Ritzau [skriver i dag](https://www.information.dk/telegram/2020/01/universitet-ny-regnefejl-udledning-mindre-antaget?lst_frnt), at en regnefejl fra Aarhus Universitet betyder, at *"Danmark udleder mindre kvælstof end hidtil oplyst".* Til denne nye oplysning udtaler miljøministeren, at: *"Det er dybt utilfredsstillende, at Aarhus Universitet ikke har haft styr på tallene, og det er desværre sket flere gange i den seneste tid. Vi er som politikere nødt til at kunne stole på fakta fra forskerne, når vi diskuterer og træffer politiske beslutninger".* Og ministeren har udbedt sig en *"en plan for, hvordan de vil øge kvalitetssikringen af deres forskning fremover"*. Bliver det på denne baggrund politisk besluttet at nedsætte en (langsomtarbejdende) kommision for at kulegrave området, vil jeg godt allerede nu melde mig. Og jeg vil også godt, for at styrke mit kandidatur, løfte sløret for en anbefaling, jeg vil medbringe: [Uafhængig fagfællebedømmelse](https://ing.dk/blog/rapporter-myndighedsbetjening-forskning-229974).

En af de legendariske Science Fiction bøger er Harry Harrisons "[Bill, The Galactic Hero](https://en.wikipedia.org/wiki/Bill,_the_Galactic_Hero)". Bill bliver på et tidspunkt *"de-planned"*, det vil sige nogen stjæler hans vejviser, hvilket både betyder at *han* nu er forbryder og at han ikke længere kan finde rundt på regeringsplaneten. Digitaliseringsliderligheden er på vej til at gøre Bill's problem til virkelighed. I fremtiden skal "Nemlog-in3"[1] kunne bruges fra en smartphone. Ligesom medicinkortet. … Rejsekortet … Kørekortet ... Kreditkortet … Sundhedskortet (gult) ... Sundhedskortet (blåt) ... Passet (For så vidt rejser i EU) og sikkert mange andre kort. Hvis man mister sin smartphone, hvad enten den falder ud af vinduet eller bliver stjålet, bliver man fredløs. Man kan ikke tage offentlig transport ned til Kommunens Borgerservice for at få en ny Nemlog-in3. Man kan ikke betale en Taxa for at køre en ned til --//--, den skal også bestilles via tlf/app. Man kan ikke, lovligt, køre bil ned til --//-- Man kan ikke sende en besked til --//-- om sin kvide, det kræver Nemlog-in3 Man kan ikke få et nyt SIM kort, det kræver Nemlog-in3. Man kan ikke købe noget - overhovedet - mindst af alt noget at drukne sine sorger i (det kræver 18+ ID). At ringe til nogen for at få hjælp er naturligvis helt udelukket. Man vil være demobiliiseret, fredløs, som Bill henvist til et ulønnet job i renovationstjenestens forskningsafdeling for at overleve. Idag på Dansk IT's "Cybersecurity" konference havde jeg lejlighed til at spørge om man i "Nemlog-in3" havde overvejet situationen og svaret var et meget langt "det er ikke vores problem." Jeg blev forsikret om at der vil blive tilbudt "andre muligheder", men det bliver et tilbud og da vil koste flere penge er det ikke noget der ligefrem vil blive proppet ned i halsen på folk, så ja, paranoide typer som jeg selv skal nok klare os, men for almindelige mennesker bliver det et helvede. Hverken Rejsekortet, Rigspolitiet eller nogen af de andre vil give anderledes svar eller se det som deres opgave: De rationaliserer/digitaliserer jo bare, *"sådan som man gør"*. Skal vi gætte på i hvilket årstal en hjemløs første gang dokumenters i pressen for at sige *"Min mobil blev væk og med den forsvandt hele mit liv..."* ? *phk* [1] Ja, [sådan skal bindestregen guddødemig stå](https://digst.dk/it-loesninger/implementeringssite/infrastrukturbeskrivelse/nemlog-in3-projektet/)[2] [2] Var det i virkeligheden derfor Dansk Sprognævn skulle destrueres med en "statslig udflytning" ?

Der findes bilnyheder, hvor man bare må tænke: Whaaat?!. Nyheder, hvor tingene slet ikke giver nogen mening, og hvor man spekulerer på, om ledelsen ikke har læst nyheder om klimaet og bæredygtig transport i flere år. Eller måske er de bare mere beregnede og dygtige til at tjene penge, end de fleste af os andre nogensinde bliver. Samtidig er det jo en overvejelse værd, om de overhovedet vil være her om et par år. To af disse nyheder kommer her: I efteråret kunne Mercedes stolt vise deres seneste mega-SUV frem. Den hedder [AMG GLS 63](https://www.edmunds.com/mercedes-benz/gls-class/2021/), og for de amerikanske kunder er det en 2021-model (jeg ved det godt, men amerikanerne vil helst give deres biler en årgang - og helst et år ud i fremtiden). Motorrummet huser en 4,0-liters V8, som yder 612 hk og 850 Nm. 0-100 km/t klares på 4,2 sekunder ved hjælp af 21 ekstra hk fra et 48-volt hybridsystem. Mercedes kalder det for EQ Boost for at give en lille dunst af eldrift - men det er det ikke. Bilen er gigantisk og tydeligvis rettet mod markedet i USA, Kina og Mellemøsten, hvor EU’s krav om 95 g CO2/km enten er totalt ukendte eller opfattes som en dårlig joke. Sådan ser General Motors sikkert også på det, når de præsenterer deres[ GMC Yukon Denali](https://www.gmc.com/suvs/yukon/denali) (nej, der står ikke 'denial'). Motoren er en 6,2-liters V8, som yder 460 hk. Den miljøbevidste amerikaner kan enten glæde sig over cylinderfrakobling, når der cruises på highway’en, eller vælge en 3,0-liters diesel-motor. Nu er det ikke kun Mercedes og GM, der viser nye kæmpe SUV frem. Næsten alle de store bilproducenter har en model på programmet, og selvom man kan argumentere, at der ikke bliver solgt så mange, så er det jo bare et udtryk for rendyrket kapitalisme - undskyld, jeg ville have skrevet kynisme. Mit bud lige nu er, at i bilbranchen handler alt om omstilling og timing. De gamle bilproducenter, som er i stand til at omstille sig til en ny verdens krav og teknologi, vil overleve. Men hvis de rammer timingen forkert, så kan det gå galt. Tænk bare på Better Place og General Motors EV1. I en[ tidligere blog](https://ing.dk/blog/hvad-egentlig-audi-vil-med-e-tron-226107) kritiserede jeg Audi for at lægge ud med deres e-tron SUV i stedet for en elbil til massemarkedet.[ De svarede,](https://ing.dk/blog/audi-svarer-derfor-e-tron-226395) at de gjorde, nøjagtig som de havde annonceret, og i den rækkefølge de mente var bedst - timing er alt. Og det handler ikke bare handler om teknik, men også politiske vinde. Hvis det for eksempel er muligt at lobbye en længere overgangsperiode igennem i EU, så er der jo ingen grund til at skrotte ICE’er. Samme rationale må de amerikanske bilproducenter have: Hvis Trump får fire år mere, så er der ikke udsigt til strammere miljøregler. Men så sker der også noget underligt i bilverdenen. Hummeren, en af de mest udskældte/elskede biler gennem tiderne, skal [genopstå som elbil!](https://insideevs.com/news/393252/electric-hummer-hx-render/) Den skal angiveligt tage kampen op med Tesla Cybertruck. Altså en mega-elektrisk SUV. Det samme kan siges om [Fords Mustang-brand](https://www.ford.com/suvs/mach-e/2021/), som også bliver elektrisk eller eller[ F150](https://insideevs.com/reviews/377328/ford-f150-electric-truck-details/), hvor en elektrisk version også er blevet luftet. Game on - Lad os se, hvem der overlever. Her kommer nogle billeder af giganterne:

Dette er en historie om en af nyere tids største og mest revolutionerende opfindelserne inden for bioteknologi. Det er samtidig historien om, hvordan patentverdenens formaliteter og forskelligheder i nationale patentregler kan få afgørende betydning for, hvorvidt en opfinder kan beskytte sin opfindelse. ### Patenter i Pharma-industrien Patenter har altid spillet en væsentlig rolle i Pharma-industrien, og gør det stadigvæk i dag. En væsentlig årsag er, at udviklingen af et nyt lægemiddel eller en ny medicinsk teknik er en bekostelig affære, både økonomisk og tidsmæssigt. Det er ikke unormalt, at en ny medicin først kommer på markedet mere end 15 år efter, at patentansøgningen blev indleveret. Der bliver brugt så mange penge i udviklingen inden for pharma og biotech, at patentbeskyttelse er altafgørende for, at økonomien kan hænge sammen og dermed give virksomheden mulighed for kontinuerligt at udvikle nye lægemidler og behandlinger. ### CRISPR En af de helt store nyskabelser i den medicinske og bioteknologiske forskning så dagens lys i 2007. Selvom delelementer i teknikken har været kendt helt tilbage fra 90erne, var det først i 2007 at teknikken som vi kender den i dag blev vist eksperimentelt. Der er her tale om teknikken ”Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats” (CRISPR), som bygger på en forsvarsmekanisme, der naturligt findes i bakterier til at bekæmpe angreb fra virus. Kort fortalt giver CRISPR mulighed for at redigerer arvematerialet (DNA) i levende organismer. Dette betyder, at man kan fjerne eller indsætte bestemte gener og med meget store præcision styre en organismes udvikling. I årenes løb er der på verdensplan blevet indsendt mere end 3.500 patentansøgninger, hvori CRISPR indgår, hvilket understreger den massive interesse for emnet. ### CRISPR-patentet Denne sag startede i december 2012, hvor den oprindelige patentansøgning, som beskriver dele af de fundamentale aspekter i CRISPR teknologien til brug i mennesker, dyr og planter, blev indleveret i USA i et samarbejde mellem Harvard College, MIT og Broad Institute Inc. De følgende 12 måneder blev der med overlappende indehavere indleveret yderligere 11 patentansøgninger i USA, som beskrev forskellige aspekter af teknologien. Efter et år – i december 2013 – var det tid til at videresende CRISPR-patentansøgningen ud i resten af verden. I den forbindelse anvendte man en meget almindelig patentstrategi, som kort fortalt går ud på, at man samler indholdet af alle 12 amerikanske patentansøgninger i én international ansøgning (PCT-ansøgning), som indleveres til en Internationale Patentmyndighed (WIPO). Efter prøvning af ansøgningen i den internationale fase vælges de lande (ud af de 153 lande som PCT-ansøgningen designerer), hvor man ønsker patentansøgning videreført. Europa blev, blandt flere, valgt ud og ansøgningen blev videre-indleveret til den Europæiske Patentmyndighed (EPO). I februar 2015 blev den europæiske sagsbehandling afsluttet og patentet ([EP2771468](https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/049920627/publication/EP2771468A1?q=pn%3DEP2771468&called_by=EuropeanRegister)) blev udsted. ### Indsigelser mod CRISPR-patentet Når EPO godkender og udsteder et patent, følger en periode på 9 måneder, hvor det er muligt for udefrakommende at gøre indsigelse, hvis man mener at kunne bevise, at den gældende lov ikke er overholdt. Denne mulighed benyttede 9 forskellige organisationer sig af, herunder danske Novozymes. Et af argumenterne for at patentet skulle gøres ugyldigt var, at reglerne omkring retmæssig opfinder ikke var overholdt. Den [internationale patentlov](https://www.wipo.int/treaties/en/text.jsp?file_id=288514#P83_6610) siger at: ”Enhver som indsender en patentansøgning i et land som er medlem af den internationale sammenslutning, har ret til at videreføre denne ansøgning til de andre medlemslande” EPO opfatter det samlede antal ansøger som én enhed og dermed tillægger de ordet ”enhver” betydningen ”samtlige ansøgere på en ansøgning”. USA derimod opfatter ordet ”enhver” som de individuelle opfindere på en ansøgning og mener dermed, at de enkelte parter kan videreføre ansøgningen alene. I CRISPR-sagen var der uoverensstemmelse mellem ansøgerne på de amerikanske ansøgninger og ansøgerne på den international og efterfølgende den europæiske ansøgning; en person manglede. Der var samtidig ingen dokumenter, der kunne vise, at han havde overdraget sine rettigheder til andre inden ansøgningen blev indleveret og dermed klappede fælden. ### Afgørelsen del I At undlade en ansøger var en formalitet, men en formalitet som ifølge EPO ikke var til at misforstå, og patentet blev gjort ugyldigt. Dette understreger i høj grad vigtigheden af formaliteternes betydning og katastrofen, det kan medføre, hvis disse ikke er på plads. ### Sagen i dag Sagen sluttede selvfølgelig ikke der. Afgørelsen blev omgående appelleret til EPOs board of appeal (T0844/18) og høringen blev gennemført over 4 dage (13-17 januar 2020) med endelig afgørelse den forgangene fredag. I grove træk blev sagen om CRISPR reduceret til bl.a. hvordan ordet ”enhver” bør fortolkes, da der som tidligere nævnt er forskelle mellem fortolkning af lovteksterne i USA og i Europa. EPO var meget klare i spyttet og henviste til det bjerg af tidligere sager, som siger, at en gruppe af ansøgere på en patentansøgning betragtes som en enhed og dermed inkluderes de alle under betegnelsen ”enhver”. Den tidligere afgørelse blev derfor stadfæstet og patentet vedr. CRISPR er dermed stadigvæk ugyldigt i Europa. Denne afgørelse er ikke mulig at appellere yderligere, da Board of Appeal er højeste myndighed i konkrete patentsager. Hvis en sag skal bringes højere op i systemet, bliver den forelagt Enlarged Board of Appel (EBoA). Dette sker kun med henvisning fra Board of Appeal eller fra EPOs præsident og EBoA tager kun stilling til spørgsmål vedr. den fundamentale lov og ikke konkrete sager. Hvis det sker, at EBoA træffer en afgørelse, som det vurderes kan have betydning for andre afgørelser, vil disse sager blive revurderet af Board of Appeal Det som har gjort hele denne sag så interessant, er først og fremmest opfindelsen som ligger bag. Der er tale om en opfindelse med et meget stort økonomisk potentiale, med mange parter og der er dermed tale om nogle yderst vigtige rettigheder. Dette kombineret med en (set fra EPOs side) åbenlys fejl i formaliteterne, som har vist sig gennem et utal af afgørelser ikke at være accepteret af EPO. Hvordan kan samme tekst fortolkes så forskelligt landene imellem og vil det være en god ide med et system som det europæiske der omfatte hele verden så vurderingen af patentansøgninger sker centralt og ikke som i dag hos hvert enkelt land. Simon Fredholm er humanbiolog, ph.d og postdoc i immunologi fra Københavns Universitet og nu patentrådgiver hos Chas.Hude. [>>media:144086]

Ok. Jeg har arbejdet med elektronstrålelitografi i omkring 27 år, og synes sørme stadig at det er fascinerende at man kan tegne nanostrukturer med opløsning ned til 10 nm ved at skyde på et stykke plastik med elektroner. Jeg underviser sammen med min gamle våbenbror Anders Kristensen i nanolitografi. Og tænk, blandt de mange mønstre som de studerende havde designet under kynding hjælp fra postdoc Lene Gammelgaard dukkede nogle designs op vi ikke helt havde regnet med at se. Mønstret er tegnet med en 4 nm bred elektronstråle på PMMA (polymethyl methacrylat, også kaldet plexiglas), der efter fremkaldelse i et organisk opløsningsmiddel har fine huller ned til silicium skiven, der hvor PMMA'en blev bestrålet. Efter en kort æts af siliciumskiven, træder mønstrene tydeligt frem. En af de studerende, Tobias Willemoes Jensen, havde skrevet en algoritme der konverterede gråtoner til en tilfældigt antal prikker med en tæthed proportional med hver pixels gråtone, og resultatet af dette eksperimentelle "nanoæts" (en traditionel litografisk metode) er portrætter med samme bredde som et hår, nemlig ca. 50 µm - her er det så os tre læreres fjæs man kan beundre. Billedet er taget med et scanning elektron mikroskop (SEM). Vi spekulerede også på om man ville kunne lave et mønster som gav forskellige billeder alt efter om det er secondary eller backscatter detektoren man bruger til at tage billedet med(*). Og selvfølgeligt hvor lille man ville kunne lave portrættet hvis man virkelig prøver! Tak for snapshotsene! Kurset er fuld skrue intensivt 3 uger med 9-17 undervisning hver dag, hvor de lærer om teoretisk og praktisk nanolitografi - især elektronstrålelitografi og nanoimprint litografi - men der er også tid til at lege (det er jo alvor). (*)De primære elektroner er dem som elektronmikroskopet hamrer ned i overfladen med en kinetisk energi svarende til et sted mellem 2 og 5 kiloelektronvolt (ca 30000 km i sekundet). De bonker ind i de tunge atomkerner (som ændrer deres bane meget) og andre elektroner (som ændrer deres bane i mindre grad). De primære elektroner der når tilbage til overfladen ved hjælp af en eller flere "backscattering" på atomkerner, kan fanges af backscatter detektoren, mens de elektroner, der selv blev ramt af en primær elektron (og altså bliver kaldt "sekundære"), fanges af "secondary electron detektor". Det får man ret forskellige billeder ud af, men opløsningen af et SEM kan være helt ned til få nanometer - selvom det som regel er 10 nanometer eller mere.

I sidste blog tog jeg afsæt i justitsminister **Nick Hækkerups** udtalelser om regeringens seneste lovgivning om den såkaldte **Tryghedspakke**, der øget beføjelser til øget digitalt, intelligent overvågning af den danske befolkning. Læs mere her [Går tryghed, frihed og overvågning hånd i hånd? Overvågning # 1.](https://ing.dk/blog/gaar-tryghed-frihed-overvaagning-haand-haand-overvaagning-1-231455). Lad os prøve at forstå, hvordan justitsministeren kan komme frem til at svaret på utryghed og ufrihed er øget overvågning. *Men føler danskerne sig da utrygge?* Lad os starte med at få det med ‘trygheden’ på plads, for hvad betyder det egentlig? ##Det handler om Angst Ser man psykologfagligt på det, så opnås følelsen af tryghed ved at en række gensidigt påvirkende indre psykologiske og ydre omstændigheder er på plads. Ét kardinalpunkt er fraværet af ængstelse over en given trussel mod ens fysiske, sociale eller psykologiske overlevelse. **Fraværet af angst**. Og det hvad enten denne trussel er reel eller blot en forestilling.  Som **militærpsykolog** i Forsvaret behandler jeg veteraner med posttraumatisk stresslidelse (PTSD), og her ser jeg dagligt, hvordan netop angst er et bærende og vedligeholdende symptom for PTSD- lidelsen. Veteranerne HAR VÆRET i reel fare, og NU FORESTILLER de sig - kraftigt imod deres vilje! - denne fordums reelle fare eller én, der minder om den.  De har udviklet angst efter at være blevet traumatiseret og føler sig sjældent trygge længere.  Behandlingens omdrejningspunkt er at vække klientens fornuft, som ellers har været “bedøvet” af angst opstået i forbindelse med traumatiseringen, således at hun ud fra sandsynlighedsberegninger, egne og andres erfaringer i livet og faktuel viden om verden kan indse, at græsplænen nede ved Brugsen ikke er undermineret med miner; at der ikke sprænger en bombe i metroen; at folk med mørkt skæg eller langt tørklæde ikke gemmer våben under tøjet; at hun ikke overvåges sit hjem (!); at mareridtene om hvad der skete af uhyrligheder under krigsmissionerne ikke sker herhjemme og så videre. Læs mere om angst og vejen ud deraf her; [Når angsten for terror overmander dig](https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5630510/T%C3%A6nk-rationelt-n%C3%A5r-angsten-for-terror-overmander-d). **Fornuften er altså det bedste våben til at bekrige (!) angsten eller i hvert fald holde den i kort snor og lade trygheden titte frem.** *Er det mon denne form for ‘tryghed’ justitsministeren taler om? Og hvor i sin argumentationskæde for øget overvågning, putter han mon fornuften ind?* Lad os se, om vi kan komme nærmere et svar ved at arbejde lidt videre inden for den psykologiens forståelsesramme. Vi skal have fat i det “redskab” man i den kognitive psykologi kalder Den kognitive diamant. ##Fra adfærd- og tanke-korrektion til følelses- og krops-manipulation Hvis du bliver spurgt om, hvordan du har det, vil du typisk svare ud fra, hvad status er i henholdsvis dine følelser og din krop; ‘Jeg er bange’; eller ‘Jeg er glad’ og ‘Jeg har ondt i maven’ eller ‘Jeg er varm i kinderne’.  Men krop og følelser lader sig ikke sådan korrigere. Hvis jeg beder dig om at stoppe med at have ondt i maven eller ikke længere være bange, så hjælper det ikke stort.  Så vi skal sætte ind et andet sted og vi har to muligheder: din adfærd og dine tanker. Dem kan vi præge og i vid udstrækning kontrollere. Dette gensidigt påvirkende forhold mellem adfærd, tanker, krop og følelser udgør, hvad man i psykologien kalder **Den kognitive diamant **, som dækker over det terapeutiske arbejde med at præge egne - og andres - væren og væsen. *Kognitiv omstrukturering* hedder denne prægning også, og den gennemføres ved hjælp af adfærdseksperimenter og korrigering af tanker. I min kliniske praksis bruger jeg disse “redskaber” med det opbyggelige formål at behandle syge mennesker ramt af PTSD, angst, stress eller depression således, at de kan leve et tåleligt liv.  ##Fra opbyggelig terapi til kontrollerende teknologi Lad os se, hvordan disse begrebet kan komme i spil, når vi tager KI-understøttet overvågning og frygten for samme. Vi skal dykke ned i “grumset” og se hvordan Den kognitive diamants fire elementer; **adfærd, tanker, krop og følelser,** som i udgangspunktet hører hjemme **i** mennesket, i større og større omfang tages i brug **uden** for mennesket - ude i den kommercielle og statsstyret verden. *For hvad nu hvis man bruger lignende metoder som i mit terapilokale, tilsætter en god portion intelligent teknologi og anvender det på raske mennesker? Hvordan vil det løbe af stablen og hvad vil det få af konsekvenser?* ##Overvågning af adfærd  Det sker allerede. Mange steder. Også i Danmark. Og især i Kina.  **SkyNet** er Kinas svar på gennemgribende digital overvågning af sin befolkning. 20 millioner kameraer overvåger på gader og stræder i realtid og kan på mindre end ét sekund kan identificere samtlige 1,4 miliarder kinesere.  [SkyNet](https://www.abacusnews.com/who-what/skynet-chinas-massive-video-surveillance-network/article/2166938 ) sender information direkte ind til Politiet, som samler og systematiserer informationer om folks medicinforbrug, handler på internettet og i supermarkeder, præventionsmetoder, religiøse aktiviteter, online adfærd generelt, rejser med fly og tog.  Det er ikke for ingenting, at systemet også kaldes *the police cloud.* Derudover indsamles al GPS-registreret færden, biometriske data, print af og genkendelse af ansigt, fingre og stemme. Og folks DNA-profil. ([John Lanchester, oktober 2019](https://www.coursehero.com/file/49114202/John-Lanchester-reviews-The-Great-Firewall-of-China-by-James-Griffiths-and-We-Have-Been-Harmonise/)). **Overvågningskameraer** placeret alle tænkelige steder registrerer folks adfærd( og -fejltrin) og effektuerer statens lovgivning helt konkret ved for eksempel at nægte skoleelever adgang til kantinen eller biblioteket, hvis de tidligere har sovet i timen eller er uoplagte i undervisningen. Derudover kan du på visse offentlige toiletter risikere at løbe tør for toiletpapir, hvis du altså har brugt din daglige ration på 60 centimeter. Og færdes du uheldigvis på et ulovligt område (krydser vejen et forkert sted) vil du se et billede af dit ansigt, navn og din adresse hængt op på videoskærme langs landevejene hængt op til skræk og advarsel - og udskamning.  Med denne massive gennemtrawlende overvågning af befolkningen følger en personlig risiko - eller mulighed afhængigt af øjnene der ser (!) - for at man kan få frataget de ellers adgangsgivende point til sociale, sundhedsmæssige og økonomiske ydelser eller friheder såsom optag af lån eller at kunne søge ind på uddannelser. **I Danmark** Til sammenligning har vi i Danmark blot 1,5 millioner overvågningskameraer, fordelt på såvel private aktører såsom butikker og offentlige institutioner, gader og bygninger. ([kilde](https://jv.dk/artikel/antal-af-overv%C3%A5gningskameraer-kan-v%C3%A6re-tredoblet-p%C3%A5-f%C3%A5-%C3%A5r-2016-12-8(3))). Regeringens nye tiltag; den såkaldte **Tryghedspakke**, består hovedsageligt af øget digital overvågning af bygningen og gader foruden grænsekontrol langs grænsen til Sverige.  En øget beføjelse til Politiet til at anvende digital overvågning i forbindelse med opsporing og opklaring ved begrundet mistanke er i min optik helt igennem fornuftig. Mere tvivlsomt er det, hvis de sætter handling bag snakken om regulær masseovervågning i form af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum eller adfærdsovervågning virtuelt. Det er blot en snert af, hvad vi ser i **Kina**, men den heftige debat vidner om, at det er milevidt fra, hvad vi danskere føler os bekvemme ved. *Men hvorfor egentlig? Hvis man ikke har noget at skjule, så har man ikke noget at frygte. Eller hvad?* **Edward Snowden** sidestiller retten til privatliv med retten til at ytre sig - til ytringsfrihed - og rationerer, at selvom du ikke har noget at sige, bør du alligevel beholde din ret dertil. Læs hele interviewet af Snowden fra en paneldebat på University of Arizona her [Speech](https://uanews.arizona.edu/story/edward-snowden-compares-privacy-freedom-speech). ##Selv-monitorering Som med andet lovgivning skal denne regulært invaderende og kontrollerende overvågning medvirke til, at den enkelte borger begynder at internalisere, (det vil sige indoptager) statens ønsker og værdier og af sig selv kontrollere sin adfærd og tanker. Det kaldes *selv-monitorering.*  Når overvågning med tiden fører til selvmonitorering, har det den (smarte) konsekvens, at det overflødiggør den oprindelige overvågning.  Kun tåberne iblandt os - og alle de fartglade typer - overskrider de lovmæssige hastighedsbegrænsninger på de danske veje med risiko for at få bøder eller klip i kørekortet. De kloge holder sig i skindet af frygt for, at der lige netop på dén strækning i dét sekund, de trykker på speederen, holder en fotovogn klar.  Men med overvågning af bygninger og gader som i Danmark, eller på toiletter, biblioteker, kantiner, klasselokaler og af folks hjem foruden krop og bankkonto som i Kina, vil graden (og potentialet!) af denne selv-monitorering blive taget til et helt nyt niveau.  *Giv det lige en tanke:* *Hvordan ville din daglige morgenrutine tage sig ud - og opleves - hvis du vidste, at nogle antageligt kiggede med, hvor end du befandt dig, og hvad end du foretog dig?* Diskussioner verden over inklusiv herhjemme vidner i hvert fald om, at tanken om overvågning vækker ubehag (utryghed?) hos mange, og får folk til at slå sig i tøjret når de føler at deres ret til privatliv og dermed frihed trues. ##Når angst avler angst - og overvågning Om øget overvågning er en god ide eller ej, skal jeg ikke kloge mig på.  Men jeg vil give mit besyv med, når det drejer sig om at vurdere de psykologiske mekanismer, der ligger bag beslutninger som for eksempel øget overvågning. En radikal beslutning, der med tiden vil have gennemgribende effekt på hver enkelt borger og hele samfundet.  Hvis vi skal forsøge at forstå justitsministerens ‘tryghed’, må vi først forstå hvad der kan tænkes at udløse et behov for tryghed og radikale løsninger såsom øget overvågning.  Ja; der er en risiko for terrorangreb og kriminalitet i Danmark. Denne risiko er altid aktuel i et retssamfund. Er der love, kan de brydes. **Politiets Efterretningstjeneste** vurderer trusselsniveauet til at være fire på en skala fra et til fem.  Jeg vil ikke gå ind i hvad dette trusselsniveau dækker over, men derimod argumentere for, at der eksisterer en risiko for en helt anden type trussel, som er mere grundlæggende, gennemgribende og for individet mere ødelæggende end alverdens terror; **angsten**.  ##Fornuften skal vækkes og sejre Hvis nu vi - rent hypotetisk (og ganske polemisk, det beklager jeg) - antager, at justitsministeren har en snert af denne angst i sig, og at angsten er én af de bærende kræfter i beslutningen om øget overvågning. Da må vi behandle justitsministerens angst på samme måde, som jeg behandler veteranernes; vi må have fornuften på banen.  **Vi skal trække livet ud af angsten ved at puste liv i fornuften og sammenskrabe al den faktuelle viden, de reelle erfaringer og sandsynlighedsberegninger af trussel om terror og kriminalitet vi kan.** På den måde får vi først og fremmest et stærkt våben at bekæmpe angsten med, og vi kan undgå følelsesbårne politiske beslutninger. Dernæst får vi et troværdigt grundlag, hvorpå vi kan vurdere, hvad der reelt skal til for at bekæmpe den antagelige trussel.  **Dertil skal vi også huske at medregne folks oplevelse af tab af suverænitet over, hvad de deler af tanker og handlinger. For skønt, der antageligt ikke var meget fut i din telefonsamtale med din søster forleden, så vil tanken om, at en eller anden embedsperson kan kigge eller lytte med, påvirke din oplevelse af situationen. Måske vil du endda korrigere dine ord derefter og altså begynde at overvåge dig selv.** ##Fornuftsdrevne beslutninger, tak Vores følelsesmæssige liv er afgørende for hvordan, vi oplever at have det; om vi har det godt eller skidt - føler os frie eller ej. Til at begribe dette, har vi her taget det psykologfaglige "redskab" **Den kognitive diamant** med de fire gensidigt påvirkende elementer; *adfærd, tanker, krop* og *følelser* i brug. Derfor bør beslutningstagere også tage hensyn til netop folks **oplevelse** af tryghed og frihed, suverænitet over eget liv og retten til privatliv. Kort sagt til at være et væsen med autonomi. Alle er de ikke-målbare kvalitative følelsesdrevne størrelser ja, men de er ikke mere følelsesdrevne end en politisk beslutning, der hviler på angst eller indignation forklædt som en rationel argumentationskæde.  **For ét er, at vores følelser er afgørende for hvordan vi har det. Noget andet er at lave politik og træffe beslutninger på baggrund af dem. Det første er et vilkår, vi skal være os bevidste om og handle med eller mod afhængigt af konsekvenserne derved. Det sidste er en potentiel sårbarhed (uvane om du vil), vi bør holde os i ave for ikke at forfalde til.** *Vi har her gennemgået, hvad der kan ske når vores *adfærd* overvåges. Næste gang skal vi dykke ned i hvad der sker, når de tre øvrige elementer i Den kognitive diamant; *tankerne, kroppen* og *følelserne*, bliver genstande for overvågning - og hvad det har af konsekvenser for os mennesker og især vores omdiskuterede oplevelse af at være ‘trygge’ og ‘frie’.* Fortsat god dag. Julie-Astrid

Forestil dig denne besked: Du har kræft. Hvis du ikke selv har hørt den, så har din bror, din mor eller din kollega sikkert, for hver tredje dansker vil få den af lægen på et tidspunkt. Og med den besked følger naturligvis også en behandling, som skal få bugt med sygdommen. Du skal måske have kemoterapi, og det kan foregå ved, at du med regelmæssige mellemrum kommer ind på hospitalet og får et drop i armen med nogle celledræbende stoffer. Før du kan få næste skud med kemoterapi, er det nødvendigt, at din krop har produceret nok hvide blodceller til at håndtere endnu en behandling, og derfor skal du forbi hospitalet for at få taget en blodprøve. Først derefter ved du og lægerne, om kemoterapi-behandlingen kan fortsætte dagen efter, eller om du skal vente længere. Hvis du får besked på at skulle vente længere, måske en uge, så skal du igen forbi hospitalet til en ny blodprøve. Sådan fortsætter det, indtil kemo-behandlingen er forbi. ##Maskine på køkkenbordet Forestil dig nu, at du ikke skal ind på sygehuset, men har en maskine stående på køkkenbordet, som kan måle de værdier i blodet, som lægerne skal kende for at vurdere, om du kan fortsætte behandlingen. Ud over hvide blodceller måler den også blodprocent (hæmoglobin), blodplader (trombocytter) og fordelingen af de hvide blodceller (differentialtælling). Maskinen fylder ikke mere end en kaffemaskine, og du kan selv betjene den ved at prikke hul på fingeren og presse et par dråber blod ned i en lille plastikbeholder, som du sætter ind i maskinen. Derefter bliver resultaterne sendt til hospitalet, og du bliver kontaktet og får forklaret resultaterne. Du behøver altså kun transportere dig mellem dit hjem og hospitalet, når selve behandlingen finder sted. Sådan et scenarie er man desværre stadig nødt til at forestille sig, for det kan endnu ikke lade sig gøre på tilfredsstillende vis. ##Det skal være muligt at tage blodprøver i hjemmet De fleste apparater er målrettet til brug på hospitalet eller i lægepraksis og er enten for store, for dyre eller for svære og besværlige at betjene for borgerne. Derfor har Sjællands Universitetshospital med finansiering fra EU Interreg igangsat et projekt, som skal gøre det muligt at tage blodprøver i hjemmet. I takt med at teknologien bliver mere avanceret, og apparaternes størrelse skrumper, vinder tests og undersøgelser i hjemmet (’Point of Care’-behandling (POCT)) frem på mange områder, og det er ikke svært at få øje på fordelene. For patienter, som skal have taget blodprøver, betyder det mindre transporttid og planlægning - og det er ret væsentligt for mange, ikke blot dem som ikke er i stand til at transportere sig selv, eller som bor langt fra hospitalet. Lige nu prøver Sjællands Universitetshospital at identificere et blodprøveapparat, som kræftpatienter kan anvende i deres hjem, men det er kun starten, som jeg ser det. Mange andre kunne have glæde af at tage deres blodprøver eller gennemføre dele af deres behandling i hjemmet, og vi leder hele tiden efter inspiration til, hvordan nye løsninger kan lette patientens hverdag.

There are many different creatures on this planet that have the power to cause significant harm to us humans through the use of highly sophisticated biochemistry, such as toxins. However, different animals, pursue different strategies and in classical Linnaean (18th century guy who liked to classify everything he could find) fashion we decided to differentiate between them. That way we could know exactly how a particular life form could/would kill us. Thus, the terms ‘poisonous’ and ‘venomous’ were born. However, not all languages are equally obsessed with characterising ways to die in detail and, consequently, don’t use separate words. One of these languages is Danish where everything is classified as ‘giftig’ and, thus, I figured I would help shed some light onto why one might want to understand the difference between a poisonous and a venomous animal and which is more dangerous. So, whilst both use a myriad of different toxins, what is the difference between the two? Given that either way we could die, let's treat this as we would a criminal trial (although in many cases it is our own mistakes that lead to us being envenomated or poisoned – but let’s forget about that for now). Just like in most criminal trials involving assault, manslaughter, or murder, intent is a key factor. Was the accused trying to bring harm to the victim or were they maybe just defending themselves? In the case of our question, poisonous animals use their toxins in self-defence and thus usually store them inside their bodies or secrete them to avoid getting eaten (e.g. toads, poison dart frogs, puffer fish, etc.). ***Assortment of poisonous animals.** This includes a California newt (top left), an Australian cane toad (top middle), a strawberry poison-dart frog (top right), a green-and-black poison-dart frog (bottom left), a dog-faced puffer fish, and a yellow-banded poison dart frog (bottom right).* Venomous animals on the other hand can use their toxins both offensively, e.g. for prey capture (snakes, scorpions, spiders, jellyfish), or defensively (Stone fish, Sting rays, bees, etc.). ***Medley of venomous animals.** Here we have a European bumblebee (top left), a greater blue-ringed octopus (top middle), an Indian spectacled cobra (top right), a Costa Rican tarantula (bottom left), a pacific sea nettle jellyfish fish, and an Australian scorpion (bottom right).* This leads onto the next point of our trial, the weapon. Well, in the case of poisonous animals there is none, however venomous animals have gotten very creative over the past millennia and come up with innovative and very sophisticated tools to serve their particular venom cocktail to their victims: Snakes and spiders use fangs, scorpions are equipped with stingers, stone fish have 13 spines aligned with venom glands, octopuses sport (cool way of saying “have”) beaks, and the list goes on. Thus, having a way of actively introducing your toxins or not is a key distinguishing factor between venomous and poisonous animals. Consequently, the biochemical pre-requisites for the toxins also often differ. Whilst poison toxins need to cause harm by being absorbed through the skin, being eaten, and sometimes being inhaled, venom toxins are directly injected into the lymphatics or blood system of the victim. This often leads to poison toxins being smaller and hardier than venom toxins (they typically need to survive stomach acids and other nasty things trying to prevent them to fulfil their existence’s purpose). So, to conclude our trial: poisonous animals use toxins to protect themselves, do not actively inject their toxins (and couldn’t even if they wanted to), and will only kill you if you decide that touching or eating them is a good idea – I believe Charles Darwin would call this ‘natural selection’. Thus, in the worst case one could charge them with accidental manslaughter, but really, it’s a classic case of self-defence. With venomous animals we have a different story, since they could have either done it to capture and eat you (although in reality no venomous animal is large enough to eat us, so…) or they are just trying to save themselves, i.e. from a big stomping human stepping on them whilst they are having a nice little nap. However, they have a huge arsenal of weapons to induce death and suffering and biochemical warfare with toxins never looks good in front of a judge. Nevertheless, I would once again argue self-defence and absolve them off all their alleged crimes. After all, we are the big scary ones and they are just afraid. Apologies for this totally un-Games of Thrones-esque ending to our trial, but I hope at least the differences between poisonous and venomous animals became a bit clearer. Now that we have answered the first part of our initial question, we can move on to figure out which one is more dangerous, a poison or a venom. In the context of animals, I would say this is an easy answer, but before I bias you with my opinion let me ask you this: Would you be more scared of encountering a black mamba, and a deathstalker scorpion, a funnel web spider, a box jellyfish, **OR** a poison dart frog, a puffer fish, a newt, and a cane toad? ***What's more intimidating this lineup of venomous or poisonous animals?** On the top we have the venomous creatures (from left to right: a black mamba, and a deathstalker scorpion, a funnel web spider, a box jellyfish) and on the bottom the poisonous ones (from left to right: a poison dart frog, a puffer fish, a newt, and a cane toad).* If you are more frightened by the prospect of encountering the second list of animals you either have a strong Batrachophobia (fear of amphibians), an unhealthy appetite for Japanese Fugu (puffer fish, which is one of the most toxic creatures on the planet and some particular humans still decide to eat it), or simply are evolutionary predisposed to die in nature – let me refer back to Darwin once again. I would strongly argue that the first list is significantly more intimidating given that we have a lot less control over being intoxicated (I am not talking about the fun kind of intoxication here). Don’t get me wrong, this list of poisonous creatures can pack a serious punch, but you would typically have to actively decide to get close enough to them for anything to happen. Let’s get back on track though. I would argue in the context of animals, venom is more dangerous. Yet, if we just look at the substances themselves one could argue the other way around. There is a reason that historically poisons and not venoms were used to rid yourself of people you didn’t like. The key advantage being that you could inconspicuously add poisons to someone’s food or drink, or merely bring it in contact with their skin. Even today assassins still use poisons, as became evident after the Salisbury attack on Sergei and Yulia Skripal where Novichok nerve agent was in play. If you tried to do something similar using snake venom, you would need to find a means to inject it, since eaten or drinking these toxins would typically just lead to the destruction of the venom toxins by the stomach acid and skin absorption would typically also be unsuccessful. In fact, the lack of danger venoms pose when ingested rather than injected was a point I wanted to prove whilst at high school. In 10th grade I had to give a presentation of neurotoxins (I already was super keen on anything and everything toxic, so I was very motivated and wanted to smash it out of the park). I decided to include a live demonstration into my talk and prepared accordingly. When the day came I started my presentation I started by introducing the many ways neurotoxins can affect the body and moved on to where they come from. This led me to both bacteria which use neurotoxins as poisons, but also to snakes to use them as venoms. Then I explained the difference and pulled out a vial containing a yellow and amber coloured liquid – cobra venom (I was volunteering at a reptile rehabilitation centre at the time and stated that that’s where I got the venom from). I took of the lid from the vial and declared that to prove venoms cannot cause harm when ingested I would drink this cobra venom. Much to the shock of my classmates, but even more so my teacher, I proceeded to drink the whole vial. Once the initial shock subsided, my teacher asked me whether I was sure about what I had just done and what would happen if I had any minor cuts in my mouth or throat? Would the venom still enter my bloodstream? Well, yes – so I had no good answer and just told him that I was pretty sure I had no cuts and it would be fine… Fortunately, whilst I was a stupid teenager, I wasn’t that stupid, and neither were my colleagues at the reptile centre. They would never give me cobra venom and I would never drink it for the above-mentioned reasons. I had just filled some apple juice into that vial, creating the perfect illusion. Nevertheless, it was enough to net me max points for the presentation. I think it was mostly, because my teacher was relieved, I didn’t die and more importantly, that he didn’t have to deal with. ***My old high-school in Munich (Theresien Gymnasium) and the vial of 'venom' I drank in my Biology class*** So, to sum up: I would argue that venoms are more dangerous than poisons in the hands (or actually fangs, stingers, and spines) of animals, whereas the opposite is true for when they are in the hands of humans. Either way, I would stay clear of both. Neither are too pleasant after all…

I denne uge har VW åbnet en butik midt på Strøget i København. Den er ikke særlig stor, og der er kun plads til én bil: den nye ID.3. Her på Ingeniøren og Motorbloggen har vi været rundt om modellen flere gange, og det kan fremstå som lidt af et overkill, hvis vi endnu en gang skal omtale bilen. For hvad er egentlig det nye? Nissan har i årevis solgt en elbil i cirka samme størrelse og pris, og Tesla har for længst vist, hvordan man bygger en fremragende elbil helt fra bunden. Min kollega Christian Rantorp har været på besøg på fabrikken i Zwickau i den tyske delstat Sachsen og set, hvordan produktionen af ID.3 under stor fanfare blev sat i gang med besøg fra blandt andre koncernens topchef, Herbert Diess, og bundeskansler Angela Merkel. Men VW er verdens største bilproducent og har altid haft en markedsandel i Danmark, som er langt større end Nissans eller nogle af de andre elbilproducenters. På trods af dieselskandale så er det uomtvisteligt, at VW har en særlig position på det danske marked. Så nu står de her altså med deres første 100 procent dedikerede elbil, bygget fra bunden på en helt ny fabrik. Lad os få data på plads, for de er også nu officielle for det danske marked: Leveringen starter til sommer med en fra-pris på 279.995 kroner. For det får man 330 km rækkevidde, 126 hk og 0-100 km/t på 11 sekunder. Topmodellen hedder Pro S og har en rækkevidde på 550 km, 77 kWh batteri, 204 hk og 0-100 km/t på 8,5 sekunder. Prisen er her 344.995 kroner. Det er interessante tal, fordi en Nissan Leaf i grundmodellen koster 245.900 kroner og har en rækkevidde på 270 km, mens topmodellen koster 327.000 kroner og har en rækkevidde på 385 km. Hvis man kigger på den billigste Tesla, så er det tilsvarende tal 369.000 kroner og en rækkevidde på 409 km. Her er der dog noget mere smæk for skillingen, da 0-100 km/t klares på 5,6 sekunder, og topfarten er 225 km/t. ##Kedeligt er godt Med en enkelt bil i landet er der ikke mulighed for at prøvekøre den. Men det bliver der forhåbentlig til sommer, hvor leverancen begynder. VW’s pressemedarbejder ville ikke ud med forhåndsbestillingerne eller konkrete salgsaftaler, men han kunne afsløre, at hvis de alle sammen gik igennem, så vil ID.3 opnå en væsentlig markedsandel inden for elbiler i Danmark. Hvordan var den så at kigge på i butikken på Strøget? Rigtig kedelig – og det skal forstås positivt. Der var ingen spektakulære detaljer eller dyre løsninger. Det var en bil indrettet med det, man kan forvente, at en bil har i dag. Her er de mest almindelige elektroniske hjælpemidler som parkeringssensorer, adaptiv fartpilot, klimaanlæg og nøglefri adgang. Førerpladsen var indrettet fornuftigt, bagagerummet tilpas stort, og der var mulighed for anhængertræk. Det eneste sted, hvor jeg synes, ID.3 skuffer, er bagsædet. Gulvet ligger så højt, at en voksen person ikke får megen støtte på underlåret, hvilket er trættende i længden. Da en kollega bad mig om at sætte mig ind, så vi nu sad tre mand på bagsædet, viste det tydeligt, at det primært var lavet til børn – vi sad meeeeget tæt. ##Kort eller lang opladning? Spørgsmålet om opladning bliver nok også noget, som VW skal besvare en del gange, når de første kunder kommer ind i butikken. Billigste model (kaldet Pure) kan oplade 45 kWh-batteriet med 50 kW DC og 7,4 kW AC. Man skal op i Pro-modellen med 58 kWh batteri for at få mulighed for 100 kW DC-opladning. Mon det så bliver et problem? Tja, hvis du har hjemmeoplader og sjældent kører langt, så tror jeg, at de fleste vil kunne klare sig fint med 50 kW, når der endelig skal tankes på farten. Men hvis du lægger an til at køre mange, lange ture, hvor der helt sikkert skal fyldes ekstra på batteriet, så er det surt at skulle stå og vente en time, hvis det kunne gøres på det halve. ##Ingen revolution – og prisen er for høj Bliver ID.3 så den elbil, der stormer ind på det danske marked og giver os 'norske' tilstande? Det korte svar er nej. Uden at have prøvekørt modellen tror jeg på ingen måde, at den mangler noget i forhold til anvendelighed. Jo-jo, selvfølgelig skal vi vænne os til de nye udfordringer, elbiler giver, men som bil i dagligdagen er ID.3’eren sikkert glimrende. Men den er for dyr. Med en startpris på tæt på 300.000 kroner vil kunderne ikke vælte ind i butikken. Der vil helt klart være klimabekymrede kunder og alle dem, som ved, at en elbil er billigere i længden og sjovere at køre i. Men ID.3 giver simpelthen ikke nok værdi i forhold til, hvad man kan købe en traditionel benzinbil til. For eksempel står en helt ny Ford Focus til under 200.000 kroner, og en stationcar kan fås for 234.000 kroner. Hvis jeg var en børnefamilie med et begrænset budget, så ville jeg kigge den vej. Derfor skal prisen ned, og jeg mener, at VW skyder sig i foden ved ikke at tage tabet allerede nu. Hvis de i stedet for 300.000 kroner satte ID.3 50-75.000 kroner lavere, så er jeg sikker på, at de ville sætte sig tungt på markedet. Det ville være ualmindelig svært at argumentere for en benzinbil i samme størrelse, hvis startprisen for ID.3 var 200.000 kroner. Samme argument gælder for øvrigt også for Nissan Leaf. Det er på ingen måde en dårlig bil, men prisen er stadig for høj. I salgsmaterialerne skriver VW at »Efter Boblen og Golf starter ID.3 et nyt stort kapitel med fokus på elektrisk mobilitet«. Det er gode tanker, men nok også at tage munden lidt for fuld. Håbet om, at ID.3 bliver den nye 'folkevogn', blafrer stadig i vinden – jeg tror, at der skal mere til. Her kommer lidt billeder fra butikken på Strøget i København:

For snart mange år siden ventede jeg på en veninde, vi skulle i Klaptræet og se en god film og da vejret ikke var det bedste søgte jeg tilflugt på biblioteket modsat. Uden lånerkort, jeg var udenbys, søgte jeg mod 19.6x og stod pludselig ansigt til tre store bind med en "Rapport om det Papirløse Samfund". Det har jeg grinet af jævnligt lige siden og samtidig ærgret mig lidt over ikke at have købt aktier i den finske papirindustri mens tid var. Siden da har der været talrige læserbreve, kronikker, artikler, rapporter og andet papir der har plæderet for at landet skulle løses fra denne eller hin plage, fra lus og teenagegraviditeter over kulkraftværker til biler og kræft, uden at noget af det er blevet til noget. Men en ting er vi løst fra: Overordnet planlægning. Ikke at jeg med bestemthed kan sige at vi nogensinde har haft det, men nu har vi det ihvertfald ikke (mere.) Bagsidens omslag fra i Fredags handler om det manglende overblik, eller måske ligefrem producerede underblik der omgærder [Lynetteholmen og omegn](https://ing.dk/artikel/hovedstadsprojekt-udloser-dominoeffekt-80-milliarder-231358). Men i virkeligheden er det meget simpelt. Hovedstaden vil blive oversvømmet af stormflod oftere og oftere, på grund af CO2-forureningens drivhusgasvirkning. Hovedstaden er også fyldt med fredede bygninger, regeringsorganer og dermed politikere og derfor skal Hovedstaden beskyttes imod fremtidigt højvande. Kigger man på et kort er det en dyr lorteopgave, som ville være meget nemmere hvis bare Amager var lidt større i begge ender. Det er ikke nogen ny ide, der stod engang et jetfly og larmede på Saltholm for at finde ud af om det ville holde Københavnerne vågne at lave den om til en lufthavn og på gamle kort er Amager meget sværere at finde. På dette sted ville statsmænd have slået ud med armen og talt om store visioner for fremtiden osv, men det er gået lidt af mode her i Landet. Skjern Å, Lammefjorden og heden og alt det der. I stedet begynder fedtspillet. Det første problem er at Trekroner er fredet og har en eller anden respektafstand der skal overholdes: Jeg er sikker på at nogen har skrevet noget tekst som forklarer hvorledes dette cirkelsnit tilfører en eller anden folkesundhedsforbedrende herlighedsværdi, men skal vi ikke bare være ærlige: De prøver bare at kaste sagen over papirmøllen hvor gærdet er lavest, ved at køre i en store cirkel udenom Trekronerfortet og Kuturarvstyrelsen. Trekronerfortet, som stod gabende tomt fra anden verdenskrig til engang i firserne og blev til sidst overdraget for den symbolske pris af 3,00 kr til Statens Bygningsfredningsfond, derfra til Kulturavstyrelsen som vist nok ikke engang får vedligeholdet af Kommandørboligen betalt af den husleje et eller andet "eventfirma" betaler for stort set have monopol på stedet[1]. Jeg er sikker på at Trekroner ville blive meget mere kulturhistorisk relevant, hvis det blev gjort landfast med den nye ø, men den slags visioner vil medføre alt for meget papirarbejde, så hellere udstille projektets indbyggede impotens og konfliktskyhed med et stort hult cirkelslag. Det næste fedtspil er at ingen har kønskirtler nok til at indrømme at det vil koste adskellige hundrede milliarder at højvandssikre Hovedstaden. I stedet lader vi som om der er en masse jord der skal deponeres, at det giver økonomisk og trafikal mening at slæbe den ind igennem bymidten. Men det er ikke nok til at fylde hullet, derfor er man også nødt til at opfinde 35.000 arbejdspladser og boliger til ligeså mange igen, således at deres bidrag til kommuneskatten får regnearket til at vise nul. Sjovt nok ser jeg ingen steder hvor alle de læger, præster, kordegne, tandlæger, fodterapeuter, pædagoger og skolelærere der skal betjene de 35000 nye beboere er omtalt, er det ellers ikke det Kommuneskatten går til ? De skal selvfølgelig også have steder at arbejde, der skal bygges kirker, folkeskoler, sundhedshuse, børnehaver og legepladser[2] Hvis man skal fylde Københavns mindst tilgængelige kvadrant med indbyggere og pendlere, skal der laves nogle trafikale forbindelser. Det er her Andreas stak skovlen ind med artiklen jeg linkede til ovenfor. Indtil videre er der en Metro og noget så gammeldags som en Motorvej på tegnebrædtet, detaljer som cykelbroer og den slags er man slet ikke nået ned til endnu. Nåe ja, så er der der med at det meste af Københavns spildevand ender på Lynetten, så den skal flyttes til nogle andre nye øer som Hvidovre drømmer om at fylde med regnearksbalancerende pendlere og beboere. I en anden artikel har Andreas talt med alle mulige kloge hoveder, der alle klager over [den manglende "master-plan"](https://ing.dk/artikel/troen-pa-store-gevinst-231356). Ja MON ellers ikke, velkommen til Det Planløse Samfund. Selv med Lynetteholmen og det tilhørende sluseanlæg, vi slet ikke har hørt om endnu, er vi nemlig ikke færdige med kystsikringen: Der skal også sættes en prop i Sydhavnen og når vi har gjort det, skal vi til at tænke på nogle store pumpeværker der kan holde grundvandet i ave indenfor digerne. Men behøver ikke bruge mange minutter med [Miljøministeriets glimrende MiljøGIS](http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner) for at se at Lynetteholmen ikke kommer til at gøre den store forskel hvis vandstanden stiger en meter, hvilket er i underkanten af den videnskabelige prognose for de næste firs år, af hvilke det vil tage de første halvtres at bygge Lynetteholmen færdig. Jeg håber at Andreas' næste artikel perspektiverer denne store langsigtede "plan" ved at snakke med en historiker om Københavns Befæstning og Vestvolden, med fokus på deres militære betydning. Den master-plan jeg personligt savner, har arbejdstitlen *"Danmark med 2 meter mere vand med 1 meter høje bølger."* for det er rundt regnet hvad vores Oldebørn har at se frem til. Det er nogenlunde således ud for København: En indlysende løsning er Det Københavnløse Samfund. *phk* [1] En overgang var spejderne på tale til at overtage stedet, men det blev opgivet da man frygtede at "kursisterne" ville falde i vandet efter undervisningen. [2] Ovenpå den forurenede jord ?!

*’Hvis vi ødelægger trygheden i samfundet, ødelægger vi friheden i samfundet. Uden tryghed, ingen frihed.’ ’…Jeg vil vove den påstand, at overvågning ikke tager frihed, men giver frihed.'* Opsummeret; *’Frihed er lig med tryghed. Overvågning giver tryghed. Ergo er overvågning lig med frihed’* Sådan argumenterer justitsminister **Nick Hækkerup** i mere eller mindre elegant Erasmus Montanus-stil fra Folketingets talerstol og i efterfølgende interviews for regeringens seneste vedtagelse om øget digital overvågning i indsatsen mod kriminalitet og terror. Tiltaget kaldes **Tryghedspakken**. Og både argumentationen og tiltaget forudsætter, at folk til en vis grad er utrygge. Det kan den seneste tryghedsundersøgelse fra Politiet i 2018 dog ikke bekræfte. Trygheden er på et uændret højt niveau. *Men hvad er ‘tryghed’ for en størrelse?* Sidste gang behandlede vi augmentering og erstatning af mennesket ved hjælp af kunstig intelligens (KI), læs [Ma(nd)skinen 1.0](https://ing.dk/blog/mandskinen-10-230899), og jeg kunne præsentere en række positive og fordrende eksempler på hvordan KI anvendes også herhjemme til at gøre menneskelivet lettere og bedre. Men jeg varslede også, at der findes mere delikate og etisk tvivlsomme eksempler derude. Og herhjemme.  **Vi skal nu over de næste tre blogposts dykke ned i et par af disse eksempler og det med et særligt fokus på de højst aktuelle tiltag henimod mere digital overvågning. Denne første post sætter rammen, trækker problemstillingerne op, og giver forsmag på et par af mine pointer.** ##Når overvågning ændrer infrastrukturer - også i menneskesindet Jeg vil som altid tage udgangspunkt i psykologien som grundlag for at prøve at forstå, hvad der sker i os mennesker, når vi “trues” med at blive overvåget - og når vi rent faktisk bliver det. Uanset risikerer det at omkalfatre os, vores relationer til hinanden og vores færden i samfundet på ret fundamentale niveauer. ’Infrastrukturniveauer’ kan man kalde dem. Jeg vil vove at påstå, at det som oftest er en radikal indgriben i folks liv, når stater og virksomheder gør brug af overvågning, der ved hjælp af kunstig intelligens-software muliggør ansigtsgenkendelse, nummerpladeafkodning, sammenkørsel og mønstergenkendelse af og i data på tværs af registre og lignende krumspring. **Med de kommende blogposts’ gennemgang af den digitale, intelligente overvågnings effekt på os mennesker, vurderer jeg, at der vil ske forandringer i måderne, hvorpå vi henholdsvis 1. Begiver os rundt i verden; 2. Hvordan vi er sammen med hinanden; og 3. Hvordan vi betragter os selv.**  ##Forandringer sker på flere infrastrukturelle niveauer Jeg ser det som forandringer på tre infrastrukturelle niveauer: *1. Mennesket-i-verden* For det første vil der ske en lang række konkrete fysiske forandringer af de omgivelser som vi bevæger os rundt i, og vores muligheder for og måder at relatere os til dem. Opsætning af overvågningsudstyr på gader og bygninger, toiletter, biblioteker, offentlige pladser etc. vil bevirke, at vi vil ændre vores fysiske færden. Det samme vil gælde for vores færden i det virtuelle rum, hvis vi også oplever at blive overvåget derinde. Vores online-adfærd ser vi allerede kraftigt præget af målrettede reklamer og lignende. Med tiden vil vi udvide vores selv-overvågning til også at gælde vores online-færden, hvilket vi allerede ser i regimer, hvor al internettrafik monitoreres, og hvor ytringsfrihed ikke er en selvfølge. *2. Mennesker-i-relation* Derudover vil der ske forandringer i måderne, vi er sammen som mennesker på og hvordan vi relaterer os til hinanden. Forestil dig for eksempel hvordan du ville agere i sociale sammenhænge - måske endda blot sammen med dine venner eller familie - hvis du og de vidste, at ‘nogle’ kiggede eller lyttede med via overvågningsudstyr (og -software). Jeres adfærd, holdninger og kropslige tilstand ville alt sammen blive vurderet og være udslagsgivende for, om I skulle tildeles eller fratages ‘point’ efter jeres indsats som produktive samfundsborgere og jeres sundhedsmæssige tilstand. I ville vurdere, dømme og korrigere jer selv og hinanden, hvis jeres individuelle status og point afhang deraf. Det lyder som noget, der kun burde være lovligt i en fiktiv verden, men det er desværre ikke tilfældet. Vi kender til det fra lande såsom **Nordkorea**, **Kina** og i et historisk perspektiv, det gamle **Østtyskland**. Alle steder som ikke respekterer folks ret til - og behov for - privatliv og selvværdsfølelse samt forening i mindre fællesskaber hvilende på loyalitet og autonomi.  Men det behøver ikke stå så grelt til førend alarmen skal lyde. Vi skal allerede nu i **Danmark** have en skærpet opmærksomhed på, hvordan digital, intelligent overvågning påvirker måden, hvorpå vi er sammen; vores fysiske og mentale nærvær eller snarere fravær; vores ærlighed/uærlighed; vores tillid/mistillid.  *3. Mennesket-i-sig-selv* Og sidst men måske mest foruroligende er der de forandringer, der antageligt vil ske i vores psyke. Det drejer sig om potentielle risici for forstyrrelse af vores ellers sunde følelsesliv, der hjælper os med at afkode vore grundlæggende behov, der skal opfyldes for at vi kan overleve såvel fysisk som mentalt. Det drejer sig om vores medfødte overlevelsesinstinkt. Og så drejer det sig om vores evne til rationel tænkning og læring ud fra begreber og forståelse af sammenhænge. Og sidste ende om vores følelsesbårne, kognitive og erfaringsmæssige selvopfattelse og forståelse af andre mennesker og oververdenen. Det skal vi mere omkring, så hæng i. Altså; jeg foreslår, at der vil ske forandringer på disse tre distinkte men gensidigt afhængige niveauer. Vi skal over de næste blogposts dykke ned i eksempler, hvor disse forandringer på tre distinkte men gensidigt afhængige niveauer, bliver tydelige. Og det vil alt sammen omhandle den form for intelligent teknologi der muliggør digital, intelligent overvågning af folks adfærd, tanker og krop. **Én af konsekvenserne vurderer jeg er, at vi ender med at overvåge os selv ved at kontrollere og korrigere vores adfærd, tanker og krop. En sådan indgriben har konsekvenser for vores oplevelse af at være frie og trygge - både som individer og som samfund.** Hvis vi skal tage stilling til justitsministerens logik bag ovenstående argumentationskæde, så må vi forstå, hvad der driver ham - og os mennesker - og starte med begyndelsen; vores **overlevelsesinstinkt**. Det vender vi tilbage til i starten af næste blogpost, hvor vi skal se på begrebet angst. *Men lad mig nu gerne høre jeres umiddelbare tanker om overvågning; Hvor går jeres grænse? Og hvad forudser I der vil ske, hvis I for eksempel vidste, at jeres tanker kunne spores online, eller at informationer om jeres krops sundshedstilstand var i udbud?* *Vi skrives ved. Vh JAG*

Langt det meste af lovgivningen omkring patenter går på, hvordan de skal skrives og sidenhen vurderes. Patenter er noget man kan få for opfindelser, men pudsigt nok defineres det aldrig i den europæiske patentlov, hvad en opfindelse er. I stedet bliver det afgrænset af nogle krav opfindelsen skal opfylde (der er en liste lige et par linjer længere nede) samt angivelser af, hvad der ikke er opfindelser. Derfor er et lille – men meget vigtigt hjørne af patentviden – hvad man ikke kan patentere. Der er nemlig nogle ting, som slet og ret er udelukket. ### Det der kan patenteres Vi begynder lige bagfra. Hvis vi lige nu ser bort fra formaliteterne om, hvordan et patent skal skrives, er kravene til, hvad man kan patentere de fem punkter herunder (som sædvanligt med udgangspunkt i den europæiske patentlov, som er den jeg ved mest om. De overordnede krav på listen er mestendels ens for hele verden, men der er nationale forskellige på, hvad man kan og ikke kan patentere). * Det skal være en opfindelse [indenfor et teknologisk felt](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar52.html) * Det skal være [nyt](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar54.html) * Det skal være [opfindsomt](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar56.html) * Det skal være [industrielt anvendeligt](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar57.html) Det er effektivt de ting, jeg bruger langt det meste af min arbejdstid på. Fra mekaniksiden er det som regel forholdsvist overskueligt at se, om noget er nyt – enten er det nyt eller også findes det allerede. Hvorvidt det er opfindsomt – eller som vi kalder det: om det har opfindelseshøjde – er straks sværere. Der er i det europæiske patentsystem meget specifikke regler for, hvordan man sammenligner den nye ide med det allerede kendte og vurderer, om det er oplagt for en fagmand, der ikke allerede har set løsningen, at nå frem til det samme. Men det er et stort nok område, til at vi gemmer det til en anden god gang. ###Udelukket eller bare ikke opfindelser? Nå, det var det med, hvad man ikke kan patentere, vi kom fra. Der er så at sige to store kategorier som er udelukket. Der er de ting, som den europæiske myndighed [ikke betragter som opfindelser](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar52.html), og så er der de ting, som myndigheden simpelthen[ ikke mener, at man bør kunne patentere](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar53.html), fordi det ville være uforsvarligt uanset om det er opfindelser eller ej (blandt andet behandlingsformer, plantearter eller uetiske ting). Selvom det er et af de mindre områder, bliver det alligevel en lang og ret teoretisk smøre (og helt uden sjove patentbilleder, fordi det jo netop er ting, som folk ikke får patent på). Så nu tager vi den første del – altså ting der ikke betragtes som opfindelser – og så kan vi komme ind på det, der betragtes som uetiske at patentere næste gang. ###Opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder Det er ikke fordi opdagelser og matematiske teorier ikke er opfindsomme eller brugbare. Tvært imod kan de ligge til grund for så meget, at det ville forhindre udviklingen, hvis man kunne patentere det. Det er derfor udelukket, for at undgå at nogen kan få en al for bred beskyttelse og forhindre andre i at arbejde videre indenfor feltet. Du kan for eksempel ikke tage patent på sammenfiltrede kvantetilstande (engelsk: entangled states) generelt, men du ville godt kunne tage patent på en specifik maskine, der formår at skabe to fotoner, der er entangled. ###Æstetiske kreationer Lidt simpelt sagt skal det man tager patent på kunne gøre noget ”teknisk” i sig selv. (Vi kan godt tale om, at kunst kan vække en følelse i tilskueren, men med mindre man kan sikre sig, at det er den samme følelse hos alle og påvise hvordan den påvirker dem, går den ikke). En af grundene til at denne slags opfindelse er ekskluderet er også, at de får beskyttelse på anden vis – for eksempel igennem ophavsret, designbeskyttelse eller varemærker. De emner, ved jeg ikke selv så meget om (endnu), men måske jeg kan få en kollega til at lære mig om dem, så jeg kan sige et par ord om det en anden gang. Hvis det ville det have interesse? Det bør dog nævnes, at man godt kan patentere teknologien, der gør en æstetisk kreation mulig. For eksempel kan man ikke patentere et billede – altså indholdet af et maleri – men man kan godt beskytte den type lærred, maling, pensler eller spraydåser der tillader en at male på netop den måde. ###Præsentation af information Du kan godt beskytte en skærm, men ikke layoutet på den. På en måde kan man jo sige, at hvordan noget præsenteres også handler om æstetik. Derudover er det et område, hvor det er utroligt svært at påpege den teknologiske effekt. Argumenter så som, at det er hurtigere eller nemmere for en bruger at orientere sig om informationen, holder sjældent, for det er jo et spørgsmål om præferencer. Vi kender vist alle sammen alt for godt, at de har flyttet rundt på, hvor tingene står i supermarkedet, eller at en opdatering har ændret layoutet af det program vi bruger. Selvom det måske er smartere på papiret, passede det gamle lige ind i ens systemer og rutiner, så der er ikke noget vundet for en selv. Ligesom med alle de andre punkter, kan det godt være lidt spidsfindigt, fordi det kommer an på om, der er en teknologisk effekt ved at præsentere informationen på en bestemt måde, og som man ellers ikke kunne opnå. I retningslinjerne for hvordan europæiske patenter vurderes af Den Europæiske Patentmyndighed (European Patent Office - EPO) beskrives det vist, som at det kan være tilladt, hvis det faciliterer en fortløbende maskine-menneske-interaktion, som ellers ikke havde været mulig. Et eksempel på præsentation af information, som det har været tilladt at få patentbeskyttelse for, er Apples patent på [swipe to unlock](https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/038008079/publication/EP2128782A1?q=EP%202128782%20B1) som opnår, at man ikke kommer til at låse skærmen op ved et uheld. Her er det kun en specifik region, som man kan swipe i for at låse op (den der lille stribe, hvor en klods flyttes), imens resten ikke reagerer. Det handler altså ikke om, hvor på skærmen denne region er, eller præcis hvordan den ser ud men om, at man kun kan aktivere i et bestemt område, og at man tydeliggør det for brugeren, hvor det er og om de er i gang med at gøre det. Den måde informationen er præsenteret på tillader brugeren at interagere med telefonen på en måde de ellers ikke kunne. ###Regler, metoder til at udføre mentale udledninger, spilleregler, forretningsmodeller og programmer til computere Det er en længere smøre, men det cirkler alt sammen om det samme. Man kan ikke patentere tankevirksomhed og handlemønstre. Det giver måske lidt sig selv, at det ikke ville være rimeligt at stoppe folk fra at måtte tænke på en bestemt måde, når de laver deres virksomhed. Derudover ville det også være nærmest umuligt at håndhæve, for hvordan skulle man bevise, at ens konkurrent fik den gode ide ved at følge det tankemønster, man havde patenteret, og ikke et andet? [>>media:143889|Der er ikke noget tankepoliti her. Man kan ikke patentere den smarteste måde at løse en svær sudoku - eller for den sags skyld reglerne til sudokuen.] Man kan dog godt patentere nogle af delene integreret i teknologi. Det er derfor, det kan lade sig gøre at tage ”software-patenter”. Men det sættes i gåseøjne, fordi det netop ikke kan gå på software alene og heller ikke bare på ”at være på en computer”. Det er et større område, så det vi skal nok tage et helt indlæg om i tredje del af ”hvad man ikke kan patentere”-serien, så vi kan komme lidt mere ned i detaljerne blandt andet om forskellen på hvad man kan og ikke kan beskytte i Europa og i USA. Det var de ting, der ikke betragtes som opfindelser. Det der er udelukket på grund af etiske overvejelser om patenter, tager vi i anden del af gennemgangen af, hvad man ikke kan patentere. Er der nogen af de her ting, I synes man burde kunne patentere? #Bonusindlæg - CRISPR# Næste indlæg kommer allerede i næste uge, for CRISPR er ikke bare et stort emne indenfor molekylærbiologien, det er også noget, der har strakt sig ind i patentverdenen, og i løbet af denne uge er en vigtig afgørelse ved at blive truffet af EPO i forhold til det oprindelige CRISPR patent. Da jeg er fysiker, ved jeg desværre ikke så meget om hvordan CRISPR virker og er nok ikke den bedste til at fortælle om det – men så er det heldigt, at min gode patentkollega Simon (MSc Human Biology, Ph.d. Immunologi fra Københavns Universitet), har styr på den slags! Så på tirsdag låner han bloggen, og fortæller om den afgørelse hele patentverdenen lige nu venter i spænding på.