SØS Gunver Ryberg er komponist, performer og lydkunstner kendt for sin kompromisløse intensitet i sine udgivelser og live optrædener. Hun er internationalt anerkendt og skaber banebrydende og genreoverskridende elektronisk musik. SØS er blevet præmieret flere gange for sin musik og konstante vilje til at søge nye udtryk fx. en BAFTA-nominering for sit arbejde på det multi-prisbelønnede computerspil INSIDE fra Playdead. Udover computerspil komponerer hun til multikanals værker, installationer, dans, teater og film. Hendes udtryk er kendt for sin stærke transformative kraft. Teksturer, klange og intense rå rytmer, der udforsker andre bevidsthedstilstande. Virkelighedens lyde rammes ind af næsten symfoniske former med sin egen ekspressivitet. Hun optræder over hele verdenen i mange forskellige sammenhænge som festivaler, museer, gallerier, natklubber, museer, teatre og biografer og mere site specific locations som undergrunds vandreservoir, lastrum på et gammelt skib, et kørende metro tog og svømmehal. Senest er hun blevet inviteret af Aphex Twin til at spille. Hun har allerede spillet på prestige-festivaler og venues som Berghain, Atonal, Boiler Room, CTM Festival, Corsica Studios, Flow Festival, EKKO, Rewire osv. **** ## 7 Spørgsmål til Søs: ### 1. Hvad finder du spændende ved teknologi lige nu? Jeg har fået en bestillingsopgave fra fire nordiske, elektroniske musikfestivaler, der har det tilfælles, at de arbejder i krydsfeltet mellem kunst, lyd og nye former for musikalske udtryk. Derfor er jeg i gang med at vælge, hvilke maskiner jeg skal bruge til at skabe værket og om jeg også skal integrere noget software i min performance. Valgene er vigtige, fordi maskinerne skal kunne tage mig hen til det kunstneriske udtryk, jeg gerne vil ende med. Der er begrænsninger i de forskellige maskiner..Lige nu har jeg en meget bestemt idé jeg forfølger og teknisk skal jeg finde de rigtige værktøjer til det. Jeg vil gerne igang med den avanceret multi track sequencer, der hedder Cirklon. Og nogle forskellige synthesizers, som jeg er i gang med at lære at kende. Nogle er baseret på FM syntese, hvor de andre er baseret på additiv eller subtraktiv syntese og sampling. De valg fylder meget - og jeg prøver mig frem. ### 2. Hvorfor eller hvordan valgte du den her vej? Det har altid været det kunstneriske mål, der har drevet min interesse for teknologi. Jeg var en del af et eksperimenterende performance-miljø i starten af nullerne og begyndte at samarbejde med en kvinde, der introducerede mig til elektronisk musik. I starten var det hende, der arbejdede med maskinerne, men på et tidspunkt foreslog hun at vi begge to skulle fokusere på musikken for at kunne opnå et fælles udtryk. På det tidspunkt interesserede jeg mig slet ikke for teknologien i det vi lavede, og efter tid fandt jeg frem til at teknologien er et nødvendigt værktøj, der gav mig mulighed for at realisere min kunstneriske vision. ### 3. Hvad har været din største fejltagelse det seneste år og hvad lærte du af det? Jeg prøver at være mindre kritisk overfor mig selv i forhold til at jeg ikke ved nok. Jeg tror, jeg altid vil have det sådan og det er måske en del af mit drive mod at søge nye udtryk og teknikker. Jeg bliver ved med at kaste mig ud i nye projekter fordi nysgerrigheden heldigvis er større end usikkerheden. ### 4. Hvad er din største daglige teknologiske udfordring? Det at blive ved med at søge efter nye maskiner eller software, der giver mulighed for nye lyde og lære det at kende. Troubleshoote når der er noget som ikke fungerer. Jeg bygger hele tiden videre på den viden og erfaring, jeg har fået skabt gennem årene. Så det handler også om at give mig selv den tid det tager at lære noget nyt. Lige nu er jeg også ved at lære et nyt program, bitwig (digital audio workstation), hvor man optager og modificere lydfiler. Det der er særligt ved Bitwig er at man kan arbejde både lineært med kompositionen og samtidig “programmere” forskellige lydfiler, til at have en mere intelligent opførsel i forhold til hvornår de afspilles, hvor tit osv. eller man kan arbejde med et åbent modular miljø. Det giver nogle helt nye muligheder for at skabe et unikt lydunivers. ### 5. Hvad forestiller du dig sker inden for teknologi inden for lyd/lydkunst de kommende fem år og det næste årti? Jeg tror, kunstig intelligens i langt højere grad bliver integreret i måden at lave musik på og opleve musik. I 2019 medvirkede jeg i et forskningsprojekt, som opstod i krydsfeltet mellem VR, AI, Performancekunst og Wave Field spatialisering. Med udgangspunkt i begrebet Singularitet, skabte scenekunstkollektivet LOGEN og XR-studiet Makropol, i samarbejde med de to kunstnere Dawid Gorny og Carl Emil Carlsen, et hybrid-værk der delvis var en koncert, en performance og en virtual reality oplevelse. I værket indgik en kunstig intelligens, der bidrog som kreativ medspiller, i det den forsøgte at fortolke skuespillerens bevægelser og gradvist overtog grafiske animationer. Projektet var støttet af Statens Kunstfond og udviklede sig via en workshop på Multimedia Sensorylab på Aalborg Universitet (AAU). Idéeen med værket er at skabe en performativ koncertoplevelse hvor publikum på egen krop i virtual reality vil opleve en eksponentiel accelerationen mod en såkaldt “begivenhedshorisont” og sammen med kunstnerne komme ud på den anden side, ud i det ukendte - der hvor kun den kunstige intelligens bestemmer. Musikken blev spatialiseret i samarbejde med Cristian Vogel i 64 højttalere i et Wave Field system designet af AAU’s tekniske assistent Razvan Paisa. Derudover ser jeg også en udvikling indenfor modular-komposition. Eurorack-community'et designer hele tiden nye moduler, som er spændende at følge. ### 6. Hvad har været dit favorit-projekt indtil nu og hvorfor? INSIDE, tror jeg. Det er så gennemført i sit udtryk på alle parametre og jeg havde aldrig før arbejdet med computerspil, så det var spændende at lære en helt anden kompositorisk tilgang og få indsigt i hvordan man takler begrænsningerne samt at arbejde på et projekt i flere år. Denne “Immersive” kvalitet og at skabe nye musikalske “rum” værdsætter jeg virkelig ved computerspil. ### 7. Hvad skal vi holde øje med i fremtiden? Jeg har fulgt lidt med i udviklingen af maskinlæring indenfor musik. Der er fx. Google's Magenta open source, der gør det muligt at arbejde med maskinlæring i relation til udvikling af både visuelle udtryk og lyd. Jeg kender ikke rigtig nogen der arbejder med det endnu i deres musik. Jeg prøvede at arbejde med det i “Singularity” research projektet og siden da ind imellem til at genere midi variation af det jeg sidder med for at komme frem til noget andet og for at bryde med mit eget komposition mønster. Jeg følger NeverEngine Labs som altid har været innovativ indenfor audio og musik teknologi. Robotteknologien er jo også i en vild udvikling. Lad os se hvor det fører os hen og hvordan det påvirker musik skabelsen. ## Følg med i Søs' arbejde her: * Website: [http://sosgunverryberg.com/](http://sosgunverryberg.com/) * Instagram: [https://www.instagram.com/sos_gunver_ryberg/](https://www.instagram.com/sos_gunver_ryberg/) * Facebook: [https://www.facebook.com/soesgunverryberg/](https://www.facebook.com/soesgunverryberg/) ***** Greater Spaces er en blog af Majken Overgaard og Vanessa Julia Carpenter, hvor vi udvider fortællingen om, hvad teknologi er, og hvem der skaber den. Vi taler med danske og internationale kvindelige rollemodeller inden for teknologi og indimellem disse interviews deler vi info om de mest interessante ting, der sker omkring os - med fokus på diversitet.

Et columbusæg, den skarpeste kniv i skuffen, universalløsningen for begrænsning af CO2-udledningen. Sådan har det lydt de seneste par måneder om en generel CO2 skat i Danmark. Men det er ikke første gang, vi har hørt denne melodi. I slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne var det en tilsvarende lovprisning, vi hørte om CO2-kvotesystemet. ## Skarp eller sløv? Hovedideen bag både en generel CO2-afgift og et CO2-kvotesystem er, at investeringerne skal ske i de sektorer og områder, hvor det er billigst at opnå CO2-reduktioner. I teorien mest effektivt gennem omsættelige kvoter, som automatisk sikrer den rigtige fordeling af besparelserne, men også en direkte, ens afgift vil tilnærmelsesvis have samme virkning. Akilleshælen i begge systemer er, at det kræver en politisk fastsat mængde kvoter eller en politisk fastsat CO2-pris, og det kan få selv den skarpeste kniv til at blive sløv. Vi så det med EUs kvotesystem (ETS), som[ først efter en lang årrække og flere reformer](https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/factsheet_ets_en.pdf) kom til at give et egentligt prissignal. Det var, og er, særdeles vanskeligt at blive enig om en mængde kvoter, som vil give en handelspris, der giver de nødvendige besparelser. Og systemet er skrøbeligt over for ændringer i CO2-udledningerne - et fald som nu i udledningerne giver straks en lavere CO2-pris, også selv om den politiske fastsatte kvote-mængde langt fra er tilstrækkelig til at Europa kan leve op til Paris-aftalen. Tilsvarende er det givetvis politisk vanskeligt at fastsætte den rigtige størrelse på en generel CO2-afgift. Klimarådet og andre har peget på et niveau på 1500 kroner pr ton i 2030, mens Dansk Industri forventeligt peger på at en dansk CO2-afgift skal følge niveauet for EUs kvotepris, som i disse år nærmere er 150 kroner pr ton. Og med den nuværende krise er det vanskeligt at forestille sig at politikerne ender med et forløb som anbefalet af Klimarådet. Det kan betyde at man tager en kniv i brug som på forhånd er sløvet og som derfor ikke vil virke efter hensigten, selvom politikerne vil hævde at det er en rigtig og balanceret løsning. Det vil i givet fald være værre end ingenting, fordi man kan tro at der er sat gang i den rigtige udvikling, mens virkeligheden vil vise at det kun har ringe effekt. ## Et centralt overblik mangler Der kan derfor være god ræson i ikke at fokusere så entydigt på afgiftskniven, men tænke i andre virkemidler, som kan give de rigtige investeringer. Katalogerne over de forskellige løsningsforslag er allerede på bordet, i form af Klimarådets rapport og anbefalingerne fra de forskellige klimapartnerskaber, men også i form af forslag fra andre tænketanke og organisationer, herunder de forskellige brancheorganisationer. Problemet for politikerne er, at der ikke er et samlet, centralt overblik og samlede scenarier for de mulige udviklingsveje og effekten af de forskellige virkemidler. Det er ikke nok at Klimarådet eller forskellige tænketanke kan regne på de forskellige virkemidler, politikerne og vi andre har brug for at de forskellige muligheder bliver sat ind i en energisystem-sammenhæng - kan det rent teknisk lade sig gøre og hvilken effekt har det på energiforbrug og CO2-udledningen - og en økonomisk sammenhæng - hvor er de mest omkostningseffektive løsninger og hvordan vil de udvikle sig i takt med den teknologisk og markedmæssige udvikling vi ser for mange af de bæredygtige teknologier. (Og ja, det er en kæphest jeg har skrevet om før ([her](https://ing.dk/blog/hvor-klimaministeriets-analyser-232786) og [her](https://ing.dk/blog/dyre-klimaomstilling-231317)) men desværre er et ikke mindre aktuelt at skrive om nu). ## Basisfremskrivninger er ikke nok Det seneste eksempel på, hvor meget vi savner et ordentligt, samlet beslutningsgrundlag, leverer ministeren og Energistyrelsen i et [svar til Folketingets Klima-, Energi og Forsyningsudvalg](https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/kef/spm/275/svar/1645549/2168100.pdf) fra den 25 marts, som også er omtalt i [Ingeniøren](https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/sol-kapacitet-paa-118-gw-eller-53-gw-i-2030-styrelses-og-solcelleforenings-bud-er). Her kommenterer Energistyrelsen på Dansk Solcelleforenings forventning om at der i 2030 vil være installeret 11.800 MW solceller i Danmark, ved at henvise til Basisfremskrivning 2019. Styrelsen konstaterer tørt "Dansk Solcelleforenings bud på en solcellekapacitet på ca. 11.800 MW i 2030 ligger således markant over forventningen fra Basisfremskrivningen 2019". Styrelsen tilføjer i en eftersætning, at "med den kommende basisfremskrivning vil ske en mindre opskrivning af solcellekapaciteten". Dette illustrerer i al sin enkelthed problemet med manglende klima-scenarier. Energistyrelsen har selv demonstreret, at Basisfremskrivningen ikke når klimamålene i 2030 - og der er ingen fremskrivningen for perioden frem mod 2050. Basisfremskrivningen er tænkt som en efterkalkulation - hvordan ser energisystemet ud de næste 10 år som følge af de energipolitiske beslutninger der allerede er truffet - og en fremadrettet klimahandlingsplan har jo netop brug for scenarier for energisystemet, som kan belyse forskellige udviklingsmuligheder og hvordan de forskellige elementer i en handlingsplan fungerer i et sammenhængende energisystem, både i 2030 og i 2050. Man kunne derfor have forventet et svar fra Energistyrelsen, som så mere sådan ud: "Dansk Solcelleforenings forventninger på 11.800 MW er væsentligt over den nuværende basisfremskrivning, men er på niveau med udviklingen i Det Distribuerede Scenarie, hvor der er lagt vægt på en hurtigere udfasning af de centrale kraftværker og biomasse til afbrænding, og hvor sol- og vindkraft er kombineret med en massiv anvendelse af energilagre og omdannelse af el til flydende brændsler". Bare et eksempel, men det illustrerer at der er forskellige udviklingsveje der kan og skal vælges imellem. Ved kun at fokusere på basisfremskrivninger og ikke på udviklingsscenarier er det vanskeligt at træffe rationelle valg på et oplyst grundlag. Den nuværende strategi med at hoppe fra delforlig til delforlig uden et fælles scenariegrundlag er decideret farlig og risikerer at skabe usammenhængende løsninger. Samtidig savner vi i den grad det beredskab, der gør politikerne (og de andre beslutningstagere) i stand til at agere hurtigt, når rammebetingelserne ændres, som i den nuværende covid19-krise. ## Inspiration? Lad mig til sidst illustrere hvad jeg mener med sammenhængende energiscenarier ved at henvise til de scenarier, der er opbygget for Kina af det kinesiske Energy Research Institute (blandt andet med bistand fra Energistyrelsen). Den [seneste rapport](http://boostre.cnrec.org.cn/index.php/2020/03/30/china-renewable-energy-outlook-2019-2/?lang=en) med 2019 scenarier er netop offentliggjort, og den illustrerer forholdsvist tydeligt, hvordan scenarier kan bruges som grundlag for en politisk beslutningsproces. Rapporten og scenarierne er langt fra perfekte, men den og de kan i hvert fald give en illustration af, hvordan mål, teknik og politik kan kombineres i sammenhængende analyser. Læs sammenfatningen, men tag også et kig på rapportens forskellige afsnit som både handler om forbrugssiden og forsyningssiden, om dynamisk fleksibilitet og om markedsmæssige og politisk fastsatte virkemidler.

Lige inden Corona-krisen for alvor tog fart, kom EU’s nye cirkulær økonomi pakke ([”Circular Economy Action Plan - For a cleaner and more competitive Europe”](https://ec.europa.eu/environment/circular-economy/pdf/new_circular_economy_action_plan.pdf])). Planen peger på ressourceforbrugets betydning for både klimabelastning og tab af biodiversitet og dermed cirkulær økonomi’s relevans som miljøkoncept: *”A circular economy reduces pressure on natural resources, and is a precondition for achieving the climate-neutrality target by 2050 and halting biodiversity loss. Half of total greenhouse gas emissions and more than 90% of biodiversity loss and water stress come from resource extraction and processing.”* Denne formulering antyder, at EU-kommissionen I sin fremtidige miljøregulering ikke kun vil have fokus på klimabelastning knyttet til energiforbrug i produkters brugsfase, men også på den såkaldt indlejrede energi i produkterne i form af energi, der er anvendt til materialeudvinding og -forarbejdning og fremstilling af komponenter, som indgår i produkterne. ## Nyt med fokus på produktlevetid Mens genanvendelse af affald og forsyning af Europas industri med genanvendte ressourcer har haft størst fokus i EU’s tidligere udspil om cirkulær økonomi, har længere produktlevetid og forbrugernes ret til at kunne få repareret produkter en stærkere rolle i det nye udspil. Det er tydeligt med formuleringer om ”sustainable products as norm” og et løfte om kommende EU-regulering: *”The Commission will propose legislation on Sustainable Product Policy, to ensure that products placed on the EU market are designed to last longer, are easier to reuse, repair and recycle, and incorporate as much as possible recycled material instead of primary raw material.”* Udspillet nævner - som en kort evaluering af hidtidig produktregulering i EU - at den hidtidige EU-produktpolitik har haft en begrænset effekt på grund af det store fokus på frivillige initiativer – i modsætning til lovgivning med obligatoriske krav. EU’s seneste udspil lægger op til, at der kommer sådan lovgivning i fremtiden: *“In order to ….. ensure that the performance of front-runners in sustainability progressively becomes the norm, the Commission will propose a sustainable product policy legislative initiative.”* Der er dog EU-miljøregulering med obligatoriske produktkrav. Et eksempel er Ecodesign-direktivets krav til enkelte produktgrupper – f.eks. kravet om maksimal motorkapacitet på støvsugere, som gradvist er blevet sat ned. Disse krav gælder alle produkter, der produceres – i modsætning til de frivillige miljømærkeordninger og deres kriterier. Et eksempel på kommende EU-regulering med obligatoriske produktkrav er de vedtagne krav til bl.a. opvaskemaskiner, køleskabe og fjernsyn om at visse reservedele skal være til rådighed i en periode for at muliggøre reparation og dermed – ideelt set – forhindre, at produkter kasseres som følge af manglende adgang til reservedele. Mere herom senere i indlægget. ## Løfte om styrkelse af forbrugerrettigheder Styrkelse af forbrugernes rettigheder fremhæves i udspillet under overskriften ”Empower consumers”: *“Consumers will have access to reliable information on issues such as the reparability and durability of products to help them make environmentally sustainable choices. Consumers will benefit from a true ‘Right to Repair'.”* Udspillet lægger blandt andet op til en revision af forbrugerlovgivningen med henblik på at sikre forbrugerne “troværdig og relevant” information om forventet produktlevetid og muligheder for adgang til reparation og reservedele: *“Commission will propose a revision of EU consumer law to ensure that consumers receive trustworthy and relevant information on products at the point of sale, including on their lifespan and on the availability of repair services, spare parts and repair manuals.” * I forlængelse heraf lægger udspillet op til ny regulering, som skal sikre forbrugernes ret til reparation: *“Legislative and non-legislative measures establishing a new “right to repair””*, ligesom der også nævnes en ret til at få opdateret software. ## Bredere produktfokus i fremtiden Udspillet lægger op til et EU Circular Electronics Initiative, der vil fortsætte brugen af Ecodesign-direktivet for energirelaterede produkter til at sikre, at produkter designes med fokus på blandt andet holdbarhed og reparérbarhed. Det ser ud til, at direktivets fokus på produktlevetid kommer til at omfatte flere produktgrupper, idet der specifikt nævnes produktgrupper, som ikke hidtil har været omfattet af obligatoriske krav til miljødesign: ”mobile phones, tablets and laptops”. Der lægges også op til, at direktivet fremover vil komme til at omfatte andet end energirelaterede produkter. EU-spillet nævner således, at det skal være let at få repareret tøj gennem adgang til reparationsservices. Udspillet nævner ikke detaljer, men henviser til en kommende Ecodesign Working Plan. ## Politiske kontroverser i forhandlinger om Ecodesign-direktivet Forhandlingerne og forskellige aktørers lobbyarbejde i relation til EU-Kommissionens seneste forordninger om krav til miljøvenligt design af forskellige former for energirelaterede produkter som opvaskemaskiner, køleskabe og fjernsyn viser, at centrale problemstillinger blandt andet er: * om der skal være krav til **reparérbarhed** og/eller krav til **genanvendelse** * **hvilke** reservedele, der skal være til rådighed **for hvem** og i **hvor lang tid** Reglerne, der blev vedtaget i 2019 og gælder fra 2021, synes at være udformet således, at reservedele der kræver at en vaskemaskine eller et fjernsyn ”åbnes” og der bliver adgang til strømførende dele, kun skal være til rådighed for såkaldt ”professionelle reparatører”. Derimod skal slutbrugere kun skal have adgang til det man kan kalde mere ”perifert udstyr”. Et eksempel: For [opvaskemaskiner](https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/b75377a1-1729-11ea-8c1f-01aa75ed71a1/language-da/format-HTML) skal kun professionelle reparatører have adgang til motorer og cirkulations- og drænpumper (i syv år). Derimod skal både professionelle reparatører og slutbrugere have adgang til *”et minimum af reservedele (dørhængsler og -tætningslister, andre tætningslister, spulearme, afløbsfiltre, hylder og periferiudstyr i plast såsom kurve og låg) i en periode på mindst ti år efter omsætning af den sidste enhed af en model.” * Forordningen nævner endvidere, at de pågældende reservedele let skal kunne udskiftes og uden at ødelægge udstyret: *”Producenter, importører eller bemyndigede repræsentanter skal sikre, at de ….. nævnte reservedele kan udskiftes ved hjælp af værktøj, der kan købes i almindelig handel, og uden at gøre permanent skade på apparatet”.* ## Sikrer udspillet længere produktlevetid? Læst med optimistiske briller, så kunne EU’s forstærkede fokus på længere produktlevetid blive opnået med nogle af de mulige virkemidler, der nævnes i udspillet: * Øget national myndighedskontrol af at produkter, der markedsføres I EU-lande, faktisk lever til EU-reguleringen * Øget fokus på hvad produktgaranti kan betyde for at sikre ”more circular products” – uden at der dog nævnes krav om længere garantiperioder * Belønning af mere bæredygtige produkter gennem kobling til incitamenter - uden at der dog nævnes f.eks. differentiering af afgifter ud fra produkters levetid og reparationsmuligheder, som f.eks. er en mangel i den nuværende danske implementering af WEEE-direktivet ## Hvad indebærer ”ret til reparation”? Det er problematisk, at udspillet ikke diskuterer hvad det skal koste af få produkter repareret. Ingeniørforeningens undersøgelse i 2017 af danskernes reparationsbehov og erfaringer af større forbrugsgoder som hårde hvidevarer, viste således at det først og fremmest er forholdet mellem prisen på en reparation og prisen på at købe et tilsvarende nyt produkt, som afgør om danskere får et produkt repareret. 25-30% af reparationer af større forbrugsgoder opgives af borgerne – hovedsageligt fordi det er for dyrt at få et produkt repareret sammenlignet med hvad det koster at købe et nyt produkt. Det er således **meget** afgørende, at den kommende EU-regulering på dette område også fokuserer på, hvad der vil være en **rimelig pris** for reparationer. Det er ikke tilstrækkeligt at kræve tilgængelighed af reservedele. Ingeniørforeningens undersøgelse fra 2017 viste, at det kun i begrænset omfang er manglende adgang til reservedele, der får en forbruger til at opgive en reparation af forbrugsgoder som hårde hvidevarer. ## Fra EU-regulering til dansk regulering De nævnte kontroverser i forhandlingerne om Ecodesign-kravene til reparérbarhed viser, at er der lang vej fra en EU-handlingsplan med hensigter til vedtagelse af et EU-direktiv eller en EU-forordning og til den efterfølgende faktiske nationale implementering. Ved et direktiv - som direktiver om affald, emballage og elektronikaffald - skal der efterfølgende forhandles udmøntning i national lovgivning. Et eksempel på sådan national lovgivning i forlængelse af et EU-direktiv var høringen i december 2019 af regeringens ”Lovforslag om ændring af lov om miljøbeskyttelse”, der blandt andet skal muliggøre implementering af Affaldsdirektivets nye minimumskrav til udvidede producentansvarsordninger (se f.eks. [Høringsnotatet](https://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63427)). Det er interessant, at en del af dette lovforslag havde fokus på EU’s nye minimumskrav til producentansvarsordninger. Disse ordninger skal i fremtiden *”give producenterne incitament til at tage bedre hensyn til genanvendelighed, genbrugelighed og reparerbarhed ved at indføre graduerede bidrag, når producenterne løfter deres udvidede producentansvar kollektivt igennem en kollektiv ordning.”* ## Vigtige danske forhandlinger - mens vi venter på EU Mens vi venter på, hvordan EU forhandler en udmøntning af hensigterne i den seneste EU’s nye cirkulær økonomi pakke om forlænget produktlevetid og ret til reparation, er det vigtigt med en offentlig diskussion i Danmark i en bred kreds af aktører om hvordan en graduering af bidrag til de kollektive ordninger for blandt andet elektriske og elektroniske produkter skal se ud. Hidtil har der i Danmark kun været en graduering efter vægt i Danmark uden nogen form for tilskyndelse til miljødesign. **Hvis** de nye regler for disse producentansvarsordninger i Danmark skal **forebygge** affald gennem forlænget produktlevetid gennem den nævnte form for incitamenter, er det afgørende med væsentlige forskelle i gradueringens niveauer. Kun på den måde kan det forventes, at disse ordninger fører til ændring i 1) de produkter, som forhandlerne sætter til salg, og 2) i de ordninger for reparation, som leverandører og forhandlere tilbyder. ## Fra forberedelse til genbrug til reel forebyggelse Desværre antyder høringssvarene i forbindelse med ovennævnte lovforslag, at slagsmålet mere kunne komme til at stå om hvem der har ret til de produkter, der er kasseret, og hvad de pågældende aktører må gøre med affaldet (forberedelse til genbrug eller genanvendelse). **Reel** forebyggelse handler imidlertid ikke om hvad der skal ske med hårde hvidevarer, der er kasseret af forbrugere, som har købt en nyt produkt på grund af frygten for en for dyr reparation af det gamle produkt. Reparationsinitiativer med fokus på sådanne kasserede produkter er miljømæssigt bedre end genanvendelse, men er økonomisk baseret på, at forbrugerne ”følelsesmæssigt” har nedskrevet værdien af deres hidtidige produkt til nul. **Reel** forebyggelse kræver, at leverandører og forhandlere tilbyder reparationer til en lavere og mere rimelig pris end i dag. En sådan ændret praksis vil kræve, at virksomhederne begynder at se adgang til brugte produkter og dermed viden om hvorfor og hvordan produkter har behov for reparation som en strategisk og konkurrencemæssig vigtig viden! En væsentlig graduering i afgiftsniveauerne med henblik på en sådan **reel** forebyggelse af elektronikaffald kan samtidig forberede dansk erhvervsliv på kommende, endnu strengere krav fra EU - og dermed være en fremadrettet kickstarter for et erhvervsliv, der er under pres!

Vi står midt i en krise ingen kunne have forudset for blot 3 måneder siden. Coronakrisen har gjort, at mange af os de seneste 2-3 uger har arbejdet på en hel anden måde. Vi har arbejdet hjemmefra og kommunikeret elektronisk og på e-møder. Der tales nu om at vi skal til at åbne op igen, og jeg var i begyndelsen af denne uge inviteret til et spændende webmøde i et ekspertpanel arrangeret af Ingeniøren vedr. hvordan en åbning efter Corona restriktionerne gradvist kan ske. Det var en panel med eksperter indenfor produktionsindustri, uddannelse, arbejdsmarkedsforhold, transport og epidemiologi. Resultatet kan læses i dagens Ingeniøren og på ing.dk. En af de ting vi var enige om i panelet var, at lempelse af restriktionerne, skal det ske så kontrolleret, så vi ikke får overfyldte busser. Her foreslog jeg i panelet en mere tidsdifferentieret takststruktur på rejsekortet, så vi ikke får så mange passagerer i spidstimerne. Vi var i panelet også enige om at vi skal bringe de positive erfaringer fra Conakrisen med over på den anden side. Det gælder bl.a. indenfor uddannelse, arbejdsmarkedet og transportområdet. Coronakrisen har betydet en halvering af personbiltrafikken og endnu større fald i den kollektive trafik. Det har betydet en stor reduktion i CO2 udledningen, og det vil være godt for klimaet hvis vi også efter Coronakrisen kan køre mindre. Så vi bør alle overveje om det nu er nødvendigt at arbejde på samme måde som før krisen. Kan vi reducere vores pendlerkørsel kan vi bidrage til at få reduceret CO2 udledningen. Vi kan hermed bidrage til at løse den kommende klimakrise og Regeringens mål med at vi skal reducere CO2 med 70% i 2030 i forhold til 1990. Og mindre kørsel vil også give mindre trængsel. Så jeg vil foreslå du drøfter mulighederne for mere hjemmearbejde med din arbejdsplads, så du ved hvad du skal gøre når vi forhåbentlig snart skal tilbage til mere normale forhold. Rigtig god påske til alle – og pas godt på dig selv derude.

Jeg er begyndt at genlæse Douglas Adams Hitch-Hikers Guide To The Galaxy - der var på tide. To af de citater jeg altid har sat pris på er Trillian der først siger *"We will be restoring normality as soon as we are sure what is normal anyway. Thank you."* og lidt senere [proklamerer hun](https://www.youtube.com/watch?v=YCRxnjE7JVs): *"Probability factor of one to one. We have normality. I repeat, we have normality. Anything you still can't cope with is therefore your own problem."* Folk der lever af at fedte rundt med andre folks penge snakker allerede meget om at "vende tilbage til normalen (hurtigst muligt)", men som Trillian bemærker, bliver vi nok nødt til først at finde ud af hvad der er normalt. Mange af de "normale" kulturgeografiske fænomener der har muliggjort det cluster-fuck verden befinder sig i lige nu, er tudsegamle, f.eks interkontinental samhandel, andre er spritnye, f.eks "hele turen rundt"[1] for at undgå jetlag. Ordet Karantæne kommer oprindelig af ventiansk *"Quaranta giorni"* - 40 dage - og blev opfundet i Venedig i middelalderen: Alle fremmede skulle "40 dage" i karantæne inden de kom ind i byen fra Langtbortistan og det gjorde underværker for venedigs folkesundhed. Med moderne laboratorieteknik kan de 40 dage reduceres til en streng version når der er aktive udbrud: 48 timer og to blodprøver, som skal bekræfte at den tilrejsendes imunforsvar ikke er oppe på dupperne inden vedkommende slippes ud af lufthavnshotellets karantæneafdeling og en lempeligere udgave når der ikke er aktive udbrud: En blodprøve og 24 times tvungen geo-tracking med mobiltelefonen. Det kunne godt blive den nye normale, specielt steder hvor man i praksis kun kommer via fly, Australien, New Zealand, Island, Grønland osv. I den anden ende af skalen har vi moderne krydstogtskibe hvor fem tusinde selvfede turister frekventerer mikrobiologien i den samme salatbar - mange af dem fordi deres kroniske eller aldersbetingede lidelser gør det til den eneste mulige form for ferie for dem. Det kommer ikke til at fortsætte som det hidtil har gjort[2] og det er svært at se nogen måde man kan mitigere eller reducere den [hygieinekatastrofe disse turistfælder udgør](https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26350312). Et sted i midten mellem disse to ekstremer har vi blege nordboers solferier til middelhavet og rigtige mænds mandeskiture. I den rationelle version af det ny normale vil charterbranchen blive lukket og slukket i samme øjeblik en ny smitsom og dødelig åndedrætsinficerende virus opdages. Den slags ændringer vil være nemme og smertefrie at indføre, for hele turistbranchen vil være gået konkurs længe inden den nuværende pandemi tillader folk at rejse på ferie i langtbortistan igen: Det bliver simpelthen betingelserne under hvilke turistbranchen kan forsøge at genrejse sig. Et andet aspekt af den kommende normalitet er at ting går egentlig *forbavsende* godt, selvom landet er lukket ned. Den transport- og mødeintensive natur af moderne kontorarbejdspladser har på få dage vist sig hverken at være nødendig endsige fremmende for forretningens drift og resultater. Samtidig har nedlukningen af trafikken givet rent ud sagt mirakuløse reduktioner af forureningen af både vand, jord og luft, til gavn for alle dem der skal trække vejret og sove om natten. Her er der store muligheder for at slå både sundheds- og miljøpolitiske fluer med samme smæk. Man kunne f.eks låse 20% af hjemmearbejdsfordelene fast ved at reducere transportfradraget til kun fire dage om ugen for rent kontorarbejde og gøre det til arbejdsgiverens pligt betale for lønmodtagerens transport, hvis denne skal være på kontoret den femte dag også. Det ville gøre underværker, både for trængslen på vejene, på parkeringspladserne, overbelægningen i pendlertogene, produktivteten og ikke mindst livskvaliteten for rigtig mange lønmodtagere[3]. Jeg vil slet ikke blive forbavset hvis vi om ti år ser tilbage på covid19 som det der knækkede drivhusgaskurven, ved at tvinge os til at indse at verden og kapitalismen kunne indrettes på anden og bedre vis[4]. Derimod vil jeg godt vædde en halv flødekaramel på at verden bliver aldrig "normal igen" på den samme måde som den var "normal" for seks måneder siden. Det nye normale, hvordan det så end kommer til at se ud, vil utvilsomt blive en stor omstilling for visse og somme, men som Trillian så præcist slog fast: Det bliver ene og alene deres eget problem. *phk* [1] Et typisk eksempel vil være at et C-team medlem starter fra hovedkvarteret i Californien, besøger kontoret i Japan, underleverandøren i Kina, den outsourcede support i Indien, det europæiske udviklingscenter i Frankfurt, Forskningsafdelingen i New Jersey og til sidst tilbage til Los Angeles. Ved hele tiden at rejse vestover reduceres jetlag til bare at være "en meget hård arbejdsuge". [2] Dagens bizare nyhed: [Venezuelansk Flådeskib vædrer polar-armeret krydstogtskib uden passagere og synker.](https://www.bbc.com/news/world-latin-america-52151951) [3] Firedage arbejdsuge er et muligt alternativ, den har fået rigtig gode anmeldelser de fleste steder man har prøvet det. [4] "Intet er så skidt at det ikke er godt for noget"

[video: https://vimeo.com/401297209] Noget af det mest betydningsfulde vi foretager os ud over at servere nyheder med en teknisk vinkel er at matche studerende fra landets tekniske uddannelsesretninger med danske virksomheder. Rigtig mange unge finder deres voksne karriere inden for ingeniør- og it-fagene på et af vores Jobtræfmesser. Her rækker nogle af Danmarks mest attraktive virksomheder indenfor teknologi og innovation ud og gør sig til i konkurrencen om de teknologiske talenter, som er deres fremtid. Det plejer at foregå ude på de studerendes campus, og dette forår skulle vi have været i Aarhus. Men intet er som det plejer. Vi er rykket ind i sikkerhed. Og som så mange andre aktiviteter har Coronavirussen pisket os til at digitalisere eventen. Vi har heldigvis publikum på vores nyhedsmedier og inviterer deltagerne til at mødes her. De studerende bliver jo stadig færdiguddannede og vores virksomheder er stadig på udkig efter skarpe talenter. Så vores Jobtræf fortsætter. Nu kalder vi det Teknologiens Jobtræf Online, og vi holder det lige her: [Teknologiens Jobtræf Onlne](https://www.jobfinder.dk/jobtraef-online). I stedet for en stand får du som virksomhed din egen præsentationsside med mulighed for at de studerende kan booke samtaler og stille spørgsmål om deres muligheder direkte med din virksomhed. Og i stedet for karameller og andet, der skal lokke de studerende til, kan du med en virus-sikker dronevideo, fortælle, hvorfor man som studerende skal vælge at arbejde i netop din virksomhed. Og hvis du er studerende kan du nu i ro og mag og tilpasse din digitale fjernundervisning og få et overblik over de mange karrieremuligheder, der ligger lige foran dig. Lige når det passer dig døgnet rundt i hele april og maj måned. [Se eksempelvis hvad Forsvaret tilbyder](https://www.jobfinder.dk/jobtraef-online/forsvarets-personalestyrelse/forsvaret-64230#forsvaret-aabner-hele-verden-dig-2000): Vi savner håndtrykket og gnisten i det fysiske møde. Men når det ikke kan være anderledes er dette faktisk effektivt. Og i perspektivet af den aktuelle krise er matchmaking mellem unge talenter og danske virksomheder blevet vigtigere end nogensinde. Prøv det.

I kan være ganske rolige - der kommer ikke radioaktiv stråling fra en Wi-Fi router! Det var bare mig der skulle prøve at lave en lille aprilsnar :) Som forventet i et ingeniør-forum var der da heller ingen der bed på krogen... (det var der til gengæld i andre fora... :D ) Og tak for nogle særdeles underholdende kommentarer! Men hvordan kunne Geigertælleren så slå ud? Buddene omkring EMI var gode - det ville også have været mit eget gæt. Men i realiteten var det faktisk radioaktivitet som blev registreret. Desværre var mit hint for subtilt - jeg havde håbet der var en af jer der havde bemærket, at routeren faktisk morser "aprilsnar" med power LED'en. Det forklarer jeg i denne lille video, hvor jeg viser hvordan jeg har modificeret en ganske uskyldig router. [video: https://youtu.be/konwkULoYsM]

Atter har to russiske forskere bosiddende i England, været på spil med en sensationel udmelding: de har for første gang målt **superledning ved stuetemperatur**, en opdagelse helt i toppen af det videnskabelige samfunds "most wanted" liste (se [wiki artiklen her](https://en.wikipedia.org/wiki/Room-temperature_superconductor)). For 16 år siden kickstartede André Geim og Konstantin Novoselov fra Manchester Universitet forskningen i grafen og andre 2D materialer. De skrev den første store artikel om supermaterialet grafen i 2004, og fik Nobelprisen i 2010. Denne gang er det Artem Mischenko, fra Manchester Universitet, der sammen med sin kollega, Ivan Timokhin fra Imperial College i London, har gennemført et helt unikt eksperiment, der for første gang viser superledning ved stue temperatur, Deres metode er genial, intet mindre. Et ægte Columbus-æg. Hvor forskningen har fokuseret på mere og mere esotoriske keramiske materialer (såkaldte høj Tc superledere, hvor Tc - T critical - er den kritiske temperature hvorunder materialet bliver superledende) og forsøgssbetingelser - f.eks. 2 millioner atmostfæres tryk - for at presse den kritiske temperatur op bare i *nærheden *af stuetemperatur, er de to forskere gået i en helt anden retning. Måske er Arten Mischenko netop inspireret af Andre Geims berømte "fredag eftermiddag" eksperimenter, som bl.a. førte til levitation af [frøer og hamstere i et kraftigt magnetfelt](https://www.youtube.com/watch?v=A1vyB-O5i6E). Andre Geim er den eneste forsker der både har vundet Nobelprisen og Ig Nobel prisen, hvor den første er velkendt :) , og den sidste gives for "achievements that first make people laugh, and then make them think." Nu ikke gå rundt om den varme grød længere, Peter! Det innovative skridt er at **køle hele stuen ned til 80 K**, hvor en single-krystal høj Tc superleder lavet af YBCO (Yttrium Barium Kobber Oxid) er placeret. Denne bliver superledende (Tc = 92 K), så ved at sætte stuetemperaturen til 80 K er problemet løst. For at gøre det hele en lille bitte smule mere praktisk, byggede de en model af en stue i skala 1:76, som man kan se på figuren nedenfor, komplet med møbler og miniature mennesker, der sikkert er hjemme på grund af Coronavirus - eller måske juleaften. Hele molevitten er anbragt i et vakuum kammer, og kølet med en kryokøler, der har en basetemperatur på 65 K. Forskerne konstaterede at YBCO krystallen blev superledende ved at Meissner effekten slog til, da temperaturen nåede under Tc. Krystallen var anbragt ovenpå en permament magnet, og idet magnetfeltlinierne ikke kan trænge ind i superlederen, får det superlederen til at levitere et lille stykke over magneten, der såvidt jeg kan se fungerer som stuebord. Det er en anelse mere kompliceret end som så: ved høje magnetfelter, opstår der superledende hvirvler i høj Tc superlederen, der låser magneten og superlederen fast ("quantum locking"). Superledende levitation (og locking) er en af kandidaterne til fremtidens togtransport, hvor meget høje hastigheder kan opnås med lavt energitab på grund af lavere friktion (luftmodstand) - se f.ek.s [posteren her](https://www3.nd.edu/~vortex/Levitation.pdf), eller [artiklen her](http://ijesc.org/upload/61d7e71a81927c7309578fb3581e2ec4.Study%20of%20Quantum%20Levitation%20and%20Locking%20in%20High%20Temperature%20Superconductors%20and%20Ways%20of%20Cooling.pdf). Eksperimenterne blev lavet i et køkken under det universelle Corona lockdown, som de to forskere takker for at give inspiration og anledning ( kedsomhed?) til dette bemærkelsesværdige gennembrud. Så nej. Det er ikke en aprilsnar, strengt taget. Forskerne har vitterligt målt superledning ved stuetemperatur, blot i en meget lille og meget, meget, *meget * kold stue. De afsluttende ord er værd at citere i deres knastørre helhed: > Our approach shows outstandingly fast development of the new Room Temperature Superconductivity based on the standard YBCO single crystalline material and in future we plan to extend the range of Room Temperature Superconductors to other, more conventional, materials such as Sn3Nb, Pb, Hg etc. by purchasing of a more powerful cryocooler with lower base temperature. Creating a high-pressure room could also be considered in order to be in line with the modern trends and recent reports about superhydrides. However, Room Pressure Superconductivity paper would be a subject of purchasing ion mill and diamond anvil cell (DAC). Also, a room scale is expected to be much smaller to fit inside the DAC gasket. Artiklen "Novel approach to Room Temperature Superconductivity problem" kom på Arxiv i går, og kan (skal) læses her: [https://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/2003/2003.14321.pdf](https://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/2003/2003.14321.pdf)

Ved et tilfælde lå min Geiger-Müller tæller ved siden af en Wi-Fi router jeg er ved at teste. Til min store overraskelse gav den udslag, da Wi-Fi linket blev exciteret. Prøv at se denne video, hvor jeg dokumenterer fænomenet. Er det ikke vildt? [video: https://youtu.be/V3bzJqnZPR8] Jeg vil undersøge det nærmere - og vender tilbage i morgen med en video, hvor jeg uddyber min opdagelse. Stay tuned!

Coronaforskningen kører lige nu for fuld fart, og i en artikel her på siderne spørges det i dag: [Kan vi stole på coronaforskningen, der lige nu kører for fuld fart?](https://ing.dk/artikel/kan-vi-stole-paa-coronaforskningen-lige-nu-koerer-fuld-fart-233788) De fleste mennesker læser givetvis ikke videnskabelige artikler om coronaforskning, men læser derimod hos de bredere medier. Så disse medier har et særligt ansvar for at forstå foreløbige studier og forskning - uanset om de har gennemgået uafhængig fagfællebedømmelse (peer review) eller ej - før de *eventuelt* videreformidler resultater og implikationerne af forskningen. Det er på mange måder prisværdigt, at man ønsker at "oversætte" kompliceret forskning og litteratur til lettere forståeligt sprog og konklusioner. Men det fordrer - [som diskuteret tidligere her på siderne](https://ing.dk/blog/ikke-publiceret-princeton-studie-forskning-230455#comment-942045) - at man, til et vist niveau, fagligt kan forstå forskningen, samt at man udøver kildekritik. Og at man er særligt skeptisk og kritisk, hvis der er tale om forskning, som endnu ikke har gennemgået uafhængig fagfællebedømmelse. Eller, som i dette tilfælde, er gennemført på kort tid, med usikre data og med alle de videnskabelige forbehold, som den her situation og dens hastige udvikling kræver. Vi kan ikke, i den aktuelle situation, sidde og vente og lade stå til, indtil [fagfællebedømt forskning kan give sikre og vandtætte svar](https://ing.dk/blog/kan-vi-vente-paa-fagfaellebedoemt-coronavirus-forskning-233063) på alle spørgsmål og udfordringer. Men som [nobelprismodtager i fysik i 1965, Richard P. Feynman](https://ing.dk/blog/forskning-dag-nobelprismodtager-feynman-vender-sig-sin-grav-210029), en gang udtrykte det: *I think it's much more interesting to live not knowing than to have answers which might be wrong.* Det bør medier og journalister tænke over i denne tid (i ekstra grad - men også mere generelt). Er det formålstjenligt at beskrive og videreformidle foreløbig forskning og tilhørende fremskrivninger af eksempelvis antal smittede, antal døde, virussens dødelighed, dens geografiske spredning, eller af noget femte, hvis arbejdet har mange forbehold, bygger på meget foreløbige data og har stor usikkerhed? Et mere relevant spørgsmål ville derfor være: Kan vi stole på medier og journalisters dækning, der lige nu kører for fuld fart, af coronaforskningen?

*Hvis robotter kan sove, vil de så drømme? Og vil det i givet fald så være om elektriske får?* **Philip K. Dick** er forfatteren, der maler dette obskure billede frem for vores indre øje - et billede der mest af alt genererer endnu flere kryptiske og komplekse spørgsmål. Romanen af samme navn er fra 1968, og temaet med et både fremmed og genkendeligt univers, kan vi se levendegjort i Ridley Scott’s film **Blade Runner** fra 1982. *Kort fortalt har verden været ramt af atomkrig, og radioaktivt nedfald er hverdag. Folks følelsesmæssige tilstand kan afstemmes ved et såkaldt ‘stemningsorgel’, og ‘empatikasser’ kan åbne folks sind for den metafysiske verden.* *Mange dyrearter er døde og erstattet af robot-dyr. Det samme er sket for menneskene; vi er dog ikke uddøde, men vi har måtte skabe androider (menneskelignende robotter) til at varetage en række nødvendige opgaver.* *Både robot-dyrene og androiderne ligner deres forbilleder så meget, at der må hårde midler i brug for at skelne de “ægte” fra de “falske”. Men det er der også tænkt på. Mennesker kan føle empati, det kan androiderne ikke. ’Voigt-Kampff-instrumentet’ er en såkaldt empatitest, der er udviklet til at skelne menneskene fra androiderne.* *Hvad der dog ikke er tænkt over er, hvordan man håndterer følelser på tværs af arterne; menneske og androide. For det kan jo ske at filmens helt (Harrison Ford, hvem ellers?) forelsker sig i en androide - og så har vi balladen.* Spændende og relevante temaer er der mange af i denne roman, men de kan i realiteten samles under ét overordnet metatema:  **ETIK.** Altså; hvordan vi lever eller snarere ønsker at leve sammen som mennesker.  Og etik er hvad vi fra tid til anden lægger i korttidsterapi her på Teknopsykologens Briks. Mangt og meget er skrevet og sagt om etik, men mest interessant er i min optik, hvordan etikken praktiseres. Det skal vi kigge nærmere på denne gang. Overordnede set er etik i teknologi, hvad min blog her på sitet handler om, når jeg behandler spørgsmål som; *Hvad berettiger at kunstig intelligens-teknologi (KI) griber ind i vores liv, som det gør og fremover i stigende grad vil gøre? Virker det fordrende for vores velbefindende eller ej? Og hvordan skal KI i givet fald designes og anvendes for at være ’etisk’ og dermed fordre det gode liv?*    Jeg regner med, at vi hver gang kommer lidt nærmere et gyldigt og tilfredsstillende svar (og bliver tiltagende klogere sammen på vejen), så tag gerne en tur omkring i min blog-portefølje [Teknopsykologens Briks](https://ing.dk/blogs/teknopsykologens-briks), og læs med om min psykologfaglige tilgang til etik i praksis. **Nu vil jeg sætte fokus på, hvad man kan kalde det normative niveau og inddrage et par kloge hoveder i behandlingen af temaet.** **Vi skal dykker ned i hvilke implikationer potentielt nye arter af androider og cyborgs kan medfører. De vil for eksempel nok opfatte noget så abstrakt som TID anderledes end os. De vil udvikle sig eller snarere “REPRODUCERE” sig markant anderledes og med en helt anden hast, end os. Og så kan de jo nok ikke dø, modsat os.** Lad os først vende os mod hvad en tidligere kending; **Nick Bostrom** spår om vores udsigter til et etisk liv med kunstig intelligens-teknologi. ##Etisk forsvarlige algoritmer, tak Laver man en ratatouille af ekspertviden om teoretisk fysik, neurovidenskab, logik, kunstig intelligens og filosofi, så får man den svenske Oxford professor [Nick Bostrom](https://nickbostrom.com/). Men sin imponerende kapacitet står han bag en række interessante udlæg af, hvad kunstig intelligens er, og hvad den/det vil bringe os.  Tilbage i 2011 præsenterede han sammen med **Eliezer Yudkowsky** i *Cambridge Handbook of Artificial Intelligence* hvilke konsekvenser kunstig intelligens vil have for vores etik. ([The Ethics of Artificial Intelligence](https://nickbostrom.com/ethics/artificial-intelligence.pdf)). Her slår de fast, at hvis KI skal erstatte menneskelig dømme- og arbejdskraft, som udviklingen synes at pege mod på nogle fronter, så skal følgende kriterier skrives ind i alle grundlæggende algoritmer for hele foretagende - hvis vi altså ønsker etisk forsvarlige kunstig intelligens-teknologi: *Gennemsigtighed* - i forhold til at kunne revidere KIs databehandlingsproces. *Forudsigelighed* - reglerne for de involverede er tydelige. *Robusthed* - i forhold til datamanipulation. *Ansvarliggørelse* - i forhold til konsekvenser af databearbejdning og valg truffet derpå. *Ukrænkelighed* - i forhold til hensyn til individets ret til autonomi. ##Ny art - ny etik Ifølge Bostrom og Yudkowsky afhænger vores etik af vores fysiske og kognitive kvaliteter og kapacitet. Det betyder, at hvis nye intelligente arter kommer til såsom androider eller cyborgs (hybrid af menneske og maskine) med kunstig generel intelligens (**Artificial Generel Intelligence, AGI**) – så vil vi skulle revurdere vores forståelse af, hvad det vil sige at have moralsk status. Læs om cyborgs i min forrige blogserie; [Sig Hej til din nye kollega - hun ved alt om dig! Cyborg #3](https://ing.dk/blog/sig-hej-din-nye-kollega-hun-ved-alt-dig-cyborg-3-232755) Lad os se på et par af de faktorer, der for alvor adskiller ’os fra dem’: ##Reproduktionshastighed og tidsfornemmelse  Den nye art adskiller sig fra os, ved at den har en markant hurtigere såkaldt **reproduktionshastighed**; de kan duplikere sig selv i fuldt udviklet form ved - groft sagt - at installere et softwareprogram i mere eller mindre simpelt hardware. Det tager os humane aktører noget længere tid at opnå samme "duplikation". Derudover kan de, på grund af deres enorme computerkraft, foretage hurtigere og mere omfattende **kognitive operationer** end os, hvorfor deres **tidsfornemmelse** også vil være markant anderledes.  **AGI** anslås at kunne bearbejde data op mod en million gange hurtigere end os, beregnet ud fra hvad vores neurale biologiske forbindelser tillader sammenlignet med, hvad en maskines kobbertrådsforbindelser muliggør af elektrisk kapacitet. (Bostrom og Yudkowsky, 2011; Lovelock, 2019). *Sagt med andre ord og sat i et tidsperspektiv: Hvad der opleves som ét år for mennesket, vil opleves som 31 sekunder for androider eller cyborgs med AGI.* **Tid og tidsopfattelse er mere afgørende for vores velbefindende, end vi lige går og tror.** ##Når døden ikke er *game over* for alle Tid er en abstrakt størrelse. Ikke desto mindre er det tiden, der driver os frem i livet og motiverer os til at stå op om morgenen, gå på arbejde, få børn, blive gift, skabe, leve - alt sammen noget vi vil nå, førend vi dør. *Så hvordan ville vi opføre os, hvis vi ikke have en deadline - hvis vi ikke skulle dø?* Androider eller cyborgs med AGI har ikke udsigt til døden. I hvert flad ikke som vi kender den. Det betyder, at deres motivation og generelle adfærd vil være markant anderledes end vores.  Deres tilgang til værdier såsom frihed, borgerrettigheder, autonomi, retfærdighed - kort sagt; alt det vi behøver for at trives som mennesker - vil være mærkbar anderledes. Måske ville disse såkaldte “værdier”, slet ikke være værdier for dem. Antageligt ikke.  De er “motiverede” eller snarere styrede af andre formål. Til at starte med var de programmerede til et eller flere specifikke formål, men ved hjælp af deres toptunede software med tusindvis af deep learning bearbejdnings-lag, har de nu udviklet deres egne uforudsigelige, lidt spændende, og for os humane aktører lidt mere skræmmende, formål.   ##Forskellige forudsætninger - forskellige regler? Flere udfordringer venter forude. Én står dog lysende klar og kan betragtes som en forudsætning for at finde løsninger på mange andre; **Forskellige opfattelse af hvad der har værdi i livet, hvordan et menneskeliv skal vægtes og ikke mindst hvordan vi opfylder vores basale og eksistentielle behov - vil udfordre os, når vi skal fastsætte en etik, vi alle kan leve efter og bygge vores samfund på.** Denne problemstilling bliver tydeligt i for eksempel her omtalte bog **Drømmer androider om elektriske får**, hvor egenskaben empati er kardinalforskellen mellem mennesker og androider. En lille og dog grundlæggende forskellighed de to arter imellem, der bevirker, at de har forskellige DRØMME om idealer, mål med livet og typer af samfund. Helt så dramatisk som opgøret i bogen og siden i filmen udspiller sig, tror jeg dog ikke det vil gøre her i vores virkelige verden. Dét sagt; så er forandringen af vores verden med implementeringen af kunstig intelligens-teknologi i såvel vores private som vores professionelle liv for nuværende mere subtilt og skjult. Og skønt dette nok kan virke desto mere skræmmende, så mener jeg, at der endnu er flere fordele end ulemper ved kunstig intelligens-teknologi - NÅR det altså virker til at optimere og øger sikkerheden omkring specifikke funktioner i vores arbejdsprocesser. Den diskussion kan vi tage en anden gang. **Næste gange skal vi længere ned i materien af de potentielle konsekvenser, som kunstig intelligens-baserede optimering af os mennesker og af arbejdsprocesser og -resultater medfører.** **Vi skal kigge på et par eksempler fra virkeligheden, der illustrerer hvordan KIs muligheder også kan blive til udfordringer, og gøre det svært for os at efterleve en almengældende etik og indrette et retfærdigt samfund.**

Der er mange der sidder og nærlæser historien om den spanske syge i 1918 for tiden. De fleste vil nok pege på ting som flytrafik, DNA baseret diagnosticering og andre højteknologiske fremskridt, hvis man spørger dem hvad den største praktiske forskel er. Det er naturligvis rigtigt, selvom man det ikke umiddelbart er indlysende at de får den helt store indflydelse, bortset fra hurtigt smitten spredes og hvor oplyste vi er om hvad der faktisk sker. Jeg tror der er anderledes lavpraktiske ting der vil gøre større forskel. F.eks kølecontainere som lighuse. Et af de helt store hygieineproblemer i 1918 var at få skaffet de døde af vejen i en fart, idag ruller man en kølecontainer op til hospitalets læsserampe og når den er fuld bytter man den ud med en anden på få minutter. Jeg tror også vi allerede nu kan spå om hvad der kommer til at stoppe den næste pandemi inden den bliver det: Mobiltelefonsporing. Kina forhinderede Covid19 i at sprede sig fra Wuhan ved en benhård overvågning og 100% konsekvent opfølgning på alle mobiltelefoner der havde bevæget sig fra Wuhan til resten af landet. Vi har set nogle få ad-hoc analyser af mobiltelefontrafik i Europa og USA og man kunne næsten høre alle beredskabsfolkene sige *"So ein ding..."* i kor. Der er absolut ingen tvivl om hvilken forskel det ville have gjort, hvis SST i første øjeblik der var rygter om Covid19 i Alperne kunne (& ville!) have trukket en liste fra mobilselskaberne med alle der var eller havde været i en relevant geografi i en relevant tidsperiode og beordret dem og deres nære familie i karantæne, således som Kina gjorde. Det ironiske er at der biver ikke er tale om at vi skal overvåges mere: Vi bliver allerede elektronisk overvåget præcis lige så meget, hvis ikke mere, end Kineserne gør, vores data ligger bare spredt ud over FaceBook, Google, Reklamebranchen, Teleselskaberne, Rigspolitiet, NSA osv. hvor sundhedsmyndighederne ikke kan få fat i dem mens tide er. IT-liberalisterne er selvfølgelig allerede i harnisk over ideen, men hvor sympatiske deres argumenter om privatliv end måtte være, bliver det ikke nemt for dem at luge rækken, når modargumentet er et par hundrede døde og guderne vide hvor mange milliarder kroner. *phk*