Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriverogså værd at læse
Søanemone
via Berlingske 28. maj 2020 07:58 6
Regeringen vil lukke forbrændingsanlæg
Ingeniøren Blogs
  • Lia Leffland

    De forskningsintensive virksomheder skal redde dansk økonomi

    Hvad var det første, vi tyede til, da coronapandemien nåede til Danmark? Forskning. Og hvad var det sidste vi genåbnede, nu hvor vi har fået nogenlunde kontrol over sundhedskrisen? Forskning. Hvad bør vi sætte vores lid til, når det kommer til håndteringen af både en potentiel anden bølge eller en forestående økonomisk krise? Forskning, innovation og viden er svaret på mange spørgsmål. Så det er positivt, at regeringen og Folketinget endelig har vedtaget at åbne igen for den forskning, der kræver fysisk tilstedeværelse på universiteterne. Det fjerner dog ikke bekymringen over den politiske beslutning om ikke at prioritere forskningen højere i åbningen af statsligt finansierede arbejdspladser. ## Det tab, forskningen lider, vil ramme os i nakken. Jeg har fuld forståelse for, at det har været svære politiske valg, der skulle træffes. Skoler og daginstitutioner, frisører og tatovører, museer og biografer, barer og butikker – meget har været lukket, og ikke alt kunne åbnes samtidig igen. Men at nedprioritere forskningen, formentlig fordi denne ikke altid genererer en økonomisk gevinst på helt kort sigt, er netop kortsigtet. Man kan ikke trykke pause på forskningsforsøg eller innovation og tro, at man kan fortsætte, hvor man slap. Det tab, som danske forskningsmiljøer, inklusive erhvervslivet, lider af nedlukningen, rammer os først i nakken senere. Men det vil ramme os, og det bliver dyrt. ## Færre midler til forskning vil være en katastrofe Vi bruger i dag én procent af Danmarks BNP på offentlig forskning. Det er ikke for meget, og skiftende regeringer bliver ofte mindet om, at den ene procent bør være et absolut minimum. Nu er situationen selvfølgelig særlig, da samfundsøkonomien har fået én på tuden, og vi har brugt mange milliarder på hjælpepakker, der skal sikre, at bunden ikke går ud af den hårdt ramte økonomi. Regeringen forventer, at den danske økonomi vil skrumpe hele 5,3 pct. i år – et større fald i BNP end under finanskrisen – så hvis man fastholder kun at afsætte en procent af BNP til forskning på den kommende finanslov, vil der skulle spares så meget, at det vil være en katastrofe. Det nuværende niveau af forskningsbevillinger bør som minimum fastholdes på samme beløbsniveau, også nu hvor de politiske spareøvelser begynder. Vi har simpelthen ikke råd til at slå det lange lys fra. ## De vidensintensive virksomheder er vores redning Vores forskning er en væsentlig del af det vidensøkosystem, som vores Science & Engineering-virksomheder opererer i. Disse virksomheder baserer deres forretning på viden og forskning, og de er helt centrale for, at vi kan trække Danmark ud af en økonomisk krise. Science & Engineering-virksomhederne bidrager i høj grad til en stærk dansk økonomi, og deres produktivitet er markant højere, når de er forskningsintensive og indgår i en symbiose med den offentlige forskning på universiteterne. Det har Akademiet for de Tekniske Videnskaber redegjort for gennem en række undersøgelser, blandt andet i den årlige [”State of the Nation”-rapport](https://ing.dk/artikel/stem-virksomheder-danmarks-vaekstmotor-232849), der belyser nøgletal for disse vidensintensive virksomheder. Rapporterne viser, at disse virksomheder vokser langt hurtigere, omsætter for langt mere, eksporterer langt tidligere og ansætter langt flere medarbejdere. Så når virksomhederne benytter sig af højtuddannet arbejdskraft, og samarbejder med forskningsmiljøerne, har det en positiv effekt på dansk økonomi. ## Forsknings betydning for Danmark kan ikke overvurderes Mit budskab til politikerne er derfor, at der skal findes midler til vores forskning, så Danmark fortsat kan være en attraktiv base for de vidensintensive virksomheder. Vi lever af viden, og denne type virksomheder udgør rygraden i dansk økonomi. De skaber fundamentet for vores velstand og velfærd, og det er i hele landets interesse, at netop disse virksomheder kommer godt gennem krisen. Det kræver vedvarende investeringer i forskning og udvikling både i virksomhederne og på vores universiteter. Forsknings rolle for Danmarks erhvervsliv, innovationskraft og økonomi må ikke undervurderes.
    1 Kommentarer
  • Vanessa Julia Carpenter og Majken Overgaard

    Fremtiden er cirkulær og Thürmer Tools går forrest!

    Ingeborg Rosenvinge er leder af R&D i Thürmer Tools og partner i spin-off virksomheden TwentySeven, hvor hun leder Additive Manufacturing-afdelingen. Ingeborg og hendes team hos Thürmer Tools har ændret traditionel værktøjsproduktion ved at bruge 3D-print og undersøger nu, hvordan man omdanner gamle værktøjer til nye. Ingeborg er vokset op på en gård i Jylland, hvor det handlede om at være praktisk og hjælpe til. Som barn var det spændende at være en del af og lære, hvordan alting fungerede. Det er ikke så anderledes fra i dag hvor hun leder Thürmer Tools ind i fremtiden af additive manufacturing. I København startede hun som studerende på CBS (Copenhagen Business School red.) og arbejdede derefter i en række forsikringsvirksomheder - en gang fik hun jobbet fordi hun til jobsamtalen fortalte, at hendes drøm var at arbejde med landbrug, så vidste hendes kommende chef, at hun var anderledes og værd at ansætte. Dog følte hun sig aldrig tilpas i forsikringsverdenen og vendte sin opmærksomhed mod familiefirmaet (Thürmer Tools), da hun så en mulighed for at skabe en ny profil for virksomheden online. På det tidspunkt i 2008 (2012) havde virksomheden i fire generationer satset på den personlige service og kontakt som vejen til at få og fastholde nye kunde og der var stor tvivl om, hvorvidt det at satse på online handel var det rette. Det tog tid at få den online shop i gang, der var forskel på, hvordan forskellige generationer handler, men det varede ikke længe før det var mere populært at handle værktøj online og det blev en succes for virksomheden. Det blev et tema for Ingeborg, at spotte fremtidens trends og muligheder og navigere derefter, så virksomheden styrer i den rigtige retning. Tidligt i 2013 hørte Ingeborg om 3D-print i radioen, det var Teknologisk Institut der forklarede teknologien. Ingeborgs mand havde også set en dokumentar på Discovery Channel om 3D print og de var begge to fascineret af de teknologiske muligheder. Ingeborg kontaktede Teknologisk institut og fik 3D-printet nogle gevindbakker i metal. Hun tog dem med på arbejde næste dag. “Jeg kan stadig huske udtrykket i deres ansigter, dem der havde tegnet og bygget de her specialiserede værktøj hele livet. Først var det overraskelse og nysgerrighed, det blev hurtigt afløst af frygt. Frygt for at de ville miste deres job.” Men frygten blev hurtigt vendt og sammen begyndte de at undersøge, hvordan de kunne anvende den nye teknologi. Resten er historie, i 2014 ansøgte Thürmer Tools om deres første patent for en “thread cutting tap” med optimeret indre køling, kun muliggjort af 3D print. Og virksomheden fortsætter med at gå nye veje. De har netop vundet en C-Voucher, (https://c-voucher.com/) fra EU til at udvikle nye cirkulær produktion og forretningsmodeller. I Thürmers tilfælde betyder det at nedbryde gamle værktøjer til pulver og transformere dem til nye værktøj. ## 7 spørgsmål til Ingeborg Rosenvinge ### 1. Hvad finder du spændende ved teknologi lige nu? Cirkulær produktion. Jeg er meget interesseret i udviklingen inden for materialer, hvad der rent faktisk er muligt med materialer. For få år siden holdte jeg et oplæg på SXSW (festival i USA red.) og mødte i den forbindelse folk fra en virksomhed, der arbejdede på en løsning, der kunne rense verdens have for plastik. Deres tilgang var, at hvis deres samlede koncept lykkedes, så ville plastik fra havet få en værdi og derfor ville folk rense havene for derefter at sælge plastikken. En ny opfindelse, der skaber værdi får succes. Derfor er jeg interesseret i, hvordan materiale udvikling i relation til additiv manufacturing gør værktøj mere værdifuld. Især her i kølvandet på COVID19 må virksomheder til at tænke på, hvordan de kan genbruge det, de allerede har. ### 2. Hvorfor eller hvordan valgte du den her vej? Efter at have arbejdet med forsikring og erkendt at det ikke var noget for mig, fødte jeg for tidligt og vi havde brug for at flytte ud af byen og finde en ny måde at arbejde på. Det var på det tidspunkt at vi lancerede webshoppen for Thürmer Tools. Det var ikke en succes med det samme, men jeg troede på det og vi havde brug for at transformere virksomheden, så den kunne tilpasse sig kommende teknologiske trends. Og så kan jeg lide at arbejde med produktion, det er meget mere praktisk ligesom landbrug, man kan se processen, mærke produkterne og optimere deres brug ved at spørge, hvordan vi kan gøre det anderledes og bedre. ### 3. Hvad har været din største fejltagelse det seneste år og hvad lærte du af det? Da vi først hørte om 3D print og jeg besøgte Teknologisk Institut havde de printet den her lille plastikbil. De tog den ud fra printeren, tørrede den af, satte den på gulvet, trak den tilbage og så kørte den afsted. Jeg troede ikke, det var muligt og spurgte om de havde forberedt den inden, men de vidste mig, at fjederen var printet som en del af bilen. Jeg kom hjem og de kommende seks måneder fortalte jeg alle jeg mødte om 3D print, jeg følte at det var vores tid, det var vores Kodak disruption øjeblik. Mange påpegede, at jeg ikke er ingeniør, det gør mig kun endnu mere fokuseret. Jeg accepterer ikke et nej. Det gør mig bare endnu mere nysgerrig! Fejlen var at tro, at det kunne ske natten over, jeg var alt for naiv. Når virksomheder har en produktion og et setup, som de har brugt mange penge på, så er det naturligt, at de ønsker at få så meget indtægt på den investering som muligt. Jeg lærte virkelig noget her, det er vigtigt at respektere det, der allerede er. Jeg er mere ydmyg nu også i relation til at implementere en cirkulær produktion. Jeg ved at det bliver en lang proces at få afdækket, hvad der fungerer og hvad der ikke gør. ### 4. Hvad er din største daglige teknologiske udfordring? Finansiering. Det er vanskeligt, hvem vil bruge penge på noget, hvor indtægten er ukendt. Jeg er interesseret i at afprøve ting og folk fortæller mig altid at det er spild af tid og penge og at det ikke kommer til at fungere. Men hey, vi fejler måske ni ud af ti gange, men den ene succes er nok! Finansiering bliver endnu mere udfordrende i den kommende tid. Vi havde mange interesserede investorer i januar og februar, men nu bakker de ud. Og inden for de næste 6 måneder, hvor den fulde effekt af COVID19 vil ramme os, så vil det blive endnu mere vanskeligt. ### 5. Hvad har været dit favorit-projekt indtil nu og hvorfor? For to år siden blev vi kontaktet af to danskere, der havde købt et ægte Tyrannosaurus Rex skelet. Der eksisterer kun to af disse i verden og Leonardo DiCaprio ejer det andet. De ville have os til at scanne hovedet, der var over en meter langt. De ønskede at printe en mindre version, som hoved på deres jagtstokke. Vi lavede forskellige udgaver og endte med at printe det til en voksmodel, fik den printet i sølv. Det var spændende at lave noget i sølv og jeg vil gerne fortsætte med at udvikle det her og den kreative side af at printe fremadrettet. ### 6. Hvad forestiller du dig sker inden for teknologi de kommende fem år og det næste årti? Lige nu er hele verden lukket ned og det er skræmmende at se, hvor afhængige vi er af Kina. Vi har outsourcet så meget! I starten ar 2000’erne flyttede vi vores produktion til Kina med støtte fra staten. Vi ville gerne have beholdt det i Danmark, men det var ikke økonomisk muligt. Men nu pga. COVID-19 så ser vi det modsatte ske, virksomheder tager deres produktion tilbage. Ihvertfald her i Europa. Set i det lys kan vi genbruge langt mere og fokusere på lokal produktion. Og i den kontekst vil teknologien, additiv manufacturing og 3D-print blive rigtig stor. Cirkulære modeller er afgørende for at sikre lokal, bæredygtig produktion. Det er det, vi sigter efter nu. Men det at nedbryde og genbruge gamle værktøjer for at skabe nye har sine begrænsninger. Det vil være vanskeligt at producere et værktøj med samme styrke, men vi kan producere en anden form for værktøj. ### 7. Hvad skal vi holde øje med i fremtiden? Udviklingen indenfor nye materialer. Der er så mange udviklinger i gang inden for bio- og additive manufacturing. Det er spændende at følge og se hvad der er muligt. Hvis du brækker din arm, så kan læger scanne den anden arm og printe en ny knogle. Vi printer også på celle-niveau, det bliver populært i fremtiden, jeg kender ikke selv så meget til det, men wauw! Blodårer, nye lunger. Hvis du har dårlige lunger, vil man være i stand til at gøre noget ved det. Det er store skridt for menneskeheden. **Læs mere om Ingeborg Rosenvinge her:** * [https://www.twentyseven.ai/](https://www.twentyseven.ai/) * [https://www.thurmer.dk/](https://www.thurmer.dk/) *********** Greater Spaces er en blog af Majken Overgaard og Vanessa Julia Carpenter, hvor vi udvider fortællingen om, hvad teknologi er, og hvem der skaber den. Vi taler med danske og internationale kvindelige rollemodeller inden for teknologi og indimellem disse interviews deler vi info om de mest interessante ting, der sker omkring os - med fokus på diversitet.
  • Bjørn Godske

    Volvo: Kun 180 km/t - giver det mening?

    Så er det besluttet, fra næste års model, så kan en Volvo ikke køre mere end 180 km/t. I et interview i [FAZ.net](https://www.faz.net/aktuell/technik-motor/motor/volvo-drosselt-das-tempo-bei-180-ist-schluss-16784413.html) forklarer topchefen, Håkan Samuelsson hvorfor: »Begrænsning af vores køretøjs maksimale hastighed forhindrer ikke alle alvorlige kvæstelser og dødsulykker, som kan knyttes til at køre for hurtigt. Men vi mener, det er vigtigt, at folk reflekterer over farerne ved at køre for hurtigt. Vi vil have dem til at tænke på effekterne af at køre for hurtigt og vores manglende evne til hele tiden at være opmærksomme på trafiksituationen og tilpasse tempoet.« Det har selvfølgelig skabt stor debat i Tyskland, som er et af Volvos store markeder og, hvor det stadig er muligt at give den fuld gas på motorvejen. Så er det rimeligt, at Volvo begrænser vores personlige frihed og sætter en grænse på 180 km/? Også selv om vi i Danmark alligevel kun maksimalt må køre 130 km/t? Er det noget Volvo skal blande sig i? Personligt har jeg nydt, hver gang jeg er kørt over grænsen til Tyskland og haft mulighed for at lade bilen strække ud på autobahn. Men ofte er der også sket det, at de høje hastigheder har været trættende i længden. Efter noget tid kommer man automatisk ned på en 140-160 km/t som det meste af trafikken alligevel kører. Volvo sammenligner deres tilgang til hastighed med dengang de indførte trepunktsikkerhedsselen. Dengang kunne folk ikke se pointen og alligevel blev den indført ved lov nogle år efter. Volvo er ikke de eneste som har indført hastighedsbegrænsninger i biler; både BMW og Audi har længe haft en grænse på 250 km/t, som man dog ofte har kunne få ophævet mod at betale for det. Det skal for øvrigt bemærkes, at Volvos elektriske brand Polestar, ikke vil blive underlagt samme hastighedsbegrænsninger; Hybridbilen Polestar 1 med 600 hk vil fortsat nå op på 250 km/t., mens den fuldt elektriske Polestar 2 kan køre 205 km/t.
    57 Kommentarer
  • Julie-Astrid Galsgaard

    Når mennesker samarbejder med maskiner #1

    Digital transformation er blevet et eksistentielt vilkår for små som store organisationer og offentlige sektorer. Hvis man vil overleve i en global kompetitiv verden, hvor den mest kostbare vare er informationer om dig og mig, da skal man sikre sig at have styr på sin data. Data, som viser hvor vi befinder os, hvad vi kigger på af varer, hvad vi fejler, hvem vi kender, hvad vi laver. Data der, hvis de bearbejdes med tilstækkelig computerkraft og softwarealgoritmer, finder detaljerede mønstre i vores adfærd og præferencer. **I denne blogserie vil jeg lægge samarbejdet mellem os mennesker og intelligent teknologi (det der også kaldes Human-Robot-Collaboration) på min teknopsykologiske briks. Jeg spørger hvad implementering af kunstig intelligens (AI) på arbejdspladsen gør ved vores arbejdsdynamikker og -praksisser.** Mit psykologfaglighed er mit ståsted hvorfra jeg betragter den aktuelle data-teknologiske udvikling. For ikke at blande pærer og æbler sammen, skal vi lige snævre os ind på hvilken type af AI vi her taler om. Maskinerne i den digitale transformation er autonome og er mere eller mindre intelligente. Det er software i computeren eller i robotter, som medarbejderne skal arbejde side om side med og måske endda samarbejde med. Digital transformation af en organisation ved hjælp af AI, kræver gennemgribende renovation på flere niveauer lige fra ledelses-laget til maskinrummet. Når mennesker skal arbejde sammen med maskiner, stiller det en række krav til såvel maskinen som til mennesket. Særligt hvis maskinen har kunstig intelligens-funktioner - er en såkaldt AI-agent - og kan udvide og udfordre menneskets kognitive kapacitet. Implementering af AI som fundament for en digitalt transformation medfører en række 'infrastrukturelle forandringer', der overordnede vil udspille sig på tre niveauer: * Organisatorisk fx i ledelse mod værdi- og målsætninger samt styring af praksisser og processer. * Interpersonelt inden for arbejdsteams eller mellem leverandør og kunde. * Intrapersonelt i den enkelte medarbejder, der står i en arbejdsrelation til AI-agenten. På tværs af disse tre niveauer bliver en række problemstillinger nødvendige at tage hånd om. Blandt andet må man spørge - og besvare: I. Hvilke funktioner skal AI besidde for at samarbejdet forløbet godt mellem AI-agenten og medarbejderen og måske endda arbejdsteamet? Når samarbejdet skal foregå på menneskelige præmisser for kommunikation og adfærd. II. Hvordan bevares et psykisk sundt arbejdsmiljø med implementeringen af AI? Når medarbejderstaben består af såvel mennesker som AI-agenter og forståelse af værdier som viden, agens og effektivitet er under forandring. III. Hvordan måles effekten af AI-agentens funktioner på organisationens værdi- og målsætning? Når succeskriteriet ikke kun er økonomisk kapital. Over de næste par gange skal vi dykke længere ned mine hypoteser om infrastrukturelle forandringer på de tre niveauer anskueliggjort ved et par konkrete eksempler fra virkeligheden.
    2 Kommentarer
  • Louise Floor Frellsen

    Disney’s robot BB8 er patenteret

    [>>media:145903] *Dagens blog er et gæsteindlæg af Stian Nielsen-Man, som også er glad for Star Wars. Han har en baggrund inden for Teknologi-baseret forretningsudvikling og har flere års erfaring som patentrådgiver hos Chas.Hude.* Robotter har altid været en stor del af Star Wars universet. Den næsvise R2-D2 og den pessimistiske C3PO var det gæve makkerpar som i de tre originale film trådte til, når stemningen blev lidt for tung til, at alle kunne være med. Til trods for deres mekaniske udseende og måske på grund af deres lidt kluntede bevægelser var de begge sympatiske karakterer, som var med til at kaste et let lys over en ellers dunkel og mørk verden fyldt med usikkerhed og ondskab. De blev hurtigt til centrale ikoner for Star Wars-brandet. I de tre næste film – også kendt som prequel-trilogien – trådte de til igen og løftede til dels samme opgave sammen med et bredere cast af karakterer, måske fordi man mente, at nok var de gode karakterer, men Star Wars kunne byde på mere af samme fornemmelse uden at kopiere nøjagtigt fra de tidligere film. Netop dette har Disney grebet meget fint i hvad der så kaldes sequel-trilogien, hvor de i ’A Force Awakens’ introducerer den nuttede BB8. BB8 er en interessant skabning fra mange vinkler. Ikke alene passer han problemfrit ind i Star Wars universet – han er formegentlig tættere på de originale koncepter af R2-D2 end R2-D2 selv er! Desværre var teknologien til den kontrolleret rullende kugle ikke moden tilbage 1977, og en cylindrisk form med ben blev brugt i stedet. Selv ved filmning af ’The Force Awakens’ i 2014 var det ikke trivielt at introducere BB8. Instruktøren J. J. Abrams ville nemlig opnå den taktile fornemmelse, som de tre første film havde, og her vidste han, at det var bedre, hvis robotten var tilstede på settet. Dette førte til et udviklingsarbejde, hvor Disney™ trak på virksomheden Sphero™, som de havde købt tidligere, samt udviklingsarbejde udført før filmens start og arbejde af Creature FX™. I dette arbejde var det vigtigt at robotten – BB8 – blev i stand til at bevæge sig holonomisk, det vil sige med fuld bevægelsesfrihed i begge plane akser samt, at den opnåede fri rotationsbevægelse, og hvor disse bevægelser var uafhængige af hinanden. Uden denne frihed ville en del af illusionen blive tabt under optagelserne, hvis BB8 for eksempel ikke blev i stand til at skifte retning pludseligt for at følge med karaktererne. Derudover var det vigtigt, at kuglen, som skulle udgøre størstedelen af robottens krop, ikke var tildækket for at opnå kontrol. Tidligere har man set eksempler på robotter som har bevæget sig som ’omvendte musekugler’, hvor tre bånd kører på det ydre ækvator for at yde de tre bevægefriheder, men dette kræver en tildækning af cirka halvdelen af kuglen, hvilket var ærgerligt og ville gå imod konceptet. [Resultatet blev en mekanisme](https://patents.google.com/patent/US8269447B2/en), hvor et antal motoriserede hjul kører mod kuglens inderside. Disse hjul kan rotere om sin egen akse og kan derfor skifte kuglens bevægelses-retning (og er nummereret 1051 i figuren herunder). Derudover var det vigtigt, at BB8 ikke blot var denne kugle men havde et ret stabilt siddende hoved, som ved ikke at bevæge sig med rotationen ville forvirre og imponere seerne, foruden at dette naturligvis hjalp med at gøre formen ikonisk og give BB8 et ’ansigt’. Denne mekaniske opnåedes ved en magnetisk samling mellem et element øverst indeni kuglen og et element indeni hovedet. Dertil måtte der naturligvis sidde en række hjul på undersiden af hovedet for at tillade bevægelsen, og for at give BB8 karakter tilførte man mulighed for at bevæge dette hoved rundt på den øvre region af kuglen. Dette er i høj grad BB8’s udtryksform, da han som R2-D2 ikke har et (for seerne) forståeligt sprog. Placeringen af hovedet kan bruges til at styre bevægelsen af kuglen, hvilket kan sammenlignes med hvordan en Segway™ opnår kontrol. Ved at læne hovedet til siden vil robotten blive påvirket til at vælte denne vej. Hvis kuglen roteres ’ind i’ det område som før var under hovedet, vil kontrollen opretholdes under bevægelse. Hovedet kan føres tilbage over toppen for at bremse. Efter at robotten har bremset, kan hovedet føres hen på toppen til en hvileposition. En interessant anekdote til denne historie er, at Disney søgte patent på denne kontrollerede kugle allerede i 2010 – altså to år før de købte Lucas Films og fire år før de begyndte at arbejde på Star Wars. De har altså set noget underholdende i den lille robot tidligt. Uanset hvad deres hensigt originalt har været med designet kan vi i dag være glade for at den lille, nuttede robot passede så godt ind i Star Wars universet. At J. J. Abrams insisterede på at bruge en fysisk udgave af robotten. At Disney valgte at patentere funktionen heraf har nok siden vist sig at være god forretning, da man i dag, hvor sequel-trilogien er slut, kan købe BB8 til at tage med på sine egne eventyr hernede på jorden – og det endda i en ekstra lille, og ekstra nuttet udgave.
  • Michael Søgaard Jørgensen

    Forslag om cirkulær økonomi i planer for ”grøn genstart”

    En række danske organisationer og tænketanke har udarbejdet planer for såkaldt ”grøn genstart” af samfundet – dvs. miljøtiltag som skal sætte gang i dansk økonomi under/efter Covid19-krisen og samtidig gøre samfundets aktiviteter mindre miljøbelastende og mindre ressourceforbrugende. Eksempler på organisationer og tænketanke med sådanne planer er: * Erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv * Fagbevægelsens organisationer som FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikerne og Ingeniørforeningen * Miljøorganisationer – ikke mindst et samlet udspil fra en gruppe af 18 NGO’er inden for miljø og udvikling – bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Vegetarisk Forening * Miljøtænketanke og -råd som Klimarådet og Concito De fleste planer har først og fremmest fokus på investeringer i dels anlæg til forskellige former for vedvarende energi, dels energibesparelser gennem bl.a. bygningsrenovering, men hvordan med cirkulær økonomi? Er der forslag, som har fokus på at reducere samfundets ressourceforbrug og samtidig gøre ressourceforbruget mere effektivt? Jo, enkelte planer har forslag om cirkulær økonomi, som jeg vil gennemgå senere i indlægget. Der er således forslag til: * at reducere vores kødforbrug ved at støtte omlægning af landbrug til produktion af proteiner til ”humant konsum” og udvikling af flere plantebaserede fødevarer * at forlænge produkters levetid gennem reparation samt andre former for affaldsforebyggelse * at sikre miljømæssigt forsvarlig genbrug og genanvendelse af ressourcer i forbindelse med bygningsrenovering ## Hvorfor grøn genstart? Hvad er formålet med grøn genstart? Formålene kan være flere: * at øge beskæftigelsen gennem investering i og udvikling af miljø- og klimaløsninger for at afbøde konsekvenserne af reduktion af dansk eller udenlandsk efterspørgsel på andre områder * at reducere miljøproblemer og ressourceforbrug * at fremskynde implementering af allerede vedtagne planer ved at fremskynde investeringer med miljø og klima som fokus * at sikre at Covid19-hjælpeindsatser til virksomheder ikke modarbejder grøn omstilling af samfundet I det følgende gennemgås forslag med fokus på cirkulær økonomi fra grønne genstartsplaner. ## Udvikling af plantebaserede fødevarer i landbrug og industri Et af de 30 forslag i 18 miljø- og udviklingsorganisationers udspil [”Grøn og retfærdig genstart”](https://www.dn.dk/media/61376/gr%C3%B8ngenstartfinal.pdf) har fokus på at fremme produktion og forbrug af plantebaserede fødevarer. Selvom organisationerne ikke kalder forslaget cirkulær økonomi, så er det et interessant og utraditionelt eksempel på cirkulær økonomi, fordi et øget forbrug af plantebaserede fødevarer og mindre forbrug af kød reducerer kostens ressourceforbrug og klimabelastning. Øget plantebaseret kost er et af de klimatiltag, som det sidste års tid har fået stor opmærksomhed hos forbrugere, detailhandel og dele af fødevareindustrien. Miljø- og udviklingsorganisationerne fremhæver, at *”….danske virksomheder er med helt fremme i det globale kapløb om at udvikle de bedste plantebaserede fødevarer. De har foretaget betydelige investeringer i teknologi og opskalering til eksportmarkeder, men krisen betyder, at visse af eksportmarkederne midlertidigt er påvirket”.* Det foreslås, at efterspørgslen på hjemmemarkedet styrkes ved bl.a. at kræve, at klimabelastningen fra måltiderne i de offentlige køkkener reduceres med 25% - i lighed med krav i Københavns Kommune og Aarhus Kommune. Organisationernes forslag har også blik for, at innovation kræver en indsats, der kan etablere eller omstille hele værdikæden. Organisationernes udspil omfatter således også forslag om støtte til landbrug, der er interesserede i at producere planteproteiner til humant konsum. Man peger på behovet for mange flere praktiske forsøg, så afgrøder med de bedste udbytter og kvalitet kan findes. For at reducere landbrugernes økonomiske risiko foreslås en pulje eller en ordning, hvor landbrug kan søge støtte til at afprøve nye sorter. ## Forlænget produktlevetid gennem reparation Ingeniørforeningen foreslår som del af sine [12 forslag til grøn genstart](https://ida.dk/media/6431/12-groenne-forslag-til-at-styrke-beskaeftigelse-og-baeredygtighed1.pdf), at der stilles krav til de kommende kommunale affaldsplaner om fokus på de øverste trin i affaldshierarkiet - affaldsminimering og genbrug. Der peges på vigtigheden af, at kommunerne - gennem en ændring af affaldsbekendtgørelsen - får mulighed for via gebyrer at finansiere indsatser, som er målrettet affaldsminimering. Som led i affaldsminimering foreslår Ingeniørforeningen, at de kommunale affaldsplaner skal indeholde en reparationsstrategi kombineret med en lokal strategi for deleøkonomi. Forslaget nævner offentlig-privat samarbejde som del af strategien. Miljø- og udviklingsorganisationerne foreslår minimum en halvering af momsen på reparationer som i Sverige: *”I dag er det ofte billigere og nemmere at købe nyt frem for at få foretaget reparationer, der øger vores produkters levetid.”* Argumentet er at, *”reparationer skaber arbejdspladser i Danmark nu og her”*. Om nedsat moms er tilstrækkeligt til at sikre flere reparationer er måske usikkert. Hvis en reparation til 250 kr blev fritaget for moms, ville den i stedet koste 200 kr, og en reparation til 1000 kr ville koste 800 kr. Jeg tror det er nødvendigt, at producenter og forhandlere af husholdningsudstyr m.m. også bidrager økonomisk ved at anlægge et mere strategisk syn på reparationer. ## Øget beskæftigelse gennem reparation og genbrug Der er allerede overvejelser i enkelte kommuner om, at en lokal reparationsstrategi skal ses som del af en lokal erhvervs- og beskæftigelsesstrategi. Derved kan kommuner måske undgå at blive en del af slagsmålet om hvem der har ret til at håndtere affald hvordan, som har kendetegnet meget af [den offentlige debat ](https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/affaldssektoren-forsoeger-at-udnytte-klimapartnerskab-til-at-score-kassen)i kølvandet på forslagene om affaldshåndtering fra [Klimapartnerskabet om affald og cirkulær økonomi](https://em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/klimapartnerskaber/). Lokal reparationsstrategier handler således ikke (kun) om at reparere produkter, der er kasseret og afleveret på genbrugspladser, men mere om at at forebygge at produkter kasseres gennem tilbud fra butikskæder og lokale reparationsvirksomheder om billigere reparationer. Både netværket af miljø- og udviklingsorganisationer og Ingeniørforeningen foreslår offentlig støtte til virksomheder, herunder opstartsvirksomheder, der har fokus på genbrug, tilbagetagningsordninger for produkter eller fremstilling af produkter af genanvendte ressourcer. Miljø- og udviklingsorganisationerne foreslår desuden en grøn jobpulje til at støtte ”grønne jobs”. Aktiviteterne skal engagere arbejdsløse inden for grønne områder og her nævnes cirkulær økonomi som et af områderne. Forslaget peger på de store muligheder inden for cirkulær økonomi i form af bl.a. reparation og genbrug. Der nævnes potentialer for både kommercielle virksomheder og socioøkonomiske virksomheder, som kan tilbyde reparationer, upcycling m.m. til personer med forskellige kompetencer og til personer med særlige behov som f.eks. et fleksibelt antal ugentlige arbejdstimer. Det foreslås endvidere, at en offentlig tilskudsordning skal kræve ansættelse af lærlinge, når opgaver skal løses. ## Ønske om (mere) affaldsforebyggelse i den nationale affaldsplan Ingeniørforeningen har i sine forslag til grøn genstart ikke kun fokus på de kommunale affaldsplaner, men også på den nationale affaldsplan. Efterfølgende er regeringen kommet med et [affaldsudspil](https://kefm.dk/media/13040/faktaark-groen-affaldssektor.pdf), som den selv karakteriserer på følgende måde: *”blot første skridt på vejen”*. Udspillet er blevet kritiseret for at have [for lidt fokus på affaldsforebyggelse](https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/regeringens-affaldsudspil-splitter-partierne-soed-musik-i-liberale-oere-og-enormt-gammeldags). Ingeniørforeningens ønske til den nationale affaldsplans rolle i grøn genstart havde større fokus på affaldsforebyggelse end regeringens første udspil. Foreningen ønsker således, at den nationale affaldsplan skal *”tænke forbrug og vækst på nye måder”* og opfordrer til *”… indsatser der retter sig mod affaldsminimering, herunder genbrug, ligesom der skal være fokus på at understøtte cirkulære forretningsmodeller.”* ## Ændring af affaldslovgivning og emballageafgift Under overskriften ”En mere cirkulær økonomi” sætter Dansk Erhverv i ét af sine 18 forslag i deres [grønne genopbygningsplan](https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/overblik-dansk-erhverv-har-fremlagt-et-udspil-til-en-genopretningsplan-faa-styr-paa-de-18-forslag-her) fokus på genanvendelse af affald. Dansk Erhverv foreslår en indsats for at øge genanvendelsen af plast, emballager og tekstiler gennem ændringer af affaldslovgivning og emballageafgifter, som tilskynder til øget genanvendelse. Endvidere foreslås offentlige udbud på 2 - 4 store anlæg til genanvendelse af emballage samt etablering af et partnerskab om bæredygtig mode og tekstil. ## Genbrug og genanvendelse ved bygningsrenovering Ingeniørforeningen foreslår, at den vedtagne dispensation for det offentlige anlægsloft i resten af 2020 forlænges til 2022 for ”grønne investeringer” for at tilskynde til energirenoveringer. Foreningen ønsker, at disse renoveringer skal have fokus på byggeriets ressourceforbrug og leve op til krav om *”miljømæssigt forsvarlig genbrug og genanvendelse af ressourcerne til renovering”*. Foreningen kobler således energirenovering og cirkulær økonomi og forventer, at særligt *”kommunerne også vil begynde at planlægge energirenoveringer og indtænke cirkulær økonomi i deres projekter”.*
  • Poul-Henning Kamp

    Hvad bliver der egentlig af Molten Salt Reaktorer ?

    Hvis vi lige ser bort fra Copenhagen Atomics, hvad bliver der så faktisk af atomreaktorer baseret på flydende salt ? Som de fleste sikkert fornemmer, er det mest snak og forsøg på at hive penge ud af mere eller mindre velinformerede investorer på jagt efter en *"unicorn"*. Men dybt nede i maskinrummet sker der faktisk noget af betydning. I den nyeste version of [IRPhE Håndbogen](https://www.oecd-nea.org/science/wprs/irphe/handbook.html), er der tilføjet et gennemregnet experiment fra fra Juni 1965, da man første gang prøvede at føre den experimentelle MSRE reaktor til kritikalitet. Kort fortalt har forskere bygget en computermodel af MSRE og prøvet at reproducere resultaterne fra de experimenter der oprindelig blev udført på MSRE for 55 år siden. Men held og lykke med at komme til at læse om det: *"The IRPhEP Handbook is available to authorised requesters from the OECD member countries"*. Jeg er ved ikke præcis hvem der autoriserer adgang i Danmark, men det er et rigtig godt gæt at en ansøgning om adgang vil lande på en ministers bord. Den [bagvedliggende videnskabelige artikel](https://www.researchgate.net/publication/325333833_ZERO-POWER_CRITICALITY_BENCHMARK_EVALUATION_OF_THE_MOLTEN_SALT_REACTOR_EXPERIMENT) kan man derimod finde på ResearchGate. Hvad kan man så bruge dét til ? Inden man får lov til at føre en atomreaktor til kritikalitet, skal man overbevise tilsynsmyndigheden om at man ved hvad der foregår og særligt at man stadig har styr på det hele hvis der sker noget andet. Det sker i vidt omfang med computermodeller, typisk Monte Carlo simuleringer af neutronerne. Her er f.eks et tværsnit af modellen fra denne artikel: Som udgangspunkt virker det ret godt. Balladen med at lave en model af en MSR reaktor er at at saltet og dermed de fissionable atomer flytter sig, det gør de ikke i nogen anden reaktortype. Derfor kan man ikke bare, som man plejer, lave en statisk model og slippe de virtuelle neutroner løs, istedet skal man, ligesom i f.eks vejrmodeller, følge det flydende salt rundt i reaktoren opdelt i passende små pakker. Det har forskerne ikke gjort, de har i stedet forsøgt at "parameterisere" sig ud af problemet i en endnu simplere model af reaktoren og det går forbavsende godt: De rammer kun 14% ved siden af, formodentlig fordi det er en temmelig stor reaktor i forhold til neutronernes rækkevidde. Der står desværre ikke i artikelen hvor mange CPU-år de har brændt af, kun at de har brugt [Berkeleys Savio Cluster,](https://docs-research-it.berkeley.edu/services/high-performance-computing/system-overview) der er på mellem en halv og halvanden TeraFlops, afhængig af hvor god man er til at bruge GPU'er. At ramme 14% ved siden af på en atomreaktors reaktivitet er *slet* ikke godt nok i denne sammenhæng, ingen får lov til at hælde fissile materaler i en MSR reaktor på dette grundlag. Men inklusionen i IRPhE's håndbog, betyder at andre forskere, med andre computermodeller kan prøve at reproducere disse forskeres resultater, med det håb at man i det mindste ikke overser et eller andet der gør denne eller hin computermodel uegnet til at simulere MSR reaktorer. Men skal brændes rigtig mange CPU-år af inden nogen vil turde stole på at computermodellerne korrekt forudsiger hvad der vil ske i en nydesignet MSR reaktor første gang man hælder fissile atomer. *phk*
    40 Kommentarer
  • Thomas Jam Pedersen

    Hvorfor går et Thorium-gennembrud så langsomt?

    Nysgerrighed er en meget vigtig ting! Hvorfor koster en first class billet fra København til San Francisco ca. 5 gange mere end en monkey class billet? Hvorfor koster en Tesla S ca. 6 gange mere end en folkevogn Up? Den primære årsag i disse prisforskelle er en social status effekt. Hvis man blot skal flytte 100 kg. kød fra A til B, så giver det ingen mening at købe den dyre løsning. Hestevognen blev opfundet for [over 1000 år](https://www.crystalinks.com/rometransportation.html) siden. Den type transport var udbredt og havde flere vigtige funktioner i datidens samfund. Der fandtes også hestevogne som kostede 5+ gange så meget som en anden model på samme tid. Den primære komponent i prisforskellen var også dengang social status. Da bilen blev opfundet mente de fremmeste personer i samfundet dengang at bilen ikke ville erstatte hestevognen. 20 år efter at bilen **var** blevet opfundet blev der stadig investeret flere penge i hestevognsindustrien end i bilindustrien. [Denne skepsis kommer altid frem når der er optræk til disruptiv innovation](https://www.herald.co.zw/the-horse-is-here-to-stay-other-mistaken-technological-predictions/). Det er naturligt og godt, men nogle gange bryder de nye teknologier igennem alligevel. Jeg har studeret teknologiskift længe nok til at vide, at hvis store dele af befolkningen forstår det, så er det ikke et disruptivt teknologiskifte. Jeg tror selvfølgelig på at thorium salt smelte energi er sådan en disruptiv teknologi. Kun tiden kan besvare om vi får ret. De sidste 2 blogindlæg fra [Copenhagen Atomics](https://www.copenhagenatomics.com) er blevet vist over 10000 gange og vi er meget glade for alle de positive ord og mails, vi har fået med på vejen. Det er tydeligt for os at flere og flere tror på at thorium salt smelte energi får et gennembrud i fremtiden. I den kommende uge åbner Copenhagen Atomics op for at man kan [investere i vores teknologi](https://www.funderbeam.com/syndicate/copenhagenatomics). --------------- Denne video fik mig til at skrive dette blog indlæg. Jeg har stor respekt for [David Ruzic](https://www.linkedin.com/in/david-ruzic-05b85a169/) som har lavet nogle gode videoer om forskellige energiformer og bl.a. [radioaktivitet](https://www.youtube.com/watch?v=niFizj29h5c) og fusion som er hans eget felt. [video: https://www.youtube.com/watch?v=F92L6F0INYk ] [https://www.youtube.com/channel/UCKH_iLhhkTyt8Dk4dmeCQ9w/videos](https://www.youtube.com/channel/UCKH_iLhhkTyt8Dk4dmeCQ9w/videos) David har en Ph.d. i fysik fra Princeton University, så han må betragtes som en af de kloge i samfundet. De fleste ting i videoen ovenfor om thorium er rigtige. Alligevel så misser han nogle af de helt centrale pointer i, hvorfor thorium har potentiale til at disrupte andre energiformer. Han nævner rigtigt at der er 3 - 4 gange så meget thorium i verden som uran 238. Men selv hvis der var 10 gange mindre thorium i forhold til U238, så var thorium stadig bedre end U238. Efter 8:10 minutter nævner han at thoriumreaktorer, hvis bygget rigtigt, har en affaldsprofil, som er størrelsesordner bedre end classic nuclear. Han nævner også at U232 gør det mere vanskeligt at bruge en thorium fuel cycle til produktion af atomvåben. Han glemmer en anden meget vigtig egenskab, nemlig den at “onde” mennesker med thorium alene ikke kan skabe en bombe. - Og der laves kun ganske lidt U233 per dag og man brænder hele tiden ca. lige så meget U233 af igen, så thorium salt smelte reaktoren kan konstrueres så den har meget mindre indhold af fissilt brændsels sammenlignet med klassiske atomreaktorer og andre salt smelte reaktorer. Fra 6:42 minutter nævner han freeze plug, men han glemmer at forklare at det vigtige ikke er en freeze plug. Det vigtige er, at man nemt kan lave flere typer af passiv sikkerhed, som resulterer i at fuel-salten fjernes fra reaktorkernen og kædereaktionen derfor stopper helt af sig selv. Adskillige af de startups som arbejder med saltsmeltereaktorer laver således design uden freeze plug. Fra 5:10 kommer han tæt på **det helt afgørende** i, hvorfor en thorium smeltesalts reaktor er helt unik. Fysikken dikterer, at man med thorium kan lave en ‘breeder’-reaktor i termisk spektrum. Dette kan ikke lade sig gøre med uran i termisk spektrum. Dette kan heller ikke lade sig gøre med thorium i en solid-fuel reaktor. Det er absolut nødvendigt, at man fjerner nogle af fissionsprodukterne imens processen kører for at undgå, at de sluger vigtige neutroner fra processen. En saltsmeltereaktor gør det muligt at fjerne de mest neutronslugende af disse fissionsprodukter meget nemt. Thomas Jam holdt et foredrag om, hvordan Copenhagen Atomics har et unik approach til dette i [2015 ved Thorium Energy Conference](https://www.youtube.com/watch?v=md90-FaEw7w). Dette kombineret med [tungt vand](https://en.wikipedia.org/wiki/Molten_salt_reactor#Mixtures) betyder, at en thorium saltsmeltereaktor kan få en neutronøkonomi, som giver anledning til et paradigmeskift. Vi skal grave langt under 100 gange mindre thorium op af jorden, i forhold til hvor meget uran man skal grave op af jorden til klassiske atomkraftværker og som David i filmen ganske rigtigt siger, så er det affaldsproblem som kommer ud af en thorium saltsmeltereaktor ca. 100 gange mindre end i klassisk atomkraft. Begge dele målt per kWh produceret energi. Desuden er der ikke brug for en kæmpe fabrik og meget energi til at berige U235. Saltsmeltereaktorer som ikke er baseret på thorium har i overvejende grad samme problemer som klassiske atomkraftværker på disse punkter. I sport eller andre steder i energibranchen og erhvervslivet, så ville alle falde på halen, hvis en spiller pludselig var dobbelt så god som de andre spillere. Det er ganske **humoristisk** at David i slutningen af videoen konkludere at thorium saltsmeltereaktorer, som ifølgen ham selv er 100 gange bedre på flere punkter, ikke har nogen stor fremtid. Men det bliver bedre endnu: En klassisk atomreaktor skal holdes under kontrol med kontrolstave og en lang række sikkerhedssystemer, samtidig bruger den vand under meget højt tryk for at få en acceptabel effektivitet på 35%, når man konverterer varme til strøm. Alle disse aktive sikkerhedssystemer og de meget dyre komponenter til højt tryk og ekstrem kvalitetskontrol, resulterer i en meget, meget høj pris. Som vi skrev i [sidste blogindlæg](https://ing.dk/blog/copenhagen-atomics-paa-vej-masseproduceret-thorium-saltsmelteatomkraftvaerker-234775), så er prisen for papirarbejde og møder og management og forsikringsvurderinger langt hovedparten af prisen for en klassisk atomreaktor. Prisen for jurister og kontrollører er langt højere end prisen for det uran som skal ind i reaktoren. En saltsmeltereaktor virker sådan, at når salten bliver varm, så udvider den sig. Denne udvidelse gør, at kædereaktionen i salten aftager og salten vil dermed afkøles indtil den finder en ligevægt. Denne selvregulering er en meget vigtig egenskab, som gør saltsmeltereaktorer meget sikre og enkle at regulere. Samtidig kører saltsmeltereaktorer ikke ved højt tryk og man kan få fissionsprodukterne ud af salten under drift, hvilket både øger sikkerheden og giver en enormt meget bedre neutronøkonomi. Disse egenskaber gør, at det ikke er utænkeligt, at man vil kunne producere thorium saltsmeltereaktorer meget mindre og lettere end klassisk atomkraft. Vi øjner en mulighed for, at de kan blive 10 gange billigere på lang sigt og mindst 10 gange mindre per kW kapacitet allerede på kort sigt. Desværre forklare David ikke dette koncept med udvildelse af salten. Han siger blot at saltsmelte reaktoren er cool. Ved konvertering af varme til strøm findes der også en teknologi, som kan blive meget mindre end dampturbinen, som traditionel atomkraft er nødt til at bruge. Når man har varme ved 700 C, så kan man bruge en superkritisk CO2 closed brayton cycle turbine, som kan have virkningsgrader på 50% eller højere og er 100 gange mindre end en tilsvarende dampturbine og op imod 10 gange billigere på sigt. Superkritisk CO2 kræver dog sit helt eget blogindlæg. I 1940’erne og 1950’erne, før computeren blev tilgængelig, tog det typisk 1 - 5 år at bygge en ny reaktortype. [https://en.wikipedia.org/wiki/B_Reactor](https://en.wikipedia.org/wiki/B_Reactor) [https://en.wikipedia.org/wiki/Experimental_Breeder_Reactor_I](https://en.wikipedia.org/wiki/Experimental_Breeder_Reactor_I) I dag tager det typisk 10 - 15 år at bygge en kopi af en reaktor, [https://en.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto_Nuclear_Power_Plant](https://en.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto_Nuclear_Power_Plant) man allerede har bygget før. Hovedsageligt pga. papirarbejde og jurister. I Copenhagen Atomics tror vi på at man med samlebåndsproduktion, vil kunne producere mere end én 100 MW thorium saltsmeltereaktorer om dagen per samlebånd. Der er i hvert fald ikke noget i de fysiske love, som hindrer dette. Det er næsten 3 størrelsesordner hurtigere end klassisk atomkraft. Dette må også forventes at have indflydelse på prisen. En af de næste blogs kommer bl.a. til at handle om priser på atomkraft. Summa Summarum, så har thorium saltsmeltereaktorer fra fysikkens side mulighed for 100 gange mindre minedrift, 100 gange mindre affald, 10 gange mindre pris, 10 gange mindre størrelse, 100 gange mindre turbine og 1000 gange hurtigere produktion. For os er ovenstående en “no brainer”. Men det er det tydeligvis ikke for så mange andre. Hvis man er særlig nysgerrig og undrer sig herover, så vil man måske forstå at en vigtig komponent i dette paradoks, sjovt nok også har at gøre med social status. Kommentarsporet i denne blog vidner blot med alt tydelighed om, at der er mange kræfter som er villige til at sætte alt på spil for at undgå, at ovenstående kommer til at ske. De vil i nogle år endnu, med rette kunne udbasunere at det går meget langsomt med udviklingen af thorium energi. Copenhagen Atomics og vores venner rundt i verden, som arbejder med denne teknologi kan ikke skabe et gennembrud alene. Vi har brug for kunder og investorer. Nøjagtig som de første biler havde brug for kunder. - Der skulle faktisk rigtig mange bilkunder til, før det blev tydeligt at bilen ville vinde over hestevognen. Vi er stadig langt fra det punkt hvor der er mange kunder og [investorer](https://www.funderbeam.com/syndicate/copenhagenatomics). Derfor tager det lang tid. Vores hastighed er primært begrænset af penge, men i Copenhagen Atomics har vi fundet en unik model, som sikre fremdrift trods modstand. **Disclaimer:** I denne blog har jeg valgt at sammenligne Copenhagen Atomics design af thorium saltsmeltereaktor med klassisk atomkraft, som vi kender i dag i vesten. - Men der findes en anden type reaktorer, som generelt går under betegnelsen “fast reactors”. “Fast reactor designs” findes både som “solid fuel” og “molten salt” variationer, og både i thorium, uran og plutonium variationer, hvilket gør diskussionen yderst kompleks. Jeg vil dog her blot nævne to centrale holdepunkter i forhold til “fast reactors”. En “fast reactor” skal typisk bruge 10-20 gange så meget fissile fuel, som en “thermal reactor” per kW kapacitet for at kunne starte. Der er bygget hundredvis af forskellige “thermal reactors” og næsten alle af dem var succesfulde. Der er bygget mindst 20 “fast reactor” i løbet af de sidste 70 år og nærmest ingen af dem var succesfulde. Nogle få af dem har kunnet køre i en længere periode, men ingen “fast reactor” har nogensinde fået kommerciel succes. Jeg synes dog stadig man skal forske i “fast reactors” ligesom jeg synes man skal forske i fusion. **PS:** Til alle die-hard kritikerne, så har jeg ikke skrevet at vores første reaktor vil indfrie alle de muligheder, jeg beskriver her i bloggen. Men ikke desto mindre er det vigtigt at almindelige læsere forstår at fysikken tilbyder disse muligheder. Grunden til jeg personligt er gået ind i thorium energi, er fordi jeg kan se at denne teknologi kan få en lige så stor indflydelse på menneskets fremtid som den industrielle revolution. Jeg sætter stor pris på at arbejde med de andre, som også arbejder med denne teknologi. Jeg er klar over, at der er mange, som ikke vil forstå det her før længe efter et gennembrud er sket.
    100 Kommentarer
  • Søren Tvilsted

    Kan Corona få os til at blive bedre til at vaske hænder?

    Som mange andre vil jeg gerne se på nogle af de positive ting, der kan komme ud af den krisetid, vi befinder os i. Jeg håber nemlig, at vi kommer ud på den anden side af krisen som bedre håndvaskere, end vi var, da krisen ramte Danmark i marts. For siden da har vi vasket og afsprittet hænder som aldrig før. Men hvorfor skal der en pandemi af denne kaliber til at få os til håndvasken, når vi har været på toilettet? I en Gallupundersøgelse fra 2015 angiver tre fjerdedele af tyskere, svenskere og englændere, at de vasker hænder med vand og sæbe efter et toiletbesøg. I Holland gør kun halvdelen af de adspurgte det, mens seks ud af ti italienere og spaniere vælger at vaske hænder efter at have trukket ud i toilettet. Danmark er ikke inkluderet i undersøgelsen, men vi kan jo normalt godt lide at sammenligne os med Sverige og Holland, så mon ikke, at antallet af danske håndvaskere ligger på mellem 50 og 75 %? ### Koster også liv, når der ikke er Corona Dårlig håndhygiejne forøger nemlig ikke kun antallet af smittede med Coronavirus, men koster også liv, når vi ikke plages af en pandemi. Engelske forskere anslår, at man på verdensplan kunne redde en million menneskeliv om året, hvis alle vaskede hænder regelmæssigt, og i USA skønnes det, at op mod 3000 mennesker årligt mister livet på grund af madforgiftning, som primært forårsages af mangelfuld hygiejne. Ser vi på hygiejne i det hele taget, og altså ikke kun håndhygiejne, så anslår Rådet for Bedre Hygiejne, at mangelfuld hygiejne i Danmark er medvirkende til ca. 3000 dødsfald og over en million sygedage årligt. Ifølge tallene har vi altså noget at arbejde med. Men hvorfor er det så svært for os at vaske hænderne? Tja, der er nok flere årsager. For det første lyver mange af os, når vi siger, at vi gør det. En engelsk undersøgelse fra 2011 viste, at kun omkring 10 procent af en adspurgt gruppe rent faktisk vasker hænder, selvom 95 procent siger, at de gør. Når vi så endelig stikker hænderne ind under det rindende vand, ja så vasker vi dem forkert. Faktisk er det svimlende 97 procent af alle (amerikanske) håndvaskere, som gør det forkert. Største fejl er at vaske hænderne for kort tid samt ikke at benytte et rent håndklæde til at tørre hænderne igen. Og så er vi jo lige vidt. Læs også artiklen om, hvordan et stykke toastbrød ser ud, hvis man tager om det med vaskede hænder kontra uvaskede hænder [her](https://www.sciencealert.com/this-simple-experiment-with-bread-is-a-genius-way-to-get-kids-to-wash-their-hands). ###Hvad skal vi gøre? Ideelt kunne det selvfølgelig være at beholde de gode håndvaskevaner, vi har tillagt os den seneste tid. Men jeg tror, der skal mere til, for husk bare, hvor hurtigt vi glemte håndspritten igen, da vi ikke længere talte om svineinfluenza og SARS. Måske kan vi finde inspiration i nudging, ligesom vi har gjort eksempelvis for at reducere madspild. Ifølge en artikel på videnskab.dk har burgerkæden MAX Burgers fået folk til at spise mindre kød ved at angive CO2-belastningen på produkterne. Kunne noget lignende tænkes på sæbebeholderen?: ”Ved at vaske hænder i 5 sekunder længere dræber du x antal flere bakterier – ved 10 sekunder dræber du x antal og ved 20 sekunder så og så mange.” Suppleret med et stopur på spejlet kunne det måske få folk til at vaske længere og grundigere. Jeg har ikke løsningen, men jeg håber, at vi kan få noget godt ud af krisetiden og gang i nogle blivende adfærdsændringer på dette punkt. Og hvad kan vi ellers tage med os af nye, gode vaner?
    15 Kommentarer
  • Vanessa Julia Carpenter og Majken Overgaard

    Ugens 3 anbefalinger: Kl. 18 - Paul Propster fra NASA, lyt med i dag!

    To gange om måneden interviewer vi kvinder der arbejder med teknologi med henblik på at udvide fortællingen om, hvad teknologi er og hvem der skaber den. Indimellem deler vi info om de mest interessante ting, der sker omkring os lige nu. Denne uge har vi spurgt de kvinder, der inspirerer os, hvad de er optagede af lige nu. Så her er tre interessante tips fra dem og os til jer: ## Galit Ariel - som vi kommer til at interviewe meget snart, afholder sin “Semi Serious Cereal Series” i dag, 15. Maj kl. 18. Denne gang er temaet “Storytelling Moonshots”, hun interviewer blandt andet NASA og JPL Story Architect, Paul Propster. Det bliver afholdt i dag 15. Maj kl. 11-12 AM EST / kl. 18 CEST (vær opmærksom på tidsforskellen). Det kan ses på https://artscapedanielslaunchpad.spaces.nexudus.com/en/events/view/1306467178/the-semi-serious-cereal-series ## Paula Petcu har sendt os et tip, der kan fjerne opmærksomheden fra det svære i vores nye hverdag lige nu #newnormal: ([*Se vores interview med Paula, her*](https://ing.dk/blog/paula-petcu-humanoid-robot-builder-233379)) StUpiD hAcK 2020, et online hackathon der er arrangeret af Junction og finder sted 22.-23. maj 2020 I kølvandet på COVID19-krisen er der blevet afholdt en masse spændende hackathons med fokus på at udvikle nyttige teknologiske løsninger til at tackle den aktuelle pandemi, dette hackathon er lige modsat, hvilket måske er, hvad nogle af os virkelig har brug for nu i disse udfordrende tider med social afstand. Det her online hackathon handler nemlig om at have det sjovt med teknologi og opbygge ubrugelige, dumme ting, som ingen har brug for. Virkelig! Sådan beskrives begivenheden på Junctions instagram-side. Også en god mulighed for ikke-teknologiske mennesker til at deltage i en hackathon! Det eneste du har brug for er en internetforbindelse og en dum idé. Det er en underlig tid, vi lever i, så hvorfor ikke forsøge at have det sjovt? Læs om eventen her: [https://app.hackjunction.com/events/stupidhack2020](https://app.hackjunction.com/events/stupidhack2020) Facebook event: [https://www.facebook.com/events/673872056800932/](https://www.facebook.com/events/673872056800932/) ## Carla Diana bruger tiden under lockdown til at eksperimentere med “soft robotics” og syning: ([*Se vores interview med Carla, her*](https://ing.dk/blog/de-goer-detroit-moed-carla-diana-udvikler-fysiske-produkter-inddrager-fremtidige-teknologier-0)) “Jeg er inspireret af min symaskine! Jeg flyttede den fra mit arbejds-studio til mit hjem, den er sat op, så jeg kan bruge den i timerne mellem madlavning, arbejde osv. Jeg lærer stadig, hvordan man bruger den, så jeg træner snarere end at lave store projekter, men jeg har ønsket om at bruge det til nogle "bløde robotteknologiske"-kreationer. Den rytme og bevægelse, der opstår, når jeg syr, giver mig fokus og sætter mig i en flow-tilstand (som den berømte psykolog Csikszentmihalyi ville kalde det). Det får mig også til at bemærke syede detaljer rundt omkring mig, som kanterne på mit tøj, servietter osv., Som jeg tidligere overså.” PS: Lære at sy med (engelsk) [https://www.littlepinkmaker.com/attend/beginnerssewingclass](https://www.littlepinkmaker.com/attend/beginnerssewingclass) eller (dansk) [https://www.thelittledifference.dk/](https://www.thelittledifference.dk/) ********* *Greater Spaces er en blog af Majken Overgaard og Vanessa Julia Carpenter, hvor vi udvider fortællingen om, hvad teknologi er, og hvem der skaber den. Vi taler med danske og internationale kvindelige rollemodeller inden for teknologi og indimellem disse interviews deler vi info om de mest interessante ting, der sker omkring os - med fokus på diversitet.*
    6 Kommentarer
  • Poul-Henning Kamp

    Covid19 er ikke en gennemsnitlig pandemi

    Nu hvor vi skal have en styrelse for pandemier, eller hvad det nu præcis er der er blevet parkeret i Justitsministeriet, kan vi jo passende tage fat på at tale om den næste pandemi. Her vil det være naturligt for mange at google *"list of pandemics"* kigge på listen på den Wiki-side der kommer og og begå en dumhed med en kurvefit-facilitet i et regneark. Professor Bent Flyvbjerg har skrevet lidt om [hvorfor det ikke engang ville nå op på at være en fejl](https://www.linkedin.com/pulse/regression-tail-how-mitigate-pandemics-climate-change-bent/). Den traditionelle risikoanalyse siger sandsynlighed gange skadevirkning = konsekvens og det kan man komme langt med som ansat i en bank eller et forsikringsselskab. Men når skadevirkninge ikke er begrænset opad til falder formlen fra hinanden. Bent Flyvbjerg kalder det *"regression to the tail"* i modsætning til *"regression to the mean"* og med lidt held bliver det med tiden til noget mere mundret, "Flyvbjergeffekten" eller noget i den stil. Den værst tænkelige pandemi man kan forestille sig, er en eller anden let spredelig, meget smitsom, 100% dødelig infektion som smitter i lang tid inden de første symptomer dukker op. Det lyder umiddelbart som noget der er biologisk umuligt, men det er ikke alene muligt, det er sandsynligt. Kan I huske Kogalskab der første til "vCJD" i mennesker ? Det er, ligesom Alzheimers et fejlfoldet protein der udløser en kædereaktion som til sidst fylder så mange celler med skrot at de ikke kan fungere. Vi *tror* ikke at Alzheimers er en smitsom sygdom, men hvis vi skal være helt ærlige, så er det bare noget vi tror og egentlig tror vi mindre og mindre på det, for flere og flere resultater viser at sådanne fejlfoldede proteiner kan spredes via kirurigiske instrumenter selvom de har været en tur i autoclaven. Der er intet der kategorisk udelukker at et eller andet fejlfoldet protein kunne spedes via de samme mekanismer som virus traditionelt har gjort det, det er ene og alene et spørgsmål om det pågældende proteins forhold til cellevæggen i slimhinderne i vores ånddrætsorganer og falder det i hak, har vi den værst tænkelige pandemi: Til at begynde med opdager vi ingenting. Nogle år senere begynder antallet af folk med nedsat funktion langsomt at vokse og en eller anden kandidatstuderende begynder at kigge på det. Tallet bliver ved med at vokse og børn begynder at fødes med funktionshandicappet medfødt eller de rammes af det inden skolealderen. På det tidspunkt hvor videnskaben endelig peger på det famøse fejlfoldede protein, opdager man at hele jordens befolkning allerede er smittet og at proteinet er på alle overflader man har undersøgt. *Exunt Homo Sapiens* Det er et meget *fortænkt* eksempel, men det er ikke et *usandsynligt* eksempel. Det er hverken usandsynligt eller udsædvanligt eller at en art udryddes (næsten) totalt af en sygdom, der er mange dokumenterede eksempler. Kan I huske dengang vi havde Elmetræer i Danmark ? Eller husker I den kræftform der har decimeret bestanden af den Tasmanske Djævel ? Man kan naturligvis læne sig op ad sandsynlighedstermen i riskoformlen, men kun total og beviselig umulighed bliver ikke til uendelig konsekvens, når man ganger det med udendelig skadevirkning. Det kan godt være at det tager en eller anden obskur svamp en million år at opfinde netop det protein, det kan også være at den er i fuld gang med at sprede sig fra Hoople, North Dakota allerede, men nul bliver sandsynligheden aldrig. Covid19 kan, som Bent Flyvbjerg påpeger, ikke være en gennemsnitlig pandemi af den simple grund at når den ene ende af intervallet er uendelig, mister selve begrebet gennemsnit al mening. Pandemier er ikke det eneste sted hvor denne indsigt er relevant, der findes heller ikke gennemsnitlige atomkrige, klimaforandringer, raketuheld eller reaktornedsmeltninger. Den eneste rigtige måde at tænke på de her ting, er ved at se Jorden som det eneste rumskib vi har og det eneste rumskib der kan holde os i live og begynde at opføre os, som man ville gøre i et sådant rumskib. I praksis betyder det at man reagerer tidligt og kraftigt, indtil man er sikker på at man ved præcis hvad det er der foregår. Med andre ord: Forsigtighedsprincippet. Det er *meget* langt fra det der har været gængs ortodoxi i den neokaplitalistiske globaliserede økonomi, hvor vi altid kan vente med at se nærmere på "eventuelle problemer" til de ansvarlige er stukket af med profitten. Som mange andre har jeg undret mig over at opgaven er landet i netop Justitsministeriet, men jeg aner nu en mulig forklaring: I stort set alle ministerier rækker kalenderen i praksis kun til næste Folketingsvalg, i mange af dem rækker den sjældnt videre end næste Finanslov og derfor ville en pandemistyrelse automatisk blive et let offer for Parkinssons Lov. Men i Justitsministeriet *starter* kalenderen i 1241, med Jyske Lovs regler om biavl, så det er måske ikke det ringeste sted at placere en styrelse, der (bla.) skal bekymre sig om hvad en en svamp i Nord Dakota kan finde på en gang langt ude i fremtiden ? *phk*
    32 Kommentarer
  • Peter Bøggild

    Kom gratis til online konference om Neuromorphic Computing

    Her i Corona-Danmark, kæmper i forskere med at holde hjulene igang hjemme fra vores PC'er. Nu når i al fald nogen af vores forskere og studerende må komme tilbage til laboratorierne, står sådan nogle støvede professorer som mig sidst i køen, og kan se frem til at drible rundt med zoom fra min hjemmearbejdsplads noget tid endnu. Jeg har meget travlt med zoom-møder og andet, men hvad med alle de dejlige møder om nye videnskabelige resultater? Mange af de konferencer jeg havde glædet mig til blev aflyst i stimer her i foråret, så derfor tænkte jeg: **jeg laver sgu min egen**. Det startede med et DTU kursus vi kørte online, og hvor jeg fandt på at invitere en gæsteforedragsholder fra Spanien. Jeg blev forbløffet over hvor nemt og effektivt det var. Det førte hurtigt til næste ide: at genoplive vores elskede conference CARBONHAGEN i online format, et møde vi har holdt i fysisk form siden 2010 frem til 2019, og hvor det er lykkes at score nogle af de bedste og mest spændende forskere inden for mit felt, grafen og andre to-dimensionelle materialer. MEN det er ikke bare en erstatning, men en ny slags online "konference", hvor vi * er befriet for rejser, økonomi, hoteller og logistik, frokost etc - og desværre også "befriet" for socialt samvær * hvor alle kan se præsentationen og høre hvad der bliver sagt * hvor det nemt kan passes ind i en travl hverdag * hvor der er *meget* mere tid til diskussion og spørgsmål * hvor man ikke skal høre 30 foredrag i træk en hel dag, til hjernen smuldrer. * tit kan overtale absolutte topstjerner til at komme "forbi" - fordi det også er nemt for dem! Samtidigt er det tæske CO2 venligt, og tillader forskere og interesserede fra alle lande i verden uanset forskningsbudget og ressourcer at deltage, fordi det er gratis og ikke kræver rejsebudget. Idag kommer Mark Hersam (læs hans [abstract](http://www.carbonhagen.com/cbh)), topforsker fra Northwestern University i USA, og fortæller om elektronik inspireret af hvordan hjernen fungerer, såkaldt "Neuromorphic Computing", med udgangspunkt i hvad man kan med 2D materialer. Der er allerede 400 tilmeldte, men du kan komme med hvis du har lyst, i al fald indtil der ikke er flere pladser (vi har 500 pladser i vores Zoom opsætning). Hvis du er nysgerrig efter at høre lidt om hvordan fremtidens elektronik måske bliver, er du velkommen til at komme med. Jeg har lavet en særlig tilmelding til dig, kære ING.DK læser (https://forms.gle/Du5gMxMns7pGELip9) , for jeg er nysgerrig over at høre hvad Verdens Klogeste Læsere kan få ud af sådan et foredrag! Du må gerne poste hvad du fik ud af det nedenfor. Det er et forholdsvis hardcore videnskabeligt foredrag - ikke specielt for lægfolk - så det kan godt være at det bliver svært at følge med i nogle af tingene - men jeg forestiller mig at det alligevel vil være spændende for dig der interesserer dig for nanoteknologi og elektronik. Husk: * mute din mikrofon medmindre du bliver bedt om at stille dit spørgsmål * rename dig til "NAVN, FIRMA" eller "NAVN, UNIVERSITET", f.eks. sådan her: "Peter Bøggild, Danmarks Tekniske Universitet", eller "Lone Petersen, Novo", eller "Lars Svendsen, København" hvis ikke du er fra et firma eller universitet. Jeg håber at se nogen af jer! mvh Peter
    2 Kommentarer
Sektioner