andre skriver

49.000 marker ligger i Danmarks Natura 2000-områder

Illustration: Skærmprint fra Cropsat.dk

En kortlægning fra DR viser, at en tredjedel af Danmarks Natura 2000-områder består af landbrugsarealer. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland. Og det duer ikke at der ligger intensivt landbrug i de områder, hvis man regner hele det danske Natura 2000-areal med som beskyttet natur, siger Rasmus Ejrnæs, som er seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet.

Emner : Landbrug
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Europa-Kommissionen 30. nov 2020 15:05
EU's drivhusgasudledning i 2019 er den mindste i tre årtier
via Energiwatch 30. nov 2020 14:15
Ørsted kan beholde sit navn efter sag i Højesteret
via Berlingske 27. nov 2020 09:45
Danskere i tvivl om helbredsrisiko ved 5G
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... bare konstatere at det er endnu en klar indikation af at Danmark ikke fortjener dets ry for at være et "grønt" land. Vi har nogle få industrier som trækker i den rigtige retning, men bortset fra det, så er Danmark nok så "sort" som det næsten er muligt at blive. Vi taler grønt, men lever sort, og vi har tydeligvis hverken lysten eller viljen til reelt at gøre noget ved det. Langt de fleste er med på at vi skal passe på klima og miljø, men kun så længe at det ikke koster noget og ikke kræver at vi ændre noget. Vi har en ambitiøs klimapolitik, men åbenlyst ingen reelle intentioner om rent faktisk at leve op til den. Vores regering lægger - hårdt presset - op til 70% CO2 reduktion i 2030, men har kun lagt forslag frem til at nå en brøkdel af vejen. Vi har et ambiøst mål for antallet af elbiler på vejene, men igen ingen reelle intentioner om at gennemføre de nødvendige tiltag for at nå målet. Løkke foreslog 1.000.000 elbiler i 2030, og lagde derefter et forslag frem som ville give 1.000 elbiler flere i løbet af de følgende 2 år, og den nuværende regering er ikke meget bedre. En stor del af vores "beskyttede" natur er reelt ikke beskyttet. Der må således ofte fiskes i beskyttede havområder, og dyrkes afgrøder i beskyttede landområder, og skulle vi få lyst til at bygge en ny motorvej eller en ny bro, så pløjer vi den uden tøven igennem beskyttede naturområder. Det illustreres nok ikke tydeligere end ved at den danske regering for nyeligt tilslutted sig et politisk mål fra EU-Kommissionen om, at "EU såvel som resten af verden skal have 30 pct. beskyttede naturområder i 2030 samt 10 pct. såkaldt »strengt beskyttede områder« for at sikre uforstyrret natur." - noget vi bakker entusiastik op om, under forudsætning af at det ikke gælder for Danmark.

  • 26
  • 10

Citater:

  1. "Der ligger mindst 49.000 marker i Danmarks ’beskyttede’ naturområder."
  2. "Der er dog en forklaring på, at mange landbrugsarealer er endt i et Natura 2000-område."

    og sikkert flere -

    I disse formuleringer kunne man godt komme i tvivl om hønen og ægget.

  • 9
  • 12

Jeg er med på at vi skal gøre det der giver bedst mening mht. naturen herhjemme. Men at opstille så firkantede regler som man gør i eu giver ingen mening. For hver ha vi tager ud af produktion her i landet skal der inddrages en ha...eller mere andet steds. Vi spiser jo ikke mindre blot fordi vi producerer mindre...sådan overordnet set.

  • 8
  • 14

Jeg er med på at vi skal gøre det der giver bedst mening mht. naturen herhjemme. Men at opstille så firkantede regler som man gør i eu giver ingen mening.

Reglerne er firkantede fordi det er nødvendigt - en forudsætning for overhovedet at have en levedygtig natur i Danmark er at dyr og planter har et minimum af fysisk plads at eksistere på. Og det har de ganske enkelt ikke. Der er klart et behov dels for områder der stort set er reserveret udelukkende til natur, og så naturområder hvor mennesker også har adgang ( (det vi her i landet kalder natur - men som i realiteten er rekreative områder for mennesker, som er overrendt af folk der går, løber, cykler mv.). Og de bud jeg har set på hvad der kræves hertil - hvis vores natur skal kunne overleve på sigt - er i den størrelsesorden som EU foreslår.

  • 25
  • 3

Jamen hvis man kan nøjes med at inddrage landbrugsarealer med lavt udbytte eller de mange nye skoveplantningsområder, så fint med mig. Desværre har de toneangivne biologer kastet deres kærlighed på mange af vore kulturskove, fordi det er der de sjældne planter findes. Her vil man så hegne ind, fælde træer og sætte køer og heste ud og så kalde det for naturgenopretning. Så kan folk hvis de vil dyrke motion ellers forføje sig, da køerne ikke tåler at blive stresset eller udgør en sikkerhedsrisiko for folk der ikke lige har læst hvordan de skal agerer i en presset situation.

  • 5
  • 10

fordi det er der de sjældne planter findes

Hvad mener du alternativet er til at skabe de nødvendige forholde for sjældne planter der hvor de findes? Du kan jo ikke bare grave dem op og så plante dem der hvor det er mest praktisk for os. Nu er jeg ikke biolog, men som jeg har forstået det så vil et land som Danmark - hvis naturen fik lov at råde - springe i skov. Det der forhindre at det hele bliver en stor skov, er store græssende dyr, og dem har vi som bekendt ikke mange tilbage af i Danmark. Så hvis de sjældne planter trives i mere åbene områder, så er måden at hjælpe dem på naturligvis at fjerne evt. skov, og efterfølgende holde ny skov nede ved at udsætte græssende dyr, så man får genskabt den biotop type, som planterne har behov for. Og det kræver i et land som Danmark hegn - nærliggende landmænd vil næppe være tilfreds med at store "vilde" dyr render frit rundt på deres marker, ligesom vi jo heller ikke kan have dem rendende rundt på gader og stræder. Og mennesker og store "vilde" dyr er heller ikke jordens bedste kombination, så at formene mennesker adgang til sådanne områder er formodentligt en god ide.

  • 13
  • 3

...herunder undertegnede. Læs lige Jeres indlæg igennem før i poster dem.

Stavefejlene i indlæggene er for mange og er forstyrrende for forståelsen, men også forkerte bøjninger af ordene forstyrrer. Jeg prøver at gøre mig umage, men glemmer ofte et vigtigt ord. Andre staver helt vildt. Bare i min egen ovenstående tekst har jeg måttet rette 5 gange.

Til emnet

Der skal være plads til både dyr og menneskeri vort land, Men at genudsætte bævere og tillade ulve er nok i overkanten af det tilladelige. Men ikke at tage hensyn til at vi bliver flere mennesker her i landet og disse mennesker ønsker om huse på store grunde, indskrænkes landbrugsarealer i takt med at der er underskud i kommunekasserne er skal landbruget ikke undgælde for . Ligeledes jager byerne industrien ud af byerne, for at skaffe bolig byggeri på industrigrundene. Kom med forslag der er gennemtænkte.

  • 4
  • 19

Netop, de der har udpeget arealerne i sin tid har ikke skelnet på om arealerne var dyrket eller brugt til andre formål. Det var for at tegne store sammenhængende arealer. Det har aldrig været meningen at ændre på brugen. Meget store dele af de dyrkede arealer i N2000 er faktisk god agerjord og ikke marginaljord. Hvis man ikke ønsker agerjord i N2000, bør arealerne pilles ud af N2000.

Med ændring i EU's landbrugspolitik fra netto- til brutoarealtilskud, skal det gøres muligt at landbruget kan lave mere fleksibel brug af areal. Det ville give langt mere biodiversitet end tvangsomlægninger.

  • 3
  • 4

Jeg er sikker på at man sagtens kan skabe de rigtige forhold for de planter man ønsker at bevare og udbrede i de områder man allerede har inddraget til nye skove. Jeg er også sikker på at man uden de store problemer kan holde uønsket trævækst nede uden at der behøver at være en ko indblandet. Problemet er at vi er blevet tudet ørene fulde med en romantiseret forestilling om at kun en naturlig græsning kan genskabe et landskab som det så ud for 200 år siden og det det vil være at snyde hvis vi feks. selv udsatte de truede planter eller beskar uønsket trævækst.

  • 2
  • 5

Jeg er også sikker på at man uden de store problemer kan holde uønsket trævækst nede uden at der behøver at være en ko indblandet.

Forudsat der med ko menes afgræssere(får, geder, kødkvæg, kvier), så naturligvis til maskinstationstakst?

Nu er der mange af de truede arter, der er afhængig af afgræsning. Strukturudvikling og indførsel af ulve uden jagttryk har reduceret arealer der afgræsses. Så det vi bør spørge os selv er: Hvilken natur ønskes der?

  • 2
  • 14

Problemet er at vi er blevet tudet ørene fulde med en romantiseret forestilling om at kun en naturlig græsning kan genskabe et landskab som det så ud for 200 år

Det er fordi det nu engang er sådan det er. Natur som er afhængig af motorsave, jagtgeværer og store maskiner er - pr. definition - ikke natur. Desuden er sammenhængen med græssende dyr meget mere kompleks en den jeg for eksemplets skyld skitserede ovenfor. Men for at blive ved det eksempel, så er der fx insekter som er afhængige af græssende dyr og - ikke mindst - deres efterladenskaber. Nogle af disse er føde for andre dyr, fx fugle, eller vigtige for planter som de bestøver. Græssende dyr er desuden føde for rovdyr. Rovdyrene bidrager omvendte til at holde bestanden af græssende (og andre) dyr på et passende niveau, og så bidrager de til at sikre bestandens sundhed ved at tage særligt gamle, syge og svage dyr. Og igen kan der være andre dyr som er afhængige af "resterne" af de dyr som nedlægges af rovdyrene osv. osv. Der er således en lang række sammenhænge og feedback mekanismer i naturen, og du kan kan derfor ikke bare pille de ting ud af naturen som du mener er irriterende, ubekvemme eller farlige, uden at det vil have afledte effekter på andre dyr og planter som på den ene eller anden måde er afhængig heraf.

  • 11
  • 1

indførsel af ulve uden jagttryk har reduceret arealer der afgræsses

Helt ærligt Jan - vi taler efter alt at dømme om et antal ulve som kan tælles på et par hænder. Det må være begrænset hvor mange rådyr de kan tage. Særligt sammenholdt med de rådyr mennesker årligt dræber - der dør så vidt jeg husker ca. 30.000 rådyr i trafikken om året, og jægere mener jeg skyder ca. 100.000 rådyr om året. Så hvis der er et problem med antallet af græssende dyr her i landet, så vil jeg foreslå at landmænd ophører med at udleje jagten på deres jord til jægere. Det vil givetvis have en betydeligt større effekt end at skyde de få ulve vi har.

  • 9
  • 1

Det må være begrænset hvor mange rådyr de kan tage.

Nu var det ikke dådyr, men de husdyr der danner et indkomstgrundlag. En ulv der smager blod, dræber og lemlæster flere dyr end de spiser. Hegn der skulle være ulvesikre, er ikke så sikre som de burde være. Det være sig ofre som får, lam, kalve, gedekid mm.

I Tyskland er der mange eksempler på problemulve, nogle af dem er endog kommet fra Danmark. Da de ikke må stresses, er ulvene ikke sky, men temmelig nærgående. I Danmark er ulvene stadig et problem for dem det går ud over, men ikke på øerne eller København. Der er ikke planer for problemulve og der ydes ingen erstatning til dem det går ud over, og det er overladt til producenten at samle beviser og hjælp fra myndigheder meget vilkårlig.

Og nej, jeg er ikke bekymret får rådyr. Med de efterafgrøderegler vi har, er de langt fra truet.

PS! Landbruget betaler skat af produktionsjord og pagt til ejeren for pagtede arealer. Staten og kommuner pagter ud til landbrugere, så måske bør staten gå foran og undlade pagtindtægter og overlade jord til deres natur.

  • 2
  • 8

En ulv der smager blod

Mig bekendt er det ikke normal adfærd for ulve i naturen - når det sker skyldes det - ligesom ræven i et hønsehus - at hvis ulven først kommer ind til dyrene, så er der mange byttedyr samlet på lidt plads, og de har typisk ikke mulighed for at slippe væk. I naturen vil ulven typisk kun nå at tage et dyr, inden de øvrige var stukket af.

Hegn der skulle være ulvesikre, er ikke så sikre som de burde være.

Jammen Jan - så er de jo ikke lavet ordentligt. Det er vel ikke ulvens skyld. Du kan vel dårligt bebrejde en ulv at den benytter sig af det, hvis du præsentere den for et let måltid, hvis det er nemt at komme til, og som ikke har mulighed for at slippe væk?

problemulve

Spørgsmålet er om det vi har er "problemulve" eller om der snarre er tale om "problemlandmænd" som hurtigt opdagede at en riffelkugle er meget billigere end ulvesikre hegn. Desuden Jan - så er der dælme langt mellem marker med dyr på når man køre gennem det danske land. Da jeg fx i sommerferien kørte fra Nordsjælland til Ærø, kan jeg oprigtigt talt ikke errindre at jeg så et eneste dyr på markerne undervejs, og det samme gældere når vi i det daglige kører rundt her på Nordsjælland, så umiddelbart ser det ud som om det må være et begrænset antal landmænd for hvem ulven overhovedet er, eller kan være, et reelt problem.

PS! Landbruget betaler skat af produktionsjord og pagt til ejeren for pagtede arealer. Staten og kommuner pagter ud til landbrugere, så måske bør staten gå foran og undlade pagtindtægter og overlade jord til deres natur.

Det er da en fin ide, men det fritager vel ikke landbruget for også at yder deres del. Hvor stor en del af produktionsjorden i Danmark er i øvrigt pagtet ud til landbrugere af staten og kommunerne?

  • 7
  • 5

Hvor mange mennesker, producerer 49.000 marker mad til?

Hvad er alternativet til der skal produceres mad i Danmark? Fældning af regnskov? Udpinelse af marker i Spanien med tilhørende ørken og forurening?

Gør Danmark her verden en stor tjeneste ved at udnytte at vi har et godt klima til fødevareproduktion? Alternativt skylder man en forklaring på hvor mad ellers skal produceres eller hvem der skal sulte.

Ja, løsninger er vi skal være færre mennesker på planeten, men det er vist selvsagt lettere sagt end at gøre noget humant ved.

  • 7
  • 7

Problemet er at vi er blevet tudet ørene fulde med en romantiseret forestilling om at kun en naturlig græsning kan genskabe et landskab som det så ud for 200 år siden o

Den største problem i den forestilling er forestillingen om, at det landskab vi have for 200 år siden skulle være noget, der bare var i nærheden af at være natur. For 200 år siden havde vi et afskovet agerbrugs kulturlandskab. Vi skal tilbage før bronzealderen for at finde noget der kan betegnes som et natur landskab i Danmark. Det er karakterideret ved skovdække af hele landet med enkelte åbne områder skabt af bævere og afgræsning af urokse (som vi har udryddet), europæisk bison (som vi næsten fik udryddet ) og elg (som vi holder ude af landet).

  • 11
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten