Kina har som klar målsætning at begynde at reducere CO2-udledningen inden 2030 og at blive CO2-neutral inden 2060. Elsektoren spiller en central rolle i omlægningen, både fordi en stor del af produktionen sker på kulfyrede anlæg og fordi elektricitet skal erstatter forbruget af kul og olie i industri, transport og bygningssektorene. Derfor kan det være interessant at se nærmere på hvor langt Kina er med omlægningen her i begyndelsen af 2023. Lad os starte med a-kraft. Tre nye anlæg i drift i 2022 I 2022 idriftsatte Kina tre nye a-kraft enheder og fortsætter dermed den stabile udbygning med a-kraft. Ved udgangen af 2021 var 53 enheder i drift med en samlet kapacitet på godt 53 GW, og de tre nye enheder bringer den samlede kapacitet op på 55,8 GW. De seneste officielle tal for elproduktionen er fra 2021. Her viser tallene, at elproduktionen fra a-kraft dækkede 5 procent af det samlede elforbrug, samme andel som i 2019 og 2020. Udviklingen af a-kraft i Kina er vist i nedenstående figur. Udbygningen tog fat efter en pause i 2011 og 2012 efter ulykken på Fukushima, hvor alle eksisterende og planlagte anlægsplaceringer var igennem et sikkerhedstjek. Resultatet af gennemgangen blev, at alle placeringer langs kysten kunne fortsætte, mens de planlagte placeringer inde i landet blev stoppet. Forbuddet mod indenlandske placeringer gælder fortsat, og er især begrundet i risikoen for jordskælv og risikoen for forurening af de kinesiske floder. Illustration: Kaare Sandholt Stort spænd i forventningerne til udbygningen i fremtiden På kort sigt vil udbygningen med a-kraft i Kina fortsætte med samme eller øget takt. I 2022 blev ti nye reaktorer med en samlet kapacitet på 12,3 GW godkendt med forventet idriftsættelse før 2030. I forvejen er omkring 11 GW under opførelse. Den 14. femårsplan har en målsætning om 70 GW installeret kapacitet med udgangen af 2025, et mål som synes inden for rækkevidde. På længere sigt er det mere usikkert, hvor meget kapacitet, der vil blive etableret. Den nuværende strategi med kystnære placeringer betyder, at reaktorerne er placeret på et relativt lille antal pladser, hvor hver enkelt placering kan have helt op til seks reaktorer. Opretholdes forbuddet mod indenlands placeringer, vil den maksimale kapacitet på de kystnære placeringer være omkring 110-120 GW. Ophæves forbuddet er der flere muligheder, men skønnene er forskellige i de forskellige studier. Det kinesiske Energy Research Institute under NDRC forventer at forbuddet fastholdes og fastholder niveauet på 110 GW frem til 2060 og en andel på 5% af Kinas samlede elproduktion. IEA angiver i World Energy Outlook 2022 et spænd mellem 177-212 GW i 2050, afhængigt at scenario, svarende til en 8-12% af elproduktionen. Udviklingen af a-kraft i Kina er resultatet af en målrettet indsats med store statsejede selskaber, garanteret mindstepris på elektricitet fra a-kraftværkerne, prioriteret elproduktion, og gode finansieringsmuligheder. Det har været en klar strategi at udvikle egen teknologi, hvilket er lykkedes med fremkomsten af Hualong 1 reaktoren. Fire af de reaktorer, der blev godkendt i 2022 er af typen Hualong 1. Som i andre lande har Kina ikke løst affaldsproblemet fra a-kraftanlæggene. Hovedparten af affaldet deponeres midlertidigt på anlæggene, og der er ukonkrete planer om etablering af et affaldsdepot i Gansu provinsen med idriftsættelse i 2041. Relevante kilder Oversigt over Kinas bestand af reaktorer ved udgangen af 2021 Podcasts om Kinas a-kraft med tilhørende rapport IEAs seneste rapport om a-kraft (værd at downloade hele rapporten)

Illustration: Adobe stockphoto Med et sundhedsvæsen, der er presset på ressourcerne, spiller innovation en altafgørende rolle for at sikre den bedste behandling af patienterne og optimere arbejdsprocesserne. Derfor skal digitalisering og teknologiske løsninger bringes endnu mere i spil i hverdagen på hospitalerne ved fx at optimere processer og hjælpe med at prioritere de patienter, der skal behandles først. Blandt forskere og sundhedspersonale er der stor interesse for de innovative løsninger og en af dem, kunstig intelligens (Artificial Intelligence), anvendes allerede på forskellig vis i sundhedsvæsenet. AI har et enormt potentiale for at revolutionere sundhedsindustrien og Region Hovedstaden har implementeret kunstig intelligens til at understøtte regionens brystkræftscreening. Et andet eksempel på anvendelsen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet er projektet FLORENCE, udviklet i Region Sjælland, der netop har modtaget støtte af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. Projektets ambition er at forbedre behandlingen af patienter med tarmkræft. I dag oplever minimum én ud af fire patienter komplikationer efter tarmkræft-kirurgi, som medfører genindlæggelse, varige mén og i nogle tilfælde død. I projektet arbejder danske, svenske og norske samarbejdspartnere med professor Ismail Gögenur fra Center for Surgical Science på Sjællands Universitetshospital i front, sammen om at forbedre diagnose, prognose og behandling af patienter med tarmkræft gennem AI og federeret læring. Projektet udvikler et tool, der ved hjælp af en AI-algoritme giver lægerne et bedre beslutningsgrundlag for behandling af patienter med tarmkræft. FLORENCE projektet anvender OMOP Common Data modellen, som er en førende tilgang til at skabe datainfrastrukturer, der fremmer anvendelsen af personlig medicin i sundhedsvæsenet (dvs. skræddersyet behandling af den enkelte patient). Via det, som kaldes federeret læring, vil projektet som noget helt nyt på globalt plan, koble AI-modellen direkte til klinikken på hospitalet. Projektet vil på længere sigt være med til at skabe en international best practice for implementering af registerdatabaserede AI-modeller i klinisk praksis. Udfordringer ved ny teknologi Der er altså store muligheder for at anvende AI i sundhedsvæsenet. Men som med al anden teknologi er der også udfordringer. I forhold til artificial intelligence er en udfordring den mængde af data, der er til rådighed til at træne algoritmen. Det løses i FLORENCE projektet ved at anvende danske og norske patientdata fra kræftregistrene i de pågældende lande. Gennem federeret læring trænes algoritmen uden at udveksle data mellem de to lande. En anden udfordring er tillid. Anvendelsen af nye teknologiske løsninger i mødet med patienten kræver tilpasning og tillid. Når lægen får et nyt digitalt tool i hænderne, som fx et AI-værktøj som beslutningsstøtte, skal hun have tillid til, at teknologien holder og giver hende den korrekte information. På samme måde skal patienten have tillid til anvendelsen af artificial intelligence i behandlingen. Fra patientens perspektiv kan der være overvejelser om sikring af patientdata, hvordan sundhedsdata anvendes til udvikling af AI og hvorvidt behandlingen af den enkelte patient bliver mere præcis ved at anvende AI. Der er lavet kvalitative undersøgelser af dette på globalt plan, men der mangler flere undersøgelser til at belyse de danske patienters holdning til dette. Anvendelsen af nye teknologier stiller også krav til kompetencerne hos sundhedspersonalet. Når der i større grad end tidligere implementeres teknologiske løsninger i sundhedsbehandlinger, lige fra AI til de mere lavpraktiske virtuelle konsultationer, kræver det, at sundhedspersonalet får indsigt i, hvordan teknologiske løsninger som fx AI anvendes på hospitalet, fordi det kræver en højere grad af digital forståelse. Dette aspekt bør derfor tænkes ind fra start af som en del af sundhedspersonalets uddannelse. Hvis vi vender tilbage til det overordnede spørgsmål: Kan kunstig intelligens hjælpe et presset sundhedsvæsen? – Er svaret ja. Og vi er allerede godt i gang! Men det kræver kontinuerligt fokus på udvikling og innovation gennem forskning på området og uddannelse af sundhedspersonale, så kompetencerne følger med den teknologiske udvikling.

Med lovforslaget, der skal afskaffe Store Bededag som helligdag, griber regeringen ind i hele grundlaget for det danske arbejdsmarked siden Septemberforliget i 1899. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes som udgangspunkt altid gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, og kun hvis parterne absolut ikke på nogen måde kan få enderne til at nå sammen, gribes der ind i fastsættelsen af vilkår med lovgivning. Det helt usædvanlige ved den aktuelle situation er, at der intet påtrængende er i situationen. Regeringen ønsker at finansiere politiske målsætninger ved at øge arbejdsudbuddet, hvilket er helt sædvanligt. Det usædvanlige er, at det ikke sker ved hjælp af sædvanlige politiske redskaber, men i stedet ved at et arbejdsvilkår, der hører under område for forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, ændres. Regeringens indgreb vil altså være klokkeklart over stregen og langt mere vidtrækkende end nødvendigt, når der er talrige andre veje til at skaffe den nødvendige finansiering. Hele den danske model og den relative ro på arbejdsmarkedet, der har eksisteret siden 1899 sættes på spil, og vi opfordrer derfor regeringen til at trække lovforslaget tilbage og indgå forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, hvis man vil gennemføre (arbejdsmarkeds)politiske indgreb, der udvider arbejdsudbuddet. Det er samtidig en uhyre vigtig pointe, at tendensen på det danske arbejdsmarked går i retning af øget frihed og fleksibilitet for medarbejderne, hvilket blandt andet ses i form af etablering af fritvalgslønkontoen, fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse og 4-dages arbejdsuger på dagsordenen. En afskaffelse af St. Bededag vil føre til en ærgerlig forringelse af fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, hvor lønmodtagerne får dårligere mulighed for at holde fri, og problemer med stress og mistrivsel kan frygtes at blive yderligere forstærket. Vi har altså brug for stadigt mere frihed og fleksibilitet på arbejdsmarkedet, ikke mindre. Og jeg har i øvrigt en stor tiltro til, at teknologien også kan hjælpe os til at arbejde mindre. Regeringen bør genfinde respekten og forståelsen for den danske model, der har tjent Danmark og dansk økonomi rigtigt godt i mere end 100 år. Det er slet og ret hovedrystende, at man ønsker at diktere indholdet i overenskomster og helt ned på individuelle aftaler. Oveni er det politisk spin, når man kobler nødvendigheden af indgrebet sammen med ønsket om at øge forsvarsudgifterne. De fleste anerkender nok behovet for mere sikkerhed, men at snige et angreb på den danske model ind under dække af krigen i Ukraine er uskønt. Hvis regeringen går hele vejen, vurderer vi faktisk ikke, at det vil ændre stort for flertallet af IDA’s medlemmer. Mange uden ’højeste arbejdstid’ vil helt givet vælge fortsat at holde fri, men vores offentligt ansatte medlemmer vil typisk ikke have muligheden. De fortjener bedre end den her fremgangsmåde.

Bleer er på mange måder et fantastisk eksempel på teknologisk udvikling. Det er udstyr, der igennem alle tider har været relevant, derfor reflekterer udviklingen inden for bleteknologi på mange måder samfundet udvikling fra forståelsen af, hvad der er sundhedsrelevant, til materialeudvikling og væskedynamik. Bleer historisk set Det er ikke til at sige, hvornår den første ble blev til, og det kommer også an på, hvordan man definerer, hvad en ble er. Verden over er der dog blevet brugt forskellige løsninger, så som store balde viklet om måsen på børn, eller skind fyldt med mos, der kan suge. Sidenhen har man brugt stofbleer, der kunne vikles om barnet og fæstnes med knuder, en sikkerhedsnål eller som blev holdt på plads med et par ydre bukser. Stofbleerne kunne så vaskes, når de var blevet tilsølede. Maria Allen var den første, der begyndte på masseproduktion af stofbleer, hvilket skete i 1887. Illustration: PublicDomainPictures via Pixabay Anden verdenskrig og kvindernes indryk på arbejdsmarkedet ændrede mange ting – også bleer. To ny industrier dukkede op: den ene var ble-vaskeservice, hvor de beskidte bleer blev hentet, og man fik renvaskede stofbleer leveret, så vaskeprocessen blev centraliseret i stedet for at hver husstand selv skulle stå for blevasken, når nu mødrene var hjemme meget mindre af dagen. Den anden løsning blev engangsbleen – noget der til at begynde med var en luksusvare, som mest blev brugt ved særlige lejligheder, men som nu om stunder er den vante løsning for de fleste. Introduktionen af den moderne engangsble Engangsbleer blev udviklet sideløbende af Sverige af Paulistróm og i USA af Marion Donovan. Paulistórm fandt på en løsning, der involverede at bruge cellulosefibre holdt på plads af gummibukser, fordi bomuld var blevet mindre tilgængeligt under krigen. Donovans løsning var at fæstne plastik på bagsiden af det absorberende materiale for at undgå læk. Den første prototype lavede hun hjemme ved at sy et badeforhæng om, så det skabte en blødere yderside en de helt tætlukkende gummibukser. I badeforhængsbleen lavede hun så en lomme med plads til at montere et sugende indlæg. Hun videreudviklede på ideen og fik udstedt patent på den bleform i 1951. Figurerne fra patentet US2556800 Diaper wrap, der illustrere en af de tidligste formere for engangsbleer. Opfindelsen går på et overtræk til en ble (Fig. 1) som er lavet til at folde rundt om en sugende indsats (den stiplede firkant i midten af Fig. 3) og med mulighed for forstærkning i hjørnerne (se Fig. 5) samt snøre til at holde indsatsen på plads og forhindre blebetrækket i at folde (Fig. 8). Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Marion Donovan Donovan var en driftig kvinde, og hun solgte det patent til 1 million dollars, hvorefter hun fortsatte samarbejdet med køberen og producenten Kennedy Car Liner & Bag Co. Inc., hvor hun blev noteret som opfinderen på to yderligere blevarianter: en med mere udprægede flapper til lukning samt en tosidet lomme til den sugende indsats og en anden, der involverede samme koncept med en mere lukket lomme, som var udstyret med et vindue vendt ind imod barnet. Den videre bleudvikling Engangsbleer er unægtelig en stor industri, der formentligt er kommet os alle til gode på den ene eller anden måde. Derfor bliver der til stadighed innoveret og kæmpet for at adskille sig på forskellige måder. Det har som med så meget andet gjort, at opfindelserne bliver mere og mere specialiserede inden for forskellige dele af en ble. De fleste moderne engangsbleern er nu om stunder bygget op af mange lag med forskellige funktioner, så som at være blød mod huden, tillade væskegennemstrømning i en retning men ikke en anden, at fordele væsken langs bleen, at suge og holde på væsken og at sikre at væsken ikke kan lække ud på den anden side. Patenter kan omhandle materialebrug, produktionsmetoder eller sammensætninger så vel som former på bleen og mekanismer til at lukke den. En overfladisk søgning på Espacenet viste, at der lige nu er små 35000 patenter, hvor ordet ”diaper” dukker op i krav, titel eller abstract (inklusiv via maskinoversættelser). Så der er helt sikkert flere, der relaterer sig til emnet, for mange af de samme materialer bruges til andre ting så som bind og bandager. En blespecifik innovation, jeg har hørt, at mange sætter pris på, er en væskeindikator, så man kan se om bleen trænger til at blive skiftet, uden man behøver at åbne den. Det tidligste patent, jeg har fundet i den kategori er US4931051 fra 1990, hvor konceptet bygger på at have en saltblanding i et afgrænset område bage en vandgennemtrængelig membran. Det brugte salt er af en art, der skifter farve alt efter om det er tørt eller om det har optaget vand. Det virker som om det er det grundkoncept, der er blevet bygget videre på siden. Men i vores moderne tidsalder har der også med at dukke elektriske løsninger op, og jeg er endnu ikke stødt på noget, som man ikke har forsøgt at digitalisere, og der findes da også mindst en patentansøgning på en ”smart ble”. I US2010241094 benyttes elektriske kredsløb til at identificere, om der er væske i bleen, og hvor meget den har bredt sig, så værgen kan få en notifikation for eksempel på deres telefon, når det er tid til at skifte bleen. Fig. 1 fra US2010241094 Smart Diaper, der viser den del af en ble, der kan have kredsløb og en sender monteret for at give besked, når en ble er blevet våd og trænger til skift. Gengivet fra patentdatabase Espacenet. Illustration: Mark Sherron Selvom jeg er sikker på, at mange ønsker sig at vide, hvornår det er tid til bleskift for at undgå udslæt, lugtgener – og for den sags skyld at undgå at give sig til at skifte i utide – kunne jeg godt være fristet til at mene, at dette er et eksempel på noget, der ikke er bedre med bluetooth. Selvom der ikke skal meget strøm til at for at kunne måle, om der er lavet væskeforbindelse, tror jeg ikke, at der er mange forældre, der har lyst til at sætte strøm i måsen på deres børn. For slet ikke at tale om ødselheden ved at inkluderer kredsløb og sensorer i de hundredvis af bleer, der bliver brugt i løbet af et barns liv. Ud over de miljømæssige overvejelser er det nok heller ikke mange forældre, der har lyst til at lægge et batteriskift oveni et bleskift. I det hele taget virker det som om at en del af de innovationsovervejsler, der for tiden er i fokus, er inklusionen af større mængder bionedbrydeligt materiale – eller at gå tilbage til løsninger mere i stil med Donovans, hvor en del af bleen er genbrugelig – frem for at tilføje flere komponenter, der ikke kan genbruges. Hvorfor al den ble-snak? Ud over at være et spændende teknologisk eksempel, har jeg også forventninger om i en ganske nær fremtid at have en del mere interesse for, hvad der er smart inden for bleteknologien, da jeg er gået på barsel og derfor regner med snart at skulle til at skifte et utal af bleer. Det er planen er bloggen fortsætter, så jeg ikke glemmer alt om patenter i mellemtiden. Frekvensen på blogindlæggene bliver næppe så hyppige, som jeg kunne ønske mig – den er allerede dalet noget og det bliver nok snarere hver 3-4 uge end hver anden i en periode, ligesom det kan være, jeg ikke er helt så hurtig til at reagerer på kommentarer, som jeg gerne ville. Der ligger allerede en buffer af indlæg klar med både eksempler på finurlige opfindelser og mere fagligt fyldige emner. Jeg lover, at det ikke er ved at blive til en babyblog – men det sagt, er jeg allerede stødt på et stykke babyudstyr eller to, der praler med at være patenteret, og hvor jeg har taget mig selv i at overveje, hvordan man ville skrive et kravsæt til sådan en dims, eller hvad der har givet det opfindelseshøjde, så det kan ikke udelukkes, at den slags sniger sig ind på bloggen fra tid til anden, hvis det skulle vise sig, at der ligger noget spændende bag. Har I stødt på nogle innovative babygadgets, det er værd at kende til?

Illustration: BMW Så blev det både jul og nytår og Motorbloggen siger tak for sidste år og goddag til 2023 - og før vi kaster os ud i, hvad det nye år bringer, så lad os lige kigge lidt tilbage på sidste år. For hvilket år! Det er fuldstændig vildt, hvad der er sket i 2022 når det gælder biler. Det endte med at over hver femte nye solgte bil i Danmark (20,8 procent mod 12,9 i 2021) var en elbil og den samlede bestand ramte 100.000 styk. Det kan godt virke som om, at der er langt til en million elbiler i 2030, men hvis udviklingen fortsætter som sidste år, så når vi det nemt. Det er selvfølgelig småting i forhold til Norge, hvor over 80 procent af alle nye biler i 2022 var elbiler. Men også udbuddet af modeller i Danmark steg. Ved forrige årsskifte kunne forbrugerne vælge mellem 29 elbilmodeller - det tal er nu vokset til 55. Motorbloggen har gennem 2022 prøvet nogle stykker af dem; blandt andet MG4, Toyota bz4x og BMW i4. For det er ikke bare elbiler til os almindelige forbrugere vi taler om, det er også lastbiler og hele det produktionssystem, der skal til for at gøre det muligt. Først og fremmest batterifabrikker og alle de råstoffer der skal graves ud eller oparbejdes fra genbrug. Der er både kommet gang i miner og nye fabrikker i 2022 og udviklingen fortsætter. Selvom mange af dem er forsinket eller slet ikke bliver til noget, så er der alene i Europa planer om at åbne fabrikker med en årlig produktionskapacitet på 1.416 GWh. Samme tendens ses i Asien og USA; miner kører på højtryk og nye batterifabrikker skyder op overalt. Tesla i fokus Som sædvanlig har Tesla været i fokus hele året. Både på grund af personen Elon Musk, men heldigvis også på grund af nye fabrikker og et samlet salg, der sandsynligvis lander på et sted mellem 1,3 og 1,4 mio. biler - eller næsten 50 procent mere end i 2021. Oven i det kom den længe ventede præsentation af den store lastbil Semi. Men også andre bilproducenter har taget nogle gevaldige skridt i retning af en mere grøn transport. På lastbilssiden har Mercedes og Volvo haft travlt og fra Korea er Hyundai begyndt at sejle brændselscellelastbiler til Europa. Også Ford har oplevet en kærkommen succes med deres elektrisk truck F-150 Lightning, hvor salget er gået langt bedre end mange havde spået. Særlig opmærksomhed fik bilen, da en ejer var i stand til at forsyne sit hjem i Florida med energi fra batterierne under en orkan. Måske bliver fremtiden for elbiler, at batteriet stilles til rådighed for elnettet - både til daglig og i nødsituationer. Der var også VW, der fyrede en administrerende direktør, der måske var lidt for gode venner med Musk og efter sigende undervurderede softwareopgaven i nye elbiler. Nu skal den nye direktør, Oliver Blume, fører virksomheden ind i en helt ny teknologisk verden og spørgsmålet er om han vil trække lidt i bremsen eller trykke på speederen. Hvis han skæver mod Danmark, så er det bare at trykke til. På listen over de mest solgte elbiler i landet kommer VW-koncernen ind på fire ud af fem første pladser: Skoda Enyaq, Audi Q4, VW ID.4 og ID.5 solgte tilsammen 8.556 biler, der vel at mærke alle sammen er bygget på samme platform. Tesla kneb sig ind på en tredjeplads med 2.316 solgte Y’ere. Nu skriver vi 2023 og verden er endnu en gang forandret. Det store spørgsmål er om elbilerne kan holde dampen oppe? Krig og energikrise har ikke gjort det mere besværligt at køre elbil, men prisen på el kan nok få flere til at trække følehornene til sig og vælge det kendte med en benzinbil. Som flere måske kan huske, så har vi her på Motorbloggen ret konsekvent afvist tanken om, at brint skulle finde vej ind i personbiler. Det gør vi sådan set stadig: hovedargumentet for brint har været kortere optankningstid, men brint er for dyrt og for kompliceret til at kunne slå elbiler i dagligdagen. Samtidig bliver der flere og flere hurtigladere til elbiler og opladningstiden bliver kortere og kortere. Det betyder dog ikke, at udviklingen for brintbiler står stille og nye billige materialer til brændselsceller kan muligvis give brændselsceller en fordel visse steder i verden. Nye batterier Bliver 2023 så året, hvor batterierne rykker op i en ny klasse? Vi tror det ikke. Vi har i årevis hørt om solid state-batterier med 50-100 procent højere energiindhold end dagens teknologi. Nu siger analytiker, at vi tidligst ser solid state-batterier i 2025 og måske først i elbiler i 2030. Udfordringerne er simpelthen større end mange havde regnet med og samtidig er lithiumion-batterier blevet bedre og bedre. Vi har heller ikke glemt de selvkørende biler. Udviklingen går støt og roligt fremad - præcis som den har gjort i mange år. Flere og flere lande vil sandsynligvis gøre det lovligt at køre på niveau 3 på motorvej og i kø, sådan som Tyskland har gjort det. I USA vil der komme flere forsøg med robottaxier i velordnede byer, hvor der ikke er tvivl om trafikreglerne og hvor hunde, fodgængere, cyklister og andre uregerlige med trafikanter ikke forvirrer teknologien. Og bare roligt, hver gang der er en ulykke med en selvkørende bil, vil vi sandsynligvis skrive om det. Det er naturligvis fordi det er nyt og noget vi skal holde øje med. Til sidst kommer her et par små personlige ønsker til udviklingen: Lad os få knapperne tilbage - alt for længe har vi set nye biler, el såvel som benzin, med store skærme og besværlige menuer. Hold nu fast i nogle gode knapper til at stille varme, ventilation og volumen. (og ja, stemmestyring kan fungere, men ikke alle gider at skændes med en bil) Stop med at kalde det for ‘vegansk læder’ - det er plast, intet andet. Om det så er lavet af gamle fiskenet eller af den rene Nordsø-olie, så er det plast. Giv mig en lille elbil, der er til at betale. Der har allerede været en del på markedet, men prislappen har som regel ligget et godt stykke over 250.000 kroner. Kom nu med en elbil i Polo-segmentet til omkring 200.000 og med en rækkevidde på 300 km. Den skal ikke bruges til sommerferien eller til at trække en hestetrailer, men til alt det vi normalt bruger en minibil til. Hvad ønsker I jer af bilåret 2023?

Nytårsforsæt kan tage mange former. Det kan være at lære noget nyt, at bruge mere tid på en hobby, at effektivisere sin hverdag, få ringet lidt oftere til familiemedlemmer, at få nok søvn eller et hav af andre gode ting. Det stereotype svar er dog som regel noget med mere motion eller at tabe den ekstra vægt, man tog på i slutningen af året før. Der er mange gode tips til, hvordan man klarer at holde sine nytårsforsæt, og som jeg husker det, er de bedste råd vist at starte med realistiske – og måske endda lave – ambitioner, gøre det nemt at få det til at blive en rutine i hverdagen og ikke at give op, hvis planen en enkelt gang glipper – for det gør den. Men den slags tips skal I nok hellere opsøge hos andre end mig. I stedet kan jeg pege i retning af smarte opfindelser, der måske kan hjælpe lidt på vej med at få de gode ambitioner ind i hverdagen og dermed ud i livet. Få træningen ind i hverdagen Mange har sikkert hørt om konceptet med en skrivebordscykel i form af et par pedaler, man kan sætte under skrivebordet for at få motion, hvis man som mig – og jeg forestiller mig en hel del andre ingeniører – bruger meget af sin tid foran en skærm. Det kunne for eksempel være i stil med anordningen fra US7648447 Leg exercise device for use with an office chair tilbage fra 2002. Fig. 1 fra patentet US7648447B2 Leg exercise device for use with an office chair. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Christian Saint Andre Det er dog et område, hvor man skal være enten meget spidsfindig eller meget specifik (som i dette tilfælde, hvor det handler om den konkrete kobling til kontorstolen) for at opnå patentbeskyttelse, for cykelpedaler er jo kendt, og det kan nok blive lidt svært at argumentere for opfindelseshøjden ved, at cykelpedalerne ikke driver noget fremad – også selvom det er smart, når man skal blive siddende det samme sted. Miljøvenlig træning og luksus En anden kontorløsning er lavet til at træne arme i stedet for ben. En kontorstol er udstyret med armlæn, der er fjederkoblede, så man kan vippe dem op og ned for at træne arme/håndled. Den fjedrede del er magnetisk koblet til en lille generator, så man kan generere strøm ved at træne, og der er også et lille batteri, som kan lagre strømmen. Der er nok ikke nogen forventninger til, at man træner så hårdt og længe, at man kan drive sin computer med sin kontorstolen, men den har et lille outlet, man kan koble elektroniske enheder til, så man måske kan give sin telefon eller mus en lille opkvikning i løbet af dagen. Alternativt kan man bruge strømmen til at drive stolens indbyggede luksuselementer i form af sædevarme og massage. Der er vist også noget om, at belønning er en effektiv del af at holde sig i gang med træningen, så det er nok en ret smart kombination at få direkte forkælelse for sin indsats. Figurerne 1 og 2 fra brugsmodellen CN209528540U Exercise power generation office chair. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Zheng Long Træning andre praktiske steder I min søgning efter opfindelser der kunne bruges på kontoret, gav jeg mig som så ofte til at kigge i patentklassificeringer. Jeg troede, jeg havde fundet den helt rette med ”Y10S482/904 – Exercise devices removably attached to home furnishing or home structure”. Det havde jeg på sin vis også, det ledte i hvert fald til interessant læring om, hvor mange forskellige steder man kan snige træning ind i sin hverdag. Hvis sofaen ikke skal blive et sted, hvor man ender med at dandere den, kan man skele til tricket fra ansøgning [US6013014 Couch exercise apparatus] (https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/022857852/publicati...), hvor en bøjle spændes over sofaryggen og man så kan tage seletøj på, når man sidder i sofaen for at træne ved læne sig frem og tilbage og trække i en modstand. Figurerne 9 og 10 fra ansøgningen US6013014A Couch exercise apparatus; gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: James L. Hern Hvis man gerne vil effektivisere, så man træner hele kroppen på en gang, kan man også overveje at sætte svinghåndtag med modstand på en klapvogn, så man kan få trænet armene, imens man er ude at spadsere. Fig. 1 fra patentnsøgningen Exercising device for use with a baby stroller indleveret i 1995 af Echo Gear Inc. Gengivet fra patentdatabsen Espacenet. Illustration: Lauren Cohen, Robyn Elson og Wendy Pittman Fig. 2 fra patentet US4809971A Sit-up exercise device illustrerer, hvordan holder og skinner kan monteres på en dør for at hjælpe brugeren med at holde fødderne i gulvet, når der trænes. Derudover kan skinnerne foldes op, så døren kan åbnes og lukkes, når man ikke er i gang med at træne. Figuren gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: Gary D. Goldish Endelig er døre også et ganske populært monteringssted for udstyr til hverdagstræning, måske fordi man så bliver mindet om det, hver gang man skal ind i et nyt rum – eller måske fordi det er praktisk med en kant at sætte noget fast i. Det kan for eksempel være under en lukket dør, hvor man kan sætte skinner fast, der kan holde på ens fødder, når man skal lave mavebøjninger eller i dørkarmen på en åben dør, hvor man kan montere håndtag til at trække sig selv op i. Fig. 1 fra US5569123A Device for exercising in a doorframe viser en fastmonteret løsning med håndtag, der kan flyttes mellem beslag i forskellige positioner for at gøre det muligt at variere typen af træning man udfører i en døråbning. Gengviet fra patentdatabsen Espacenet. Illustration: Jeff Creatchman Har I nogle atypiske nytårsforsæt eller gode tricks til at opretholde dem?

Regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering fylder mere end 50 sider, og miljøområdet har et særskilt kapitel ”Ambitiøs klimahandling”. Klimapåvirkning er således det miljøaspekt, der fylder relativt mest i grundlaget med fokus på planer for mere vedvarende energi og på energiens anvendelse til transport og i boliger. Desuden er der fokus på reduktion af landbrugets klimabelastning. Regeringsgrundlaget indeholder ikke en plan for cirkulær økonomi. Ordet ”genanvendelse” er nævnt en enkelt gang i regeringsgrundlaget, mens hverken ordene ”cirkulær økonomi”, ”affald”, ”produktlevetid” eller ”design” er nævnt. Den manglende plan for cirkulær økonomi er skuffende, når cirkulær økonomi er et område med stor opmærksomhed i EU’s miljøregulering, og der er en klar sammenhæng mellem ressourceforbrug og klimabelastning. Samtidig mangler Danmarks nationale handlingsplan for cirkulær økonomi substans inden for især affaldsforebyggelse og produktlevetid, således at regeringsgrundlaget burde have indeholdt planer for en mere ambitiøs forebyggende dansk indsats inden for cirkulær økonomi. Mulige koblinger til cirkulær økonomi i regeringsgrundlaget Selvom regeringsgrundlaget ikke indeholder en plan for cirkulær økonomi, er der tiltag i regeringsgrundlaget, som aktører inden for cirkulær økonomi kan anvende til at rejse diskussioner om hvordan den danske indsats for cirkulær økonomi kan gøres mere ambitiøs. I det følgende diskuteres følgende planer fra regeringsgrundlaget som del af et fremadrettet blik på cirkulær økonomi i 2023: Undersøgelse af konsekvenserne af at opsætte et klimamål for dansk forbrug Genanvendelse af byggematerialer som led i at sikre materialer til energiøer og andre former for byggeri Investering i erhvervsskolernes udstyr, lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold til den grønne omstilling Etablering af partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede Disse intentioner i regeringsgrundlaget kan anvendes af andre aktører til at diskutere, hvordan de pågældende tiltag bør udformes, og samtidig holde Regeringen op på disse planer i regeringsgrundlaget. Til sidst i artiklen vurderes om ønskerne til regeringsgrundlaget inden for cirkulær økonomi fra et tidligere blogindlæg er blevet opfyldt,. Endvidere vurderes den mulige betydning af regeringsgrundlagets hensigter om ”et mere levende og åbent demokrati” i relation til cirkulær økonomi. Planlagt analyse: Undersøge konsekvenser af et mål for forbrugets klimabelastning Et spændende tiltag i relation til cirkulær økonomi er regeringsgrundlagets plan om at ”…. undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug.” (s. 29). Den korte formulering uden nærmere analyse er et eksempel på, at regeringsgrundlaget flere steder indeholder overvejelser og planer præsenteret med en sætning eller to. Disse korte formuleringer kan skyldes, at regeringsgrundlaget er blevet til i dialog mellem mange politiske partier, som hver især har haft nsker til regeringsgrundlaget – både regeringspartierne og partier, der kun deltog i en del af regeringsforhandlingerne. Når der ikke hidtil har været meget fokus på forbrugets størrelse og produkters levetid i den danske strategi for cirkulær økonomi, vil et mål for klimabelastningen fra det danske forbrug være et skridt fremad. Formuleringen om at ”…. undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug.” er ikke et løfte om at udvikle en strategi for at reducere klimabelastningen fra danskernes forbrug, men er dog en anerkendelse af, at det kunne være relevant at måle hvordan danskernes forbrug påvirker klimaet. Inspiration fra Klimarådet Hensigtserklæringen om en analyse kan være inspireret af Klimarådets notat ”Kommentering af Global Strategi 2022. Klimarådets kommentarer til den Globale Strategi i Klimaprogram”, hvor Klimarådet efterlyser, ”at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk prioriteres højere som en del af den globale strategi, og at der bliver gennemført en mere målrettet indsats for at reducere det.” Samtidig Klimarådet foreslår, at ”….det undersøges, om der kan udarbejdes et pejlemærke for udviklingen i klimaaftrykket fra forbruget samt eventuelt et pejlemærke for eksporten” til supplering af Danmarks territoriale klimamål. Nødvendigt med indikatorer for både forbrug og for territoriale udledninger Det er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, at man for at kunne opstille et mål for forbrugets klimabelastning skal udvikle en indikator for forbrugets klimabelastning, men en sådan vil være nødvendig for at kunne følge udviklingen i forbrugets klimaaftryk. En indikator for forbrugets klimabelastning vil sammen med en national indikator for klimabelastningen inden for landets grænser (dvs. opgjort efter Paris-aftalens regler) give større viden om forskellige aspekter af Danmarks klimabelastning. Det er således ikke et spørgsmål om enten at måle forbrugets klimabelastning eller måle den nationale klimabelastning ud fra reglerne i Paris-aftalen – begge opgørelser er relevante og kan supplere hinanden. Opgørelsen af forbrugets klimabelastning vil for forbrugerprodukter, der produceres i udlandet, pege på klimabelastning i udlandet, som danske virksomheder og udenlandske virksomheder i Danmark kunne medvirke til at reducere ved at stille krav til deres leverandører. Dermed kan en sådan indikator blandt andet blive et vigtigt værktøj i virksomheders klimastrategi – ikke mindst strategier, der sigter på at forlænge produkters levetider og dermed nedbringe ressourceforbruget og dets klimabelastning ved at forbedre produktkvalitet og forbedre reparationsmuligheder. Miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen i Økonomisk Råd har efter offentliggørelsen af regeringsgrundlaget peget på risikoen for dobbelttælling, hvis både Danmark som forbrugsland og et produktionsland tæller en reduktion af klimabelastningen fra produktionen af et produkt med i opgørelsen af deres klimabelastning . Dobbelttælling synes dog ikke at være en relevant risiko, da Danmark ikke kan medregne en reduktion i udlandet som følge af reduktion af dansk import eller reduktion af klimabelastningen fra produktionen af importerede produkter i opgørelsen af sin territoriale opgørelse som vedtaget i Paris-aftalen. Det vil være vigtigt at offentlige myndigheder, virksomheder, forskere, civilsamfundsorganisationer m.fl. analyserer effekten af strategier for at nedbringe klimabelastningen fra danskeres forbrug i retning af et nationalt mål – både fra indenlandsk producerede produkter som fødevarer og fra importerede produkter som eksempelvis elektronik. Hvis en CO2e-indikator for forbrug suppleres med analyser af sociale, økonomiske og teknologiske ændringer, der er årsag til positive eller negative ændringer i indikatoren, kan sådanne analyser og tilhørende indikatorer skabe et vidensgrundlag for både den danske klimastrategi og den danske strategi for cirkulær økonomi, og for hvordan et mål for forbrugets klimabelastning skal nås. Udviklingen af strategierne for at reducere klimabelastningen fra forbruget vil kræve demokratiske processer med deltagelse af civilsamfundet og dets organisationer for blandt andet at sikre en socialt retfærdig grøn omstilling, som Fagbevægelsens Hovedorganisation har formuleret som et krav til grøn omstilling på baggrund af en medlemsundersøgelse . Det vil således være vigtigt blandt andet at måle på forskelle i forbruget inden for og mellem forskellige indkomstgrupper som led i at udvikle virkemidler for at opnå et reduceret ressourceforbrug. Strategier for forskellige forbrugsområder Regeringsgrundlagets hensigt om at ”nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger.” (s. 29) kan anvendes til at fremme fokus på det offentlige forbrug og fremme offentlige grønne indkøb, om end cirkulære offentlige indkøb ikke er nævnt i regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget nævner desuden, at ”….landbruget og fødevaresektoren [står] over for en ambitiøs omstilling på mange områder” (s. 29) og nævner at blandt andet den plantebaserede produktion skal øges. Jeg ser selv plantebaserede fødevarer som del af en cirkulær økonomi strategi for landbrug og fødevarer, da plantebaserede fødevarer kan ses som del af en ”narrowing”-strategi for produktion af fødevarer, fordi ressourceforbruget ved produktion af plantebaserede fødevarer er væsentligt lavere end for animalske fødevarer. Regeringsgrundlaget relaterer dog ikke plantebaserede fødevarer til cirkulær økonomi. Planlagt initiativ: Genanvendelse af byggematerialer som del af råstofplanlægning Som nævnt er ”genanvendelse” nævnt en enkelt gang i regeringsgrundlaget. Genanvendelse nævnes i forbindelse med beskrivelsen af planen for udvikling af en dansk råstofplan for sand og grus for at sikre ”råstoffer til energiøer og byggeriet” (s. 34): "Regeringen vil tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet – uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr." Fokus er her på at indtænke genanvendelse af byggematerialer som led i at reducere forbruget af jomfruelige ressourcer til byggematerialer. Også forlænget produktlevetid for bygninger er indirekte del af regeringsgrundlaget, idet der i afsnit ”4.6 Øge udbygningen af vedvarende energi og omstilling væk fra fossil opvarmning” kort nævnes renovering af eksisterende bygninger: ”Sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger” (s.31). Selvom denne målsætning om energieffektivisering af bygninger ikke beskrives som en målsætning, der skal sikre bygninger længere levetid, må det blive en effekt heraf – og dermed kan målsætningen – hvis der sikres flere midler hertil – betyde renovering og dermed levetidsforlængelse af flere bygninger. Planlagt investering: Erhvervsskolers udstyr, lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder grøn omstilling Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at man ”…vil investere i, at erhvervsskolerne har det rette udstyr, de rette lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov, herunder i forhold til den grønne omstilling.” (s. 20). Den foregående regering havde også som målsætning at styrke erhvervsuddannelserne bidrag til grøn omstilling. Det skulle ske ved at etablere tre klimaerhvervsskoler som præsenteret i planen ”Danmark kan mere I” Forslaget om særskilte klimaerhvervsskoler blev kritiseret fra flere sider og i stedet foreslog blandt andet foreningen Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) , at alle erhvervsskoler og alle erhvervsuddannelser kan og bør bidrage til klimaomstilling. Regeringsgrundlagets formulering synes at have lyttet til kritikken og ønsket om, at alle erhvervsskoler og alle faglærte uddannelser skal bidrage til klimaomstilling. Regeringsgrundlagets formuleringer om investeringer i erhvervsskolerne blev blandt andet fulgt op af udtalelser fra DEG i pressen, om at planen store investeringer i erhvervsskolerne for at kompensere for de foregående års nedskæringer. AMU-systemets rolle i klimaomstilling blev også fremhævet af DEG: “Regeringen ønsker et øget fokus på implementeringen af mange af de klimainitiativer, som allerede er vedtaget. Her har vi brug for ikke mindst arbejdsmarkedsuddannelserne (amu), hvor man på 6 uger, kan lave et helt nyt uddannelsestilbud, som kan målrettes præcis der, hvor behovet er.” Affaldsforebyggende cirkulær økonomi indebærer blandt andet, at kompetencer inden for fejlfinding og reparation af produkter bør spille en central rolle i erhvervsuddannelser. Eksempelvis kan den stigende anvendelse af software til at styre hårde hvidevarer være en udfordring ved reparationer og kan betyde behov for løbende fornyelse af uddannelser og udvikling af nye efteruddannelsesmuligheder. Planlagt aktivitet: Etablere tværgående partnerskab for accelereret klimahandling Regeringsgrundlaget lægger vægt på, at der skal ske en hurtigere grøn omstilling i form af omstilling væk fra fossile energiressourcer: ”Det går for langsomt med at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og med at udfase andre fossile brændsler. Der skal fart på omstillingen af vores varmeforbrug til grønne varmekilder.” (s. 6). For at accelerere denne omstilling vil Regeringen blandt andet ”Etablere partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte en accelereret klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsamfund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.” (s. 32). Partnerskabet indgår som del af regeringsgrundlagets afsnit 4.6 ”Øge udbygningen af vedvarende energi og omstilling væk fra fossil opvarmning”. Regeringsgrundlaget lægger vægt på at finde ud af, hvordan der kan sikres et ”højt tempo i udbygningen af vedvarende energi på land”. I afsnit 6.1 om et sammenhængende Danmark beskrives endvidere, at Regeringen vil ”Undersøge, hvordan naboer og kommuner bedst får del i økonomiske gevinster ved at lægge jord til vedvarende energi på land. Eksempelvis ved etablering af energifællesskaber eller ved at udvide den nuværende VE-bonusordning.” (s. 42). Det fremgår dog ikke om partnerskabet ”Sammen om klimaet” skal spille en rolle i udviklingen af sådanne omfordelings- og fællesskabsstrategier. Der er brug for en bredere forståelse af ”klimahandling” end i regeringsgrundlaget. Regeringsgrundlaget kobler således ikke partnerskabet om klimahandling til cirkulær økonomi – dvs. til ressourceforbrugets størrelse og dets klimabelastning. Der kunne være brug for netop et sådant partnerskab til at udvikle koncepter og rammer for etablering af nationale og lokale initiativer inden for cirkulær økonomi – f.eks. deleøkonomiske fællesskaber og reparationsinitiativer baseret på frivillige eller som socialøkonomiske virksomheder. Blev ønskerne til regeringsgrundlaget opfyldt? I det følgende gøres status for i hvilket omfang regeringsgrundlaget opfylder de otte ønsker til Regeringens strategi for cirkulær økonomi, der blev beskrevet i blogindlægget ”Hvad du ønsker skal du (måske) få: Ønskeliste til den nye regerings strategi for cirkulær økonomi” . Endvidere vurderes fire andre ønsker, der kom i kommentarerne til indlægget på LinkedIn. Disse tolv ønsker til Regeringens strategi for cirkulær økonomi og en vurdering af hvorvidt de bliver opfyldt med regeringsgrundlaget ses i nedenstående tabel. Illustration: Michael Søgaard Jørgensen, Aalborg Universitet De to ønsker ”Bedre økonomiske vilkår for tekniske skoler og FGU” og ”Lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for lokale tiltag inden for cirkulær økonomi” er således dem, der i størst omfang opfyldes med regeringsgrundlaget. For de tre ønsker om offentlige cirkulære indkøb, cirkulær økonomi i byggeriet, bevillinger til Det Grønne Nationalregnskab og databaser om cirkulær økonomi er der formuleringer i regeringsgrundlaget, som måske kan medvirke til at få ønskerne opfyldt. For de syv resterende ønsker er der ingen koblinger i regeringsgrundlaget. Hensigt: Et mere levende og åbent demokrati Til sidst en vurdering af regeringsgrundlagets formuleringer om demokrati. Jeg har tidligere på denne blog kritiseret den foregående regerings udvikling af strategien for cirkulær økonomi i affaldssektoren, som ledte til en plan for liberalisering af affaldssektoren, som et eksempel på det Hartmut Rosa kalder brug af ”det øjeblikkeliges magt” i et accelerationssamfund. Dvs. en proces hvor der med korte tidsfrister - og uden en bredere debat om andre mulige løsninger presses en løsning igennem under henvisning til, at en løsning haster. Det er derfor spændende, at regeringsgrundlaget har et mål om en forbedring på dette område, idet Regeringen vil skabe ”Et mere levende og åbent demokrati” og vil sikre ”God regeringsførelse”. Regeringen vil således sikre, ”….at politiske beslutninger ikke fremstår som resultat af en faglig nødvendighed”. Det betyder, at ”….embedsværket ikke må ….. fremstille en politisk besluttet løsning som den eneste fagligt velbegrundede, hvis der reelt er flere fagligt velbegrundede løsningsmuligheder.” (s. 48). Hvis den foregående regering havde haft sådanne målsætninger, kunne forløbet om udvikling af en strategi for cirkulær økonomi i affaldssektoren være forløbet på en mere demokratisk måde og måske ført til andre og bedre løsninger. Regeringsgrundlagets partnerskab ”Sammen om klimaet” kan også ses som et ønske om mere demokratiske beslutninger om grøn omstilling med deltagelse af flere aktører i samfundet. Som tidligere nævnt er det vigtigt, at ønsket om acceleration af den grønne omstilling ikke sker på bekostning af en socialt retfærdig grøn omstilling! Ligeledes kan regeringsgrundlagets formulering om at ”… følge op på anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder” (s. 26) ses som et ønske om at styrke demokratiske virksomheder. Inden for cirkulær økonomi kan sådanne virksomheder spille en vigtig rolle – f.eks. inden for reparationer og deleøkonomi. Hvis man skal være optimistisk her ved årsskiftet: Der er enkelte gode målsætninger og planer i regeringsgrundlaget, der kan anvendes til at fremme cirkulær økonomi og gøre det på en mere demokratisk og mere ambitiøs måde. Men det kræver, at forskere, civilsamfundsorganisationer, tænketanke m.m. følger op på regeringsgrundlagets målsætninger og holder Regeringen fast på dens intentioner og planer!

Tilbagevendende debat om vores krudtkultur Lige nu diskuterer politikerne, om vi skal regulere danskernes forbrug af nytårskrudt - igen. Siden nytåret 2018, har Plastic Change rejst debatten om blandt andet sprængning og spredning af plastik i naturen. For eksempel når vi når vi fyrer raketter med plastik hætter af nytårsnat. Lidt af en kultur at videregive til vores børn, at det er helt lovligt at bringe et plastikemne mange meter op i luften, for derefter at sprænge det i tusinde stykker og lade det dale ned over vores højt værdsatte natur. Prøv lige at lade den stå et øjeblik - og så har vi ikke talt om tungmetaller mm endnu. Krudt er da fedt Indrømmet jeg hører til dem der synes, at det er mega fedt at fyre fyrværkeri af, MEN jeg er samtidig opmærksom på at der findes endnu federe oplevelser med fyrværkeri, end dem vi selv og hver især kan levere. Bare tænk på det fyrværkeri de kan levere i Tivoli. Engang så jeg en japansk fyrværkerivirtuos give den gas i København, med det mest betagende fyrværkeri jeg nogensinde har oplevet. En kæmpe kunstnerisk oplevelse der gik lige i kroppen. Med andre ord, så bør vi stærkt overveje, at samle fyrværkeriet i færre og fælles oplevelser. Et er den personlige (egoistiske) oplevelse, noget andet er at vi forbruger voldsomt meget. Ja, og så er der de mange personskader. Argumenterne er mange, men noget tyder på at der er skred i danskernes holdning. Hver anden ønsker stramninger. Er det nok, at vi indskrænker perioden der kan fyres krudt af. Det mener vi ikke, selvom det vil være et fremskridt kombineret med et forbud imod brug af plastik i fyrværkeri. Se her vores forslag til politikerne. I andre lande reguleres fyrværkeri allerede til inspiration for de danske politikere. Fejring af engangskultur - nærmest en værdikamp Det er som om at nytårsaften er blevet et statement. Vi slutter året af med at fejre vores engangskultur massivt. Masser af plastikglimmer, engangshatte og udklædninger. Årets engangskultur manifesterer sig denne aften og vi har nok svært ved at tænke den anderledes. Svært ved at ændre adfærd og mange forsvarer den enkeltes ret til at fyre fyrværkeri af. Er der gået værdikamp i nytårsaften og retten til at forurene? Når vi foreslår skrappere regulering af fyrværkeri og endda, at fyrværkeri kunne være fælles oplevelser, for eksempel arrangeret af kommunerne, så rejser det en skærpet debat om vores alle sammens ret til at købe fyrværkeri og forurene. Jeg mener, at vores kultur er en misforstået ret til at den enkelte må forurene. Den enkelte er ikke hævet over naturen og vores fælles behov for en renere klode. I en tid med massiv forurening fra en lang række kilder, er nytårskrudtet nok et godt fingerpeg om vores vilje til at ændre på status quo. Vi kan gøre det bedre Godt nytår I Plastic Change ønsker vi os en fremtid med fælles plastikfri fyrværkerioplevelser. Må 2023 blive et knaldgodt år for jer alle

Verdens mindste juleplade har 25 sekunder af Rocking Around the Christmas Tree skåret ud i polymer (ganske vist ikke vinyl), med ca 10 nm pixelstørrelse, af vores ekspert, postdoc Nolan Lassaline. Som amatørmusiker og vinyl-entusiast, blev jeg jo nødt til at forberede billedfilen til mønsteret så det var ægte stereo: på billedet nedenfor ses et "højdekort" over julepladen, hvor de vandrette modulationer indeholder venstre kanal, og dybdevariationerne indeholder højre kanal (eller var det omvendt?). Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret. Klik for at opdatere samtykke Den kan ganske vist ikke spilles på min grammofon derhjemme, men den kan læses med et Atomic Force Microscope. To spørgsmål melder sig: Hvordan? og Hvorfor? Hvordan: jeg har for nyligt skrevet om vores nye Nanofrazor 3D lithografi system som giver mulighed for at skære et ultrapræcist 3D landskab af materialer i en polymerfilm på få minutter. Her viste Nolan hvordan man skriver et billede af Mona Lisa med en opløsning på ca 2.5 million DPI. Nu har vi så øget sværhedsgraden betydeligt, idet de delikate "plade"-riller for at blive reproduceret ensartet og præcist over 40 x 40 mikrometer, ikke giver meget plads til fejl. Resultatet, hvis jeg selv må sige det, er flot: man kan se gråtonerne i juletræerne være repræsenteret helt præcist, og rillerne står skarpt. Vi må se om vi kan få spillet musikken fra billedet - det bliver nok ikke high fidelity. Hvorfor? for det første er det snart jul, og så må man gerne lave den slags sjov. En anden og vigtigere grund er at vi gennem dette projekt har fået langt bedre styr på ensartetheden af mønstrene over store områder, og også er blevet bedre til at overføre mønstrene til andre overflader. Vi skal bruge Nanofrazoren til to ting. For det første kan vi på meget kortere tid end normalt lave magnetiske sensorer som vi over de næste år vil optimere så de kan opfange magnetfelterne fra neuroner i hjernen, som en vigtig del af et Novo Nordisk støttet projekt BIOMAG. For det andet, kan 3D mønstrene bruges til at definere uhyre præcise overflade konturer. Når vi lægger et atom-tyndt materiale (et såkaldt 2D materiale) som f.eks. grafen ned på en overflade hvor den lokale kurvatur er styret på dette niveau, antager materialerne andre og somme tider helt andre egenskaber. Grafen der bøjes/strækkes på den helt rigtige måde, kan pludselig opføre sig som om der er et gigantisk magnetfelt. De optiske egenskaber er også følsomme overfor kurvatur. Dette er noget helt, helt nyt. Tænk lige over det engang. Når man "krøller" et 2D materialer i den tredie retning - den 3. dimension, svarer det til at man skulle krølle et 3D materiale ind i den fjerde dimension. Det kan man af gode grunde ikke, og derfor er denne form for "ekstra-dimensionel" engineering noget helt nyt for os. Med Nanofrazoren kan vi styre hvordan 2D materialer folder, former og krøller sig langt mere nøjagtigt end før. Illustration: Levy/Science + University of Maryland Så, det håber vi (mig, Nolan og Tim Booth som også er "krediteret" på pladen) bliver temaet for 2023 og de næste par år. Nanofrazer systemet er sponsoreret af Novo Nordisk Fonden gennem projektet BIOMAG. Et shoutout går til Tim Booth, som har stået for det meste i forhold til at få maskinen til DTU og opbygge den eksperimentelle facilitet den indgår i. Glædelig jul!

Strategier til at reducere Danmarks alt for høje ressourceforbrug og store affaldsmængder og deres konsekvenser for klima og miljø bør være centralt i den nye regerings miljø- og klimaprogram. Det er ikke meget, der er sluppet ud om en kommende regerings politik på miljøområdet. Noget af det eneste vi ved er, at da SF trak sig fra forhandlingerne om en ny regering, udtrykte partiet et håb om, at det man havde fået skrevet ind i grundlaget om natur og miljø også ville være en del af en kommende regerings grundlag. Og Radikale trak sig fra regeringsforhandlingerne med et udsagn om, grundlaget ikke var tilstrækkelig ambitiøst på klimaområdet. På baggrund af vores forskning i cirkulær økonomi ved Aalborg Universitet og Danmarks hidtidige handlingsplaner har Stig Hirsbak, Arne Remmen og jeg lavet en ønskeliste til den nye regerings arbejde med cirkulær økonomi. De seneste 5-7 år har cirkulær økonomi været et område med stort fokus i offentlig regulering, forskning og innovation - og i en del virksomheders og civilsamfundsorganisationers arbejde. Samtidig er cirkulær økonomi et område, der med den store sammenhæng mellem klimabelastning og ressourceforbrug både kan reducere klimabelastninger og forbruget af knappe ressourcer. Men …… selvom cirkulær økonomi er et område med stor opmærksomhed, har den hidtidige danske regulering ikke har været ambitiøs med tiltag, der ændrer på dynamikker inden for produktudvikling og produktbrug og søger at reducere ressourceforbrug gennem reparation, genbrug og deleøkonomi. Vi starter med at se tilbage på den foregående regerings tiltag og deres betydning og præsenterer derefter vores ønsker til den nye regerings arbejde med ovennævnte aspekter af cirkulær økonomi. Hvad stod der i forståelsespapiret om cirkulær økonomi? I forståelsespapiret fra 2019 for den afgåede regering stod som en af de første sætninger ”Vi forbruger mere af jordens ressourcer, end den kan holde til, og det har konsekvenser.” Og som overordnet målsætning stod ”En ny regering skal føre en bæredygtig politik, hvor Danmark igen tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klima, miljø og natur markant og som sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen.” Begrebet ”cirkulær økonomi” var nævnt én gang i forståelsespapir – nemlig i afsnittet om den måde, som regeringen ville udvikle sin miljøpolitik på: ”Inddragelse af interessenter. Med det mål at kvalificere og forankre Danmarks grønne indsats vil en ny regering løbende inddrage interessenter i arbejdet, både uafhængige eksperter, folkelige bevægelser og interesseorganisationer. Det gælder f.eks. på forskellige områder som fremme af en strategi for cirkulær økonomi, omstilling til et mere energieffektivt samfund, klogere affaldssortering og omstilling af den offentlige sektors indkøb, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling.” Det mest konkrete om cirkulær økonomi i forståelsespapiret handlede om plast: ”Højere afgifter på plastik samt en plastikhandlingsplan skal bidrage til at reducere plastikforbruget og sikre færre emballagetyper.” *Desuden var madspild nævnt med ordene *”…. tage initiativer, der mindsker madspild.” Initiativer med henblik på at sikre længere produktlevetid af bl.a. elektronik og tøj indgik ikke i forståelsespapiret, og det er i forhold til disse områder vi håber en kommende regering vil være ambitiøs. Den nationale handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2021 Et centralt dokument i den foregående regerings arbejde var Danmarks nationale handlingsplan for cirkulær økonomi med undertitlen ”National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032”. Planen kom i 2021 og er en national plan, som alle EU-lande skal udarbejde og revidere hvet 6. år. Handlingsplanen indeholdt en god analyse af problemerne med store affaldsmængder og behovet for længere produktlevetider, men der var stort set ingen tiltag på det område i handlingsplanen – bortset fra at man forventede at affaldsafgifter, der gradueres efter hvor besværlig affaldshåndteringen er, vil betyde at der udvikles og produceres produkter med længere levetid. Derudover blev det nævnt, at man ville følge EU’s arbejde med udvikling af produktkrav. Aftalen om liberalisering af affaldssektoren Et anden vigtig aftale i den foregående regeringsperiode var aftalen fra 2020 om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” – en aftale, der blev færdiggjort i 2022. Udgangspunktet for aftalen var, at man ville begrænse importen af affald, begrænse affaldsforbrænding og øge genanvendelse og genbrug. Aftalen blev imidlertid først og fremmest en aftale, der begrænsede kommunernes arbejde med genbrug og genanvendelse, privatiserede dette arbejde og planlagde en liberalisering af affaldsforbrænding med henblik på at reducere affaldsforbrænding. Efter aftalen er indgået, er affaldsforbrænding blev iscenesat som et klimatiltag, og der tales om øget affaldsimport, øget affaldsforbrænding og CO2-fangst som virkemidler. Dvs. aftalen har ikke betydet øget fokus på affaldsforebyggelse! Vores ønskeliste til den nye regerings arbejde med cirkulær økonomi Danmark skal lære af ambitiøse lande og tage initiativer om forlænget produktlevetid Cirkulær økonomi er meget mere end genanvendelse af affald. Det er vigtigt, at den nye regering bliver mere ambitiøs end den foregående i arbejdet med at sikre, at forbrugerprodukter som elektronik og tøj får længere levetider. Danmark skal ikke bare afvente EU’s forhandlinger om udvikling af krav til forskellige produktgruppers ressourceeffektivitet med krav til tilgængelighed af reservedele m.m. Det kommer til at tage mange, mange år. Ud over at deltage i EU-arbejdet bør regeringen iværksætte nationale tiltag, der lærer af ambitiøse landes tiltag inden for produkters levetid. Man skal eksempelvis lære af Frankrig med deres lancering af deres reparationsindeks og lave et lignende dansk initiativ. Og man skal lære af Østrig og Sverige og deres forskellige former for fradrag og kompensation for husholdningers reparationsudgifter. Hvis de samme midler og i samme tempo var bevilget til affaldsforebyggelse som til CO2-fangst, så var Danmark nået længere med nationale og lokale initiativer inden for reparation og genbrug og havde sikret mange produkter længere levetid. Cirkulær økonomi må således ikke primært blive et spørgsmål om genanvendelse af affald. I værste fald kan genanvendelse være med til at forkorte produkters levetid, hvis genanvendelse af forbrugerne bliver set som det primære miljøtiltag. I mange tilfælde er klimagevinsten ved genanvendelse meget mindre end klimagevinsten ved at forlænge produktets levetid gennem reparation og genbrug. Den relativt begrænsede klimagevinst ved genanvendelse – nogen gange nogle få procent af klimabelastningen fra produktionen af produktet - skyldes blandt andet, at en del produkter er designet, så genanvendelse kræver et stort energiforbrug for at gøre affaldet til nye ressourcer. Offentlige midler til forbruger- og miljøorganisationers deltagelse i EU-arbejde med produktregulering og den europæiske reparationsbevægelses arbejde Regeringen bør afsætte midler til, at forbruger- og miljøorganisationer kan deltage både i selve EU-arbejdet med udvikling af produktkrav og i den europæiske reparationsbevægelses arbejde med at udvikle krav, der kan forlænge produkters levetid gennem bedre design og billigere adgang til reservedele og reparation. Disse forbruger- og miljøorganisationer er vigtige for at styrke civilsamfundets lobbyarbejde som modvægt til virksomheders og erhvervsorganisationers lobbyarbejde, når overordnede planer og konkrete produktkrav til forlænget produktlevetid udformes gennem langvarige forhandlinger i arbejdsgrupper. Forbedrede lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for lokale tiltag inden for cirkulær økonomi Kommuner og kommunale affaldsselskaber ser ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” som en plan, der kan gøre det vanskeligt for dem at initiere og understøtte lokale tiltag inden for reparation og genbrug. Nogle kommuner og affaldsselskaber havde allerede iværksat initiativer med reparation og genbrug af hårde hvidevarer, der afleveres på genbrugspladser. En del affaldsselskaber havde rendvidere alene eller sammen med lokale aktører søgt at øge genbrug gennem genbrugsområder og genbrugsbutikker. En del kommuner og affaldsselskaber er imidlertid usikre på disse forskellige initiativers fremtid på grund af ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” og dens udmøntning i bekendtgørelser. I de seneste 5-8 år er repair cafeer udviklet som civilsamfundsinitiativer i mange danske byer. Der er på få år startet cirka 60 nye cafeer, så der i dag er ca. 70 cafeer, hvor frivillige hjælper borgere ved at reparere produkter og dermed forlænge produkters levetid. Samtidig opsamles vigtig viden om godt og dårligt produktdesign. Enkelte steder findes socialøkonomiske virksomheder med fokus på reparation og genbrug, men det er langt fra i samme omfang som i blandt andet Flandern i Belgien, hvor man gennem ændringer af reglerne for beskæftigelse i skånejobs, flexjobs o.l. har skabt et netværk af socialøkonomiske værksteder og butikker med flere tusinde ansatte baseret på samarbejde mellem velgørende organisationer - De Kringwinkel – der nærmest kan karakteriseres som en kombination af repair cafeer og genbrugsbutikker. Heldigvis er lokal idéudvikling i gang i mange danske kommuner, som kan inspirere initiativer inden for blandt andet reparation, genbrug og deleøkonomi som strategier til at reducere ressourceforbrug, øge lokal beskæftigelse og udvikle og styrke lokale, sociale relationer. Næsten alle landets kommuner har udviklet eller i gang med at udvikle deres lokale DK2020-handlingsplaner støttet af Realdania, Concito og Gate21. Som noget nyt skal disse handleplaner også sætte fokus på scope 3 emissioner – dvs. blandt andet borgernes og kommunens indkøb og brug af produkter. For at reparation, genbrug og deleøkonomi kan sikre et reduceret ressourceforbrug og øget beskæftigelse – både i byer og i såkaldte udkantsområder – bør den nye regering iværksætte følgende tiltag, der kan understøtte og styrke ovenstående lokale initiativer: A) Sikre bedre rammer for lokale tiltag inden for reparation, genbrug og deleøkonomi ved blandt andet at muliggøre længere tid i beskæftigelse i flexjobs o.l. i både kommercielle og socialøkonomiske virksomheder. B) Nytænke kommunalfuldmagten, så offentlig-privat samarbejde inden for reparation, genbrug og deleøkonomi får bedre muligheder og møder færre restriktioner. C) Sikre gode forbrugerforhold ved køb af reparerede og brugte produkter ved at lade sig inspirere af det irske initiativ til en mærkningsordning for sådanne produkter. D) Bedre økonomiske vilkår for tekniske skoler og FGU, så de får bedre muligheder for at være med i lokale initiativer inden for reparation, genbrug og deleøkonomi og sikre kompetenceudvikling og beskæftigelse inden for disse områder. Stabile og ambitiøse bevillinger til Det Grønne Nationalregnskab og databaser for cirkulær økonomi For at kunne følge hvordan det danske ressourceforbrug, produkters levetider, reparation, genbrug og deleøkonomi m.m. udvikler sig og hvilke samfundsdynamikker, der med- eller modarbejder reparation, genbrug og deleøkonomi er det vigtigt, at Det Grønne Nationalregnskab og arbejdet med at udvikle surveys og databaser for cirkulær økonomi får bedre og mere stabile økonomiske rammer. Vi kan ikke alene vurdere udviklingen inden for cirkulær økonomi og samfundets ressourceforbrug ved at måle på affaldsmængder, men har behov for viden om sociale og økonomiske dynamikker og om betydnngen af forskellige nye initiativer. VI forventer ikke det nye regeringsgrundlag indeholder så mange detaljer om cirkulær økonomi, som vi har beskrevet her, men håber det vil være muligt at få ovenstående ønsker opfyldt i udmøntningen af regeringsgrundlaget.

Så er vi allerede et godt stykke inde i december, og nu hvor der endda er hvidt rundt omkring i landet, kan man næsten komme i vinterstemning. Ud over varm kakao, hygge, julekalendre og -klip, betyder december for mange også overvejelser om hvilke gaver, der kunne glæde andre. Den perfekte gave afhænger af modtageren, så der kan jeg næppe være til meget hjælp. I stedet har jeg ledt efter innovationer, der kan hjælpe med at gøre indpakningen nemmere, når først gaverne er anskaffet. Et (måske) mere miljøvenligt alternativ Så meget som jeg holder af gavepapir med smukke, sjove eller seje motiver, er der næppe nogen vej udenom, at det er noget fråseri ud over gaveræset også at bruge og kassere metervis af farvestrålende papir og bånd. Men det er heller ikke en irrelevant del af glæden ved gaver at være spændt på, hvad der er i, før de er pakket op. En potentiel løsning er genbrugelig gaveindpakning. Det er der mange måder, man kan gå til på, og i 1989 foreslog Betty J. Selga en løsning, der bygger på stof klippet og syet i en bestemt form med modstående lapper, der har burrebånd monteret til lukning, så de kan bruges igen og igen. For at det ikke skulle blive for simpelt, var der også forslag til, at man kunne montere forskellige sløjfer og til-og-fra-kort på toppen af den indpakkede gave – ligeledes med burrebånd. Figurerne 1 og 2 fra patent US5004114 Reusable Fabric Gift Wrap. Gengivet fra patentdatabasen Esapcenet. Illustration: Betty J. Selga Der er nok før det, nogen der har tænkt på at pakke deres gaver ind i stof, så det er vigtigt at huske på, at det er kombinationen af stof, syning og form, der skal være gældende for at være indbefattet af dette patent. Og så som altid, at hvis I føler jer inspireret til at lave noget tilsvarende, må I gerne det til privat brug – det er først, hvis man vil til at kommercialiserer det, at man krænker en opfindelse. Selvom genbrugelig gaveindpakning virker som en smart løsning, bliver det besværliggjort noget af, at man giver det væk. Så det virker kun, hvis modtageren er interesseret i at genbruge det (eller give det tilbage). Men der er nu også noget meget hyggeligt ved ideen om, at den samme indpakning bliver en del af traditionen giver og modtager imellem. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke ved nok om hverken produktionen af gavepapir eller stof til at kunne sige, hvor mange gange gaveindpakningen skal genbruges, før produktionen af en sådan løsning ikke har været hårdere for miljøet end produktionen af gavepapir. Det kunne så være lektierne til næste jul at finde ud af det, for jeg er nok for sent ude til at få styr på ny indpakningsform i år alligevel. Multifunktionel indpakning En måde at sikre, at indpakningen bliver genbrugt og opbevaret er ved at sørge for, at den også har en funktion, efter gaven er pakket ud. Det er konceptet bag David Bezars gaveindpakningsløsning, hvor gaven omsluttes af en sammenklappelig skal, der på ydersiden kan tage formen alle mulige figurer. Ideen er, at disse figurer – med eller uden gaver i – kan hænges på juletræet som pynt. Måske fungerer det faktisk bedst, når gaven er taget ud, så det ikke er alt for tungt at have hængende – og det virker nok også bedst til gaver, der ikke er alt for store. Hvis de er solide nok til genbrug og pæne nok til at hænge på træet, er det i hvert fald en genial løsning til at slå to pyntefluer med et smæk. Figurerne 1 og 5 fra patentet US 7628273 Gift Wrapping Package and Method of Use. Gengivet fra patentdatabasen Espacenet. Illustration: David Bezar Hvad er jeres bedste jule-tricks?

I recently attended AWE - the Augmented World Expo, in Lisbon. Hundreds of people, eagerly jumping into The Metaverse with their various inventions, everything from smart glasses, to haptic gloves, to full body VR immersion were there to meet, greet, try and build together. What is it about the metaverse, about virtual, augmented and mixed reality that has people so excited? Is it the sci-fi futures we've all been promised by popular culture? Or is it something else? Something deeper, something about our identity and evolution as human beings into our next phase of existence? Illustration: Vanessa Julia Carpenter My research has centred around Designing for Meaningfulness in Future Technologies - emphasized as this is the title of my PhD dissertation, where I worked with companies at FORCE Technology to explore the concept of Designing for Meaningfulness in hardware. Here, I introduced concepts such as identity, purpose, short (hedonic) and long (eudaemonic) goals, a sense of significance, ah-ha moments and critical thinking, as key drivers for technology development. I argued that if we, as technology developers and designers, consider these parameters, then maybe the technologies we're building can move beyond just being convenient, quirky or something that is shelved after six months of use, to something that helps people develop and even evolve as human beings. And to that end, I created a series of prototypes with companies which exemplified these aspects. Read more about this here. Illustration: Vanessa Julia Carpenter I reflected on Designing for Meaningfulness after attending AWE. Of course there are specific applications in VR and AR which are asking us to reflect or to grow as people through meditation or empathy (a favourite of mine is Traveling While Black by Felix & Paul Studios), but the overall obsession and excitement for spatial computing has me wondering about how we might explore this opportunity to dive deeply into our identities and purpose using XR. I framed Designing for Meaningfulness in three ways, as people-to-people connections, as a person-to-their-sense-of-self and as a person-to-time. Illustration: Vanessa Julia Carpenter These three aspects can be combined in a multitude of ways: There can be people-to-people connection which causes a person to look into their relationships There can be a person’s sense of self reflection and growth which causes them to look to who they have been and who they want to be There can be a people-to-people connection which asks people who they want to become together. All of these involve critical thinking, reflecting and acting on some level. I believe that technology can help facilitate these types of personal development - beyond just a Tinder match, or the classic Interaction Design 101 project of wearing an LED that blinks green when you’re single and red when you’re taken. It often comes back to romantic relationships when people are first trying to think about their relationships to people, so let’s continue on that line of thought: One of the sessions I attended at AWE was perhaps unsurprisingly, the most popular - “Senses and Sensibility: Sex and Love in the Metaverse”. Here, speakers introduced the concept of dating in the metaverse, and Cam Mullen from https://www.nevermet.io/ explained about how users need to manage their expectations of the first physical meet up after a time of dating in the metaverse. This got me thinking about Designing for Meaningfulness, and this sense of identity: Who am I? Who have I been, Who do I want to be? Or what one’s values and priorities are? And how we portray these in the metaverse versus when we meet physically. Do we behave like our avatars? Do we still uphold the self we presented in the metaverse? Are we that self, or do we want to become that self? Illustration: Vanessa Julia Carpenter In this session, I asked a question of Francesca Rosella from CuteCircuit - I’m a huge fan of CuteCircuit and have been since the days of GeekPhysical when I also aspired to make projects like the ubiquitous Hug Shirt that CuteCircuit quickly became known for. I asked - what about touch? And Francesca replied immediately: “The only sense that makes you feel like you exist is touch.” and I couldn’t agree more, but then again, I’m from an older generation and a different group of people. And of course, there are applications for touch in the metaverse, like the HaptX haptic touch gloves. Illustration: Vanessa Julia Carpenter I love the physical world, and have fought against the idea of a person sitting in a VR headset for years until I started working for Gagarin and was immediately convinced of the usefulness of VR as an incredibly useful tool for climate change education, with our product, Astrid because it facilities debate, discussion and connection, and my mind changed about how VR could exist. So I’m beginning to understand, that as The Copenhagen Institute for Future Studies (CIFS) recently wrote in their Metaverse whitepaper “While older generations will have a hard time grasping this, younger generations already view virtual interactions, skins, and digital assets as being just as ’real’ as their physical counterpart and having equal or often higher value than physical clothes and objects.” Illustration: Gagarin Herein lies the Designing for Meaningfulness aspects that intrigue me endlessly - how can technology act as a catalyst for exploring essential aspects of oneself and your relationship to yourself, others and time? How can technology facilitate ah-ha moments - like when a person explores an avatar in VR and suddenly finds that they are in fact, intrigued by the ability to explore things like gender fluidity, sexuality, their values, priorities, and what is significant to them in and out of the metaverse? And importantly, at least for me, how does this translate into ‘the real world’? Or does the Metaverse, as explained by CIFS, become more real for people than the world we (currently) breathe in and physically touch? Is it phenomenology we should look forward in the metaverse, and try to recreate sensations and interpretations of lived experience? Illustration: Photo by Billetto Editorial from Unsplash Finally, maybe the meaningful metaverse is about giving people a reason to engage with the metaverse rather than just replacing real world experiences. We can provide them with the opportunity to develop personally, to find meaningfulness in their lives, whether that is in a virtual or physical world. Vanessa has a PhD in Designing for Meaningfulness in Future Technologies from Aalborg, University. She currently works at www.gagarin.is and is interested in how the Metaverse can give us an opportunity to explore personal development and a meaningful life. Connect with Vanessa at LinkedIn or on her personal site, www.vanessacarpenter.com