etablerer de anlæg, som fører strømmen fra havvindmøllerne ind til koblingsstationen i kystområdet. Så mon ikke du skulle læse lidt op på lektien, så du kan forholde dig til de faktiske forhold.

  • 21
  • 3

Det skal de nu nok alligevel.

Mon ikke de så bare krøjer ud ?

I de sidste mange år har nye ordninger med garantipris været skruet sådan sammen, at garantiprisen kun var gældende, når elprisen var positiv.

Det er rigtigt godt de er strikket sådan sammen. Tilbuddet viser derfor meget tydeligt hvor billigt ny VE faktisk er blevet.

Det betyder at vi skal kigge på billigste former for backup.

VE blevet så billigt, at simpel overprovisionering giver en synlig andel af backup'en for ganske få håndører.

  • 15
  • 3

Mon ikke de så bare krøjer ud ?

Det vil jeg da så sandelig antage. Men det skal de jo gøre, uanset om ejerne selv har beskyttet sig ved at sætte en mindstepris, eller staten har beskyttet sig ved at sætte garantiprisen i bero, når markedsprisen er negativ.

Og dermed er udkrøjningen irrelevant for min pointe.

  • 15
  • 1

I sydnorge koster VE 136 euro/MWh i øjeblikket. Lyder ikke særlig billigt.

Vi er meget langt fra opnå overprovisionering af VE (sol+vind)

For traditionelt strømforbrug, og uden datacentre, er der overprovisionering nogle få timer om året.

Men hvis der også skal sørges for datacentre, varme og elbiler....?

Så er mit bud at vi skal tælle minutter, med de installationer vi har i dag.

"I morgen" er det heldigvis en smule bedre.

  • 16
  • 2

Betalt ilandføring, det gør det jo endnu bedre. Og ja, så må det jo snart hedde koncession-udbud .

Det bliver vildere, der er allerede en slags koncession. De betaler 2,8 milliarder kr til staten for retten til at opføre parken. Det er ud over at de også betaler ilandføring og andre omkostninger:

Eftersom det vindende bud altså lyder 0,01 øre/kWh vil elpriserne med meget stor sandsynlighed konstant holde sig over strike-prisen, hvorfor RWE forventeligt vil aflevere penge til staten fra første driftsdag. Thor-parken vil dermed ikke lægge beslag på en krone af det op imod 6,5 mia. kr., staten havde afsat i mulig støtte til parkens første 20 års drift.

RWE vil dog kun skulle betale indtil et udbetalingsloft på 2,8 mia. kr. er mødt, hvorefter staten og RWE’s priskontrakt vil være ophævet, og tyskerne kan drive parken videre på rent kommercielle vilkår. Ifølge et beregningseksempel baseret på fremskrevne elpriser forventes det at ske inden for få år af idriftssættelsen, som er planlagt til 2027.

https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/tysk-e...

Det er ikke en garantipris men "contract-for-difference", så RWE, der vandt lodtrækningen, skal betale forskellen på 0,01 øre/kWh og den faktisk elpris til staten indtil at staten har fået 2,8 milliarder kr.

Det bliver mere og mere sort at regeringen ikke skynder sig at udvide projektet.

  • 17
  • 2

Det er ikke en garantipris men "contract-for-difference", så RWE, der vandt lodtrækningen, skal betale forskellen på 0,01 øre/kWh og den faktisk elpris til staten indtil at staten har fået 2,8 milliarder kr.

Det bliver mere og mere sort at regeringen ikke skynder sig at udvide projektet.

Tænk hvis staten formåede at gøre det samme med energiøerne, og gerne før der blev brugt penge på at lave dem.

Hellere før end siden.

Jeg tror nemlig ikke der vil gå ret mange budrunder før den slags betaling forsvinder fra buddene.

Det vil selvfølgelig ske gradvist.

Men hvilke bud vil der mon komme om de 10-15 år der går før den første mølle kan tilsluttes ?

  • 1
  • 8

@Jesper Ørsted

Uanset hvor høj kapacitetsfaktor de enkelte Akraft værker kan præstere, hvem skal så betale for akraftens overproduktion alle de timer hvor forbruget er under mærkeeffekten?

Har du ikke hørt om "lastfølge" ? Det er det KK kkører i Frankrig med en KF på 70% I øvrigt kan en evt. overproduktion i vinterhalvåret bruges til fjernvarme, når der er overskud at strøm, udtages varme fra højtryksturbinens udgang som enten sendes direkte til forbrugne eller bruges til at opvarme et stenlager, som så kan sende varme ud til forbrugerne, når værket ikke har overskudsstrøm.

Hvem skal betale for kabler og transformere til Akraft ? Hvem skal betale for backup af Akraft ? Hvem skal betale for deponering af Akraft affald?

KK kan ligge der hvor nuværende kraftværker ligger og sqmme kabler kan anvendes. Ellers ligger de, i modsætning til sol og vind, samlet et eller nogle få steder, hvilket gør det meget billigt at fremføre et kabel. Brugtbrændselsdeponeringen betales ved et ørebeløb der hensættes pr. produceret kWh som en del af værkets O&M. Da jeg besøgte Brokdorf i Tyskland kunne de fortælle mig, at den samlede O&M var på 10 øre/kWh, som dækker vedligeholdelse, daglig drift, brændsel, håndtering af det brugte brændsel og dekommissionering.

Hvortil kommer, at det offentlige også skal betale for backup for de upålidelige vindmøller. Putin og Gazprom glæder sig allerede.

De som glæder sig mest er nok HVDC, Batteri og Solcelle producenterne !

HVDC, til brug for hvad? Hvis det er meningen at de skal fremføre strøm til Danmark fra fjerne egne med overskud af sol og vind, når vi mangler, så vil kablerne (ja, et kan ikke gøre det til at dække Danmarks elforbrug), være meget dyre og udnyttelsesprocenten utroligt lav, fordi de i såfald kun vil komme i anvendelse hvis vi enten har et overskud eller underskud af sol/vind energi, samtidigt med at der andre i den modsatte ende af kablerne er i den reciprokke situation. Lad os starte med vinden: Den er styret af fronter, som dækker store områder, ikke sjældent det meste af Europa og hvis vinden løjer af fra f.eks. et gennemsnit på 10 m/s til 8 m/s, så mister vi 48,8% af vores vindproproduktion, fordi energien i vinden er en faktor af den tredje potens af vindhastigheden. Det er en ret beskeden reduktion i vindstyrken, som sagtens kan ses i store områder af Europa samtidigt ved højtryksvejr. Lad os kigge på solen: Den højest mulige elproduktion når solen står højest på himlen om sommeren i København på 56°N er sin (90-56+23,5) x 100 = 84,3% af den mulige produktion, hvis solen står i zenith. Midvinterberegningen ser sådan ud: sin(90-56-23,5) x 100 = 18,2%. så middagsproduktionen i klart vejr er om vinteren reduceret til 18,2/84,3 x 100 = 21,6%. I praksis er midvinterproduktionen langt lavere end det, fordi vinterdagene er meget kortere og der er meget mere skyet og tåget om vinteren. Selv i Sydspanien kan de regne med en halvering af solstrømsproduktionen ved midvinter. Men selvfølgelig kan HDVC kabler bruges til at fremføre kulsort polsk og tysk kulstrøm, når vi mangler. Det vil også væsentligt forbedre økonomien i kablerne. Batterier er den joke, deres kapacitet er så lav ift. vores forbrug at det ikke er noget der er værd at regne med.

Disse er ting allerede så billige at vi ser dem blive opsat i stadigt stigende hastighed, hvor de konstant fortrænger både fossiler og Akraft.

Deres billighed er kun indtil man finder ud af hvad backup koster.

Ovenstående skrevet så synes jeg "vi" skulle prioritere at holde liv i eksisterende Akraft og lukke ned for fossilværkerne først. Bevares Akraften regulerer ikke så godt som gas, men HVDC kabler kan fordele produktion over lange distancer hvor sol/vind holder en kort pause.

"Holder en kort pause"? Solen holder en rigtig lang pause om vinteren og om natten producerer den selvsagt nul. Hvis der samtidigt er en sibirsk kuldehøjtryk der lægger sig over Eurppa om vinteren, så løjer vinden kraftigt af, og det kan stå på i månedsvis.

  • 1
  • 24

Har du ikke hørt om "lastfølge" ? Det er det KK kkører i Frankrig med en KF på 70% I øvrigt kan en evt. overproduktion i vinterhalvåret bruges til fjernvarme, når der er overskud at strøm, udtages varme fra højtryksturbinens udgang som enten sendes direkte til forbrugne eller bruges til at opvarme et stenlager, som så kan sende varme ud til forbrugerne, når værket ikke har overskudsstrøm.

@ Jesper

Så leveres der heller ikke 100% af behovet, snarere 65%. Og hvad tror du det gør for kapacitetsfaktoren og økonomien hvis atomkraft skulle dække hele behovet. Forøvrigt leverede fransk atomkraft i 2020 godt 35 TWh fra 63 GW KK hvilket vel også for dig svarer til en kapacitetsfaktor på godt 60%.

KK kan ligge der hvor nuværende kraftværker ligger og sqmme kabler kan anvendes.

Det er igen et udtryk for manglende viden om de faktiske forhold. Mange af de oprindelige centrale kraftværkspladser har allerede,restriktion på f.eks. kølevandstilladelser. Det er totalt urealistisk at tro, at nye produktionsenheder vil få lempeligere vilkår.

Deres billighed er kun indtil man finder ud af hvad backup koster.

Det ved man da allerede f.eks. Energistyrelsens teknologikataloger. Eller samle i EUs beregninger. https://winddenmark.dk/sites/winddenmark.d...

  • 23
  • 1

@ Jesper

Så leveres der heller ikke 100% af behovet, snarere 65%. Og hvad tror du det gør for kapacitetsfaktoren og økonomien hvis atomkraft skulle dække hele behovet. Forøvrigt leverede fransk atomkraft i 2020 godt 35 TWh fra 63 GW KK hvilket vel også for dig svarer til en kapacitetsfaktor på godt 60%.

61,37 GB installeret, maxproduktion i TWh er (61,37 x 8766)/1000 = 537,97 TWh, faktisk produktion: 379,5 TWh, (379,5/537,97) x 100 = 70,63% i KF og hvad var det jeg sagde? 70%! Samlet elproduktion i Frankrig: 537,7 TWh, KKs andel (379,5/537,7) x 100 = 70,58%.

KK kan ligge der hvor nuværende kraftværker ligger og sqmme kabler kan anvendes.

Det er igen et udtryk for manglende viden om de faktiske forhold. Mange af de oprindelige centrale kraftværkspladser har allerede,restriktion på f.eks. kølevandstilladelser. Det er totalt urealistisk at tro, at nye produktionsenheder vil få lempeligere vilkår.

1 ord: Køletårn

Deres billighed er kun indtil man finder ud af hvad backup koster.

Det ved man da allerede f.eks. Energistyrelsens teknologikataloger. Eller samle i EUs beregninger. https://winddenmark.dk/sites/winddenmark.d...

Der står jo ikke en pind om hvad backup koster.

  • 0
  • 21

61,37 GB installeret, maxproduktion i TWh er (61,37 x 8766)/1000 = 537,97 TWh, faktisk produktion: 379,5 TWh, (379,5/537,97) x 100 = 70,63% i KF og hvad var det jeg sagde? 70%! Samlet elproduktion i Frankrig: 537,7 TWh, KKs andel (379,5/537,7) x 100 = 70,58%.

@Jesper

Hvor trækker du tal fra ?

1 ord: Køletårn

2 ord: uvidendhed igen

Der står jo ikke en pind om hvad backup koster.

Så har du nok ikke læst EU Kommisionens rapport. For den bekræfter, at landvind på tværs af EU er den billigste teknologi sammen med vandkraft og geotermi. Og IEAs rapport "Power of Transformation" tager bl.a. fat på omkostningerne til integration https://webstore.iea.org/the-power-of-tran... . De øgede systemomkostninger er dog langt fra forskellen mellem A-kraft og vind- og solkraft.

  • 17
  • 0

OK, du har lige overbevist mig om at du ikke aner hvad lastfølge betyder.

KK i Frankrig kører klippestabilt 70% udnyttelse af deres KK værker.

Al regulering foregår med hydro, pumped storage (det er også hydro...), import/eksport og gas.

OK, du har lige overbevist mig om, at du ikke aner hvad du taler om:

https://en.wikipedia.org/wiki/Load_followi...

France in particular has a long history of utilizing aggressive load following with their PWRs, which are capable of (and used for) both primary and secondary frequency control in addition to load following. French PWRs use so called "grey" control rods which have lower neutron absorption capability and are used for fine-tuning reactor power, as opposed to "black" control rods in order to maneuver power more rapidly than chemical shim control or conventional control rods allow.[2] These reactors have the capability to regularly vary their output between 30–100% of rated power, to maneuver power up or down by 2–5%/minute during load following activities, and to participate in primary and secondary frequency control at ±2–3% (primary frequency control) and ±3–5% (secondary frequency control, ≥5% for N4 reactors in Mode X). Depending on the exact design and operating mode, their ability to handle low power operation or fast ramping may be partially limited during the very late stages of the fuel cycle.[11]

  • 1
  • 19

Hvad skal jeg trække fra? Jeg udregner KF og andel af KK energi i det franske energisystem. Og så ved du tilsyneladende ikke hvordan et køletårn virker. Og så er dit IEA link ugyldigt.

@ Jesper

Du skal ikke trække noget fra 😖. Du skal oplyse, hvor du har tallene fra, for de stemmer ikke med Eurostat. Det er lidt ligegyldigt hvordan hvordan et køletårn virker, når du ikke får lov til at sætte det op - ikke ? Link virker ved mig, men mon du ikke selv kunne google rapporten hvis du var interesseret.

  • 15
  • 2

Det ert ikke mit problem at du ikke er i stand til at læse: #38

Da du åbenbart har svært ved at læse indenad:

Du påstår at Frankrig kører lastfølge med deres KK værker.

Det påpeger jeg så er i modstrid med virkeligheden[1].

Så henviser du til en wikipedia artikel der fortæller at Franske KK værker er i stand til at køre lastfølge.

At være i stand til != at gøre det

Når Frankrig bruger alt andet end KK til regulering er det naturligvis fordi de ikke er totalt idioter.

Det kunne du så også selv have fundet ud af hvis du havde læst din egen reference:

https://en.wikipedia.org/wiki/Electricity_...

Since 2010, the installed hydro electricity power capacity in France has remained stable at 25 GW[9] and is expected to reach 25.7 GW by 2023.[3] Its annual production however has fluctuated across the years going down to 50.8 TWh in 2011 from up to 77 TWh in 2013[9] which is a reflection of the use of hydroelectricity as a mean to help balance the gaps between load consumption and production

Fremhævningen er det vi på dansk normalt kalder 'lastfølge'

[1] lix-tal 30 udgaven: løgn

  • 19
  • 2

Som jeg dokumenterede i #38 , så bruger Frankrig også KK til at regulere med. De bruger også vandkraft, og hvorfor skulle de ikke også det. Det du skriver udelukker på ingen måde, at Frankrig skulle bruge andet end vandkraft til regulering. Hvis Frankrig bare kørte alle sine KK som grundlastværker, så skulle KF ligge på over 90%, ligesom i USA og ikke nede på 70%.

Jesper Ørsted - det er som sædvanligt noget vrøvl, du fremfører. Det er blevet meget let at følge med i hvor meget "lastfølge" de franske atomkraftværker yder til daglig:

De franske atomkraftværker har i dag ydet mellem 39,6 GW og 40,6 GW svarende til 2,5% lastvariation og 66% af kapaciteten.

Atomkraften dækker mellem 56,5% og 66,6% af forbruget, som varierer mellem 60,2 GW og 72,0 GW svarende til 17,8% lastvariation.

2,5% lastvariation, når forbruget varierer med 17,8%, har for at sige det mildt, ikke en rygende fis med lastfølge at gøre.

11,4% af forbruget dækkes lige pt af Putins naturgas, som betyder at Frankrig har Europas suverænt højeste elpris, som har været kendetegnende for Frankrig siden naturgassen oversteg 50 øre/kWh.

Hvordan forklarer Jesper Ørsted at Frankrig kun udnytter ~66% af deres atomkraftkapacitet, når elprisen i Frankrig og dets nabolande, i særdeleshed i Frankrig, nærmest konstant er den højeste i Europa?

For det er tydeligvis ikke fordi de kører lastfølge.

  • 21
  • 1

Som jeg dokumenterede i #38 , så bruger Frankrig også KK til at regulere med.

Vores opfattelse af hvad 'regulering' dækker over er åbenbart forskellig.

Gå ind her:

https://www.rte-france.com/eco2mix/la-prod...

og se lidt på hvor lidt KK 'varierer' over lange tidperioder (man kan vælge op til 8 uger i grafen). Den eneste energikilde der varierer mindre end KK er biomasse...

Al spidslast/time-time regulering foregår med vind, gas og import/eksport.

EDF er selv meget stolte af at de kan variere mellem 100% og 30% output på 30 minutter. Og de kan ovenikøbet gøre det to gange i døgnet! Altså så længe de ikke er mere end 60% i brændselscyklen. Derefter er det mindre.

Det er en supergod evne at kunne, specielt i et land med meget elopvarming. Det er bare ikke det samme som at det nødvendigvis er smart at gøre i normale situationer. Og det burde være ret klart, med et enkelt øjekast på produktionsgraferne fra Frankrig, at se at franskmændene er smarte nok til at bruge vand, gas og import/eksport som det første til at regulere.

  • 17
  • 0

I mellemtiden har Frankrig nu 18-20.000 MW atomkraft stående, som de slet ikke bruger, mens de brænder russisk gas af til skyhøje priser, nu hvor vinteren er indtruffet.

Hvordan forklarer du det?

Nu er jeg generelt modstander af at genoplive gamle tråde (Thread'omancing).

Men det er jo et oprigtigt interessant spørgsmål Søren stiller. Uden at forsøge at spidde nogen person. Hvorfor er det, at Frankrig med deres veldrevne A-kraft ikke skruer op på fuldt tryk når markedet er som det er lige nu?

  • 10
  • 0

HElt enigh med (1000).

Hvorfor produceres der ikke mere - det er ikke service eller refueling sæson, og de højeste priser på el ses i Frankrig og i England, som er de største indenfor A-kraft i EU - idag rammer england 1451£/MWh!!! kl. 18-19 CET. Frankrig ligger på 394€, og DK1/1 på 200-275€!

https://www.epexspot.com/en/market-data?ma...

Frankrig ligger generelt højere end vi gør her i Danmark og tit over Tyskland. Hvorfor trækker de ikke stavene lidt længere ud?

PS: Og hvorfor bruger de ikke værkerne til fjernvarme, nu det nu er det A-kraft er så godt til jf. tilhængerne?

  • 9
  • 0

(1000)

Mit navn. Der er en anden debattør herinde, som har præcist samme navn som jeg. I flere år kunne man ikke se forskel. Jeg har ikke et mellemnavn, jeg kunne tilføje. Så jeg tænkte at det var en god ide at tilføje et tal til mit navn istedet. 1000 virkede som et godt tal.

Jeg tilføjede så et billede af min fpv-drone, som havde begravet hele sin ene propel og motor under et styrt, ved samme lejlighed for yderligere at differentiere mig.

I øvrigt er det vist et par år siden den anden Mogens Kjær har været aktiv herinde.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten