Der er rigtig mange fantastisk gode opfindelser derude – der er også en hel del fantastisk bizarre af slagsen. En af mine favoritter i sidstnævnte kategori er gnaver-vesten, eller som den officielt hedder ”Pet Display Clothing” med patentnummeret [US 5.901.666](https://worldwide.espacenet.com/publicationDetails/biblio?CC=US&NR=5901666A&KC=A&FT=D&ND=3&date=19990511&DB=&locale=en_EP). Det var i 1999, at opfinderen Brice Belisle indså, at man da kunne komme til at savne sit kæledyr, når man forlod sit hjem. Så hvorfor ikke opfinde en nem måde, at have kæledyret med på tur, hvor det lille kræ endda også kan have det sjovt imens? Eller som det står beskrevet i patentet (løst oversat), findes der masser af eksempler på måder at transportere dyr på, men sjældent kan man vise dem ordentlig frem imens. Desuden er de besværlige at have på, fordi de normalt er lavet til større dyr. Synes du alligevel, at vesten ser lidt besværligt ud at gå rundt med? Bare rolig - man kan også nøjes med et bælte, så man frit kan bevæge armene. Jeg blev alligevel lidt nysgerrig efter, hvad det var for nogle besværlige systemer til transport af dyr, som Belisle refererede til i sit patent, og jeg kan afsløre, at det enten er rygsække eller transportkasser bundet fast til folk, hvilket man jo må give Belisle ret i, bare ikke viser kæledyret frem på samme fine måde som vesten. [>>media:142742| US 5.176.102 (1993) Pet carrier, Fig. 1 - fra patentdatabasen Espacenet] [>>media:142743| US 5.277.148 (1994) Wearable pet enclosure, Fig. 1 - fra patentdatabasen Espacenet] Så hvordan tager du helst dit kæledyr med på farten?

EDF's direktør har [fortalt det franske senat](https://www.euronews.com/2019/11/13/edf-wants-new-model-nuclear-reactor-to-be-competitive-with-gas) at deres mål fremadrettet er, at atomstrøm skal koste 50øre/kWh (65-70 €/MWh). Det er i runde træk ⅔ af hvad Hinkley Point C er blevet garanteret, så ingen kan beskylde direktøren for manglende ambitioner. Desværre melder historien ikke noget om hvad Senatorene svarede... *phk*

Engang for mange mange år siden, læste jeg om en F1-bil, som en tysker havde gjort lovlig til offentlige veje. Jeg var blot en stor knægt og virkelig imponeret. Det er mange år siden og selvom det ikke længere er noget særsyn at se serieproducerede biler 700 og over 1.000 hk, så er der alligevel stykke op til F1-præstationer på landevejen - indtil elbilerne kom på markedet. For der dukker flere og flere ekstreme elbiler op, som ikke har stempelmotorens omdrejnings og momentbegrænsninger. Tag bare kinesiske [Nio EP9 ](https://www.nio.com/ep9)eller[ Rimac C_Two](https://www.rimac-automobili.com/en/hypercars/c_two/). Begge biler bliver kun produceret i ganske få eksemplarer og til skyhøje priser. Så i stedet kan man tage en Tesla Model S Performance eller bare en Tesla 3. Den sidste oplevede[ Motorbloggen ](https://ing.dk/blog/tesla-3-med-kaempe-brugsvaerdi-225670)og med 0-100 km/t på bare 3,4 sekunder, er det nok til at give de fleste en overraskelse. Men nu lyder det fra japanske Aspark, at de er klar med deres[ Owl](https://www.cnet.com/roadshow/news/2020-aspark-owl-electric-hypercar-production/). Mange biler er gennem tiderne blevet opkaldt efter rovdyr, så hvorfor ikke en ugle? Data er virkelig skræmmende: 0-60 mp/h på 1,69 sekund (hvilket vi oversætter til 0-96 km/t), 1.985 hk og 2.000 Nm. Tophastigheden skulle være 400 km/t og det tager bare 10,6 sekunder at bremse ned fra 300 km/t til 0!. Batteripakken er på 64 kWh, hvilket skulle give en rækkevidde på 450 km efter den gamle NEDC-test - dog næppe med tophastighed. Der bliver bygget 50 biler og prisen ligger på 21,7 mio. kroner uden afgifter. Hvis du har pengene, kan bilen leveres sommeren 2020. Her kommer lige lidt flere billeder:

Kære Raketvenner Vi er kommet til et punkt i arbejdet med Spica-raketten og rumkapslen, hvor vi må erkende at vi har brug for flere praktiske hænder. Derfor kommer nu dette jobopslag, som vi håber at I vil hjælpe os med at dele og/eller søge på, hvis I føler jer klar på en høj faglig udfordring med stor eksponering. ## Design- og produktionsfolk søges: Skal du være med til at gøre Danmark til den 4. nation der kan sende en person ud i rummet og sikkert tilbage igen? Vi mangler flere hænder til at designe og bygge verdens mindste og letteste rumkapsel til et crowdfundet bemandet rumfartsprojekt. ## Opgaven De overordnede rammer for hvordan rumkapslen skal se ud er sat, og vi skal nu i gang med detaljerne. Vi har en stor work breakdown structure som skal uddelegeres, så der er masser af opgaver at tage fat på. Vi søger flere personer til to typer hovedopgaver omkring rumkapslen: den ene opgave er at hjælpe til med design af rumkapslen, mens den anden profil skal bidrage til konstruktionen. Overlap i kompetencerne er naturligvis ønskværdige, men vi ser helst at du påtager dig et ansvar du er glad for og har kompetence indenfor, fremfor at du lover mere end du kan holde – det skal være sjovt at være med i projektet. De personer vi søger, vil komme til at designe og bygge verdens mindste og letteste rumkapsel. Vi er på næsten ukendt territorie, og har en stærkt begrænset økonomi. Så du vil været tvunget til at finde de simpleste løsninger du kan komme på, med hjælp af standardmaterialer, din opfindsomhed og masser af ideudveksling med resten af CS-gruppen. ## Din profil Vi forventer at du bor i hovedstadsområdet, idet deltagelse i møder og produktion i vores værksted er nødvendige for det tætte og tillidsfulde samarbejde. Du kan både være nyuddannet eller særdeles erfaren – det er ikke vigtigt. Hvad der betyder noget er, at du har mod på at arbejde ansvarligt på et projekt, hvis produkt en persons liv i sidste ende vil være afhængig af. Det er vigtigt at understrege, at du ikke får løn i din prøveperiode, men når denne er overstået, forventer vi at kunne fordoble den. ## Buzzword-bingo Nedenstående er en oversigt over de kompetencer vi skal have dækket af i udvidelsen af rumkapselteamet. Da vi forventer at skulle have flere nye på hver post, forventer vi derfor ikke at du kan dække hele bingo-pladen, men jo flere krydser jo bedre. ## Indenfor design forventer vi at du skal: * Have lyst til at designe verdens mindste og letteste rumkapsel. * Være vant til at arbejde i SolidWorks og lave CAD design * Have indgående materialekendskab * Forstå eller sætte dig ind i hvad der er væsentligt når det gælder rumkapselindretning * Have erfaring med styrkesimulering * Kender spillereglerne for life-support og hvordan man holder sin kollega i live * Arbejde med forskellige former for frikoblingsmekanismer * være tilhænger af at arbejde med systemdesign * have erfaring med flowsimulering *Vi benytter SolidWorks i vores designarbejde* ## Indenfor konstruktion forventer vi at du skal: * Have lyst til at bygge teste verdens mindste og letteste rumkapsel. * Være forberedt på Hands-on arbejde i vores værksted. Vi mødes som udgangspunkt typisk mandag aften og en dag i weekenden * Kunne fungere sikkert i et maskinværksted * Have stor erfaring med at arbejde med skære-, svejse- & slibemaskiner og andet håndværktøj. * Have erfaring med kul- og glasfiber * Arbejde med planlægning forskellige tests af dit arbejde. Det kan eksempelvis være drop- & vaakumtests * Male rumkapslen * konstruere flyde-anordninger, som fylder en flydeballon med luft *Martin svejser på rumkapslen* Som med alle almindelige jobopslag, så er ovenstående en ønskeliste. Udfylder du kun nogen af punkterne, hører vi også gerne fra dig. ## Kommunikation Vi ser gerne, at du har noget erfaring med kommunikation, eller i hvert fald ønsker at dele din rejse med vores følgere. Det vil sige at du kan forvente at blive filmet og fotograferet i dit arbejde i værkstedet. Du må også gerne selv tager billeder af dine produktioner, så vi kan videreformidle din fortælling til vores raketvenner. ## Rejsedage Du må også forvente at skulle bruge nogle rejsedage om sommeren, med næste forventede opsendelse i 2021, hvor vi tager til Nexø, Bornholm, for at sende din produktion til himmels. Bare rolig, vi samler den op igen omkring 20 minutter senere. ## Prøvetid Da vi er en frivillig organisation, er det sociale samspil en vigtig faktor for os. Vi har derfor, i henhold til foreningens vedtægter, en prøveperiode på minimum 3 måneder for alle nye medlemmer, som vi bruger på at ”se hinanden an”. ## Om Copenhagen Suborbitals Vi er en crowdfunded forening bestående af ca. 50 frivillige, som i vores fritid arbejder på at gøre Danmark til den 4. nation der kan bringe en person ud i rummet og sikkert tilbage igen. Siden 2011 har vi haft 6 opsendelser øst for Bornholm, og vi arbejder lige nu på den første af de cirka 14 meter høje Spica-raketter, som en dag vil sende én af os ud rummet og sikkert tilbage igen. *CS opsendelsesteam, Nexø II, 2018* ## Interesseret: Ansøgning og CV kan sendes til vores formand, Martin Pedersen: mhp@copsub.com

Forestil dig, at du sidder på en bænk i en park og betragter græsset og træerne gro. Det går objektivt set temmelig langsomt og måske når du at kede dig lidt undervejs.  Ifølge den nu 100 årige videnskabsmand og opfinder af [Gaia-teorien](http://www.gaiatheory.org/overview/ ),  [James Lovelock](http://www.jameslovelock.org/) er det sådan et kunstig intelligent-system (KI) i fremtiden vil opleve menneskets tankeprocesser og -kapacitet. Langsommelige og begrænsede. Lovelock uddyber i sin netop udkomne bog *Novascene - The Coming Age of Hyperintelligence*, at KI i teorien burde være en million gange hurtigere end mennesket hvad angår tænkning og handling, (bearbejdning af data og respons derpå) simpelthen fordi transmissionen af signaler langs en elektrisk leder i computerens kobbertråde er en million gange hurtigere end transmissionen i hjernens nervebaner (henholdvis 30 centimeter per nanosekund og 30 centimeter per millisekund). MEN - medgiver Lovelock - i praksis er det nok et mere retvisende billede at betragte KI som værende ’blot’ 10.000 gange hurtige end mennesket (hvordan han lige lander på 10.000, forklarer han dog ikke), hvilket nu også er ganske meget. Og han illustrerer denne afstand mellem KIs og menneskets bearbejdningshastighed, ved at sammenligne hastigheden af vores kontra naturens udvikling.  Og så er vi tilbage på bænken i parken.   ##Hvem er bedst? **Diskussionen om hvorvidt de intelligente maskiners ankomst er godt eller skidt, starter og ender som regel med spørgsmålet om, hvem af os, der er ‘bedst’ og i sidste ende vil overtage verdensherredømmet – er det mennesket eller maskinen?** **1-0 til maskinen** Vi kender til maskiner udstyret med software, der kan gennemføre bearbejdning af data via algoritmer - som de også udvikler på undervejs - for derved at præstere overlegent i alverdens kryptiske brætspil; kategorisere enorme mængder indviklet data og fremsige fantastiske forudsigelser om alt fra sygdomstilfælde over klimaforandringer og til staters og verdensøkonomiens opblomstring og fald. *Er alt så tabt og singulariteten lige rundt om hjørnet?* Det er mere mudret end som så. På andre fronter trækker mennesket stadig fra maskinerne. Her på bloggen har jeg også været omkring at meget af dét, som vi mennesker finder let; hyggesnak over aftensmaden, small-talk i Netto, udførsel af flere handlinger på een gang, at være innovative, udvikle og lede - det har et KI-system ganske svært ved. Læs her for uddybning [At puste liv i maskiner](https://ing.dk/blog/at-puste-liv-maskiner-229735). ##Bedst i (syns)test Spørger man neuroforsker [Jonathan Victor](http://vivo.med.cornell.edu/display/cwid-jdvicto) fra Cornell University så er svaret på det store spørgsmål om menneske versus maskine entydigt; **Mennesket**. Han stiller skarpt på vores synssans og henviser til vores visuelle hjernebark, når han understreger, hvorfor en maskine aldrig vil kunne hamle op med mennesket. I hvertfald ikke på dette punkt. **1-1 til mennesket** Menneskets syn udspringer af visual kortex bagerst i vores hjerne og manifesterer sig i billeder gennem serier af neurale *feedback-loops* mellem visuel kortex og de omskiftelige omgivelser, vi kigger på via retina i øjet (nethinden). Et sådan feedback-loop er væsensforskelligt fra hvordan robottens “syn” er bygget op.  Robottens ’syn’, eller hvorpå den visuelt registrerer omverdenen, sker ved hjælp af et såkaldt *feed-forward-loop*.  Processen hér foregår trinvis ved at billeder af omverdenen splittes op i mikrodele og klasificeres og identificeres på henholdsvis pixelniveau; på kanter og konturer; på selve objektet på billedet og endelig på basis af den sammenhængen som objektet optræder i på billedet.  Dette er et regulært samlebånds-system, mener Jonathan Victor, og er altså ikke at sammenligne med menneskets bestandigt udviklende feedback-loop af neurale informationer mellem øjets retina og visual kortex. (læs mere i [Quanta Magazine](https://www.quantamagazine.org/computers-and-humans-see-differently-does-it-matter-20190917/)). ##Revanche: retina versus deep fusion og andre fantastiske konstruktioner Dét sagt; så går de fleste af os efterhånden rundt med noget ret avanceret KI-software i lommen allerede: I vores smartphones. En KI-software, der er udviklet for at gøre øjets fantastiske arkitektur kunsten efter. Og det lader til at gå temmeligt godt. En chip med en såkaldt neural motor (*neural engine* eller *neural processing unit*) baseret på en neural netværks-struktur og indbygget i tech-giganternes bud på deres mest avancerede smartphones muliggør nu, at vores telefon blandt andet kan “genkende” vores ansigt, der virker som nøgle til at låse telefonen op med (fingeraftryk er *so last year* bogstavlig talt). Derudover lærer chippen langsomt din anvendelse af telefonen at kende, og den kan over tid selv optimere batteribrug i baggrunden, spinde apps op før du ved, du har brug for dem, og den kan tagge og genkende personer og objekter på dine mange tusinde billeder. Bedre end dig på flere fronter. Læs mere på [AI Theory](https://www.aithority.com/guest-authors/ai-increasing-the-intelligence-on-smartphones/). Det findes nogle hæderlige eksempler på, at den neurale kernes kapacitet kan bruges til at lære at opfatte og respondere på gestikulationer såsom håndbevægelser, blandt andet hos [**Motorola**](https://motorola-global-portal.custhelp.com/app/answers/indevice_detail/a_id/112154/p/30,6720,9833), men de bygger på optiske sensorer af forskellig art og nytten heraf har dog hidtil været ret begrænset. Men der *er* faktisk ved at ske noget for alvor interessant på denne front. ##Soli-chippen I deres nyeste smartphones Pixel 4 og 4 XL har **Google** indbygget radarteknologi i kraft af [**Soli-chippen**](https://www.pocket-lint.com/phones/news/google/134079-what-is-google-project-soli-and-will-it-forever-change-the-way-we-use-wearables). Den lille soli-chip har til formål at spore sin ejers bevægelser ved hjælp af radar. Mere specifikt til at spore realtids-håndbevægelser der kan være bittesmå, udført med høj hastighed og med store præcision. Det er i hvert tilfælde teknologiens potentiale. De informationer og signaler, der opfanges af radaren - såsom forsinkelse i tid eller forandringer i omgivelserne - giver smartphonens neurale kerne information om interaktionen mellem ejeren og omgivelserne som for eksempel placering i rummet og lignende. Som det er nu, anvendes soli-chippen i telefonen kun til relativt “simple” opgaver såsom at gøre telefonen klar til låse op via ansigtsgenkendelse (som stadig er optisk), når den registrerer, at du nærmer dig, slukke for vækkeuret ved at vifte hånden over telefonen, kilde en *Pokemon* på skærmen og til at skifte mellem telefonens funktioner. **Særligt interessant bliver det dog, hvis de neurale kerner i både telefon og sky lærer at bruge informationer fra chips a la soli-chippen så intelligent, at den kan spore og forstå ikke blot sin ejers håndbevægelser men også hendes generelle adfærd og i sidste ende endda koble det til den mentale tilstand og derved behov og ønsker.** Det vil bringe os tilbage til, hvad jeg har behandlet i blogpost [Bamse er en Bamse er en Bamse er en Bamse](https://ing.dk/blog/bamse-bamse-bamse-bamse-228528), om evnen til at sætte sig ind i andre personers mentale tilstand; at kunne *mentalisere*. *Kunne dette være endnu et skridt i retningen af, at maskinerne oparbejder evnen til at mentalisere?* ##Augmentering af menneskekroppen Smartphonen bliver i kraft af nye teknologier såsom radar i endnu højere grad en augmentering (forlængelse) af vores krop som vi kender det fra ikke-intelligente ting såsom en kikkert, en stok og en bil. KI er dog også godt på vej til at augmentere os via andre kanaler såsom **Elon Musks** aktuelt måske mest kontroversielle opfindelse af hårtynde, fine elektroniske tråde ([NeuraLink](https://www.neuralink.com/)), der snart kan indopereres i vores hjerne og gøre os i stand til at kommunikere direkte med digitale systemer.  ##Ma(nd)skinen bliver en realitet Fremskriver vi de neurale kerners potentiale til at spore, respondere på og forudsige vores adfærd og i sidste ende vores mentale tilstand via for eksempel soli-chippen, så er vi faktisk dér, hvor det ikke blot er vores fysiske kapacitet der augmenteres, men også vores kognitive kapacitet.  Hermed bliver [**cyborg-fænomenet**](http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/optimering-af-mennesket/homo-artefakt/leksikon/cyborg-kyborg) - en sammensmeltning af menneske og maskine - pludselig rigtig interessant, idet mennesket nu ikke “blot” udstyres med en maskines ekstraordinære fysiske egenskaber, men også får udvidet sin hjernekapacitet med en agil og ekstremt kapabel muskel i form af en intelligent computer. Muligheder og psykologiske konsekvenser ved augmentering af mennesket er et vigtigt emne, som vi skal behandle mere indgående i kommende blogpost. Dette var blot en teaser. *Er der i grunden mere tilbage af menneskets forspring hvad angår her synssansen?* ##Et univers af udfordringer Det vil blive en meget lang(håret) diskussion er nå til bunds i, men jeg vil for nu konkludere at den stigende hastighed i udviklingen af diverse deep fusion-teknologier har givet øjets ellers ekstremt komplekse retina-konstruktion kamp til stregen i forhold til at kunne afbillede og tolke den visuelle verden. Dét sagt; så har kun vi mennesker vores øvrige fantastiske hjerne (for os selv lidt endnu i hvertfald). **Vores hjerne - der er som antallet af stjerner i Universet hvad angår omfanget af neuroner og forbindelser derimellem - er særdeles svær at kopiere, fordi den i kraft af vores kropslige, erkendelses- og følelsesmæssige erfaringer gennem hele livet konstant udvikler sig.**  **Vores livserfaringer præger vores hjernes arkitektur og i sidste ende måden, hvorpå vi tolker syns- og andre sanseindtryk og sætte dem ind i sammenhænge.** **Og netop denne plastiske natur og agile færden i livet er, hvad der gør os mennesker unikke og suveræne i forhold til maskiner.** ##Stillingen er uafgjort *Så hvem vinder konkurrencen?* Det på een og samme tid lette og svære svar er: *Det er endnu ikke afgjort.* Dette utilfredsstillende svar skyldes, at vi hverken har udforsket menneskets kapacitet og potentiale til bunds, eller udviklet maskinens ditto til fulde. Og så kommer det, som jeg har gennemgået her, an på hvilken disciplin, der konkurreres i. Spørgsmålet der står tilbage - og som for nuværende nok er mere relevant at stille - er om vi overhovedet *skal* konkurrere? Hvis al udvikling af KI herunder intelligente humanoide robotter handlede om at efterligne mennesket for at kunne erstatte os, så giver den almene menneskelige frygt og dommedagsscenarierne mening eftersom, at KI vil kunne true vores position og funktioner såvel privat som professionelt. *Men hvad nu hvis maskinerne ikke skal erstatte os sådan en-til-en, men snarere supplere, aflaste, forlænge os?* *Eller; at det faktisk ikke er så vigtigt at de ligner og agerer som os, for at vi vil samarbejde med dem?* I næste blogpost vil jeg vurdere fordele og ulemper ved de menneske-lige robotter. Med venlig hilsen Julie-Astrid

Det kører ikke rigtig på skinner for atomkraften i Frankrig i år. CEA, den statslige franske atomforskningsorganisation har droppet ASTRID, deres bud på en natriumkølet formeringsreaktor. Det kan man så mene om hvad man vil, de har generelt ikke været så heldige med den projektrække, helt ud til og med da [SuperPhénix blev beskudt med en RPG-7](https://en.wikipedia.org/wiki/Superph%C3%A9nix). Men det der faldt mig i øjnene var følgende citat: *“industrial development of fourth-generation reactors is not planned before the second half of this century.”* Citatet faldt i en kontext af [de nuværende energipriser](https://www.powermag.com/france-scraps-fast-nuclear-reactor-demonstration/) men glem det for et øjeblik. Anden halvdel af århundredet er 30 år borte. Stort set ingen af dem der er på projekterne nu vil være i arbejde til den tid. I runde træk svarer 30år til fire-fem generationer af phd'er og det er rigtig mange år at køre teoretisk akademisk tomgang. Det citat lægger bolden *helt* og aldels død og det er ikke bare ASTRID der tales om, det er "4gen" generelt set. Jeg har ikke været i stand til at opstøve et mere detaljeret ræsonement eller yderlige dokumentation, hvis nogen blandt læserne har kilder vil jeg meget gerne høre om det. Men balladen stopper ikke der. Den franske finansminister har også været i marken og har [givet EDF en måned til at komme med en plan for Flamanville](https://nuclear-news.net/2019/10/29/frances-government-demands-that-edf-fix-flamanville-nuclear-reactor-within-one-month/) - efter alt at dømme fordi EDF for nogle uger opjusterede prisen igen, således at 100mia kroner nu lyder som et godt bud. Det lyder lidt som en Fransk atomkraft-ko-vending og som optakten til en pengekasse der enten allerede er, eller er ved at blive smækket i fra politisk side. Men vi er stadig ikke færdige. I 2010 indgik UK og Frankrig "[Lancaster House Traktaterne](https://en.wikipedia.org/wiki/Lancaster_House_Treaties)", som handlede om samarbejde om atomvåben og atomfremdrift, (atomvåben er en rigtig dyr hobby) og dengang var entusiasmen for EU's fælles forsvars- og sikkerhedspolitik en helt anden end idag. Siden da har både UK og Frankrig kæmpet med at finde pengene og med brexit og et næsten med garanti selvstændigt og atomvåbenfrit Scotland bagefter, er England snart helt ude af det billede. Præcis hvor mange penge Frankrig brænder af på atomvåben med tilliggende og tilhørende er totalt uigennemsigtigt, men under hovedlinien "Deterence" i deres militærbudget ("LPM") figurerer der omkring 50 mia kroner om året, med en række meget store investeringer "lige henne om hjørnet" som ikke kom med i 2019-2025 udgaven af LPM. Man skal ikke være blind for at alle disse penge, både atomforskningen, atomkraften og atomvåbenene i sidste ende bliver til skattebetalte gode og vellønnede job der holder rigtig mange mennesker beskæftiget i Frankrig. Men som præsident født i 1977 som rigtig, rigtig, *rigtig* gerne vil have sit navn i historiebøgerne, kunne man godt komme til at kigge på de mange millarder der render ud af den atomare ende af statskassen og tænke *"Alle de menneske kunne jo også lave noget andet og mere nyttigt for alle de penge..."* *phk*

New Zealands parlament har lige vedtaget at hele landet skal være "Carbon Neutral" i 2050. [Historie i The Guardian](https://www.theguardian.com/world/2019/nov/07/ardern-says-new-zealand-on-right-side-of-history-as-mps-pass-zero-carbon-bill) Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget i NZ's parlament. Det minder lidt om den kovending vi også har set her i landet, hvor selv ["Klimatosserne" i DF](https://www.dr.dk/nyheder/politik/df-aendrer-kurs-stotter-regeringens-klimamal-om-70-procents-reduktion) er kommet på bedre tanker efter at have fået tæv af vælgerne. *phk*

Ingeniøren beskriver i dag, at [Omstridt Aarhus-forskning blev stort set aldrig kvalitetstjekket](https://ing.dk/artikel/omstridt-aarhus-forskning-blev-stort-set-aldrig-kvalitetstjekket-229965). Sagen udspringer, som Information har afsløret og [som beskrevet her på bloggen](https://ing.dk/blog/oksekoed-armslaengde-uvildig-forskning-under-pres-228599), af en rapport, som Aarhus Universitet har udgivet uden at deklarere, at den var blevet til i tæt samarbejde med bl.a. interesseorganisation Landbrug & Fødevarer Den her og relaterede sager om myndighedsbetjening - hvor universiteter leverer analyser, resultater og rapporter til myndigheder og andre eksterne interessenter - rejser spørgsmålet: Er det *forskning* ? Jeg ville til sammenligning ikke kalde det, som f.eks. tænketanke og interesseorganisationer laver af analyser og rapporter for forskning. Disse kan sagtens være brugbare og relevante for forskere, politikere og samfundet generelt, men forskning er det ikke. I nogle tilfælde er der tale om rendyrkede partsindlæg, hvor data og præmisser er selekteret for at fremme en interesse - i andre tilfælde om mere objektive analyser. Men fordi man undersøger noget og skriver det ned, er der ikke tale om forskning. **Læs også:** [Undersøgelse: 34 af 55 rapporter fra omstridte Aarhus-forskere indeholder fejl](https://ing.dk/artikel/undersoegelse-34-55-rapporter-omstridte-aarhus-forskere-indeholder-fejl-229943) Som et helt centralt punkt herfor er fagfællebedømmelse (peer review) altid fraværende i disse tilfælde - ligesom det også har været for rapporterne fra Aarhus Universitet. Dette begrundes med, at peer review (hos videnskabelige tidsskrifter) er en meget langsommelig proces, og dette er i vid udstrækning sandt. Det kan nemt tage måneder eller nogle gange år at få bedømt og siden udgivet en artikel i et videnskabeligt tidsskrift. Men hvis der ikke er uafhængige eksperter, som gennemgår, foreslår rettelser til og i sidste ende accepterer eller forkaster et givent stykke arbejde, så er der ikke tale om meget andet end et partsindlæg. Dette betyder ikke nødvendigvis, at arbejdet er forkert eller misvisende. Men det må klart deklareres, hvem der har lavet arbejdet, så man kan læse og forstå det igennem det prisme, som forfatternes interesser udgør. Og det har - fuldstændig uforståeligt - i stort omfang været fraværende i de mange rapporter, som Aarhus Universitet har udarbejdet.

Den offentlige trafik i Danmark er et stort system og det er langt fra optimalt, men det er meget svært at gennemskue præcist hvor råddent systemet er. Nu bidrager Slagelse imidlertid med et interessant datapunkt. I [Teknik & Miljøudvalget har man besluttet](http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=slagelse07&page=document&docId=167530&tab=2) at lave et forsøg med en "borgerbus", hvilket kort og godt vil sige at man kører en rutebus uden at kære sig om rejsekort og billetter og den slags regelrytteri. Hvis jeg læser [bilag 2 - Økonomi](http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=slagelse07&ID=167542) rigtigt, kan kommunen spare 2.1 mio kroner i direkte udgifter. Hertil kommer afledte besparelser, f.eks de 250.000 man ikke skal bruge på administration af buskort til skoleeleverne. Men det interessante tal er, at hvis kommunen valgte at implementere borgerbussen med Movias hjælp, vil det koste 50% mere, end hvis de selv ringer til en lokal vognmand. I [referatet fra det forrige møde](http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=slagelse07&page=document&docId=167292&tab=2) dukker dette så op: *"Administrationen vurderer, at en hjemtagning af buslinjen vil medføre flest økonomiske og driftsmæssige fordele for kommunen under forudsætning af, at forsøget strækker sig over mere end ét år. Driftsjusteringer på borgerbussen vil blive nemmere at gennemføre, når linjen hjemtages, da kommunen ikke vil være bundet af Movias udbudsregler. Dette gælder både op- og nedjusteringer. Derudover vurderes det, at borgerbussen vil reducere efterspørgslen på kommunens Flextrafik-ordninger, som bruges af især ældre borgere der i høj grad efterspørger service og hjælp fra chaufførernes side"* MAO: Hvis Slagelse Kommune betalte 800.000 kr til Movia ville de få rigide regler, chaffører der ikke hjælper handicappede og pensionister samt mange andre "synergifordele" vi allerede kender fra den offentlige bustrafik. Det siger sig selv at Movia ikke kan give Slagelse et tilbud om øget flexibilitet og bedre kundeservice til en lavere pris. Hvis de gjorde det ville alle de andre kommuner jo kræve at få samme tilbud og hvor var vi så henne ?! *phk*

Jeg har fået fornøjelsen af at fortælle lidt om patenter, hvad de kan, hvad de ikke kan, og hvad det i det hele taget er for en sær parallelbranche, der lever af folks fantastiske ideer. Men først vil jeg tillade mig at fortælle lidt om, hvor jeg kommer fra, og hvorfor jeg synes, det er noget særligt at få lov til at dele det, jeg har lært om patenter. ##Min tekniske baggrund Jeg har en uddannelses- og karrieremæssig baggrund fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor jeg først læste Fysik og Nanoteknologi, så tog jeg en Ph.d. fra Institut for Fotonik og så smuttede jeg lige tilbage til Institut for Fysik for at lave en postdoc i kvanteoptik i nogle år. Jeg synes forskning er fantastisk! Og jeg holder meget af DTU. Efter over 10 år derude var det på mange måder min base igennem en stor del af mit liv. Jeg holdt af at være universitetsforsker, jeg syntes det var sjovt, og jeg var dælme stolt over at være forsker. Hvem ville ikke være det? Det er en af de få grupper den brede danske befolkning faktisk har tillid til, som [Yougov fandt ud af for Forsknings- og undervisningsministeriet tilbage i 2017 (PDF).](https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2017/filer/befolkningsmaling-2017-yougov.pdf) Desuden er du nødt til at være stolt af det, hvis du skal gide at lægge så meget tid og energi i det, som der skal til. Men det var faktisk ikke det med at opgive at være forsker, der fik mig til at skamme mig over mit karriereskifte, det var mere, hvad jeg skiftede til, og hvad folk troede om det. ##Den store løgn Da jeg havde fået min stilling hos konsulentvirksomheden Chas. Hude og fortalte mine daværende DTU-kolleger om det, lød historien omtrentligt sådan her: »Jeg kunne godt tænke mig at prøve at se, hvad der var i den farlige virkelighed udenfor universitetets elfenbenstårne. Jeg søgte alt muligt forskelligt, og det var helt tilfældigt, at jeg i en jobsøgemaskine fik et opslag som patentrådgiver ved at søge på 'fysik', og jeg tænkte, at der vel ingen skade var sket ved at søge stillingen.« Så langt så godt. »Da jeg så blev tilbudt at komme til samtale, overvejede jeg nærmest at afslå, for det var nok alligevel noget mærkeligt noget og sikkert forfærdeligt ’business’ alt sammen, men man kunne jo altid bare sige nej. Så hvorfor ikke se hvad det var? Og så overraskede det ved at være den bedste jobsamtale, jeg nogensinde har været til. Så jeg blev jo nødt til at give det et skud. Det var nok et lidt mærkeligt job, men der var jo intet forgjort i at prøve det af, og jeg havde lovet mig selv, at jeg i hvert fald ville gøre det i et halvt års tid. Så kunne man jo søge hjem til forskningens trygge rammer, hvis det var så kedeligt at arbejde med patenter, som man kunne frygte.« Det var sandt, at det var den bedste jobsamtale, jeg har været til, men jeg var altså også begejstret, da jeg blev inviteret ind til den. Det var pure opspind, at jeg havde mine forbehold, da jeg sagde ja, og jeg var egentlig ikke i tvivl om, at det ville være et spændende arbejde. Men det var på en eller anden måde ikke okay at sige i det miljø, jeg kom fra. Jeg blev mødt med så meget undren, og jeg fik gentaget min undskyldning for at ville prøve det af så mange gange, at jeg næsten selv begyndte at tro på det. Jeg vidste ikke på forhånd nok om branchen til at kunne argumentere for, at den faktisk er spændende, og – ærligt talt – der var ikke nogen af dem, jeg talte med, der vidste nok om den til at vide, hvorfor den skulle være kedelig. Men enhver, der har forsøgt at læse et patent, vil formentlig forme netop den antagelse. Nu har jeg til gengæld været her længe nok til at kunne fortælle, at patentverdenen har rigeligt med interessante facetter, både indenfor det faglige, det kollegiale og de særdeles nørdede områder. ##At gå fra forsker til ingeniør Tror du, at patentarbejde er for advokater og slet ikke for ingeniører? Så tænker du cirka, som jeg gjorde indtil for et lille års tid siden – og som langt de fleste andre vil jeg tro. Men 'advokatsnude' er noget, man kan blive af at arbejde med patenter – teknisk uddannet er noget, man skal være for overhovedet at få lov til det. Du kan slet og ret ikke tage den europæiske uddannelse som patentagent (European Patent Attorney, EPA), [hvis ikke du har en teknisk baggrund på universitetsniveau.](https://www.epo.org/learning-events/eqe/conditions-registration-enrolment.html) (De danske regler er en anden sag, der kan I alle sammen, som det er i dag, gå ud og kalde jer patentrådgivere, hvis I skulle have lyst til det, men lad os tage den snak en anden gang.) Det tog mig ikke lang tid på patentbureauet, før jeg fandt ud af, hvorfor det var nødvendigt med den tekniske faglighed. Inden for de første to uger havde jeg haft fingrene i seksten forskellige teknologier, der strakte sig fra sammenkobling af trailere og køretøjer og til indpakning af fødevarer, der skal kunne gå i mikroovnen. Lige pludselig gik jeg fra at skulle arbejde med den samme specifikke ting i årevis til at skulle forstå bunkevis af teknologier inden for forskellige felter. Det er selvfølgelig to meget forskellige ting, men du skal have en solid faglig basis for at kunne nogen af delene. Jeg var gået fra at være forsker og specialist til at være ingeniør med bredde og overfladeforståelse af rigtig mange forskellige ting – og det er jeg faktisk også ret stolt af. ##Patentverdenen – en sær parallelbranche Jeg har måske nok styr på det tekniske, men jeg er stadig ved at lære alt det med patentverdenen. Og der er meget spændende at lære. Det er en sær parallelbranche, som har kæmpe indflydelse på utrolig mange områder: forskning, teknologisk udvikling, funding, markedsandel og konkurrence. Alle har nok hørt om patenter, men de færreste ved ret meget andet om dem, end at de (for de uindviede) er tørrere end Sahara. Jeg er lige så stille ved at grave mig ned i sandbunkerne, og jeg planlægger at dele de guldkorn, jeg finder på vejen, med jer, imens det hele stadig er nyt nok for mig til, at jeg studser over tingene. Vi skal nok komme rundt i krogene, men hvis der nu er noget om patenter, du altid har undret dig over, så sig til! Så sørger jeg for, at vi også nok skal komme derhen (før eller siden, når jeg ved nok til at kunne sige noget kvalificeret om det).

Hvad er status på udviklingen af humanoide robotter? Ligner de efterhånden os mennesker hvad angår udseende og adfærd i en grad, at vi gider interagere med dem?  Dét har jeg spurgt professor i kunstig intelligens ved DTU Compute, [Thomas Bolander](https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=6474&tab=1) om.  Jeg har bedt ham uddybe hvor langt han er i sit arbejde med at få den humanoide robot *Pepper* til at udvise en "forståelse" for andre menneskers behov, intentioner og perspektiver på verden - det jeg også omtaler som *mentaliseringsevne* og beskriver mere indgående her [Bamse er en bamse er en bamse er en bamse](https://ing.dk/blog/bamse-bamse-bamse-bamse-228528). I kan også læse mere specifikt om Pepper-robotten og vejen til at udstyre den med menneskelige egenskaber i min forrige blog [At puste liv i maskiner](https://ing.dk/blog/at-puste-liv-maskiner-229735). Jeg har endvidere bedt Bolander om at løfte sløret for, hvor han ser de humanoide robotter er på vej hen - i udviklingen og i samfundet.  (Til orientering skal I vide, at når Bolander bruger betegnelsen *Theory of Mind*, mener han overordnede set det sammen som jeg, når jeg skriver om *mentaliseringsevne*. Begge betegnelser er hentet i den kognitive udviklingspsykologi men fra forskellige teoretiske ståsteder og foci (henholdsvis Baron-Cohen; Piaget og Bowlby, Ainsworth & Main; Fonagy). Dét overlader vi til ‘detaljeristerne’ at dykke ned i, mens vi andre går videre til interviewet). ##Robot bot - her går det godt **Første spørgsmål** **Hvordan går det med at få Pepper til at kunne tage et menneskes perspektiv og “forstå” vedkommendes behov og ønsker og altså mentale tilstand (*Theory of Mind*)?**  *“Det er lykkedes i det omfang, at målet var at få den til at bestå false-belief tasks.”*  I en *false-belief task* skal Pepper-robotten i korte træk forsøge at forudsige en persons næste handling efter at have observeret denne person og altså kende til verden set fra hendes perspektiv. Tjek min forrige blog ud for uddybning; [At puste liv i maskiner](https://ing.dk/blog/at-puste-liv-maskiner-229735). Bolander fortsætter; *“Theory of Mind er mange ting, og der er jo stadig diskussioner om, hvad man skal tage med under Theory of Mind-begrebet, og hvornår en bestemt adfærd kan siges at have med Theory of Mind at gøre. Vi kigger essentielt kun på den del, der har at gøre med skabelse af modeller af andres overbevisninger også kaldet ‘beliefs'.”* *“Vi ser også på evnen til at genkende andres intentioner og altså deres mål med f.eks. en handling, men på dét punkt, er vi endnu ikke nået så langt.”* ##Fra software til hardware *“Derudover kigger vi på højere-ordens false-belief tasks, men selvom vi har bevist, at det teoretiske framework jeg har udviklet kan håndtere disse, så er det stadig ikke helt trivielt at få til at fungere i en robot.”* Med *højere-ordens false-belief tasks* henviser Bolander til opgaver, der kræver, at man evner at sætte sig ind i andre menneskers perspektiv PÅ andre menneskers perspektiv.  Et eksempel kunne lyde; *hvordan tror du, at Karen tror, at Ole har det i dag?* Her skal du forstå BÅDE Karens og Oles mentale tilstand OG Karens forståelse af Oles tilstand. Og det er ikke småting for hverken mennesker eller maskiner! Et sådan tredje-ordens perspektiv kræver først og fremmest en veludviklet mentaliseringsevne, som først regnes for færdigudviklet i os mennesker i 20-års alderen. Mens et første-ordens perspektiv, som er dét, der her forventes at Pepper kan mestre, svarer til, hvad et fireårigt barn formår.  **Udfordring no. 1: Begrænset sanseapparat** *“Problemstillingen her er, at jo mere komplekst scenariet bliver, desto mere er vi afhængige af, at robotten har et meget præcist sanseapparat og kan interagere med verden på komplekse måder. Det afhænger ikke i lige så høj grad af, at robotten har en højtudviklet Theory of Mind."* **Udfordring no. 2: Tracking af vision i realtid** *“Her begynder der også at komme andre udfordringer på grund af begrænsninger i den nuværende KI-teknologi, når det kommer til computer-vision. For eksempel er det svært i realtime at kunne tracke præcist, hvad mennesker kigger på.”* **Andet spørgsmål** **Hvad er næste skridt i projekt ‘menneskeliggørelse-af-Pepper’? Er der en metode eller et teoretisk afsæt, du er optaget af og vil tage op i dit arbejde?** *“Jeg er stadig meget optaget af de modeller, jeg allerede bruger indenfor epistemisk logik og planlægning.”* Bolanders modeller for kunstig intelligens og hans arbejde med at skabe Theory of Mind involverer mere eller mindre komplekse matematiske modeller. Lad os tage et eksempel. Forestil jer to robotter; Rob og Bob.  Rob og Bob er placeret på hver sin side af et hus, som de ved hjælp af sensorer kan registrere oplysninger om og altså observere fra hver deres perspektiv. Skal de have en fælles forståelse af, hvordan hele huset ser ud, skal de til at dele deres perspektiver.  Skal Rob have Bobs perspektiv på huset, behøver Rob altså at stille en række ja/nej-spørgsmål (på programmørsprog; 0/1) til Bob såsom; Er der et vindue i underetagen? Er der to vinduer i overetagen? Er døren grøn? og så videre. Dernæst er det Bobs tur til at spørge. Ved at sætte sig ind i hinandens visuelle perspektiv får Rob og Bob en forståelse af, hvilket konkret billede den anden ser. Og hævet op til et lidt højere niveau kan man sige, at Rob nu har en forståelse af Bobs verdensbillede.  Nu nærmer vi os dét, det hele drejer sig om, nemlig evnen til at forstå den andens - ikke blot fysiske - men også mentale perspektiv. Det vil sige mentale tilstand, som vi kan definere ved en række behov og ønsker.  Bolander fortsætter; *“Det næste store punkt på agendaen er genkendelse af andres mål også kaldet ‘goal recognition’. Der findes forskningslitteratur om dette allerede, men det er også stadig et åbent felt, og det er ikke helt trivielt at inkorporere det i de øvrige metoder, jeg bruger.”* ##Når målet bliver målet *Goal recognition* baseret på deep learning-netværk handler igen om forudsigelse af adfærd. (For uddybning af *deep learning-netværk*, se [At puste liv i maskiner](https://ing.dk/blog/at-puste-liv-maskiner-229735)). Vi mennesker har som bekendt en række essentielle ønsker og behov her i livet. Vi er mere eller mindre hele tiden på jagt efter at opfylde disse, hvad end det drejer sig om tilegnelse af materiel eller etablering af en tryg hjemlig base.  Det betyder også, at hvis du formår at genkende andres behov og ønsker - deres mål - så vil du kunne imødekomme den anden på optimal vis og måske endda hjælpe vedkommende med at komme i mål. (Du kan selvfølgelig også udnytte denne viden groft til egen økonomisk vinding via for eksempel ekstremt detaljeret og skræddersyet, målrettet markedsføring på sociale medier - men det er der jo ingen, der kan finde på at gøre, så det vil jeg ikke gå videre ind i/stille mig op i køen og tordne mod her…). I kraft af vores mentaliseringsevne mestrer vi mennesker i reglen at sætte os i andres sted og forstå deres behov og ønsker. Heri består vores **naturlige intelligens**, som jeg har skrevet om her [Hvad er forskellen på kunstig og naturlig intelligens?](https://ing.dk/blog/naturlig-kunstig-intelligens-228436). Når det er svært at lave en algoritme for genkendelse af andres mål, skyldes det at den føromtalte mentaliseringsevne opstår i en kompliceret og sammensmeltende dans af livserfaringer og relationer, tilknytning og tillid til nærtstående, og ikke mindst en grundlæggende motivation til overlevelse - og det med mest muligt velbehag. ##300.000 års forspring Så ja; det er uretfærdige kår, vi konkurrerer på - robotterne og os - eftersom at menneskets intelligens har været 300.000 år undervejs og for hver generation er blevet korrigeret for de værste fejl og mangler. Her må robotten tage til takke med sin skabende programmørs tekniske formåen, gode vilje og pengepung. Tilbage til interviewet; **Sidste spørgsmål** **Hvor ser du de humanoide robotter - og voice- og chatbots for den sags skyld - er på vej hen i forhold til deres udvikling og berettigelse i vores samfund?** *“Jeg synes faktisk, det er utroligt svært at vurdere. For mig at se er vi stadig på et meget tidligt udviklingsstadie, selvom teknologien brager frem. Men hvis man for eksempel ser på de første spæde skridt indenfor udviklingen af computeren, internettet eller smartphonen, så var det også ret svært at vurdere præcist, hvor disse teknologier ville ende og finde anvendelse.”* *“Helt generelt er ideen med humanoide robotter, at de fysisk set er menneskelignende og dermed kan bevæge sig de samme steder som mennesker, og ideelt set også kan håndtere objekter som vi mennesker.”* ##Robot til husbehov *“I princippet burde en humanoid robot derfor både kunne lave mad, vaske op, skifte sengetøj, vaske vinduer, male væggen, slå græsset, vende pladen på pladespillen og så videre. Så det kunne pege imod udviklingen af husholdningsrobotter i hjemmet med meget mere generelle kompetencer end en robotstøvsuger eller robotgræsslåmaskine.”* *“Men der er stadig langt til at humanoide robotter kan få dette niveau af fleksibilitet og generalitet. Forskningen i humanoide robotter og Theory of Mind er især relevant dér, hvor robotter og mennesker skal interagere tæt. Det kunne for eksempel være hospitalsrobotter, der skal agere i de samme omgivelser som og samtidigt med mennesker for at kunne samarbejde med dem.”* **Bolander retter altså sit fokus mod de sociale humanoide robotter og slår fast, at de som minimum skal evne at tage vores perspektiv på en given sag. I første omgang vores fysiske perspektiv; fra hvilken vinkel ser vi tingen (huset), og dernæst vores mentale perspektiv; hvad har vi brug for for at få opfyldt vores behov og ønsker – for at nå vores mål.** Om han får hul igennem (og indhenter 300.000 års forspring) og udvikler en algoritme for mentaliseringsevne, vil tiden vise. Jeg håber det og vil følge udviklingen.  ##Men er det nu også så afgørende, at de humanoide robotter ligner os?  Jeg har nu brug en række blogposts på at beskrive, hvordan programmørerne forsøger at forstå, hvad vi kan kalde ’menneske-essensen’ for at kunne plante denne i maskinen, således at vi vil lege med den.  Men vil vi da kun lege med ting, der minder om os selv?  Flere af jer engagerede læsere har et par gange taget dette emne op i kommentarsporet, og jeg er nysgerrig på: *Hvad er minimum menneske-lighed en robot skal have, førend I vil have en dybere samtale med den?* *Og er der grænser for, hvilke personlige ting (oplysninger, holdninger, følelser) I kunne finde på at dele med en intelligent robot?* Byd gerne ind, så samler vi tråden op næste gang, hvor flere kloge hoveder og jeg selv har et par bud på ovenstående.

BBC's Top Gear-magasin har haft fingre i en Porsche Taycan og Tesla Model S. For nu skal slaget slås: [Kan tyskerne slå Tesla på Teslas egen elektriske hjemmebane](https://www.topgear.com/videos/electric/video-porsche-taycan-turbo-s-vs-tesla-model-s)? [video: https://www.youtube.com/watch?time_continue=260&v=F28i1D1OJ5o] Vi har at gøre med en [Taycan Turbo S](https://www.porsche.dk/modeller/taycan/taycan-modeller/taycan-turbo-s/) - til knap 2,1 millioner kroner, 0-100 på 2,8 sekunder, maksimalt drejningsmoment op til 1.050 Nm (!) Teslaen er en Model S P100D, som på papiret klarer 0-100 endnu hurtigere end Taycan og tilmed [koster det halve](https://www.tesla.com/da_dk/models/design#payment). Så er Porsches elbil mon spitzenklasse nok til at kunne konkurrere med Tesla?