Det er på vej! Det er bare ikke til at betale idag. Jeg skrev speciale sammen med PlasticScanner ( https://plasticscanner.com ) om en håndholdt NIR scanner med en pris på €350 istedet for de nuværende €30.000. Det viste lovende resultater på op til 90% præcision, med yderst basalt hardware

Og så skal man selv her i landet være temmelig svagt seende, for at undgå at se at der er et stadigt stigende antal el varevogne og el lastbiler på vejene.

Jeg har set en håndfuld elvarebiler, faktisk tilhørende mit eget firma. Imidlertid har jeg aldrig set en ellastbil. Som jeg forstår er der kun en offentlig opladningsstation for ellastbiler i Danmark. Den befinder sig mig bekendt to bælters broer fra min hverdag. Kan det være forklaringen?

BTW har jeg cirka -0,50 til- 0,75 syn.

Jeg gætter også på en mikrotom. Firmaet Reichert laver/lavede mikroskoper pg tilbehør. Den drejelige grab øverst er til kniven. Bagpå må være en holder til objektet og en mekanisme, der løfter objektet op for hver bevægelse af knivslæden. Jeg kan ikke se det, men mon ikke der er en justerbar pal-mekanisme på bagsiden. Det kunne være den lange spinkle arm og "det runde noget", det har i hvert fald tænder. Den skal kunne justeres, da ikke alle snit har samme tykkelse.

Men der mangler mindst en kniv.

Jeg har et foto af en nyere model i en bog fra 1968, så denne her er tidligere.

Feder og not

Det er det samme, bare stavet anderledes. Fjeder og not findes også. Fra ODS: 4) (efter ty. feder; især tøm.) kam, som er udpløjet i randen af et bræt og kan føjes ind i en fordybning, noten, paa et andet bræt; ogs. om en løs liste, som indlægges i to noter og saaledes danner en sammenføjning af to brædder. Wagn.Tekn.498. Gnudtzm.Husb.125. Haandv.173.

Ja, der er enkeltindivider som dør når livsbetingelserne ændrer sig, men normalt flytter arterne til de zoner, som de har de bedste betingelser for netop de pågældende arter.

Det forudsætter at der er et sted at flytte hen, og at forandringer sker over en tilstrækkelig lang periode hvor dyr og planter har tid tid til at tilpasse sig de nye forhold. Og det er ikke tilfældet nu - forandringerne sker over meget kort tid, og de sker globalt.

Hvis træer fx uddør i danmark fordi temperaturen stiger pga. klimaforandringer, så vil det samme være tilfældet i landene syd for os (og for den sags skyld i store dele af resten af verden), så der uddør de samme træsorter dermed også. Og det er begrænset hvad muligheder der er for at flytte længere nordpå.

Og selv hvis forholdene på fx grønland med tiden skulle blive således at træerne nu kunne gro der, så sker det næppe samtidigt med at de uddør i Europa (der er en hel del is der først skal smelte på grønland).

Hertil kommer naturligvis at selv hvis vi var så heldige at træerne etablerede sig på grønland i samme takt som de uddøde i Europa, og de dyr og planter der var afhængige af dem på en eller anden måde fandt vej til grønland, så ville de grønlandske dyr stå med samme problem - og de kan ikke bare flytte længere nordpå.

Så uanset hvordan du vender det, så står vi ikke med en natur der bare tilpasser sig de nye forhold - vi står med en natur som i vidt omfang uddør. Og det er ikke bare min påstand - det sker rent faktisk i skrivende stund, se fx https://videnskab.dk/naturvidenskab/den-sjette-masseuddoeen-jordens-liv-forsvinder-lidt-efter-lidt/

Mit budskab er egentlig at være åben overfor hvad der kan være af muligheder. Seriel og parallel spildtid er en idealisering, - lidt som dengang med storebæltsfærgen hvor man kunne argumentere for at man kunne koble fra, - få lidt at spise og komme på toilettet. Det er ikke forkert, men indimellem bare i vejen.

Personligt tror jeg ikke på batteriskifte til andet end lastbiler, fordi det låser et design, og fordi det fjerner incitamentet til at passe godt på sit batteri (egentlig noget bilen burde administrere 100%). Jeg tror og håber i øvrigt, at ideen bliver overhalet indenom af udviklingen på batterier med højere energitæthed.

Men hvem ved…? Hvis nu et batteri kunne ombyttes med pitstophastighed, og design og ejerskab ikke var noget man skulle forholde sig til.

I slutningen af 60’erne havde kørende sælgere deres bil til olieskift og smøring en gang om ugen. Det ville man jo kunne more sig meget over i dag.

De bedste hilsner Peter