Tesla har brugt LFP siden slutningen af 2020.

Men kun på udgaverne med lille batteri. LFP har for få Wh/kg, så det kan ikke lade sig gøre på modellerne med stort batteri, uden at bilerne bliver for tunge.

Et er at den ’faste’ installation skal være udført korrekt, altså at temperaturen eks. ikke kommer under 50 °C i systemer med cirkulation uden mulighed for midlertidigt boost (sterilisation), noget andet er at bruser skal anvendes korrekt.

Har selv skiftet bruserslanger (i sommerhuse, primært), der havde et tykt, grønligt slimlag indvendigt, blot grundet alder og brug, da de kun kommer i kontakt med tempereret vand < 50 °C og aldrig bliver tømt i længere perioder. Den rette praksis må være at tømme slangen efter brug, altså medmindre man kan finde et armatur der gør det automatisk.

For en jounalist er ord og språk hans (hennes) viktigste verktøy. En skulle derfor tro at journalisten Fredrik Marcher Hansen kjenner ordenes bedtydning. Det gjør han tydligvis vis ikke når han kaller en årlig output på 1 til 10 reaktorer for masseproduksjon! Like lite som vindturbiner (ca 400.000 i verden i dag) vil en få masseproduksjon av SMR. I beste fall får en serieproduksjon som er mye bedre og sikrere enn dagens prosjektbaserte utbygginger (som tross alt er tredje generasjons teknologi og som bygges ut fra et design som er fastlagt og utprøvd. Se suksesser som Flamanville og OL3!).

Ikke en gang i artikkelen sies et ord om hvor mange Nuscale reaktorer som ventes å bygges per år, til tross for den bombastiske overskriften. Ellers var artikkelen mangesidet og god.

Der er flere, mulige miljøfaktorer de ikke nævner, fx PFAS'erne og EMF, elektromagnetiske felter.

For PFAS stofferne er der studier med meget blandede resultater, men et nyere dansk studie viste at mødrene udsættelse for PFAS'er medførte signifikant fald i sønnernes sædkvalitet. Konkret måltes der 5-10% fald i nogle nøgle sperm-tal, når mødrenes blodindhold af PFAS'ere blev øget med 1 interkvartil.

"Maternal Exposure to Per- and Polyfluoroalkyl Substances (PFAS) and Male Reproductive Function in Young Adulthood: Combined Exposure to Seven PFAS"https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9533763/

For EMF er der også blandede resultater. Men ret tydelig var en lille fordobling af infertilitet (+ 86%) blandt i det norske flåde blandt de, der arbejdede tættest på de kraftigste EM kilder (højfrekvente radarer, antenner og kommunikationsredskaber), undersøgelsen omfattede over 10.000 ansatte.

"Occupational Exposures and Environmental Health Hazards of Military Personnel" https://doi.org/10.3390/ijerph18105395

En tyrkisk undersøgelse fra 2015 påviste 12% fald i mobile sædceller hos de, der anvendte wifi eller cell phones mere end 2 timer om dagen sammenlignet med de, der brugte dem mindre end 30 minutter. (Også selv om de med det største brugertid røg mindre end de med mindst ). Ttilsvarende fandt man 15% færre mobile sædceller hos de der der brugte trådløs internet sammenlignet med de, der brugte kabel. (% beregningerne er mine egne ud fra tabeltallene i artiklen)

"What is harmful fo male fertility: cell phone or wireless internet?" 2015. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1016/j.kjms.2015.06.006

men eftersom CO2 kun har ganske begrænset indflydelse på klimaet

Det kan man jo sige, men det kommer i den grad an på perspektivet.

Hvis perspektivet er, hvad der er sket med klimaet de seneste 100 år, nemlig en stigning i de globale temperaturer på min. 1,2 grader celcius (hvilket er i særklasse en stigningstakt, der overgår alt, der tidligere er sket i holocæn), skyldes dette for langt hovedparten[1] menneskeligt udledte drivhusgasse, hvoraf CO2 er den altoverskyggende faktor

[1] Måske (formentlig) er den menneskelige påvirkning af klimaet i virkeligheden større end de 1,2 grader, vi har set indtil nu, da jorden jo var i en afkølingsfase, og da solpletaktiviteten jo har været historisk lav siden omkring 1960.

Citat #10: "Hvordan styres egentlig den regulering på timebasis mellem det forventede og det virkelige?"

Prisen låses når vi går ind i driftsdøgnet og planerne overdrages fra Handelsselskabet med balansvar til den TSO (i Danmark Energinet) der har ansvaret for driften af nettet.

TSO'en indkøber forskellige reservere således at de kan op- og nedregulerer både forbrug og produktion. Det er dem der har ansvaret for balancen i driftsdøgnet.

LINK1LINK2