Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Atomdrevet russisk missil mistet i Barentshavet

Rusland har mistet et atomdrevet missil, der nu befinder sig i Barentshavet nord for Norge og Rusland. Sådan siger kilder til det amerikanske medie CNBC. Kilderne er anonyme og har oplysningerne fra en amerikanske efterretningsrapport. Missiltypen er blevet testet flere gange siden november, og ved alle testene skulle missilet være styrtet ned. I øjeblikket er tre fartøjer ude for at lede efter et missil i Barentshavet, og et af fartøjerne er udstyret til at kunne håndtere radioaktivt materiale. Efterretningsrapporten siger ikke noget om, hvorvidt der er risiko for sundheds- eller miljøfarer i form af en mulig lækage fra våbnet.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Reuters 24. maj 2019 08:54 1
Dieselskandale koster Bosch 670 millioner kroner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg forstår slet ikke fordelene ved sådan et koncept.
Medmindre missilet er meget stort og tungt, kan der vel ikke være plads til afskærmning?
Hverken af selve "reaktoren", for beskyttelse af skibets mandskab, eller en ekstra kreds før udstødning, for at forhindre radioaktivitet ud i atmosfæren.
- Er det så lovligt efter international lovgivning?

Svjf kan det end ikke flyve med overlydshastighed.
Så, hvorfor skulle det være vanskeligt at skyde ned?

Både USA og Sovjetunionen havde enorme vanskeligheder med deres forsøg på atomdrevne bombefly i 1950'erne.
Begge koncepter blev svjv droppet ret tidligt i udviklingen.
For mig lyder et missil som endnu vanskeligere, også selvom der ikke skal tages hensyn til piloter.

  • 7
  • 0

Medmindre missilet er meget stort og tungt, kan der vel ikke være plads til afskærmning?
Hverken af selve "reaktoren", for beskyttelse af skibets mandskab, eller en ekstra kreds før udstødning, for at forhindre radioaktivitet ud i atmosfæren.

Fuldkommen vanvittig koldkrigsliderlig ide....... men....

Der er vel kun behersket brug for afskærmning når missilet er ubemandet.

Jeg kunne forestille mig en let konstruktion hvor enten en ramjet (meget simpel) eller en carnotmaskine der bruger luft som medie bruges til at drive missilet fremaf.

Atomdrevne åben cyklus maskiner er imidlertid noget svineri, og jeg håber at russerne er mere ansvarlige.

  • 8
  • 0

Jeg forstår slet ikke fordelene ved sådan et koncept.

Lang rækkevidde i forhold til vægt og størrelse, formodentlig også meget høj hastighed hvis de får det til at virke.

Medmindre missilet er meget stort og tungt, kan der vel ikke være plads til afskærmning?

Der er ingen afskærmning, det er et våben til at slå folk ihjel med. At få en brugt kritisk masse virker fint til formålet.

Der findes ikke noget der hedder "international lovgivning", der findes kun traktater imellem lande. Supermagter opfatter kun traktater som vejledende.

Mit gæt er at der er tale om en meget lille luftkølet reaktor med et aerospike indtag foran.

Plutonium er næsten per definition udelukket pga. det lave smeltepunkt.

Formodentlig styres/begrænses kædereaktionen ikke kun termisk (lidt som i TRIGA), for så ville vand virke som moderator og reaktoren ville være nem at finde i havet.

  • 9
  • 1

Der er ingen afskærmning,

Elektronik og batterier skal skærmes fra både neutroner og gammastråling. Det er formentlig nok med et lille skjold der skaber "skygge" for de strålingsfølsomme komponenter. Alt udenfor skjoldets skygge bliver toasted.
Gad vist hvad de mener med "tabt"?!?! sådan en helvedesmaskine vil være helt umulig at lande på forsvarlig vis efter endt test. Eneste mulighed er et ditche den på et dybt sted.

  • 3
  • 0

On the afternoon of May 14, 1961, as scientists and engineers in the control shed collectively held their breath, the world's first nuclear ramjet, mounted on a flatbed rail car and painted fire engine red, roared to life. Tory-IIA ran for only a few seconds, and at merely a fraction of its rated power. But the test was deemed a complete success.
http://www.merkle.com/pluto/pluto.html

USA skrinlagde senere idiotien efter at have brugt en kvart milliard af den tids penge, som det også skete for rumskibsprojektet Orion. En af de uløste udfordringer var at finde et passende testområde at kyle en flyvende atomreaktor ud i. Russerne har åbenbart genoplivet tilsvarende planer, men Barentshavet er ikke en passende løsning, selv om Rusland kronisk har dumpet deres udtjente reaktorer her.

  • 8
  • 0

Hvis der ikke er afskærmning, og raketten kræver brændstof nok, så behøver den vel ikke nogen sprængladning - den laver bare et strålingsbælte nogle kilometer bred over det område som den overflyver.

  • 0
  • 0

Amerikanerne havde i 1960'erne et projekt, og det blev opgivet, fordi det var nødvendigt at misilet skulle flyve lavt, over både USA og allierede, og det vil være nødvendigt at iføre sig "undertøj af bly", hvis man stod under misilet.


Hvilket vel kan oversættes til: "Ingen militær effekt"... Ingen døde, ingen såret, men måske kræft hos en ud af en million, umiddelbart under misilet... Og den effekt forestiller du dig i et bælte af et par kilometers bredte?

  • 0
  • 0