Det viser sig at jeg ikke er den eneste beboer i kælderlabbet: Jeg har søreme fået fint besøg af en mus og omend jeg tror vi har kærligheden til kabler til fælles, så har musen nok et mere gastronomisk forhold til isolering end jeg. Sød og nuttet ser den ud, men det er et forhold der er dømt til fejle, så noget må der gøres: Mickey må fanges så han kan komme med en tur i skoven. Det må være en passende lejlighed til at afprøve mine evner ud i musefælde design, og jeg har naturligvis valgt at give fælden et nørdet islæt, og kan dermed introducere en Wi-Fi-enablet musefælde som ved fangst notificerer mig per email. Som om der ikke var nok IOT dimser i forvejen... Hjernen i fælden er en Raspberry Pi Zero W som jeg havde liggende, og da jeg også havde et kameramodul liggende var det nærliggende at tilføje et 'mouse-cam', så fangstøjeblikket med lidt held kan dokumenteres. Nå... Det ovenstående er skrevet før jul, og vi springer hermed frem til nutiden hvor der beklageligvis ikke kan konkluderes entydigt. Min lab-gæst har nemlig ikke vist sig siden fælden blev sat op. Jeg har endda prøvet med en række forskellig lokkemad uden held. Samtidig har jeg ikke siden hørt den krattende lyd som i første omgang gjorde at jeg opdagede den. Jeg kunne jo vælge at tolke det, som at musen erkendte at dens overmand var fundet og af ren skræk har valgt at flytte ud? Jeg syntes en overgang at detektere en dårlig lugt i kælderen, som dog i mellemtiden er ophørt. Måske er musen død af ren skræk ved det blotte syn af fælden? Jeg ved det ikke, men nu har jeg brygget fælden sammen, og så skal I da ikke snydes for at se den! Og hvis det nogensinde lykkedes mig at få én i fælden så bliver I de første der får besked :) [video: https://youtu.be/RDjVRBd_ogM]
”Arbejder I stadigvæk på den racerbil?” er der ofte folk, der spørger os om, og ja, det gør vi! Faktisk er det vores målsætning at race rundt på DIS’ parkeringsplads til sommer. (Til dem der ikke kender projektet kan jeg anbefale at man læser om vores projekt i vores første oplæg: [DIS1 projektet ](https://ing.dk/blog/vi-bygger-racerbil-vil-du-koere-med-209084)) Men for at det skal kunne lade sig gøre, kræver det, at vi får styr på følgende: • Motor controller (SW+HW) • Sensor board (SW) • Battery boxes (Mech+Electrical) • Battery Management System (Electrical) Vi har besluttet at lave vores egen motorcontroller, da dem, man kan købe, som matcher vores behov, er alt for dyre i forhold til, hvad det vil koste for os at lave den selv. Derfor er vi i fuld gang med at udvikle vores egen motorcontroller og hardwaren dertil. Lige nu har vi gang i test af den første MCU (Motor Controlling Unit). Det betyder, at vi tester de boards, vi har udviklet, og finjusterer koden bag. Når udviklingen af denne MCU er færdig, kan vi bestille fire (én til hver motor) og derved blive i stand til at få alle fire hjul til at dreje rundt. Bagved udviklingen af MCU-softwaren har vi valgt at benytte os af programmeringssproget ”Rust”, som er et programmeringssprog med flere paradigmer, der fokuserer på sikkerhed. Dette er med til at sikre, at koden i MCU’en ikke sender føreren på en ukontrollerbar køretur. Til at sende signaler til MCU’en har vi udviklet et sensorboard, som opsamler inputs fra de forskellige sensorer, vi har placeret i bilen. Pt. har vi kun monteret sensorer på gas- og bremsepedalerne for at sikre, at vi kan komme i gang og stoppe igen. Sensorboardet er testet til at kunne behandle inputs fra f.eks. ratstammevinkel og g-påvirkning, som bliver sendt op til førerens display. På den mekaniske side er vi ved at få produceret vores forreste batteripakker, hvori vores batteribanke med celler skal monteres. Vi har valgt at benytte os af alu-sandwich-plader for at holde vægten nede og stivheden oppe. Heri monterer vi så gitre, som vi 3D-printer i brandhæmmende materiale, hvori battericellerne bliver placeret. De forreste batteripakker bliver luftkølede, hvor køleribberne er placeret under bilen og derved køler battericelleterminalerne via gennemstrømsluften – battericellerne er vendt på hovedet med terminalerne nedad, da de afgiver størstedelen af varmen gennem disse. Dette har vist sig at være den mest optimale metode til afkøling af batterierne ift. vores vægtkrav, da et vandkølet system hertil vil tilføje en del ekstra vægt. Som det kan ses, har vi placeret de to forreste batteripakker under passagersædet i hver side. Designet er lavet, således at skulle der gå noget galt (f.eks. eksplosion), så vil kraften blive styret ud gennem bunden, således at det er sikkert at være passager. Bagtil er vi i fuld gang med at lægge sidste hånd på designet, og her har vi valgt at samle batterierne til en enhed, hvor terminalerne bliver kølet via en central køleplade. Dette gør, at vi kan beholde et centralt og lavt tyngdepunkt, mens vi benytter os af et simpelt vandkølingssystem. Dette betyder, at vi har en batteribank med 300 celler på hver side af kølepladen. Herunder ses den bagerste batteripakke: Vi har endnu ikke indkøbt forbrændingsmotoren, men for at kunne lave vores design af batterikasserne ift. den antagede plads, har vi i CAD-modellen indsat en Hayabusa-motor samt vores generatorer. Det er antagelsesvis en afart af denne motorkonstruktion, vi vil benytte, da der er flere leverandører af tunede versioner på denne platform. Den sidste store ting, vi mangler, for at kunne trykke speederen i bund, er vores Battery Management System (BMS). Vores BMS-system har vi købt fra den amerikanske producent Ewert Energy Systems, da de kunne levere et gennemtestet automotive specifikt produkt til en fornuftig pris. Vi benytter os af deres Orion BMS 2, som vi er ved at integrere i vores batterisystem samt vores MCU. BMS’en gør os i stand til at overvåge de enkelte celler (temperatur, kapacitet, afladning og opladning). Dette hjælper os med at se, hvor meget strøm vi har at bruge af samt at identificere enkelte døde/døende celler, således at vi kan udskifte dem, før de gør skade på hele batteripakken. Hvis I har forslag til emner I gerne vil have os til at fortælle om så skriv dem endelig i kommentarfeltet.
Ovre på Financial Times laver John Burn-Murdoch et fantastisk arbejde med at samle og visualisere Covid19's hærgen igennem alverdens lande. Pga. af sagens alvor er [siderne foran betalingsmuren](https://www.ft.com/coronavirus-latest) og de har min varmeste anbefaling. Denne grafik er min favorit: (Klik på grafikken for at få fuld størrelse, eller brug link ovenfor for at se den senest opdaterede version) Enhver tvivl om at regeringer gør en forskel, eller at der er forskel på regeringer, er hermed manet i jorden. Eller for den sags skyld at [presentation af information](https://www.edwardtufte.com/tufte/) har stor vigtighed. Grafen er dog ikke uden problemer. Anvendelsen af en logaritmisk Y-akse er kritisk for overhovedet at vise forskellene, men har samtidig den virkning at få pixels gør en stor forskel på tragediens omfang. Sammenlign f.eks Frankrig og Tyskland, stort set ens kurver, men i Tyskland er næsten dobbelt så mange smittede. Ligeledes Kina og Italien: Kinas kurve er flad, de har for alle praktiske formål stoppet spredningen, mens Italien stadig fordobler antallet af smittede hver uge. *phk*
Det seneste år har jeg slæbt mere end 2.000 danskere fra alle dele af samfundet - ledere, IT-folk, netværksorganisationer og selv et større hold fra Politiken Plus-segmentet - gennem dataetiske dilemmaspil. I grupper fra få til rigtig mange - og om noget en gruppedynamisk øvelse som hver gang, har krævet at mennesker har været samlet for at skabe dialog og dynamik i diskussionerne. Det har været en fantastisk rejse med ny viden, nye erkendelser, masser af interessante diskussioner, brudte personlige grænser men også med masser af humor og mængder af kærlig sarkasme. En af de vildeste oplevelser var da jeg i KB Hallen sammen med en filosofiprofessor og en chef for en juridisk tænketank - et ret atypisk setup på en tech-konference som IBM Think - gennemførte et dilemmaspil med 7-800 deltagere. Men det er jo stoppet brat nu. Og i øvrigt ikke så underholdende og energisk-dynamisk at gøre noget lignende på videokonference. Så i pausen, indtil samfundet åbner igen, er det værd at reflektere over, hvad vi har lært gennem de mange arrangementer. Det er et komplekst område, så i den kommende tid kommer jeg til at fortælle om emnet over en række artikler. I den første taler vi om de helt grundlæggende begreber og så kommer vi til at udfolde AI-etik, dilemmaspil, menneskelig etisk resiliens, dannelse og meget mere. ## Hvorfor? Dataetik er en svær størrelse. Både fordi det kan være en udfordring at forstå og overskue den komplekse digitale som omgiver os — bare læs Zuboffs “The Age of Surveillance Capitalism” for en introduktion - men også fordi det kan være svært at spotte de dataetiske dilemmaer og paradokser som vi kan blive ramt af som individer eller virksomheder. I dét som omgiver os, eller måske tilmed skabt af vore egne handlinger. Ofte er problemet nemlig at vi ikke helt ved, hvad vi ikke ved. Nye sammenstillinger af data, nye overvågningsmekanismer eller nye teknologier kan rykke ved vores forestilling om, hvad som kan lade sig gøre og kan sende os ud i et etisk ingenmandsland som vi hverken kan finde hoved eller hale i. Er det nu OK det dér ansigtsgenkendelse som politikerne begynder at tale om, er det bare helt fint at bruge maskinlæringsalgoritmer til at identificere børn som måske får problemer senere i livet og hvorfor egentlig ikke erstatte bankrådgiveren med en algoritme som helt af sig selv - baseret på din historik med banken og sikkert også nogle andre data - kan beslutte om du nu får det billån du drømmer om? Eller det helt OK og en naturlig handling i situationen at indføre masseovervågning via mobilnetværk for at myndighederne kan få et overblik over coronasituationen? For ikke at tale om alle de tekniske udfordringer som direkte eller indirekte skaber etiske problemstillinger når vi kaster os ud i en verden af kunstig intelligens. Eksempelvis om vi bygger forkert menneskelig bias og fordomme ind i algoritmerne, om de er fair og om de i tilstrækkelig grad kan forklare de beslutninger som algoritmerne tager. ##Forstå komplekse problemstillinger Jeg testede første gang ideen om det etiske dilemmaspil på Børsens Forsikringskonference i starten af 2019. IBM var inviteret til at tale om AI og forsikringsverdenen og det slog mig, at præsentationen blot ville blive en gentagelse af noget vi havde gjort før – blot opdateret med ny teknologi, nye cases og et let ændret syn på tingene. For mig som innovationsperson var det ganske enkelt for kedeligt og forudsigeligt, så vi måtte finde på noget andet. Vi tænkte at forsikringsverdenen om noget ville blive ramt af ny teknologi og gigantiske etiske dilemmaer, når teknologien for penetrerer vores dagligdag. Eksempler som forfaldet af solidaritetsprincipper når den datadrevne mikro-tarifering indtræffer eller tvang om at levere flere personlige data mod lavere præmier. For ikke at tale om forudsigelser af sygdomme baseret på DNA-profiler. Og så fremdeles. Så vi lavede et fremtidsscenarie. Vi forestillede os hvordan forsikring ville se ud om 20 år: Uendelige datamængder, IoT-devices overalt, talrige former for selvmålerteknologier (a la Apple Watch version 14 forbundet til nerveender), nye forretningsmodeller og i det hele taget en verden, hvor data skaber fuld gennemsigtighed så ingen der har noget at skjule, har mulighed for at skjule noget. Så foretog vi en parallelforskydning af disse tendenser, forsøgte at forstå de dataetiske dilemmaer med nutidens øjne, førte dem tilbage til 2019 og konfronterede en flok topledere fra forsikringsverdenen med fem konkrete dilemmaer. Det var sjovt, lærerigt, tankevækkende – og fandens foruroligende. Det var nemlig ikke altid at forsikringsfolkene kunne se, og gennemskue, de etiske dilemmaer, så de valgte ofte at svare pr. automatreaktion. Altså: Hvis vi er vant til at flere data om kunderne betyder bedre risikomodeller, hvilket igen betyder bedre styr på forretningen, hvilket forsager et større forretningsomfang og dermed forøget indtjening, synes vi naturligvis at flere data er ækvivalent med mere indtjening. Helt forståeligt da adfærden jo er ret almindelig og bestemt ikke begrænset til forsikring. Store dele af erhvervslivet er jo i forvejen i vidt omfang drevet af De Syv Dødssynder, så ingen overraskelse her, men det vakte alligevel til eftertanke at visse af de mere langsigtede etiske udfordringer ikke blev spottet her i det første forsøg. Husk at etik jo ikke bare handler om at være god ved dyr og mennesker men også kan have ganske voldsomme konsekvenser i form af shitstorme, ødelagt image, tab af kunder og meget mere. Og det bliver værre jo flere data og større kompleksitet vi omgiver os med. Netop derfor er det vigtigt at vi taler om etik – og dilemmaspillene er en ganske effektiv måde at formulere, forklare og reflektere over kort- og langsigtede dilemmaer. Senere på året holdt vi etiske dilemmaspil på Folkemødet og efterfølgende udviklede vi sammen med Politiken et dilemmaspil som blev [testet på læserne](https://politiken.dk/viden/Tech/art7322826/Hvor-g%C3%A5r-din-gr%C3%A6nse), vi holdt et [læserarrangement](https://politikenbillet.dk/54730/Techpanelet_Taet_paa_etikken) hvor vi også testede og der kom tilmed en [dataetisk podcast](https://politiken.dk/podcast/technu/art7358329/N%C3%A5r-spejlet-overv%C3%A5ger-dit-helbred). Og derefter væltede det ind med interesse, konferencer og arrangementer – indtil videre kun stoppet af en irriterende virus. Så der er stor interesse for emnet. Men mere om de praktiske erfaringer senere. ##Hvad er etik? Der er en etik-bølge i IT-industrien for øjeblikket. Den er primært forårsaget af det faktum, at digitaliseringen efterhånden er blevet så altomfattende at den for alvor begynder at påvirke menneskelig adfærd og ditto beslutningsprocesser. Og ofte via kunstig intelligens som i sig selv indeholder et væld af yderligere problemstillinger. Det er dog interessant at vi til hverdag ofte talker om etik, men ikke rigtig har en holdning hvad det egentlig er, vi mener med termen. Og tilmed har vi på dansk den yderligere komplikation at vi ofte ikke skelner mellem “etik” og “moral” som var de udtryk for det samme. Jeg er jo selv blot en ydmyg datamat-tekniker og skal ikke rode mig ud i en længere diskussion af den filosofiske definition af disse begreber. I mine præsentationer og dilemmaspil bruger jeg en definition hentet fra [Etisk Råd](http://www.etiskraad.dk/), nemlig: *»Etiske spørgsmål drejer sig om, hvordan man behandler andre mennesker og andre levende væsener. Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov.«* I en datadreven verden kan man jo så lege med at erstatte “man” med “maskiner” og fjerne “andre”. Altså: ”Etiske spørgsmål drejer sig om, hvordan maskiner behandler mennesker og andre levende væsener”. I kraft af, at en af de væsentligste drivende faktorer for udbredelse af AI jo netop er automatisering af menneskelige- over i maskinelle processer og -beslutninger, er denne sætning jo ganske relevant. Men det er mere komplekst en som så. Etikken i teknikken handler nemlig om et væld af problemstillinger på tværs af domæner og på mange niveauer. Nogle menneskelige, forretningsmæssige og nogle af mere teknisk og lovgivningsmæssig karakter. For mig klasificeres disse i en række hovedgrupper: **Teknologietikken**: Her bor beslutningerne omkring hvordan vi bruger teknologi i bred forstand, men også de forretningsmæssige eller menneskelige beslutninger som brug af teknologi forårsager. Skal vi automatisere, vil det være for kontroversielt at indføre masseovervågning af medarbejdere, skal vi forudsige sygdomme hos patienter i sundhedssystemet og en række andre beslutninger. De fleste af dem er forårsaget at forskellige former for ny teknologi: Pludselig kan vi mønstergenkende, automatisere, analysere og det kan føre til kontroversielle beskutninger og løsninger. **Dataetikken**: Jeg er vel opmærksom på at denne term bruges på at beskrive nærmest alt omkring etik og IT, men i mangel af bedre er dataetikken for mig hvordan vi bruger data på en etisk forsvarlig måde: Indsamler, håndterer, analyserer og forståelsen af privatliv og integritet for den enkelte. Regelsæt som GDPR og lignende. **AI-etikken**: Dér hvor kunstig intelligens og data science introducerer en række nye problemstillinger som vi ofte ikke har set - eller været opmærksomme på - tidligere. At AI-løsninger er en blackbox og ikke kan forklare hvordan de når frem til beslutninger, at data i AI-livscyklus’en kan blive påhæftet uheldig menneskelig bias, at vi kan komme til at lave løsninger som ikke er fair, diskrimerende og en masse andre dårligdomme. ##The Trolley Problem Alt dette handler om, hvordan vi tager beslutninger som mennesker eller når vi lader maskinerne gøre det - og den grundlæggende tænkning som vi involverer i selvsamme beslutninger. Det klassiske tankeeksperiment [The Trolley Problem](https://en.wikipedia.org/wiki/Trolley_problem) søger at afdække etiske betragtninger og nuancer ved at opstille en række scenarier. Det klassiske er: En sporvogn bevæger sig med stor hast ned af en bakke og kan ikke stoppes. Længere nede af sporet er fem mennesker bundet fast til sporet og de vil blive slået ihjel hvis sporvognen fortsætter. Du står midtvejs mellem sporvogn og gruppen af fem og kan betjene et skiftespor så du dirigerer sporvognen ud på et sidespor og dermed redder de fem fra døden. Men du bemærker at på sidesporet er en enkelt person som vil lide samme skæbne såfremt du sender sporvognen derud. Så hvad gør du? Du har ret beset to muligheder: (1) Gør intet og lad sporvognen køre ind i gruppen af fem (2) Aktiver skiftesporet og sporvognen vil køre ind i den ene person Det er faktisk ikke let at svare på. Indtager man den nytteetiske/utilitaristiske synspunkt - som bygger på filosofien om, at vi skal maksimere lykken og nytten i samfundet som hele og derved må acceptere tab i dette større billede - er der ingen tvivl om, at det mest moralske vil være at aktivere skiftesporet. Business case’en er jo god: Fem får lov til at leve for prisen af en. Men tager man det dydsetiske syn som også inddrager menneske, moral og dannelse, er det lidt mere kompliceret. For selvom man godt kan se at det er fem mod en, vil den ene jo dø som konsekvens af en konkret menneskelig handling; alternativet var jo at sporvognen køre og dermed ikke gribe ind. Så når du aktiverer skiftesporet foretager du en handling som koster menneskeliv. Og hvad nu, hvis den ene person på sidesporet var dit egen barn. Eller de fem var kendte forbrydere. Og så fremdeles. Der findes flere varianter af problemet som på hver sin måde forsøger at afdække vores tækning omkring etiske beslutninger. ##Moral Machine The Trolley Problem virker uhyggelig relevant, når vi tænker på de algoritmer som skal beslutte hvordan selvkørende biler skal reagere i pressede situationer. Men træk lige billedet lidt videre og tænk på, at vi jo ofte kommer i lignende problemstillinger når vi lader digitalisering foretage beslutninger på vegne af mennesker. Det er jo netop der etikken begynder at spille ind. MIT lavede for nogle år siden et interessant eksperiment som er en afart af The Trolley Problem, nemlig [“Moral Machine”](http://moralmachine.mit.edu/). Via en digital platform, præsenteret nærmest som et spil, spurgte man millioner af mennesker om et konkret etisk dilemma, nemlig: Du kommer kørende ned af en vej og du bliver konfronteret med et valg: Hvem skal du køre ned? Dyr eller menneske, mand eller kvinde, flere eller færre, fed eller fit, lovlydig eller kriminel, ung eller gammel og så fremdeles. I alt 9 forskellige scenarier. Undersøgelsen giver forsåvidt ikke nogle svar på, hvordan selvkørende biler skal agere, når de kommer i en lignende situation, men den giver et værdifuldt indblik i hvordan mennesker opfatter disse etiske valg. Herunder at der er en markant forskel på holdningerne, eksempelvis afhængigt af hvilken geografi man kommer fra og hvilken samfundsmodel som man lever i. Med andre ord: Etik er ikke universel og kan ikke sættes på formel, da den i høj grad afhænger af mennesker, kultur og kontekst. Hvis du er interesseret i at kigge nærmere på resultaterne fra Moral Machine, kan du på [moralmachineresults.scalablecoop.org](http://moralmachineresults.scalablecoop.org/) selv kigge dybere i resultaterne og sammenligne forskellige kulturer. For eksempel er Venezuela det land som i bred forstand er mest forskelligt fra Danmark. Du kan se de ni scenarier nedenstående; nogle af forskellene er, at venezuelanere er meget forskellige i danskere i forhold til deres lyst til at køre ind i fattig vs. rig, mænd vs. kvinder og tilmed dyr vs. mennesker. Det vil være en ret kompliceret opgave at lave en selvkørende bil som med samme software kunne køre både i Venezuela og Danmark. I den næste artikel kommer vi til at diskutere hvordan man bliver i stand til at spotte de dataetiske dilemmaer. Stay tuned.
Et meget brugbart matematisk værktøj er såkaldte [Taylorudviklinger eller Taylorrækker](https://en.wikipedia.org/wiki/Taylor_series) af funktioner. En Taylorrække er en repræsentation af en given funktion, f(x), omkring et bestemt punkt, x0, hvor repræsentationen specifikt består af en uendelig sum af polynomier - altså f(x) som en sum af x^0, x^1, x^2 osv. Som eksempler kan f(x) = cos(x) og f(x) = sin(x), med x0 = 0, repræsenteres som hhv. 1-x^2/2!+x^4/4!-... og x-x^3/3!+x^5/5!-... Jo længere man er fra udviklingspunktet, x0, jo flere led behøver man at medtage for, at Taylorrækken præcist beskriver den underliggende funktion. Omvendt kan man, når x er tæt på x0, klare sig med færre led. Tager vi i eksemplerne fra ovenfor x til at være tæt på x0 - altså tæt på 0 - kan vi se, at cos(x) til laveste orden er lig med 1, og at sin(x) til laveste orden er lig med x - hvilket selvfølgelig stemmer med, hvordan disse funktioner opfører sig omkring x = 0; cos(x) er 1 i x = 0 og med flad tangent, mens sin(x) er 0 i x = 0 og med lineær tangent. Et andet eksempel, som er mere relevant i disse coronavirus-tider, er eksponentialfunktionen, exp(x). Dennes Taylorrække, omkring x0 = 0, er 1+x/1!+x^2/2!+x^3/3!+... [1]. Til laveste orden er exp(x) altså lig med 1, og til lineær orden er exp(x) lig med 1+x. Eller med andre ord: Når x er lille, er eksponentialfunktionen essentielt en lineær funktion. Så hvis man kigger på data som forventes at udvikle sig eksponentielt - eksempelvis for antal smittede eller antal hospitalsindlagte med coronavirus - som funktion af tiden og observerer, at disse i starten umiddelbart falder på en lineær kurve, behøver man altså ikke undre sig. For dette tilsiger matematikken. I billedet herunder har jeg illustreret dette. Figuren viser f(x) som funktion af x for hhv. f(x) = exp(x) og for f(x) = 1+x. Det store plot har x løbende fra 0 til 0.5, mens det lille indsatte plot er et zoom på området for små x-værdier (fra 0 til 0.1). Som det ses, er exp(x) så godt som lineær i det lille indsatte plot, mens forskellen på exp(x) og dennes førsteordens Taylorrække bliver mere synlig, når vi kigger helt op til 0.5. Ofte, når man taler om en eksponentialfunktion som funktion af tiden, skriver vi den som exp(a * t), hvor a er en konstant, og t er tiden [2]. Tiden t vokser, men hvis a er - eller gøres - tilpas lille, vil argumentet x = a*t fortsætte med at være lille. Og den eksponentielle vækst vil fortsat være eksponentiel, men altså domineret af de laveste led i Taylorrækken [3]. ## Noter [1] Med denne Taylorrække er det klart, hvorfor eksponentialfunktionen - som beskrevet i [mit seneste indlæg](https://ing.dk/blog/coronavirus-ideer-matematik-naturvidenskabelig-undervisning-233258) - er "den vildeste, når vi taler om hvor hurtigt funktionerne vokser", idet den udgøres af alle polynomier og alle med en positiv præfaktor. Så uanset hvilket polynomium der sammenlignes med, udgøres eksponentialfunktionen af polynomier med højere eksponent, som på et tidspunkt, for tilpas stor værdi af x, vil gøre eksponentialfunktionen større end ethvert polynomium. [2] Hvis a ikke er konstant, men afhænger af tiden - f.eks. fordi nye tiltag over tid tages i brug i samfundet for at mindske smitten i coronavirus-tilfældet - er billedet generelt set mere kompliceret. Men hvis a(t) i dette tilfælde varierer langsomt, kan a(t) - via sin Taylorrække - tilnærmes til en konstant, eller måske til en førsteordens-funktion af t. [3] Den afledte, som beskriver en funktions vækst eller ændring, af f(x) = exp(x) er f'(x) = exp(x), altså eksponentialfunktionen selv. Så væksten eller ændringen opfører sig altså på samme måde som funktionen selv, inklusive den lineære opførsel for små værdier af x.
Når og ikke hvis COVID-19 for alvor invaderer de fattigste lande i verden - steder, der allerede kæmper med hungersnød, ekstrem fattigdom, krige og konflikter - vil denne globale pandemi være ødelæggende i en grad, de fleste i vores del af verden ikke kan forestille sig. I den humanitære sektor rykker vi alle lige nu så hurtigt, vi kan, for at forberede de mest sårbare mennesker på det kommende udbrud. Verdens mest udsatte vil typisk være de sidste, der modtager hjælp til at håndtere en global sundhedskatastrofe af den her kaliber, når den i den grad, som nu, har invaderet vores egen del af verden. Lande, der allerede beskæftiger sig med humanitære og flygtningekriser, står overfor en kamp uden mage for at finde ressourcer til at håndtere COVID-19, når den for alvor når dem. Frygt for smitte, mangel på tests og forsyninger kan betyde flygtninge, og dem, der er fanget i kriser og nød, bliver ladt i stikken. ##Den tredje bølge af COVID-19 Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sagde i sidste uge, at 'Afrika skal vågne op' til truslen om COVID-19. Beskyttelsesudstyr og ressourcer til testning er allerede et problem i vores egen del af verden, men en tredje bølge kan efterlade udviklingslande, med i forvejen svækkede sundhedssystemer, i en endnu mere fatal situation – også selvom de fleste ulande i øjeblikket angiveligt har et relativt lavt antal smittede, men det stiger fra time til time. Vi ved fra tidligere sundhedskatastrofer i humanitære sammenhænge, at det er helt afgørende, at det internationale samfund påbegynder samarbejdet så tidligt som muligt for at undgå kaos og katastrofale omkostninger. Tænk blot på, hvor svært et land som Italien har haft ved at håndtere COVID-19. De fleste sundhedssystemer i ulande kommer ikke i nærheden af sundhedssystemet i Italien. Det siger ikke så lidt om de mulige konsekvenser, ulandene vil stå overfor, når COVID-19 for alvor tager fart i den del af verden. 'En tikkende bombe'. Sådan beskriver flere forskere i internationale medier bekymringen for spredning af COVID-19 til det globale syd. En bekymring, der i sidste uge blev bakket op af den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, med udtalelsen: »Aldrig før i demokratiets historie er vi blevet konfronteret med en så alvorlig situation,« hvorpå han annoncerede en række foranstaltninger til at begrænse spredning. Indtil videre synes de officielle tal at antyde, at Afrika syd for Sahara, hvor der bor mere end 1 milliard mennesker, har været heldige. Det interaktive globale kort over rapporterede COVID-19 smittede fra Johns Hopkins University viser røde pletter næsten overalt i verden undtagen Afrika syd for Sahara. Men nu stiger antallet, og det stiger hurtigt. Berørte afrikanske lande var, sidst jeg kiggede, ca. 25, men det stiger minut for minut. Ligeledes er Afghanistan, Syrien, Bangladesh, Nord Korea, Irak, Libyen og Yemen mm. påvirket. Lande, der som bekendt er ramt af konflikter, krige eller huser store antal flygtninge. Nogle forskere mener, at COVID-19 cirkulerer lydløst i andre lande. Selvom Afrikas håndtering (eller mangel på samme) af epidemien hidtil har fået ringe global opmærksomhed, bekymrer vi os i den humanitære sektor for, hvor ødelæggende COVID-19 spredning til den del af verden kan blive: Lande med mere eller mindre ikkeeksisterende eller meget svage sundhedssystemer, og en befolkning der er uforholdsmæssigt meget påvirket af hiv, tuberkulose og andre infektionssygdomme oven i underernæring, fejlernæring og en fattigdom, som de færreste i vores del af verden har fantasi til at forestille sig. ##Én stor fordel »Vi har ingen idé om, hvordan COVID-19 vil opføre sig i Afrika.« Sådan lød udmeldingen fra præsidenten for det sydafrikanske forskningsråd for medicin i sidste uge. Afrika syd for Sahara har dog en stor fordel, når det kommer til COVID-19. Den gennemsnitlige alder er den laveste i verden. Børn bliver sjældent syge af COVID-19, og de fleste unge ser ud til at have milde symptomer. Ældre har en markant højere risiko for alvorlig sygdom og død. Kun 3% af befolkningen i Afrika syd for Sahara er ældre end 65 år. Nogle forskere mener også, at de høje temperaturer i mange afrikanske lande kan gøre livet sværere for den virus, der forårsager COVID-19. Men mange afrikanske lande har også koldere sæsoner, og så er det fortsat uklart hvor meget temperatur spiller ind. Mange andre faktorer kan forværre epidemien i Afrika. Det vil være svært at anvende samme interventioner, der har bremset spredningen i Kina, og som har hjulpet Sydkorea med at holde epidemien mere eller mindre i skak. Flere afrikanske lande har allerede indført regler for at minimere spredning; Men 'Social distancing' vil være så godt som umuligt på et kontinent med overfyldte byer og slumområder. Derudover er det også svært ar vide hvordan isolation ville fungere i afrikanske sammenhænge, hvor mange bor under samme tag. Hvordan beskytter man de ældre, hvordan sikrer man, at landsbybeboere vasker hænder, når der er mangel på vand, eller bruger gel når de ikke har penge til mad? Det kan ende i kaos, hvis ikke disse lande og de humanitære organisationer får tildelt de fornødne ressourcer nu. Mange afrikanske lande har ganske enkelt ikke den sundhedsmæssige kapacitet til at håndtere denne udfordring. Den høje andel af andre sygdomme kan komplicere hele håndteringen yderligere. Sidste uge advarede det Sydafrikanske Videnskabelige Akademi om, at mennesker, der lever med hiv, har otte gange større sandsynlighed end den generelle befolkning for at blive indlagt på hospitalet med lungebetændelse forårsaget af influenzavirus og er tre gange mere tilbøjelige til at dø af det. ##Innovation, behandling og respons Hvis spredningen fortsætter i Afrika, er sydafrikanske forskere klar til at eksperimentere med innovative behandlinger. Landet har et væld af ekspertise indenfor hiv-, malaria og tuberkulosemedicin og -vacciner. For nylig godkendte FDA den første hurtige diagnostiske test, der kan påvise COVID-19 på cirka 45 minutter. Et centralt gennembrud, der kan hjælpe sundhedssystemer overalt i verden med at koncentrere indsatsen om de hårdest ramte patienter. Ligeså er vaccineudvikling undervejs med de første forsøg i USA i sidste uge. Men som bekendt tager den slags typisk tid, og her skal vi nok ikke regne med, at ulandene er de første i køen. ##Vi bruger vores erfaringer fra ebola, SARS og kolera I CARE trækker vi lige nu, udover at engagere os i innovation og nye teknologiske initiativer, på tidligere innovation og erfaring med at bekæmpe sygdomme som ebola, SARS og kolera og fokuserer på en præventiv indsats, hvor adgang til rent vand, hygiejne og undervisning er helt afgørende. COVID-19's globale epidemi påvirker os alle, men indtil videre har den stort set været begrænset til den udviklede verden. Men når corona lige om lidt for alvor spreder sig til fattigste lande og overvælder svage sundhedssystemer, må vi stå i solidaritet med de mest sårbare. Det mest effektive - og muligvis den eneste (forebyggende) chance, vi har lige nu - er at haste med levering af forsyninger og ekspertise. Efterhånden som epidemien peaker, bliver det meget vanskeligere at nå de mest berørte. Vi bevæger os hurtigt for at hjælpe med at forberede de mest sårbare til det kommende udbrud. Men merfinansiering er kritisk og helt nødvendig, hvis vi skal redde liv. Både i forhold til det helt basale her og nu og i forhold til at støtte op om nye løsninger på den længere bane, da det her kan få vidtrækkende konsekvenser langt ud over at være en sundhedskatastrofe. CAREs konkrete respons på COVID-19 handler om at sikre forsyninger af sæbe, desinfektionsmidler, rent vand, opbevaringsbeholdere og håndvaskestationer. Vi uddanner og styrker sundhedspersonale og oplyser om god hygiejne og forebygger misforståelser og rygter. I CARE har vi også i vores respons et særligt fokus på kvinder. Erfaringen og data viser nemlig, at kvinder på grund af deres roller som plejere for familien og deres arbejde i sundhedssektoren er særligt udsatte for smitte. Som med al anden innovation er man nogle gange nødt til at kigge tilbage på lignende udfordringer for at knække koden eller bygge videre på eksisterende viden for at skabe nye bæredygtige løsninger. På rekordtid har COVID-19 udviklet sig eksponentielt på hele kloden. Det er nu, der skal findes eksponentielle løsninger på en eksponentiel udfordring. Det er nu, vores solidaritet overfor verdens fattigste og mest sårbare mennesker, der i forvejen kæmper en ubarmhjertig og nådesløs kamp for at at overleve, for alvor skal stå sin prøve.
For fem år siden lånte Paula Petcu en Arduino-startpakke af en ven. Det blev starten på et unikt DIY-eventyr og i dag er Petcu i gang med at bygge en humanoid robot baseret på den menneskelige anatomi. Robotten har funktionelle sener, led, et hjerte der banker og meget snart en hjerne baseret på kunstig intelligens. Petcu's baggrund er inden for datalogi og hun arbejder til daglig med digital sundhed i en større dansk medicinalvirksomhed. Hun bruger weekender og aftener på at studere anatomibøger og kodebiblioteker, undersøge hvordan man bedst 3D-printer alle robottens forskellige kropsdele, samt lære hvordan man kontrollerer de mange forskellige motorer, der får robotten til at bevæge sig. Senest er hun også begyndt at arbejde med forskellige former for software, der kan bruges til at udvikle robottens stemme. Men det startede som bekendt med en Arduino for fem år siden. Med en baggrund indenfor software var det relativt let at begynde at automatisere hverdagselementer og arbejde med Internet of Things (IoT). Hun startede med at opgradere funktionaliteten i sit eget køleskab og indbyggede nogle af de elementer mange store virksomheder har lanceret i dyre “smarte køleskabe”. Hun implementerede bl.a. en temperatur- og vægtsensor samt et kamerasystem i køleskabet. Det fik interessen for motorer og mekanik til at vokse og det næste projekt var en automatiseret cocktail-maskine, der kan mixe drinks med op til 8 mulige ingredienser. Baseret på det hun havde lært via arbejdet med køleskabet og drinks-maskinen begyndte hun i slutningen af 2018 på det næste projekt: En humanoidrobot. ## 7 spørgsmål med Paula Petcu: ### 1. Hvad finder du spændende ved teknologi lige nu? Jeg arbejder på tre forskellige aspekter ved robotten - robothjernen, hvor jeg har 3D-printet et kranium, jeg har inkluderet alle de elektroniske dele i “hjernen”, men mangler at gøre den “intelligent”. Så jeg undersøger, hvordan jeg kan anvende data fra forskellige former for sensorer og anvende kunstig intelligens, så robotten bliver i stand til at sanse verden. Og så venter det svære forude, nemlig benene! Det er ikke let, at få en menneskelignende robot til at holde balancen på to ben. ### 2. Hvorfor eller hvordan valgte du den her vej? Det har været lysten til at udforske, lære og skabe. Jeg leder altid efter nye udfordringer og med robotten, ønsker jeg at skabe noget, der kan bevæge sig af sig selv. Samtidig var jeg fascineret af menneskekroppen, der er så meget at udforske. Så det er også et projekt, hvor jeg udforsker og forsøger at forstå, hvordan den menneskelige krop fungerer, så jeg en dag måske kommer til at forstå den menneskelige krop bedre. ### 3. Hvad har været din største fejltagelse det seneste år og hvad lærte du af det? Den første version af robotarmen! På den første version fokuserede jeg meget på design og brugte alt for billige servo-motorer. Jeg brugte så lang tid på at studere og imitere menneskekroppen, men brugte ikke nok tid på konstruktionens struktur. Jeg designede ud fra anatomi og ikke efter teknologiens muligheder. Den blev for tung og den endte med ikke at kunne bevæge sig. I version 2 startede jeg fra en helt anden vinkel. Med at planlægge bevægelser og mekanik først og derefter design. ### 4. Hvad er din største daglige teknologiske udfordring? At finde tid nok til at udforske! Jeg arbejder primært i weekenden. De teknologiske udfordringer er sjove. Det er spændende at udforske, så jeg ser det ikke som udfordringer, men i højere grad som en proces sammen med andre online. Jeg arbejder på at bygge robotten alene, men bliver hele tiden inspireret af, hvad andre bygger rundt omkring i verden. Samtidig vil jeg også sige, at det jo egentlig er omkring de teknologiske udfordringer at det bliver sjovt! Det er en udfordring og det er ikke det, der stopper mig. ### 5. Hvad forestiller du dig sker inden for teknologi de kommende fem år og det næste årti? Når jeg arbejder med robotten, så kan jeg også se, hvordan det kan påvirke vores mulighed for at forbedre vores egne kroppe, med prosthetics eller ved at udvide vores funktioner. Og på en længere bane så er jeg interesseret i hvordan humanoide robotter eller automatisering vil påvirke vores aktiviteter i vores hjem og støtte vores ældre. Måske som venne-robotter til mennesker, der er ensomme? Den menneskelige evne til at knytte os til objekter kan være meget anvendelig her. ### 6. Hvad har været dit favorit-projekt indtil nu og hvorfor? Kan jeg sige robotten igen… Det første jeg byggede var noget med en DC-motor, det var fedt! At få noget til at bevæge sig af sig selv. Men altså jeg er stadig enorm begejstret for at arbejde med robotten. Jeg havde ikke forventet at at være begejstret for et projekt så lang tid, men det har i den grad været spændende og har udviklet mine tekniske kompetencer og min forståelse af andre områder, som anatomi, mekanik og menneskelige følelser. ### 7. Hvad skal vi holde øje med i fremtiden? Vi lever i en fantastisk tid, hvor vi har adgang til så meget information. Jeg dokumenterer og deler alt (Paula er en del af open source-miljøet, find hende på Github her, red.). Alt, hvad jeg gør, er en læringsproces, og jeg kan kun bygge det, jeg gør i dag på grund af den viden, som andre før mig har delt. Jeg håber, at flere vil dele og dokumentere, men det kræver, at man bliver bevidst om hvordan og hvad man deler. Især når det kommer til viderebringelse af information, så bliver vi nødt til at udvikle det man på engelsk vil kalde “data-literacy”. Alle burde være i stand til at spørge “hvorfor”? ## Følg med i Paulas arbejde her: * Website / YouTube channel: [http://paulaslab.com](http://paulaslab.com) * Instagram: [https://www.instagram.com/paulaslab/](https://www.instagram.com/paulaslab/) * GitHub: [https://github.com/petcupaula?tab=repositories](https://github.com/petcupaula?tab=repositories) * Pinterest robots inspiration board: [https://www.pinterest.dk/paulapetcu/cute-robots/](https://www.pinterest.dk/paulapetcu/cute-robots/) ***** Greater Spaces er en blog af Majken Overgaard og Vanessa Julia Carpenter, hvor vi udvider fortællingen om, hvad teknologi er, og hvem der skaber den. Vi taler med danske og internationale kvindelige rollemodeller inden for teknologi og indimellem disse interviews deler vi info om de mest interessante ting, der sker omkring os - med fokus på diversitet.
Plastic Change’ blog skifter i dag navn og det er der en veldokumenteret baggrund for. Lad mig beskrive baggrunden for navneskiftet. Da Plastic Change startede sin mission om et hav uden plastik i 2014, var der få der kendte ordet mikroplastik. Mange talte om at der flød hele øer af plastik rundt i verdenshavene. Vi søsatte Ekspedition Plastik og i tre år har organisationen undersøgt mængden af plastik i havet fra Danmark og hele vejen til Indonesien. [>>media:145080] Vores konklusioner på baggrund af ekspeditionen er klare; Plastikøerne findes ikke; Der findes ingen øer af plastik, men en suppe eller smog kan du kalde det, af mikroplastik. Oprydning er en illusion; Det meste plastik der ender i havet, ender på havbunden og resten nedbrydes i havmiljøet til mikroskopiske rester der ender i fødekæderne. Løsningerne skal findes på land; Vi skal hen til kilden for at løse problemet med plastik i havet. Lukke for hanen. Med andre ord; Plastic Change er gået i land for at løse problemet med plastikforurening af vores have. Plastikproblemet i havet opstår i hele kæden fra producent til slutbruger. Plastikproblemet er menneskeskabt og skal løses af mennesker – på land. Når det næstmest fundne plastikemne, er de pellets industrien anvender til at fremstille plastik (råmaterialet), så skal vi sætte ind med et klart defineret producentansvar og sådan kan vi fortsætte hen langs plastikforsyningskæden. Når plastik designes så det ikke kan genanvendes, skal det løses med klare krav til design af produkter, politisk fastsatte krav. Krav der understøtter den cirkulære økonomi. Det arbejde påtager vi os, særligt i Break Free From Plastic bevægelsen, der rummer mere end 1900 organisationer og hvor Plastic Change har en plads i den 12 personer store styregruppe. Vi er gået i land for at sætte fokus på hvordan vi reducerer plastikproduktionen og øger genbrug af plastik. Vi forfølger affaldshierakiet som det mest effektive og først kommer Re-Think, så Reduce, herefter Reuse og endelig Recycle. I fremtiden vil vi stadig dele en masse dokumentationen fra havet, fra naturen. I vores [Plastic Changer univers](https://plasticchange.dk/plastic-changers/), opfordrer vi hele tiden til, at bevægelsen af aktivister og forskere med flere, via vores side deler og opmuntrer bevægelsen for en bæredygtig fremtid med plastik. Alle kan være med og dermed lægge det rette politiske pres. Udfordringen er gigantisk. Allerede om få år forventes produktionen af plastik fordoblet. Det er en udfordring vi tager op, på land og i samarbejde med den voksende bevægelse af mennesker der ikke længere vil finde sig i, at vores natur drukner i plastik, at vi eksperimenterer med vores helbred med spredningen af mikroplastik og kemikalier der ophobes i vores fødekæder. Derfor ændrer vi blognavn – så navn følger fokus – fokus på at løse plastikproblemerne til lands.
Selvom vi godt kan kalde patenterne [fra sidst]( https://ing.dk/blog/software-tager-patent-kan-ai-vaere-opfinder-232706) baseret på opfindelser fra kunstig intelligens for sære, er det efterhånden længe siden, vi har taget en pause fra alt det teoretiske og har set lidt på de finurlige ideer, folk har fået gennem tiden. Jeg er i den privilegerede situation, at mit arbejde med patenter kan fortsætte stort set som vanligt blot fra hjemmekontoret, nu hvor vi må ændre vaner for at passe på hinanden og mindske smittefaren ude i samfundet. Så bloggen fortsætter også, som den plejer og kan forhåbentlig være lidt underholdning og et lille afbræk, selvom jeg godt ved, at der er langt vigtigere ting at forholde sig til. Kalenderen skriver nu forår, og selvom vi er nødt til at holde afstand, er en forårsaktivitet som at shine haven op, noget vi stadig kan begive os ud i for at få lidt frisk luft. Jeg har ikke selv grønne fingre og synes, det er lidt besværligt, hvor mange forskellige haveredskaber, man egentlig har brug for. Det er jeg ikke den eneste, der har tænkt på, og en gruppe canadiere kommer pladsen i vores skur til undsætning med et [multi-værktøj til haven]( https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/050514083/publication/US8707491B1?q=CA2823161) (originaltitel: Multi-functional gardening implement) Bare rolig, det er ikke helt så drabeligt, som det måske ser ud. Skovlen kan vippes ned til at være placeret hen over saksens klinger, når saksen er lukket og låst, så man bliver ikke nødt til at holde i nærheden af hverken sakseskær eller saven på ydersiden, når man graver. Men det er da en imponerende mængde haveredskaber, de har fået samlet i et enkelt stykke værktøj. Jeg kan tælle mig frem til fem forskellige, men er der noget, jeg har overset? Når vi har brugt vores multi-værktøj, har vi formentlig også fået klippet en masse løse blade fri, og de skal jo samles sammen, så vi stadig kan se græsplænen nedenunder. Også her er der finurlige opfindelser, der kan komme os til hjælp. Der er nok en del, der ikke er helt vilde med at stå foroverbøjet og rive det hele sammen. Men det behøver man heller ikke, Paul Frederick Kinnier har nemlig opfundet [bladsamler-bukser]( https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/027660566/publication/US6604245B1?q=US6604245) (originaltitel: Leaf Gathering Trousers). Så nu kan man slippe for at rive noget som helst sammen og i stedet vrælte sig af sted over græsplænen og skubbe bladene foran sig. På en måde kan jeg godt se charmen ved at skubbe en hel bunke blade af sted, næsten som at gå og sparke til dynger af blade i skoven. Men jeg må jo nok også indrømme, at jeg er noget bekymret for, hvordan min balance ville holde til at komme ind og ud af sådan en anordning. Desuden tror jeg nu nok, man kunne blive øm i musklerne af at samle blade ind på den måde også – selvom det måske er andre muskler end riven belaster, så måske kan de supplere hinanden. Hvad står du lige og mangler til havearbejdet? Et praktisk problem sår ofte frøet til den næste opfindelse.
Da jeg i starten af januar 2005 kom retur til gymnasieundervisningen efter jule- og nytårsferie, havde min fysiklærer imponerende nok nået at lave et større kompendium med fysikopgaver med udgangspunkt i [den tsunami, der ramte i Asien i december 2004](https://ing.dk/artikel/varsling-kunne-have-reddet-tusinder-60046). Opgaver om bølger, hastigheder og kræfter blandt meget andet, og alt sammen inspireret af ulykken og de informationer, der blev gjort tilgængelige i medier og andre steder i tiden lige efter ulykken. I de her dage taler vi ikke om tsunami, men om coronavirus og verdensomspændende pandemi. Og også i dette tilfælde er der ekstremt mange aspekter, som man kan lave en masse spændende matematik- og naturvidenskabelig undervisning på baggrund af. **Eksponentialfunktionen** er selvfølgelig helt central. Den møder man allerede i gymnasiematematik, men mest som én blandt en hel masse funktioner - lineære funktioner, polynomier, logaritmer, trigonometriske funktioner, eksponentialfunktioner. At eksponentialfunktionen er den vildeste, når vi taler om hvor hurtigt funktionerne vokser, tror jeg imidlertid ikke nødvendigvis at man lærer eller forstår. Det kan man nu nemt kaste lidt konkret og praktisk lys over. **Fit af datapunkter til funktion** - eksempelvis til eksponentialfunktionen - er også centralt, og der er masser af data - f.eks. for antal smittede, antal diagnosticerede, antal døde, antal helbredte - tilgængelig, ikke bare for situationen i Danmark, men globalt set. Hvilke funktioner kan disse data fittes til? Kan nogen dele af data fittes til én type funktion (f.eks. i starten af epidemien) og senere til en anden? **Kurver og integraler** har vi også, direkte eller indirekte, hørt en del om. Epidemien skal forsinkes og trækkes i langdrag, så antal smittede - eller antal hospitalsindlagte - på et givent tidspunkt ikke overstiger kapaciteten i sundhedsvæsenet. Påvirkning af formen af kurven samt betydningen af arealet under kurven, eller under en del af kurven, kan belyses. **Målinger og systematiske målefejl** kan ligeledes belyses. For hvad siger eksempelvis antal diagnosticerede (også kaldet antal bekræftet smittede) om udbredelsen af virussen, hvis man fra myndighedernes side har besluttet ikke at forsøge at diagnosticere alle smittede, men kun dem med bestemte symptomer? Kan data om antal diagnosticerede fra før og efter en ændring i målestrategien sammenholdes? Måske er antal patienter på hospitalerne og/eller antal patienter i intensiv behandling på hospitalerne et bedre mål for udbredelsen? Visualisering og diskussion af disse forskellige typer af data sammenholdt med myndighedernes målestrategier kan belyse emnet. **Computersimuleringer** bruges aktivt, fordi det kan være svært, eller måske endda umuligt, præcist at bestemme og fremskrive udviklingen af antal smittede, antal hospitalskrævende, antal døde m.fl. Brug af computersimuleringer og, hvis det skal være mere avanceret, udvikling af programmer til at lave computersimuleringer er oplagte emner til undervisning eller projekter. Sådanne computersimuleringer bygger på **modeller, som kan være simplificerede eller avancerede**, afhængigt af hvad formålet er. Nogle modeller er meget [simplificerede, men kan give en kvalitativ forståelse af dynamikken](https://nyheder.tv2.dk/coronavirus-simulator-fire-grafer-derfor-skal-vi-holde-afstand). Andre modeller er avancerede og komplicerede at løse, men kan til gengæld give ikke bare kvalitative, men også kvantitative resultater - som man f.eks. kan bruge til at forberede sundhedsvæsenet eller samfundet mere generelt på problemets omfang. Opgaver og projekter, der kaster lys over forskellige modeller, hvilke begrænsninger en model har, samt hvad man kan forvente at kunne forudsige med en model, kan laves med udgangspunkt i coronavirus. Listen er helt sikkert meget, meget længere - bidrag gerne i kommentarerne. Et naivt håb kunne være, at matematik- og naturvidenskabelig undervisning på alle niveauer udnytter situationen og den store interesse for at forstå, beskrive og fremskrive dette fænomen til at skabe interesse for og resonans med vores fag. Og hvem ved - måske kommer der så ikke bare corona-babyer om ni måneder, men også corona-ingeniørstuderende om et par år?
*Hvordan vil det være at leve i en verden, hvor vi mennesker på væsentlige punkter differentierer os fra hinanden hvad angår vores fysiologiske og mentale kapacitet?* *Hvor vores evne til at lære, huske og udholde fysisk pres er grundlæggende og nærmest artsligt forskellig fra hinandens?* **I dette fjerde og sidste afsnit af Cyborg-serien fortsætter vi undersøgelsen af, hvilke psykologiske og samfundsmæssige konsekvenser det vil have at augmentere mennesket ved hjælp af kunstig intelligens-teknologi til ukendelighed - bogstavligt talt.** ##Vores natur skaber vores kultur Vores måde at være sammen med hinanden på, er et udtryk for vores fysiske og mentale behov og funktion. *Så hvordan hænger det sammen?* Det giver næsten sig selv i det tilfælde, hvor dit behov er at få mad, drikke, søvn - basale behov. Hvis du ikke selv kan dække disse behov, så beder du nogle om at hjælpe dig; ’*Giv mig mad*’ - ‘*jeg er træt*' - '*jeg vil gerne køres hjem nu*’ og så videre. Det bliver mere kompliceret, når det handler om mere socialpsykologiske behov såsom omsorg, opmuntring, trøst, ros og lignende. Her kan du ikke selv dække dine behov, da du, hvis det skal give psykologisk mening, IKKE kan trøste eller rose dig selv. Man *bliver* trøstet og *får* ros - af andre, af fællesskabet, af sin “klan”. Til gengæld kan du ligeledes her bede folk, enten ved ord eller igennem din adfærd, om for eksempel at drage omsorg for dig eller støtte dig i nye udfordringer. Kort sagt; vores komplicerede og oftest smukke måde at være sammen med hinanden på, er et resultat af egne og andres behov og ønsker for sig selv - og for “klanen”. Netop det typisk menneskelige behov for tryghed og udvikling - forudsætningen for vores naturlige intelligens - skiver jeg meget mere om i postet [Fra Naturlig intelligent til Kunstig intelligens](https://ing.dk/blog/naturlig-kunstig-intelligens-228436). **Vores fysik og kognition er derfor afgørende - selve byggestenene - for vores sociale adfærd, vores mentalitet og i sidste ende måden, hvorpå vi har bygget vores samfund og kultur op på.** ##Forandring fryder. Forskellighed forandrer. *Men hvor meget kan du tolerere, før du du ser på dig selv og verden på NYE måder?* Tænk blot på din nye cyborg-kollega, som jeg introducerede dig for i forrige blogpost; [Sig Hej til din nye kollega - hun ved alt om dig! Cyborg #3](https://ing.dk/blog/sig-hej-din-nye-kollega-hun-ved-alt-dig-cyborg-3-232755). Allerede på førstedagen for jeres samarbejde har i differentieret jer markant fra hinanden. Hun behøver mindre søvn. Hun arbejder længere og hurtigere og bevæger sig ditto. Hendes tanker og fokus er på andre ting (et andet niveau?) end dine er, og hun ved ting om dig, som du ikke selv har fortalt. Ting, du endnu ikke selv kender til såsom dine følelser. *Så hvad har I i grunden til fælles?* *Hvad kan I mødes om - fritidsinteresser? humor? livsanskuelser? Kan I være noget for hinanden? Kan I dække hinandens behov sådan som man gør i et samfund, i “klanen”?* **Jeg mener, at når vi på en til to generationer augmenterer vores fysiologiske og intellektuelle kapacitet i væsentligt grad - noget der ellers følger af årtusinders evolution - så opstår NYE behov og ønsker for livet. Som konsekvens heraf vil vi opleve, at vores evne til at forstå og varetage hinandens behov og ønsker vl være udfordret om ikke kraftigt forringet.** Og med NYE behov og ønsker for livet opstår NYE måder at opleve ‘velvære’ på. Det vil generere NYE måder at indrette sit liv på og dermed NYE måder at se på for eksempel ‘velfærd’, 'fællesskab' og ‘retfærdighed’. Og så bliver vi nødt til at skrive NYE love, indrette vores rets- og velfærds-samfund anderledes og tale til hinanden på NYE måder, da vi nu for eksempel kan 'krænke' hinanden på NYE måder. Men det hele bliver ikke blot på NYE måder, men også på DIFFERENTIEREDE måder. *Måske bliver vi nødt til at udvikle en NY **etik** til at hjælpe os med hvordan vi skal leve sammen?* Og måske ikke “blot" en NY ETIK, men også en DIFFERETIERET ETIK. *Hvis dét da vil være etisk forsvarligt?* ##A-hold og B-hold Når vi mennesker øger vores kapacitet ved at lade os augmentere med kunstig intelligens-teknologi, så øger vi også afstanden mellem, hvad vi hver især er i stand til. Det betyder, at vi vil tage forskellige målestokke i brug, når vi for eksempel vurderer vore muligheder og begrænsninger - vore succeser og fiaskoer - som individer og samfundsborgere. Med forskellige muligheder følger forskellige rettigheder og pligter. Forskellige drømme, mål og positioner. *Kan du forestille dig hvordan relationen mellem din [cyborg-kollega](https://ing.dk/blog/sig-hej-din-nye-kollega-hun-ved-alt-dig-cyborg-3-232755) og dig - såvel professionelt som menneskeligt - vil se ud om blot et år?* *Og hvad så med om ti år?* *Ville det være helt skævt at forestille sig, at vi mennesker på et meget konkret og åbenlyst plan, vil blive opdelt i henholdsvis et A-hold og et B-hold?* Altså; hvor én gruppe af befolkningen på grundlæggende vis er markant bedre stillet kognitivt, fysiologisk, udseendemæssigt med mere end den anden. En forskel, der ikke blot kan tilskrives tilfældet eller evolutionen, men udelukkende menneskelig design. ## En udfordring med relaterbarhed Selvom din cyborg-kollega i kraft af sin direkte adgang til intelligent sentimentanalyse-software (læs forrige [blogpost ](https://ing.dk/blog/sig-hej-din-nye-kollega-hun-ved-alt-dig-cyborg-3-232755) for uddybning) er knivskarp på, hvad du føler og har brug for, så betyder det ikke, at hun nødvendigvis *føler* med dig. At hun faktisk kan sætte sig i dit sted og altså føle empati med dig. Hun har blot *kendskab* til din mentale tilstand. Og det samme kan man sige om dig; du har, som bekendt, ingen anelse om, hvad der sker i hende hvad angår holdninger, motivationer og evner. Og så har vi balladen, for det vil fører til yderligere afstand mellem jer og skabe en oplevelse af at være fremmedgjort fra hinanden. Og dét vil yderligere mindske muligheden for at kunne relatere til og dermed føle empati med hinanden. **Mentaliseringsevne** hedder det på psykolog-sprog, når man kan sætte sig ind i andres mentale tilstand og denne evne er en forudsætning for at kunne føle empati. Jeg skriver meget mere om denne særlige menneskelige egenskab hér [At puste liv i maskiner](https://ing.dk/blog/at-puste-liv-maskiner-229735 ). **Kommer vi dertil hvor vi adskiller os fra hinanden, hvad angår vores grundlæggende fysiologiske og kognitive kapacitet, så risikerer vi at miste evnen til at leve os ind i hinandens liv.** **Vi vil blive dårligere til at sætte os i hinandens sted hvad angår vores respektive behov og ønsker for at have et godt liv. Og dermed vil vi blive dårligere til at indrette vore samfund til alles bedste.** ##Dem og os Lad os lige vende tilbage til dig og din cyborg-kollega, for det er ikke kun jer to, der vil opleve at afstanden mellem jer øges. Jeg omgivelser vil også bemærke jeres væsens-forskelligheder og mere eller mindre direkte puste dem større. Med jeres forskellige kapacitet, vil følge forskellige arbejdspraksisser, arbejdsvilkår, -rettigheder og positioner. OG NEJ; det handler ikke om, at der ikke må være forskel på os mennesker - det er og vil der altid være. PROBLEMET OPSTÅR, når vi selv eller andre manipulerer med vores væsen, som her at optimere vores fysiologi og kognition i en sådan grad, at vi bevæger os væk fra at være mennekser og henimod noget ‘andet’. Altså; når vi tildeles (designes!) væsensforskellige udgangspunkter og dermed kommer til at adskille os grundlæggende fra hinanden. **Sker dette, frygter jeg, at der vil opstå en tendens til også at tildele hinanden DIFFERENTIEREDE MULIGHEDER som samfundsborgere og mennesker - forskellige rettigheder og pligter - FORSKELLIG VÆRDI.** **Jeg vurderer, at vi da vil komme til at leve egentlige parallel-liv, hvor vi opholder os med vore “egne” og bestandigt øger distancen til “de andre”. Det lyder historisk set bekendt, og tanken giver kun en dårlig fornemmelse.** ##Vi skal bruge teknologien intelligent *Så er det hele sort og den teknologisk udvikling lig med enden på vores lykkelige sameksistens og retfærdige samfund?* Selvfølgelig ikke. Hvis vi altså formår at udvikle og anvende den kunstig intelligens i samklang med vores [naturlige intelligens](https://ing.dk/blog/naturlig-kunstig-intelligens-228436) og have menneskehedens bedste for øje hele vejen. ##Ny art - ny etik? Hvis vore forudsætninger for at være i verdenen forandrer sig - det vil sige for at arbejde, være sammen med hinanden, være alene, kort sagt; for AT LEVE - da vil vores værdier også forandre sig. *Hvad forstår du for eksempel ved ‘menneskelighed’ hvis mennesket er forandret af intelligente teknologi i en sådan grad, at det nu kan kapere, hvad det tidligere anså for overmenneskeligt?* *Og hvordan mon dette menneske betragter sig selv?* Jeg har her forsigtigt foreslået, at kunstig intelligens kalder på en revision - måske endda rekreation - af vores etik. Oxford-professoren og renæssancemennesket [Nick Bostrom](https://nickbostrom.com/), der kan sige kloge ting hvad enten det drejer sig om teoretisk fysik, computer neurovidenskab, logik, kunstig intelligens og filosofi kræver, at vi laver en helt NY ETIK. **Bostroms** pointer skal vi kigge nærmere på næste gang og forhåbentlig være bedre rustet til at forstå, hvad teknologien gør ved og kræver af os mennesker. Således, at vi kan ‘gøre og kræve tilbage’ af teknologien, og sikre at vi er ganske på forkant med den og skaber en **human-bæredygtig teknologisk udvikling**. *Pas på jer selv og hinanden derude.* *Venligst, Julie-Astrid*
Ja, jeg ved at der går lang tid mellem I hører noget fra mig. Men med en rum tid hjemme i privaten, skulle det vel være passende at skrive en blog. Og emnet må vel give sig selv i disse dage. Et af de store spørgsmål omkring Corona – der også har været behandlet af [blogs her på sitet](https://ing.dk/blog/coronavirus-teoretisk-broek-232685) – er spørgsmålet om hvor mange smittede der er i Danmark totalt set. Da test-strategien ikke tillader os at kende dette tal, må vi jo prøve at regne. Der har i et par interviews (nu et par dage gamle) været et interval fremme, hvor SST estimerede, at en faktor 10 til 100 over antal postive tests, faktisk bærer rundt på en aktiv smitte. I dagens tal betyder dette cirka mellem 10,000 og 100,000 smittede. Jeg er ret overbevist om at dette tal bygger på SSTs smittemodel, men fysiker som jeg er, tænkte jeg at det må kunne lade sig gøre at udregne et lignende interval med mere simple midler – som et såkaldt Fermi-problem. Så det vil jeg gøre. Spoiler alert: mit resultat er et interval mellem 14,000 og 56,000. Fra torsdag til og med tirsdag (6 døgn) er der blevet rapporteret 4 dødsfald. Disse udgør et godt sample, da det er blevet angivet, at de alle (måske/måske ikke undtagen en enkelt) er døde af en anden sygdom eller svækkelse, men derudover også har været smittet. Med niveauet af approksimation der gøres her, antager vi derfor at de ikke udgør et biased sample i forhold til det samlede antal døde. Vi antager også at sundhedsmyndighederne i disse dage faktisk lykkes med at diagnosticere alle døde med COVID – folk der dør i trafikken, og af andre årsager hvor man må formode at der ikke testes, kan på dette niveau af approksimation sættes til nul [1]. Da der i en normal marts måned dør omkring 4,600 mennesker [2], altså 148 om dagen, er den totale population af døde på disse seks dage 888 mennesker. Det betyder at omkring 0.5 % af populationen er smittet. Hvis antagelserne om en unbiased population er korrekte, betyder det at også 0.5 % af den samlede population er smittet, altså lige over 25,000 mennesker. Der er naturligvis fejlkilder. Den dominerende fejl er den statistiske usikkerhed på tallet 4 ud af 888. Hvis antallet af døde i et tidsinterval følger en Poissonfordeling, skal vi lægge en usikkerhed på +/-2 på dette tal. Det betyder at de 0.5 % ændres til et interval på [0.25 %, 1%]. Så bliver estimatet af det totale antal smittede et interval mellem 14,000 og 56,000. Altså et mere snævert interval end SSTs, men med begge ender indenfor. Den næststørste fejlkilde er på de 888 - hvor sikre er vi på antallet af urelaterede døde, der i det ovenstående blev sat til 0? Denne er svær at korrigere for uden at introducere yderligere biases (har én der dør med årsag ‘Mentale lidelser’ en større eller mindre sandsynlighed for at være smittet end den generelle population osv). Men fælles for alle de korrektioner man kunne gøre er, at de alle vil bringe estimatet af antal smittede op i stedet for ned. Den næste usikkerhed bringer så til gengæld tallet lidt ned. Hvis nu de 4 døde ikke var døde lige så hurtigt hvis ikke de var smittede, er der et overestimat af ‘tælleren’ i brøken. Derfor trunkerer jeg efter første usikkerhed, og lader intervallet 14,000 til 56,000 stå som det endelige resultat ved starten af onsdag d. 18 marts. Heldigvis har SST bedre måder at estimere dette antal på – jeg forstår at man fra mandag begynder at lave stikprøvekontroller. Indtil da – husk at vaske hænder, og husk at blive hjemme! [1] https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid/doedsfald [2] https://www.statistikbanken.dk/10014
PLUS.
PLUS.
Plus.
