Der er tre film jeg går og tænker på lige nu. Den første er "Koyaanisqatsi", der handler om "et liv ude af balance - en levevis der ikke kan blive ved", (den kan findes på nettet, men den skal ses på et stort lærred og med et rigtigt lydanlæg for at komme til sin ret.) Den anden er John Cleese's "ClockWise" om en mand der der ser ud til at have styr på det hele, indtil han får hvad han allermest ønsker sig. Den tredje er Thomas Vinterbergs "Festen", hvor skeletterne bogstaveligt talt vælter ud af skabene uden varsel, fordi "nogen" ikke følger konventionerne. Den første rinder mig i hu, fordi der er flere og flere der melder klart ud, at den form for kapitalisme vi kører for tiden, ikke mindst dens enorme ulighed, er både direkte årsag til og den største forhindring for at begrænse skaderne af drivhusgasforureningen. Den anden dukker op fordi Donald & Boris har fået den magt de mere end alt andet har higet efter og som for John Cleese's skoleinspektør falder det hele derefter fra hinanden. Den tredje fordi det er hvor vi er nået til nu, takket være Boris og Donald. Objektivt set er der ingen moralsk forskel på at Frede&Mary spreder kongerøgelse over Dansk Erhvervslivs Fremstød i Fjerne Udlande, eller at politiet af uforklarlige årsager pludselig ikke kan lide tibetanske flag i bybilledet og på at Donald sælger Kurderne og Syrien til Tyrkiets diktator, fordi han har et hotel i Istanbul. Det handler bare om "noget for noget" og sådan har det altid været, men man har ikke talt om det, selvom "alle ved" hvad der foregår. Men der er en grænse for hvad selv de ellers meget tolerante gode borgerskab kan rumme. Og når først nogen gør eller siger noget så højt at man ikke mere lade som om man ikke har set eller hørt noget, bliver man, som gæsterne til Festen, nødt til at tage stilling - hvor nødigt man end vil. Der er mange skeletter at tage stilling til lige pludselig. Tyrkiet er et brutalt diktatur, men det skulle nødigt stå i vejen for deres deres billige landbrugsproduktion og solskinsgaranterende charterdestinationer. Kan I forresten huske dengang hvor man talte om at Tyrkiet skulle med i EU ? Jeg kunne ikke finde en eneste person der troede på at det ville blive en god ting, heller ikke på de bonede gulve, men disse bekymringer var bestemt ikke noget man talte om i det pæne selskab. Man skulle jo nødig støde nogen vigtige handelspartnere, vel ? Det halve hundrede B61 brintbomber der ligger klar på Tyrkiets Incirlik luftbase talte vi overhovedet ikke om, ikke engang når officerene fra basen forsøger et militærkup. Men nu gør vi pludselig, de er ikke længere bare en "ubekvem sandhed", de er pludseligt et konkret og aktuelt problem der skal løses - helst inden præsidenten gør noget vanvittigt. Om Boris minder mere om John Cleese's skoleinspektør, eller om Jeppe i sengen må tiden vise. Efter at have ført sig frem i årevis sidder han nu i Baronens seng, men har tabt alt hvad han har lagt foran sit parlament og ingen tror ham over en dørtærskel, end ikke hans eget kabinet. Til EU-ledelsens rædsel er oppositionslederen ikke meget bedre, så den sædvanlige strategi med at vente høfligt på et nyvalg duer ikke. Indtil et vist punkt kan Det Gode Selskab se imellem fingre med og absorbere slagene fra VIP'er der slår sig i tøjret, men kun op til en grænse, der i film typisk markeres med replikken "Meget har man budt mig..." I USA er man nået til det punkt hvor karierrediplomater starter dagen med filosofisk at notere sig at "Han har ikke brugt atombomber endnu" og i UK slås domstolene med at finde svar på hvad man gør med en PM der siger en ting til højesteret, noget andet i Parlamentet og noget tredje til sine venner i pressen. Demokraterne i Kongressen er endelig begyndt at undersøge Trumps magtmisbrug, (men først de de øjnede muligheden for også at få impliceret vicepræsidenten, for fanden skulle stå i at fjerne Præsidenten fra magten og få en religiøs vækkelsesgalning i stedet) og selv Wales er begyndt at overveje selvstændighed, i lyset af den totale dysfunktion fra Westminster. Den slags får som regel langtrækkende konsekvenser, grundloven i 1849 og den slags. Men først skal vi igennem hele anden spole af filmen og præcist som med de tre gode film, er det ikke til at vide hvor vi havner. Hvis vi er heldige, falder der ro på og de voksne sørger for at det aldrig går så galt igen. Hvis vi er uheldige vågner vi op til aflyste charterferier, fordi Tyrkiets kystbyer er udslettet af brintbomber fra USA. *phk*

Det er nemt at få raketten ned igen i tusind stykker – et stykke er lidt mere tricky. Vores mission i Danstar er at bygge en raket, som flyver på flydende brændstof og deltage i raketkonkurrencen, Spaceport America Cup 2020. Planen er at lave en testaffyring af raketten til foråret, hvis vi kan få tilladelse til det. For ikke at sprænge budgettet vil vi meget gerne kunne bruge den samme raket til konkurrencen, som den vi bruger til testaffyringen. Desuden bliver 15 % af de mulige point til Spaceport America Cup tildelt for succesfuld recovery. Det er altså åbenlyst fedt på mange måder at få raketten ned igen i et stykke. Dette er formålet med det subsystem, som jeg har arbejdet på at implementere og teste, recovery systemet. Vores recovery proces er typisk for raketter i vores størrelsesklasse. Den består af 3 hovedbegivenheder, ”events”. * Nosecone ejection * Drogue deployment * Main chute deployment Den første recovery event, afskydning af næsekegle, sker på rakettens toppunkt. Højdemålet til konkurrencen er 9 kilometer, hvilket raketten opnår efter ca. 45 sekunders flyvetid. Derefter falder den ned med faldskærm i ca. 5 minutter, før vi lander sikkert tilbage på jorden. Se denne video som forklarer de tre recovery events nærmere, samt viser nogle små tests, vi har lavet. [video: https://www.youtube.com/watch?v=votI01KGDCA] Når jeg i løbet af teksten referer til ”drogue faldskærmen” eller ”droguen”, mener jeg den lille faldskærm, som bliver foldet ud først i recovery processen. Hvis vi skulle teste hele recovery processen i en enkelt test, ville det kræve at vi smed hele recovery systemet ud fra en flyvemaskine for at få lang nok faldtid. Det har vi ikke haft mulighed for hidtil, så vi har testet de enkelte trin hver for sig, hvilket nok også er klogt at gøre, før man eventuelt hopper ud af en flyver med det. I sommerferien testede vi åbningssekvensen af drogue faldskærmen og hovedfaldskærmen. Noget af det mest katastrofale, der kan ske under åbningen af faldskærmene, er, at nogle af linerne bliver viklet ind i hinanden eller hægter sig fast uventede steder. Dette kan betyde, at faldskærmene ikke folder sig ud ordentligt. Hovedformålet med de test vi udførte, var derfor at se, at alting foldede sig pænt ud uden sammenfiltrede liner. Ydermere kan vi bruge videooptagelserne til at estimere terminalhastighederne af faldskærmene med de anvendte dødvægte, så vi kan validere faldskærmens formfaktor (drag coeffecient) oplyst af producenten. Drogue testen bestod i, at vi smed det assembly, som bliver blotlagt i toppen af raketten, når noseconen bliver skudt af, ud fra en høj bygning. Droguen ligger sammenfoldet direkte ovenpå den tønde, som indeholder vores hovedfaldskærm, så det var særligt vigtigt for os at se, at den måde vi havde pakket droguen og trevlet shock chorden (hovedlinen fra ankeret til faldskærmen) rundt om den, ikke forhindrede vinden i at få fat i den og folde den ud. Vi bandt en murerspand fast til droguen i stedet for vores dyre carbonfiber nosecone, som kommer til at hænge der i virkeligheden. Testen af hovedfaldskærmen var lidt mere vanskelig, da vi skulle simulere, at droguen trækker hovedfaldskærmen ud. Dette gjorde vi ved at binde hovedfaldskærmsposen fast til et gelænder og så smide en postsæk ud, som trækker tønden og sidenhen faldskærmposen af hovedfaldskærmen. I virkeligheden bliver det drogue faldskærmen, som agerer ankerpunkt i stedet for gelænderet, men ellers bliver dynamikken den samme. Hovedfaldskærmen, ”shock corden” og hovedfaldskærmens anker til raketten er et helvede af snore og liner, når det hele ligger tætpakket i tønden. I denne test var det derfor særligt vigtigt at se, at det ikke blev sammenfiltret eller hægtede sig fast. Testdagen var en ret spændende dag, som du kan se i videoen. [video: https://www.youtube.com/watch?v=tffBarBLPso] Testene var ganske succesfulde - faldskærmene foldede sig ud, uden at linerne blev filtret sammen. Terminalhastigheden for drogue- og hovedfaldskærmen blev estimeret (med betragtelig måleusikkerhed) til henholdsvis 9,3 m/s og 2,9 m/s. Dette stemmer meget godt overens med forudsigelserne på 11 m/s og 3,2 m/s for test setups med en vægt på 5,3 kg og 14,1 kg. Producentens form faktor ser altså ud til at passe meget godt. Udfoldelses- eller åbningshastighederne af faldskærmene i testene var meget lave, i forhold til det de bliver under den rigtige flyvning. I drogue testen var åbningshastigheden ca. 0 m/s (den åbnede sig kort efter, vi kastede den ud). Selvom om droguen skal folde sig ud på toppunktet af rakettens bane, hvor den ikke har nogle vertikal hastighed, kommer den sandsynligvis til at have en lateral hastighedskomponent på mellem 20-90 m/s. Den høje laterale hastighed skyldes, at vinden har et roterende moment på raketten under flyvningen. I hovedfaldskærmstesten var åbningshastigheden ca. 15 m/s, da dødvægten nåede at accelerere hovedfaldskærmen op, før den foldede sig ud. Hovedfaldskærmen udfoldes, mens raketten hænger i drogue faldskærmen, så åbningshastigheden under flyvningen bliver ca. lig med terminalhastigheden af raketten, når den hænger i drogue faldskærmen, hvilket er 36 m/s. Det er under åbningen, at faldskærmene er udsat for den største belastning, da det er her hastigheden og dermed luftmodstanden på dem er størst (luftmodstanden skalerer med kvadratet på hastigheden). Vi kan altså ikke bruge disse tests til at sige noget om, hvorvidt faldskærmene og linerne kan klare de belastninger, som de bliver udsat for, da åbningshastighederne bliver meget højere under den virkelige flyvning. Producentens anbefalede åbningshastigheder er 76 m/s for drogue- og 31 m/s for hovedfaldskærm, men vores åbningshastigheder falder inden for producentens sikkerhedsmargen. Det blev også klart under testene at det kloakrør, som skal sørge for at hovedfaldskærmen ikke falder ud, mens raketten falder med droguen, ikke var stramt nok. Som man kan se i videoen, faldt indholdet af røret ud under testen. Vi har nu produceret et nyt rør, som er strammere, men ikke for stramt – rakettens vægt fratrukket luftmodstanden på raketten er stadigt nok til at trække faldskærmposen ud. Vi skal have udført nogle flere tests af nosecone ejection, og flere drop tests af faldskærmene ville heller ikke være dårligt, men ellers begynder den mekaniske side af recovery systemet at være klar. Vi har stadigt ikke fået testet systemet med den elektronik og software, som kommer til at styre det under flyvningen, hvilket vi også skal have gjort. Alt i alt går det fremad med raketten. Det meste flight hardware ligger mere eller mindre færdigt ude på vores arbejdssted på DTU Skylab. Men i og med ingen af os har prøvet at bygge en raket før, er det svært at vurdere præcist, hvor meget vi mangler, før vi er helt mål og klar til at trykke på affyringsknappen. Indtil videre er vi dog fortrøstningsfulde for at vi bliver klar til at rejse til Spaceport America cup til sommer og sætte Danmark og danske studerende på verdenskortet indenfor raketbyggeri.

Min datter Gertruds bamsehest bliver aldrig levende uanset hvor meget jeg forsøger at imitere en virkelig hests lyde og bevægelser. Alligevel har Gertrud på godt et halvt år udviklet følelser for bamsen og tillægger den at have selvsamme og altså at have et mentalt liv. Denne udvikling skyldes min - i al ydmyghed - evne til at simulere den virkelige hest og dermed “narre” hende til at tro at bamsen er levende. Det sagt; så finder Gertrud på et tidspunkt i en ikke fjern fremtid ud af, at bamsehesten faktisk ikke er en rigtig hest. Ikke desto mindre bliver hun forventeligt ved med at lege med den. Så hvis vi skifter Gertrud ud med dig og hendes bamse ud med en intelligent maskine - hvor lander vi så? ## Fra baby til robot **Hvornår gider du lege med en maskine? Eller vigtigere; hvornår gider du ikke?** **Alexa, Siri, Amelia, Aida, Pepper, Sophia** [følg linket](https://www.nationalgeographic.com/photography/proof/2018/05/sophia-robot-artificial-intelligence-science/). Hæren af chatbots, voicebots og humanoide robotter er efterhånden anseelig. Alle vil de hjælpe dig med at opnå lige netop dét, du ønsker. Om det er at få dagens vejrudsigt, styr på dine forsikringer, vejvisning til nærmeste kiosk eller servicedesk - så er de klar. For at få dig med på legen forsøger KI-udviklere at gøre deres robotter så menneskelige som muligt idet de går ud fra, at vi mennesker helst vil kommunikere med mennesker eller som minimum menneskelignende robotter. Denne præmis er dog senest blevet udfordret at sagen om Googles for menneskelignende chatbot **Duplex** [følg linket](https://uk.pcmag.com/opinions/116418/why-ai-must-disclose-that-its-ai), som jeg også skriver om min forrige blog om forskellen på kunstig og naturlig intelligens [følg linket](https://ing.dk/blog/hvad-forskellen-paa-kunstig-naturlig-intelligens-228436). Omvendt kender vi også alle til at opgive en online handel fordi maskinen - intelligent eller ej - der skulle guide eller ekspedere os ikke reagerede som vi havde brug for. **For meget eller for lidt; hvor går grænsen for hvor meget maskiner må ligne og opføre sig som mennesker?** ##Dyt dyt skal vi byt? Det med at lege handler om hvad man i udviklingspsykologien kalder *mentaliseringsevne*. Når børn - og voksne - leger bruger vi vores erfaringer med verden og andre mennesker og vores forestillingsevne; vi *mentaliserer*. Vores evne til at mentalisere giver os mulighed for at forstå andre menneskers mentale tilstand det vil sige deres følelser, behov og intentioner. Denne opgave er let for den, der mestrer det, men kan opleves tæt på umuligt for den, der ikke gør. For at Gertrud kan udvikle evnen til at mentalisere skal hun opleve sig tryg både fysisk og mentalt. Hun skal være sikker på, at jeg kan og vil hjælpe med opfylde hendes basale behov for føde og tryghed, og at jeg kontinuerligt gør det så længe hun har brug derfor. ##“All You Need Is Love”… - and food! Hvordan hendes behov for føde dækkes, giver sig selv, men hvordan hun kommer til at opleve sig tryg er mere diffust. Ikke desto mindre finder vi forældre som regel ud af det (ved erfaring med vores egen opvækst, ved instinkt, ved at prøve os frem - det findes der mange bud på), og vi formår at gøre vore børn trygge ved sig selv, ved os og ved omverden. Dette forhold kaldes *tilknytning* og denne kan være enten sikker eller usikker. Er tilknytningen usikker vil barnet og siden den voksne altid have udfordringer ved at indgå i nære sociale relationer, da hun vil være sat bagud hvad angår at kunne sætte sig i andres sted foruden have en række ambivalente eller afvisende følelser over for samt mistillid til andre mennesker. *Der ses altså et smukt men nådesløst samspil mellem tillknytningsmønster, basal tillid og evnen til at mentalisere.* ##(Ro)bot bot det kan vi godt! Og hvorfor har jeg taget dig med på denne udflugt ind i menneskets snørklede udviklingspsykologiske labyrint? Når du oplever at kommunikere godt - at have 'en god forbindelse’ - med en anden person, skyldes det formentlig, at I begge har en veludviklet mentaliseringsevne. Og omvendt; har du en mærkelig fornemmelse og føler dig enten misforstået, miskendt eller på anden måde mystisk behandlet skyldes det, at I begge eller din samtalepartner har en ringe mentaliseringsevne. Om du vil lege med Siri, Alexa, Pepper, Amelia eller en af de efterhånden mange indbydende bots, ved kun du. Men vi kan være ret sikre på, at de er programmeret til at give dig en fornemmelse af, at de kan sætte sig i dit sted og opfylde dine behov. **Vi skal med andre ord måle KI på hvorvidt den er i stand til at interagere med os mennesker på vores præmisser og altså om den kan imødekomme vores behov for forståelse og anerkendelse foruden selvfølgelig konkrete løsninger på vore aktuelle problemer.** At puste liv i maskiner er en delikat opgave at komme i hus med eftersom, at erfaringer og tillid (det med den sikre tillknytning) som sagt er forudsætninger for at udvikle mentaliseringsevne. Hvordan KI-udviklerne lykkes med denne opgave og formår at skabe kunstig intelligens vil jeg debatere næste gang. Men lad mig høre; Hvornår har I intelligente læsere derude, sidst oplevet at have ‘en dårlig forbindelse’ med et andet menneske - og hvordan var det? Kom godt videre i dagen. Julie-Astrid

De seneste dage har danske motorjournalister testet og vurderet kandidaterne til Årets Bil 2020. Det har resulteret i fem biler, der er blevet nomineret: * BMW 1-serie * BMW 3-serie * Kia Xceed * Peugeot 208 * Tesla Model 3 Mortorbloggen har ikke deltaget i afstemningen, men her på redaktionen (som består af undertegnede og Christian Rantorp, redaktør på MobilityTech) er vi fuldstændig enige om, at Tesla 3 skal vinde. Hvorfor så det? Vi har begge kørt Tesla 3, og listen med positive oplevelser er lang. Grundlæggende synes vi, at Tesla 3 er en fremragende elbil til en rimelig pris. Den er rummelig, der er plads til en familie med bagage, rækkevidden er virkelig god, ladeinfrastrukturen fornuftig, ladehastigheden i top på Teslas egne superchargere (men ikke helt så god som Audi), køreegenskaberne fine på trods af vægten, for slet ikke at tale om en fuldstændig fantastisk acceleration (her er jeg nok lidt farvet af, at det var performance-modellen, jeg lånte). Der er selvfølgelig også nogle udfordringer: Instrumenteringen er med garanti ikke noget, som passer alle. Den store skærm bliver let fedtet, og der skal ledes lidt efter de rigtige menuer. Der har også været nogle, som har bemærket, at samlekvaliteten ikke er i top, men så vidt jeg ved, er det overvejende i de første modeller, der blev sendt på gaden, at det er et problem. Hvis vi tager gennemsnittet af de anmeldelser, som vi har læst, så er motorjournalisterne langt overvejende positive. Og så er der også det med prisen. Hvor Tesla S helt grundlæggende var en luksusbil til 800.000+ kr., så er det noget helt andet med Tesla 3. På den danske hjemmeside er startprisen 370.000 kr. for en Tesla 3 standard range med 409 km rækkevidde (WLTP) og 0-100 km/t på 5,6 sekunder. Det er bare 25.000 kr. mere end en Nissan Leaf e+ N-Connecta med cirka samme rækkevidde. Hvis man virkelig slår til søren, så kan prisen for den fuldt udstyrede Tesla 3 tvinges op på 450.000 kroner, men så får man også 560 km rækkevidde. Endnu vildere kan det blive med performance-modeller, som tillader en tophastighed på 261 km/t og 0-100 km/t på 3,4 sekunder. Oveni kommer der så en sensor-pakke på 50.000 kroner, så bilen kan blive rigtig selvkørende engang i fremtiden. Hvem er Tesla så oppe imod i kampen om at blive Årets Bil? Til testkørslen, som fandt sted d. 8.-9. oktober, var der indstillet 25 biler, hvoraf den ene var brintbilen Hyundai Nexo, som Motorbloggen tidligere har kørt i. Der var yderligere fire rene elbiler (Mercedes EQC, Audi e-tron, Renault Zoe og Kia Soul). Men ud af de 25 biler blev fem altså nomineret, og ud over Tesla tre blev det fire traditionelle biler med forbrændingsmotor. Det er ikke biler, som vi har kørt, men vi er overbeviste om, at det grundlæggende er virkelig gode biler. Men er det den vej, vi skal gå? Skal vi fortsat hylde en teknologi, der rækker over 100 år tilbage, og som nu er pensionsmoden? Er det fremtiden? Det mener vi ikke. Biler med forbrændingsmotor har stadig en rolle at spille (både Christian og jeg ejer stadig sådan en), men de skal snart udfases til fordel for noget, som peger fremad. (Der vil muligvis være en kattelem, når det gælder syntetiske grønne brændsler, men vi privatpersoner skal primært køre på el lagret i batterier.) Derfor skal Tesla 3 vinde – ikke kun, fordi det er fremtiden, men fordi det også er nutiden. PS: Jeg kunne faktisk godt have stemt, hvis jeg havde deltaget i de sidste to dages testkørsler af de 25 indstillede biler.

Det er nu to måneder siden, at jeg med nød og næppe og livet som indsats kom hjem fra min tur til Kenya. Jeg var blevet inviteret ned af gode samarbejdspartnere fra University of Toronto og the International Livestock Research Institute i Nairobi for at fortælle lidt om modgift og vores forskning på DTU. Men ifbm. denne tur fik nogen den blændende idé at ”kaste” mig ned i et slangebur på en slangefarm i Nairobi – hvad man ikke gør nu om dage for at komme på TV, og så endda tysk TV! *Den unge Lektor Laustsen i knap så behørig afstand fra en dødelig giftslange (Thelotornis). Forskningsmæssig forsvarsstrategi: Hellere lukke øjnene og lade som om, at slangen ikke er der.* ”Vil du en tur med til Nairobi sammen med nogen af Kenyas, Canadas og USA's topforskere? Alt er betalt på 5-stjernet hotel med sun-downers på en Karen Blixen lignende højlands farm med udsigt over savannen. Så kan du også fortælle os lidt om din modgiftsforskning.” sådan et tilbud er svært at sigen ej til. Så jeg takkede naturligvis ja til invitationen og fik booket et fly til Nairobi. *Forskningsdiskussion på på forskningsfarmen med udsigt over savannen.* Turen havde til hensigt at bringe forskere inden for life science fra Canada, USA og Østafrika, og så en enkelt viking, sammen mhp. at diskutere, hvordan ny viden og bioteknologi kunne bruges til at udvikle bedre behandlinger mod slangebid. Og den del gik skam også rigtig fint med en rundvisning på International Livestock Research Institute’s forskningsfarm, spændende foredrag af prominente forskere og god videnskabelig diskussion. Men turen blev arrangeret samtidig med, at et tysk filmhold var i gang med at filme en dokumentar om min gruppes modgiftsforskning. Så i sagens natur øjnede de en chance for, at de kunne få nogen gode filmklip i kassen ved at kaste ”den sagesløse Lektor Laustsen” for slangerne i slangefarmsafdelingen af Nairobi National Museum. Her er det med at skjule, at man i virkeligheden er en lille kylling - for det er netop, hvad slangerne bliver fodret med på denne slangefarm! *Lektor Laustsen trængt op i en krog vha. en grøn mamba.* Tyske Dominik, der er dokumentarens instruktør, har selv boet i mange år i Afrika og er derfor well-connected til Gud og hver mand. Så for ham var det nemt at få en aftale i hus med slangepasserne på Nairobi National Museum om, at jeg kunne komme forbi og blive filmet med nogen slanger, lige inden jeg skulle tage mit fly hjem igen til Danmark. Så det blev lige presset ind i mit program. På slangefarmen blev jeg velmodtaget af de yderst venlige slangepassere, som var ivrige efter at vise mig alle de farligste slanger fra Østafrika, såsom [sort mamba](https://ing.dk/blog/den-sorte-mambas-gift-174971), [grøn mamba](https://ing.dk/blog/den-groenne-mambas-gift-182889), [spyttende kobra](https://ing.dk/blog/evolution-hvorfor-spytter-spyttende-kobraer-179358), [skovkobra](https://ing.dk/blog/afrikas-stoerste-farligste-kobra-188046), [boomslang](https://videnskab.dk/naturvidenskab/slanger-der-faar-dit-blod-til-at-stivne) og diverse [vipers](https://ing.dk/blog/nyresvigt-bid-afrikanske-puff-adders-209679). Det var selvfølgelig ikke nok blot at se dem i behørig afstand eller bag glas. Nej, jeg skulle helt tæt på, så der kunne optages noget god film! Her kunne jeg godt have brugt min stunt double… *Sort mamba fremvises af slangepasseren ved Nairobi National Museum.* Det vækker en række tanker omkring ens liv, og hvad man i det hele taget har gang i i den henseende, når en slangepasser ”freehandler” (dvs. lader slangen kravle frit rundt i hænderne uden at holde dens hoved fast) en dødelig slange i bidafstand fra en selv, mens han forklarer, at det sørme er en skam, at der ikke findes modgift mod denne slange – men at det trods alt er heldigt, at den er meget fredsommelig (for det meste). Men i sådanne sammenhænge må man bide tænderne sammen, tage sig sammen (og i mit tilfælde lukke øjnene sammen for at undgå at provokere slangen ved ikke at give den nok street respect). Hvad gør man ikke som dansker for tysk TV! *Prioriteterne er i orden i Kenya!* I situationen trøstede jeg mig ved tanken om, at jeg heldigvis havde et par ekstra, og heldigvis stadig ubrugte, emergency underpants i min kuffert i bilen. Filmholdet fik imidlertid taget nogen gode filmklip, mens vi snakkede om slangernes giftighed, manglen på modgift i Østafrika og hvad formålet med min forskning er. Jeg takkede pænt nej tak til selv at holde den sorte mamba (der hersker nemlig ingen tvivl om, at jeg næppe ville havde overlevet dette), og slangerne blev lukket tilbage i deres respektive bure (efter et par forgæves flugtforsøg – både af mig og slangerne). Da slangerne fik vinket farvel, og jeg fik sat mig ind i bilen på vej til lufthavnen, kunne jeg atter ånde lettet op. Mit fly med Qatar havde ganske vist ”Snakes on a plane”, men heldigvis kun i dets underholdningssystem og ikke i fysisk tilstand.

Diskussionen om trækkrog på elbiler dukker næsten altid op i disse spalter. Nu er der jo heldigvis flere elbiler, som i dag kan fås med træk - for eksempel en Tesla 3. Derfor kan jeg varmt anbefale den norske elbilforenings artikel om kørsel med campingvogn i Norge. Der kan jo altid indvendes, at de omtalte elbiler er i den dyre ende - faktisk den allerdyreste - men jeg er overbevist om, at vi inden længe ser elbiler i Hyundai-Kona-prisklassen, som også er egnede til at trække en mindre campingvogn over et bjergpas. Læs hele historien [her](https://elbil.no/historisk-test-naer-140-mil-med-tre-elbiler-og-campingvogn/).

Magneter findes overalt i vores hverdag, lige fra datalagring på vores harddiske, motoren i eltandbørsten til generatorer i vindmøller. Grundstofferne, som indgår i de bedste magneter, afføder dog geopolitiske problemer. Derfor er det nødvendigt at forske i at lave bedre magneter, som ikke indeholder problematiske grundstoffer. Vi skal derfor kigge på det periodiske system. Året 2019 er blevet udråbt af UNESCO til det internationale år for grundstoffernes periodiske system. Året er valgt, fordi 1869 anses for at være året, hvor den russiske videnskabsmand Dmitri Mendelev opdagede det periodiske system. Jeg var så heldig at have lejlighed til at besøge Mendelevs bolig og laboratorium i Skt. Petersborg i forbindelse med deltagelse i en konference tidligere i år. Over de seneste 150 år er det periodiske system blevet et uvurderligt værktøj for videnskabsfolk i en lange række af forskellige discipliner: kemi, fysik, ingeniørvidenskab, geologi, materiale- videnskab, biologi, osv. Det periodiske system indeholder information om elementernes indbyrdes relationer og muliggør en række forudsigelser, som kan anvendes til at designe bedre materialer og molekyler, herunder også magneter. ##Elementer, der kan indgå i magnetiske materialer Kigger vi på det periodiske system, kan vi ret hurtigt konstatere, hvilke elementer der kan indgå i potentielle gode magnetiske materialer. Den første forudsætning er tilstedeværelsen af uparrede elektroner, altså elektroner, som ikke er parret med en elektron med modsatrettet spinmoment. Uparrede elektroner er en forudsætning for at kunne opbygge magnetisk orden – omvendt er ikke alle materialer, der har uparrede elektroner, magnetiske. Ud fra det periodiske system kan vi se, at uparrede elektroner primært findes i overgangsmetallerne og de sjældne jordartsmetaller. Jo flere uparrede elektroner, desto bedre – altså er, chrom, mangan, jern, kobolt og nikkel gode kandidater som byggesten i magnetiske materialer. For de sjældne jordartsmetaller findes der en lang række af mulige magnetiske grundstoffer, men i praksis er anvendelsen begrænset til neodymium, samarium, dysprosium og terbium. ##Neo-magneter De bedste magneter, vi har i dag, består af neodynium, jern og bor og er også kendt som NIB- eller neo-magneter. Disse magneter er kerneteknologi i såvel pumper fra Grundfos og vindmøllegeneratorer fra Siemens Gamesa. Den korrekte kemiske formel er Nd2Fe14B, og med andre ord består langt størstedelen af magneten af jern. Hvis vi betragter situationen noget forenklet, giver det umiddelbart mening at der er meget jern, hvis vi tæller antallet af uparrede elektroner; jern (Fe3+) har fem uparrede elektroner, mens neodymium (Nd3+) kun har tre. Neodymium bidrager dog med et såkaldt 'orbit-moment’, som udover at give magnetisk styrke også bidrager med magnetisk modstandskraft mod afmagnetisering, og der tilsættes ofte dysprosium og terbium for at øge modstandskraften når temperaturen overstiger stuetemperatur. ##De sjældne jordartsmetaller De sjældne jordartsmetaller er faktisk slet ikke så sjældne, som navnet antyder, i hvert fald ikke de såkaldt lette sjældne jordartsmetaller, som omfatter neodymium og samarium. Forekomsten af neodymium er sammenlignelig med forekomsten af zink. Situationen er en noget anden, når man kigger på de tunge sjældne jordarter, som dysprosium og terbium, hvor forekomsterne uden for Kina er stærkt begrænsede i forhold til den forventede efterspørgsel. En anden udfordring med de sjældne jordarter er, at de typisk forekommer sammen med radioaktive elementer såsom uran, hvilket gør udvinding dyr og besværlig, når der skal tages hensyn til minearbejderne og miljøet. Kina har defacto monopol på de tunge sjældne jordarter, og dette er et våben, som Kina kunne tænkes at bruge i den verserende handelskrig med USA. Når USA ytrer interesse for at købe Grønland, er det ikke kun på grund af den strategiske placering, men også fordi der forventes at være store forekomster af sjældne jordarter under indlandsisen. Med andre ord er magneter en del af et stort politisk magtspil. Tilbage til det periodiske system! Det er nødvendigt at forske i magneter, som ikke indeholder dyre, sjældne eller svært tilgængelige elementer for at sikre kraftige magneter til et stadigt stigende behov i husholdningen og industrien. Jeg er derfor med i Dansk Magnetisk Forening, hvor medlemmerne er engageret i dette arbejde på højeste internationale niveau.

En fordobling til miljø og klima fra 630 mio. kr. (2019) til 1.295 mio. kr. (2020). Dvs. at regeringen kommer med "øget klimabistand" til udviklingslande som lovet i Forståelsespapiret mellem regeringen og de tre støttepartier. Men det er langtfra nok ift. den stigningstakt, der er nødvendig for at nå Paris aftalen løfte om 100 milliarder dollars årligt fra 2020. Jeg var spændt på at åbne regeringens udspil til finanslov 2020, hvor straks fandt frem til finanslovs-konto "6.34 Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv." Det er positivt, at stigningen har muliggjort støtte til flere internationale organisationer indenfor miljø og klima. En stigning muliggjort af midler, som stammer fra en stigning i Danmarks bruttonationalindkomst (BNI). De følgende al viser en sammenligning over seks år for denne finanskonto 6.34: FFL15 = 652 mio. kr., FFL16 =330, FFL17 = 320, FFL18= 544, FFL19 = 630 og FFL20 = 1.295 mio. kr. Halvdelen af klimabistanden går i finanslovsforslaget til Klimapuljen, som stiger fra 540 til 600 mio. kr. næste år. Klimapuljen er opbygget sådan, at Udenrigsministeriet primært støtter klimatilpasning i fattige lande (denne gang Uganda og Kenya), mens Energi- og Klimaministeriet primært støtter vedvarende energi indsatser som denne gang 65 mio. kr. til Sustainable Energy Fund for Afrika (SEFA), som Danmark var med til at støtte etableringen af. Klimapuljens største bidrag er til Den Grønne Klimafond, som statsminister Mette Frederiksen for to uger siden på Climate Action topmødet i FN meddelte en fordobling af Danmarks bidrag (240 mio. kr. i 2020 og i alt 800 mio. kr. over fire år). Dernæst er der næste år et bidrag på 210 mio. kr. til "Fonden for de mindst udviklede lande (LDCF)". Det må hilses velkomment, at Danmark fortsætter dette bidrag til de fattigste lande, som også skete for tre år siden efter COP21. Apropos de kommende dages store begivenhed med C40 borgmester-topmødet i København, afsætter regeringen afsætte 67 mio. kr. til de kommende fem år til netværket for megabyer og storbyer. Når jeg læser udspillet, er spørgsmålet om de har glemt at øge bidraget til FN's miljøprogram UNEP? Denne organisation fik i februar en ny dansk generaldirektør, Inger Andersen, så jeg havde forventet en øget dansk støtte allerede fra 2020. Det er småligt, at det danske bidrag først i 2022 stiger til 30 mio. kr. årligt. Den tidligere generaldirektør kom fra Norge, som til sammenligning gav 135 mio. norske kr. (2018). Mon ikke nogle får øje på, at der er glemt et dansk bidrag til UNEP næste år? Det bemærkes, at støtten til ”International Union for Conservation of Nature (IUCN)" er tilbage igen. Dette er oplagt i lyset af næste års FN topmøde om biodiversitet (kaldet COP15). IUCN var én af flere internationale miljøorganisationer, som Venstre regeringen droppede støtten til fra 2015. Der er sikkert gode begrundelser for at afsætte 200 mio. kr. til et nyt projekt med "Klima, konflikt og migration i Afrika". Men kun halvdelen bør tælles med som klimafinansiering, fordi et sådant projekt vil få Rio markører 1, der betyder at kun 50% af budgettet medregnes ifølge OECDs regler. Dette fordi klima i dette projekt er et delmål og ikke et hovedmål. Disse regler bruges til Danmarks rapportering til EU og FN (UNFCCC) om årets klimabistand. **Utilstrækkelig stigning i dansk klimabistand** I Paris aftalen har de rige lande lovet at støtte udviklingslandene med 100 mia. dollars årligt (første gang ved udgangen af 2020). I følge tal fra OECD nåede de rige lande 54 mia. dollars i 2017, så der skal ske store stigninger i de tilbageværende tre år. Især halter støtten til klimatilpasning i de fattigste lande meget efter. OECD opgiver, at verdens klimabistand steg 44% (2013 til 2017). Mens Danmark i den samme periode er faldet 23% på tilsagn og ikke steget på udbetalinger. Disse tal fremgår af bilaget ([se link til tal og figurer](https://globalnyt.dk/findings-analysing-danish-climate-finance-developing-countries-2013-2017)). Danmarks samlede klimabistand var i 2017 på 1,35 (udbetalinger) og 1,26 mio. kr. (tilsagn). Finanslov 2020 bringer måske Danmark op på små 2,0 mia. kr., hvilket langtfra er tilstrækkelig til at følge den internationale stigningstakt (se kurven i vedhæftede Word). I vores nabolande er stigningen langt større. I den nye finanslov i Norge er klimabistanden cirka 3 gange højere end Danmarks. Den svenske statsminister varslede 2 mia. svenske kr. årligt alene som støtte til Den Grønne Klimafond, hvilket nogenlunde svarer til den samlede danske klimafinansiering de senere år. Danmark sakker bagefter disse to lande på både ulandsbistand og klimabistand. PS: Når Danmark rapporterer sin klimabistand til EU og FN (UNFCCC), medtages udover projekter fra finanslovskonto 6.34 også typisk 50% af programmer med klimatiltag indenfor landbrug og vand (Rio marker =1) og 100% for vedvarende energi projekter (Rio marker = 2).

Regeringen har i denne uge fremsat et lovkatalog for det kommende år og et oplæg til finanslov. Selv om jeg kikker nøje efter – ja, så er der ikke ret mange nye initiativer på transportområdet. Der kun et enkelt initiativ på transportområdet – åbning for forsøgsordninger med selvkørende køretøjer. Og så er transportområdet måske nævnt lidt indirekte. For drivhusgasserne skal reduceres med 70% i 2030 i forhold til 1990. Vi har vist indtil i år fået reduceret med 46% så der mangler en del – og det kan læses mellem linjerne, at selv Regeringen mener det bliver svært. Men efterhånden har alle partier tilsluttet sig målsætningen. Det bliver spændende at se, hvorledes de vil nå de 70%. Her vil transportområdet givetvis komme under behandling. Mange har talt om el-biler. Og en kommission med Anders Eldrup som formand skal levere en konkret strategi for, hvordan regeringens målsætning om, at alle nye biler fra 2030 er lavemissionsbiler. Kommissionen har samtidig fået til opgave at opstille konkrete forslag til finansiering af de indtægter, der forsvinder i takt med den grønne omstilling af personbiler. Her vil den nærliggende løsning være at omlægge afgifter på biler fra køb til anvendelse. Hvis kommissionen kommer med forslag om at gøre prisen på fx el-biler billigere, vil det straks betyde, at vi pumper flere biler ud på vore i forvejen fyldte veje. Så det må kombineres med, at det bliver dyrere at anvende bilerne. Det bliv meldt ud i 2007 i forbindelse med en omlægning af bilafgifterne, at det ikke skulle være dyrere at være bilist. Siden da har yderligere afgift lettelser og billig benzin gjort det meget billigere at køre i bil. Og langt de fleste biler opfylder i dag kriterierne fra 2007 for afgift lettelser. Så kommissionen kunne jo foreslå, at justere på kriterierne for afgiftslettelser – og hermed skabe et provenu. Det har lange udsigter, hvis el-biler skal hjælpe til at reducere vores CO2 udledning. Der findes ikke noget teknologisk fix, som kan løse vore udfordringer på kort sigt – de vil først have indflydelse på længere sigt. Men der er imidlertid andre initiativer, der her og nu kan hjælpe på forureningen og tilmed på trængslen. Hvis vi skal løse nogle af vore udfordringer på kortere sigt, ja så må vi alle til at ændre adfærd og anvende vore transportsystemer på en mere miljøvenlig måde. Vi skal ganske enkelt alle sammen bruge mere samkørsel, minimere vores transportbehov, anvende cyklen, benytte kollektiv trafik etc. De kloge trafikanter skal være deres ansvar bevidst og transportere sig mere miljøbevidst. Hvis vi ikke kan gøre det ved at appellere til vores klimabevidsthed, så er der desværre ikke andre muligheder end at indskrænke bilernes rettigheder i vore byer og gøre det dyrere at køre i bilen. Nogle kalder det roadpricing – det har væres et fy-ord hos politikerne i mange år. Så hvis vi på kort sigt skal løse udfordringerne med drivhusgasser og trængsel – så kræver det ikke blot kloge trafikanter, men også modige politikere. Kender du nogen?

Det tværministerielle udvalg vedrørende eventuel regulering af de tiltagende danske rumaktiviteter nedkom i april i år med en [rapport](https://ufm.dk/publikationer/2019/filer/rapport_fra_den_tvaerministerielle_arbejdsgruppe_om_regulering_og_myndighedsorganisering_af_civile_raketaktiviteter.pdf). Første sætning i indledningen beskriver årsagen til gruppens dannelse og hvad deres kommissorie drejede sig om: **"I de senere år er civile raketaktiviteter i Danmark steget i omfang."** Det er sandt og godt eller? Anden sætning i indledningen giver et hint til et svar: **"De mulige skadevirkninger ved fejlslagne raketaktiviteter er betydelige."** Det kan jo være sandt, men er det altid sandt? Naturligvis må og skal sikkerheden altid være i højsædet ved al teknologiudvikling, der handler om at manipulere store mængder energi. Rapporten er 74 sider lang og beskæftiger sig meget grundigt med alt hvad der kan gå galt med raketter. Det meste af det er åbenlyst. Således kan man læse at Hydrazin er giftigt, at en raket på vej op kan ramme et fly og på vej ned et skib eller andet, at raketter der eksploderer udgør en fare for omkringstående, osv. Vi har evidens for at store raketter kan sendes op fra Dansk territorie uden at ramme fly, skibe eller andet. Det på trods af at delsystemer har fejlet. Rapporten anfører at der idag ikke er en samlet myndighedsenhed, der kan betjene de civile raketentusiaster, hvilket vanskelligør tilladelsesproceduren for raketbyggerne. Vi har evidens for at det på trods af den vanskellige proces alligevel er lykkedes raketentusiaterne at kontakte adskillige myndighedsorganer, at involvere dem og få de nødvendige tilladelser. Det er ligeledes lykkedes dem at samarbejde med den civile flytrafikkontrol således at flytrafik og rakettrafik er foregået koordineret. Rapporten anfører videre at det er forbundet med omkostninger at opbygge et kompetenceniveau hos myndighederne, der ville tillade en adequat risikovurdering af rakettest, såvel stationære som dynamiske. Arbejdsgruppen vurderer at det er billigere at udlicitere opgaven, dvs. henvise til udenlandske opsendelsesområder. Set på den korte bane er det billigst ikke at involvere og opkvalificere myndighedspersonale. På den lange bane ser vi voksende rumaktiviteter. Aktiviteter som vi naturligvis ønsker at være en del af. De nødvendige kompetencer er tilstede i vores nabolande og formentlig også hos ESA og ikke mindst på DTU og andre universiteter i Danmark, et oplagt emne for øget samarbejde. Vi hylder generelt det frie initiativ og iværksætterånd i Danmark, derfor mener jeg at anden sætning i rapportens indledning burde lyde: **"De mulige skadevirkninger ved at forbyde raketaktiviteterne i Danmark er betydelige."** Danmark lever i høj grad af ideer, nytænkning og udvikling, af teknologisk ekspertise og know-how ofte udviklet i specialiserede nicher. Et civilt raketprojekt viser at teknologi, der før kun var tilgængelig for store stater, er indenfor rækkevidde at virkelystne privatpersoner. I slutningen af 1800-tallet var cykler et hobby kuriosum for rige mennesker, idag er de allemandseje. I halvfjedserne var vindmøller til elproduktion fantasier i entusiasters hoveder, idag er de en milliardindustri. Omkring årtusindskiftet var CubeSats begrænset til få eksklusive studenterprojekter drevet af ildsjæle, idag er de trådt ind på den kommericelle rumscene. Døgnet rundt, året rundt, jorden rundt kommer nye teknologier til verden. De begejstrer og inspirerer og giver den nødvendige grobund for interesse for naturvidenskab og teknologi. Rumteknologi er endnu ikke allemandseje, men den er blevet tilgængelig for universitetsstuderende, små kommercielle virksomheder og virkelystne privatpersoner. Da Danmark fik en rumlov i 2016 anerkendte vi os selv som en rumfarende nation. Siden Sputnik er menneskeheden ræset ind i rumalderen. Som nation fortjener vi at ligge med i front, men det kræver at vi tillader entusiaster og ildsjæle at tænke store tanker og giver dem plads og lov til at prøve ideer af.

En cobot (collaborative robot) residerer på hospitalsgangene i Pittsburg, USA. Her gør den sig nyttig ved at hente kaffe og oplyse personalet om ledige lokaler og lignende. Skal den derimod med elevatoren må den bede om hjælp fra en tilfældig forbipasserende. Den er simpelthen ikke er udstyret med fingre, der kan trykke på elevatorknapperne. Den hverken ligner eller taler som et menneske - faktisk minder den mest om noget fra tidlig Science Fiction B-film og den kommunikerer kun på skrift [følg linket](https://www.techrepublic.com/article/the-robots-who-ask-for-help-why-bots-need-people-as-much-as-we-need-them/). Den er udviklet af et team ledet af **Manuela Veloso**, som er professor i KI og Robotteknologi ved Carneige Mellon University og leder af J.P. Morgan AI Research. Kort sagt; der er ingen tvivl om, at denne service-cobot er en maskine. I den modsatte ende af skalaen finder vi Googles chatbot **Duplex**, som er en software robot, der lyder og interagerer meget lig et menneske [følg linket](https://www.theverge.com/2018/12/5/18123785/google-duplex-how-to-use-reservations). Faktisk har den formået at simulere et menneske i en sådan grad, at Google for nylig fik høvl for at narre folk til at tro, at Duplex reelt var et menneske, når de kommunikerede med den i forbindelse med bordbestilling på en restaurant. Så hvor sætter vi grænsen for hvor meget maskiner skal ligne og opføre sig som mennesker, før vi vil interagere med dem? Velosos service-cobot, som er ganske vellidt blandt de hospitalsansatte, hverken ligner eller lyder som et menneske, men dens åbenlyse begrænsninger og ærlige fejlbarlighed er måske netop dét, der gør, at de ansatte synes om den og anvender den? Googles Duplex er som bekendt også vældig populær og omtalt, men den lader til også at skabe mistanker blandt brugerne, måske fordi den i sin fejlfrie kommunikation, blev helt umenneskelig og derved uforudsigelig? For at tage stilling til disse maskiners kvalitet, formål og i sidse ende berettigelse, må vi forstå hvad de gør for og ved os - med udgangspunkt i vores behov og ønsker. Altså; vi skal blive skarpere på, hvad vi mennesker er for størrelser; hvad gør et menneske til et menneske? ## Et menneske Definitionen på et menneske kan lyde på flere måder. Spørger du biologen får du en spændende fortælling om arter i kød og blod. Filosoffen vil forklare dig om vores evne til (selv)erkendelse og antropologen og sociologen taler om konstruktioner og dynamikker, der opstår når vi lever sammen. Som psykolog vil jeg derimod først trække dig med ned spædbarnets vugge og dernæst op i dets hjerne hvor jeg især vil fokusere på, hvad man kalder de suveræne kognitive funktioner. Kimen til vores naturlige intelligens ligger dér, men den realiseres kun, hvis vi vandes med næringskilder som kærlighed og tryghed. ## Viljen til overlevelse Jeg har en datter på snart seks måneder, som i disse dage er ved at begribe, at hun, ud over sine to hænder og mange fingre, også har fødder og tæer, der kan gribe om ting. Hver gang hun får fat i noget, kigger hun med et intenst og forventningsfuldt blik op på mig, og først når jeg har nikket anerkendende eller rystet misbilligende på hovedet (læs: har udbrudt stor jubel eller rynket brynene), fortsætter hun sin leg og færd op ad sin stejle læringskurve. Gertrud, som hun hedder, er ved at erfare, at hun har en krop, med hvilken hun kan interagere med omverdenen. Og hun er ved at forstå, at hun har en vilje, med hvilken hun kan få ting til at ske og få sin mor til at smile begejstret og give hende mad og tryghed; hendes aktuelt primære behov. Gertrud har en iboende vilje til at overleve længst muligt, og dette kræver tilpasning, hvis hun skal lykkes med sit foretagende. Hun skal få mest muligt ud af sin fysiske og mentale formåen og omgivelsernes muligheder. Hun skal lære at være et dygtigt menneske, der kan indrette sig efter omgivelserne og på *intelligent* vis indrette omgivelserne efter sig. *Noget*, vi mennesker kan lære at blive ret dygtige til. [>>media:141678] ##Et spørgsmål om tillid For at Gertrud får mest muligt ud af sin iboende overlevelsesvilje, er hun nødt til at have nogle grundlæggende fakta på plads: Hun er nødt til at have tillid til og derved tryghed ved sin egen fysiske formåen. Hun er nødt til at stole på, at hendes fem sanseindtryk er korrekte. Hun skal have mærket og være rimelig fortrolig med sine fem grundfølelser (angst, vrede, sorg, afsky, glæde) og derved sin mentale tilstand. Hun skal have rimeligt styr på, hvad hun kan forvente sig af reaktioner fra omverdenen, når hun agerer sådan og sådan: At mor kommer, når hun kalder, fordi hun har brug for hjælp (eller er sulten). At far griber hende, hver gang han kaster hende op i luften i leg. Altså at folk omkring hende vedbliver med at løse hendes basale behov for føde og tryghed, og at folk generelt set agerer og taler sandfærdigt over for hende. Gertrud behøver altså en krop, som hun kan sanse og agere i verden med, og hun behøver en vilje til overlevelse for at kunne fungere i verden og i forhold til andre mennesker. Lærer hun at mestre alt dette, bliver hun et intelligent væsen, der på dygtig vis både kan overleve og i harmoni sameksistere med andre mennesker. ## En god krop Hvor stiller disse menneskelige grundvilkår udviklere af intelligente humanoide robotter? Er de lige så relevante for udviklingen hér? Når man udvikler en maskine med lyd-, billede-, lugt- og føle-sensorer, er man godt på vej til at udvikle en "kunstig krop", der kan simulere at sanse omverdenen, sådan som et menneske kan det. Hermed har man også givet maskinen mulighed for at lagre disse sanseindtryk og altså have "minder" derom. Minder er lig med erfaringer, og erfaringer giver retningslinjer for, hvad vi skal og ikke skal - de hjælper os til at agere i verden og vigtigere; at være sociale væsener. Så langt så godt. Velosos service-cobot har en form for krop, men derimod hverken ligner den eller lyder den som et menneske. Den er begrænset såvel fysisk som kognitivt. Alligevel kan vi relatere til den og dens behov for hjælp. Googles Duplex chatbot har derimod ingen krop, men lyder til forveksling menneskelig og interagerer til perfektion verbalt og kognitivt som et menneske. Alligevel kan vi blive vrede over at blive snydt, når vi opdager, at vores samtalepartner netop ikke er et menneske men foregiver at være et. Hvor stiller det os? Og hvori ligger det humanoide, hvis det ikke (kun) er kropslige elementer? ##Findes der en algoritme på mennesket? Det er stadig en kompleks størrelse, som vi skal vende tilbage til. De to ovenstående eksempler tjener til at eksemplificere, at der ikke som sådan kan opstilles én algoritme for KI eller udvikles ét sæt enslydende dogmer for rette grad af menneskelighed, når det kommer til den perfekt interagerende robot. Krop eller ej; Den skal i hvert fald indgyde tillid, når vi kommunikerer med den. Så måske bør KI-udviklere (særligt dem af Generel Kunstig Intelligens (AGI)) ikke bekymre sig så meget om at ville simulere menneskets fysiske fremtoning (udseende, stemme, gestikulation med videre) til perfektion, men derimod flytte fokus over på specifikke psykologiske mekanismer i og mellem mennesker. De bør gå benhårdt efter at skabe tillid frem for alt og etablere ’relaterbarhed’ i mangel på bedre ord. ##Tryghed avler tryghed Robotten skal fremstå ærlig i forhold til dens egne behov (udføre sin funktion og opnå sit formål) og synes at ville imødekomme vores behov, som både omhandler den konkrete opgave vi står over for OG at vi skal opleve os trygge i situationen. Som mennesker kender vi til at være begrænset i vores fysiske og mentale udfoldelse og derfor at være nødt til at bede andre om hjælp. At have brug for andre for at kunne fungere og i sidste ende overleve er *særdeles* menneskeligt og er som beskrevet en del af vores (naturlige) intelligens. Hele vores eksistensgrundlag bygger på at kunne indgå i velfungerende sociale relationer og derved overleve med al den luksus i form af beskyttende og kærlige relationer, vi kan forestille os. Som I kan se, så er menneskets intelligens en kompleks størrelse, som kræver granskning af menneskets væren og væsen. For at vi kan vurdere hvordan udviklerne af KI kommer i hus med opgaven, skal vi kigge dybere ind i tilknytningen mellem barn og forældre. **Nøglen til intelligens ligger i evnen til at forstå hinandens mentale liv og dermed blive dygtige til at kommunikere med hinanden**. Hvordan KI-udviklerne - og Gertrud - løser denne svære opgave, vil jeg skrive om i min næste blog. Er der nogle af jer intelligente mennesker derude, som har gode erfaringer med en eller flere humanoide robotter? Og hvad har I gjort jer af interessante iagttagelser af jeres babyer eller børn i deres udvikling til intelligente væsner? Og måske draget paralleller til robotter i jeres stille sind? *Hav en fortsat god dag. Julie-Astrid*

I disse år lancerer en række virksomheder produkter af bioplast. Produkter af bioplast lanceres som et alternativ til det, man kan kalde ”konventionel” eller ”traditionel” plast, som er fremstillet af fossile, ikke-fornybare ressourcer i form af olie og naturgas, og som yderligere bidrager til klimabelastning, når produktet efter endt brug afbrændes. Også en række produkter af pap og blanding af pap og bioplast lanceres i disse ord med anprisninger som ”komposterbar” og bionedbrydelig”. Man skal som virksomhed eller forbruger passe på ikke at lade sig forlede af stavelser som ”bio-” og ord som ”komposterbar” og bionedbrydelig” og tro, at dette betyder at et materiale eller et produkt dermed er bæredygtigt og uden klimabelastning eller andre former for miljøbelastning. I det følgende introduceres nogle begreber og vurderingsmetoder for biobaserede materialer. ## Bioplast – af planter eller planterester? Bioplast kan fremstilles af materiale fra * sukkerholdige planter som sukkerrør, sukkerroer, bambus, majs eller andre kornsorter. * lignocellulose-holdige råvarer som træ Der findes en række forskellige måder til forarbejdning af biobaserede råvarer til kemiske stoffer, som kan danne udgangspunkt for fremstilling af bioplast: fermentering, katalyse, forgasning, pyrolyse og nedbrydning af sukkerforbindelser. Forskellige bioplasttyper kan bl.a. anvendes til fremstilling af emballage, poser, flasker og folier. Hvis produkter af bioplast afbrændes, udledes kun den CO2, som planten har optaget, mens den har vokset, og derfor kaldes bioplast nogen gange CO2-neutralt. Man skal imidlertid huske, at det også kræver energi at producere og transportere produkterne af bioplast, så derfor er bioplastprodukter ikke CO2-neutrale, medmindre den energi, der bruges til at fremstille og transportere plasten, er vedvarende energi, hvilket sjældent er tilfældet. Hertil kommer, at en stor reduktion af vores klimabelastning kræver en stor reduktion af drivhusgasudledningerne. Derfor er det nødvendigt, at der produceres produkter med lang levetid, så det biobaserede produkt er et lager for CO2 ”bundet” i produktet og ikke et produkt, der forbrændes efter kort tid. Der findes forskellige typer bioplast. En afgørende forskel er, om bioplasten er fremstillet af hele planter eller af planterester. En ulempe ved bioplast fremstillet af hele planter som sukkerrør, sukkerroer og majs er, at det kræver plads at dyrke disse afgrøder til fremstilling af biomassen. På samme areal kunne der være dyrket fødevarer, og man taler derfor om, at denne type bioplast kan konkurrere med fødevareproduktion. Derfor betragtes bioplast, der fremstilles af planterester - for eksempel af bagasse fra udpressede sukkerrør - som mere bæredygtige end bioplast fremstillet af hele planter. Der er i øjeblikket ret få produkter af bioplast fremstillet af planterester på markedet. Det er vigtigt, at virksomheder som anvender eller sælger biobaserede materialer i deres emballager eller produkter, beder deres (potentielle) leverandør om dokumentation for de anvendte biomaterialers oprindelse, herunder hvorvidt der er anvendt planter eller planterester, og hvorvidt planter og planterester er fra konventionel eller økologisk jordbrug. Det er ikke alle produkter, som siges at være fremstillet af bioplast, der kun indeholder bioplast. I nogle produkter, er der kun tilsat en mindre andel bioplast til et produkt, mens resten af plasten er konventionel plast af olie og naturgas. Også indholdet af bioplast er det vigtigt at få oplysning om fra sine leverandører. ## Bionedbrydelighed af plast Det er vigtigt at skelne mellem biobaseret plast og bionedbrydelig plast. Ikke alt biobaseret plast er således bionedbrydeligt, og ikke alt bionedbrydeligt plast er biobaseret. Det afgørende er, hvilken polymer en plast er fremstillet af. Hvis en plast indeholder kemiske grupper, der let kan nedbrydes af mikroorganismer, er plasten bionedbrydelig. Skemaet nedenfor giver en oversigt over forskellige plasttyper opdelt efter henholdsvis råvare (fossil eller biobaseret) og bionedbrydelighed (bionedbrydelig eller ikke-bionedbrydelig). ## Affaldshåndtering af bionedbrydeligt materiale Leverandører fremhæver ofte, at produkter af bioplast er bionedbrydelige eller komposterbare. Umiddelbart er det dog miljømæssigt en dårlig idé at omdanne bionedbrydelige materialer som bioplast, pap og papir til kompost og energi, da man derved taber en del af den energi, der er anvendt til at fremstille det oprindelige materiale og give det sine materialeegenskaber. I stedet bør materialet genanvendes som materiale – plast, pap eller papir. Derved undgår man at tabe den energi, der er anvendt til fremstillingen af produktet, og som kan siges at være indlejret (”embedded”) i produktet. Bionedbrydeligt plastik er kemisk forskelligt fra ikke-bionedbrydelige plasttyper ved at være fremstillet sådan, at mikroorganismer kan nedbryde de kemiske bindinger i de lange kulstofkæder ned til mindre molekyler som CO2, vand og metan. Det betyder imidlertid ikke, at man kan lægge bionedbrydeligt plastik i en kompostbunke eller smide det i naturen. Kompostering af bionedbrydeligt plast kræver specielle industrielle komposteringsanlæg med høj temperatur, ilt, fugtighed, lys og stor koncentration af mikroorganismer. Derfor er bionedbrydeligt plastik normalt ikke nedbrydeligt i naturen. Bioplast kan dog lettere gå i stykker end andre typer plast og har en meget kort levetid, som vanskeliggør genanvendelse. Der findes dog bioplast, som kan genanvendes, så det er muligt at efterspørge det hos leverandører. ## Produkter af genanvendte materialer: kvalitet, sporbarhed og genanvendelighed Produkter fremstillet af genanvendt materiale er mindre miljøbelastende end produkter af nyt (”jomfrueligt”) materiale – f.eks. plast, aluminium eller pap. Hver gang et materiale kan genanvendes, spares der ressourcer og dermed udvinding eller produktion af nye råvarer. For nogle materialer er det nødvendigt med tilsætning af en del jomfrueligt materiale hvis der anvendes genanvendte råvarer, fordi væsentlige aspekter af materialekvaliteten – f.eks. fiberlængde i pap – reduceres hver gang materialet genanvendes. Lige som sporbarhed af bioplast er vigtig, så er det vigtigt med sporbarhed af genanvendte materialer, f.eks. hvordan oparbejdningen fra kasserede produkter til genanvendeligt materiale er foregået. Afsløringen af dansk plastaffalds lange vej rundt på kloden og oparbejdningen under sundheds- og miljøskadelige forhold viser nødvendigheden heraf. Kravet til en leverandør om sporbarhed er i princippet ikke anderledes, end hvis en virksomhed er vant til at forlange sporbarhed og oplysninger om et produkts eller en jomfruelig råvares produktion hos leverandører eller deres underleverandører. Hvis det er muligt, bør et produkt fremstillet af genanvendte materialer efterfølgende også kunne genanvendes. Dvs. et produkt af genanvendte materialer bør også være genanvendeligt. Selvom genanvendelse ikke er mulig - f.eks.af hygiejniske årsager - er brugen af genanvendt materiale som råvare dog stadig en miljømæssig fordel. ## Referencer: Bioplast, plast.dk, [https://plast.dk/tema/bioplast/](https://plast.dk/tema/bioplast/) Bioplastic Conference 2019: See presentations and pictures, plast.dk, [https://plast.dk/2019/02/bioplastic-coference-2019-see-presentations-and-pictures/](https://plast.dk/2019/02/bioplastic-coference-2019-see-presentations-and-pictures/) Bioplast skal genbruges - ikke formuldes, ing.dk, [https://ing.dk/artikel/bioplast-skal-genbruges-ikke-formuldes-99557](https://ing.dk/artikel/bioplast-skal-genbruges-ikke-formuldes-99557) Hvede, sukkerrør og palmeblade – sådan ser fremtidens plastik ud, Nordea Invest Magasinet, [https://nordeainvestmagasinet.dk/artikler/hvede-sukkerror-og-palmeblade-sadan-ser-fremtidens-plastik-ud](https://nordeainvestmagasinet.dk/artikler/hvede-sukkerror-og-palmeblade-sadan-ser-fremtidens-plastik-ud) Værd at vide om bioplast, Teknologisk Institut, [https://www.teknologisk.dk/vaerd-at-vide-om-bioplast/40468](https://www.teknologisk.dk/vaerd-at-vide-om-bioplast/40468)