DVS et 140m2 hus kun bruger (140/1.000.000)*20=0,0028kWh ???? Det tror jeg ikke på.......

Det er sgu et jordvarmeanlæg, der må siges at være optimeret!!

Men det ville være bedre hvis journalisterne vænnede sig til at give de rigtige enheder så man ikke skal gætte sig frem. Og da navnlig i Ingeniøren!

Det er jo bare en slåfejl. Der er naturligvis ikke tale om kvadratkilometer. Som Frode nævner er enheden kWh/m2/år.

http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/...

I forhold til et "konventionelt" hus:
Hvad er den samlede extrainvestering til isolering, glas og PV og termiske anlæg?
Hvad er der af extra vedligeholdsomkostninger?

I tillæg til den ekstra investering, kunne en vurdering af det ekstra energiforbrug til bl.a. isolering være nyttig.

Med andre ord en livscyklus vurdering / analyse.

Det er jo ikke sikkert det handler om penge og payback.

Det kan jo være der kommer rationering, så et hus ikke må bruger over f.eks. 5 MWh/år alt inklusiv. Derudover bøder - ligesom fartbøder.

Det er fair nok at ville vide hvad anlægsinvesteringen er, men hvis nu kWh-prisen over de nævnte 5 bliver e.g. kr.200, så ......

@Jan,

Med mindre at man sidder sine bøder af og ikke regner med at man har en eller anden timepris, så bliver der også tale om en økonomisk udredning herfor.

Derudover skal man altid vide hvad ens eventuelle "samfundssind" koster, så man, selv om man ikke er økonom, har et overblik over payback. Der er jo mange løsninger der tilbydes som "ikke konventionelle".

Økologi er lige dele økonomi og logik, noget som mange har endnu ikke har helt kalrt.

Er det virkelig så svært at skrive en mail til journalisten om en stave/slåfejl, eller handler det om at booste sit åbenbart beskedne ego at hænge folk ud for mikroflueknepperi?

Jeg har gode erfaringer med at gøre journalisten opmærksom på den slags bagateller, det medfører en rettelse og en venlig mail, det booster min glæde (og, tror jeg, journalistens)

@Martin Herløv:
Jeg er ikke uenig med dig i dit indlæg.
Jeg forsøgte, med en provokation, at der kan være andre forhold end de økonomisk-kvantificerbare (udelukker ikke, som du skriver, en (efter-) kalkulation.).

Og hvis de 5%/år i energiprisstigning, som vi har set de sidste 10 år, medregnes i enhver opstilling, så begynder alvoren vel at gå op for alle ?
Det er vel konservativt ?

MEN selvom kvantificeringen ikke peger på investering, så er der jo også risiko-momentet:
- måske lægges, som jeg skrev, et absolut loft over energiforbruget i private boliger ?
-måske kan energien ikke skaffes (= rationering)

I Danmark er en væsentlig del af energiprisen politisk fastsat i form af afgifter. Desværre har politikerne indtil videre valgt en lineær model - måske er deres rådgivere ikke klogere.
Hvorfor ikke have en progressiv energiafgift - så de der har investeret kompenseres, og de som ikke gør noget (læs: sviner med energien) virkelig kan mærke det. Det kan naturligvis gøres provenu-neutralt, men mon ikke en pris på kr.3,00/kWh for energi (uanset type) over 5 MWh ville sætte nogle projekter igang. Og hvorfor ikke kr.4,00/kWh over 10 MWh samt kr.1,00 under 5 MWh ?

OG uanset hvordan målet nås, så er der mange gode grunde til at forbedre bygningsmassen - som bruger 40% af energien i Danmark. Omfanget gør, at det vil tage måske 10-15 år. Så kom igang med de forskellige muligheder som alle findes.

Isoleringsmaterialet er jeg ikke bekymret for i forhold til hvad der er investeret i det af energi. Balancen ligger omkring 1 meters isolering i tykkelse - og her vil jeg så være mere bekymret for det etageareal der forsvinder ind under væggene.
I forhold til carbon-footprint (altså ressource-forbrug) er brug af beton i terrændækket meget mere belastende. En anden belastende ting i forhold til carbon footprint ville være brug af krypton som fyldningsgas i vinduer.
Solceller og solvarme burde der ikke være nogle problemer i; i forhold til ressourceforbrug.
Drift og vedligehold ... tja - ikke så meget i boliger. Erhvervsbygninger er en helt anden udfordring i forhold til carbon-footprint - der er meget mere teknik i sådanne bygninger - og det kræver mere D&V.

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad er mer prisen for at benytte 3 lags glas og ekstra isolering + installation af jordvarme, solfanger og solceller. Jeg gæter på 250.000+ kr

Isoleringsmaterialet er jeg ikke bekymret for i forhold til hvad der er investeret i det af energi. Balancen ligger omkring 1 meters isolering i tykkelse - og her vil jeg så være mere bekymret for det etageareal der forsvinder V.

Det er en indgangsvinkel.
Hvis man derimod ser på hvad der privat- og samfundsøkonomisk kan betale sig, så er situationen en helt anden. Se f.eks. afsnit 7.4 i Varmeplan Danmark 2010.
http://www.energiprincip.eu/download/almen...

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad er mer prisen for at benytte 3 lags glas og ekstra isolering + installation af jordvarme, solfanger og solceller. Jeg gæter på 250.000+ kr

for hvilket der kan købes 10 kW kk som man kan tage med når man om ikke å længe flytter til noget sundere

@Martin Herløv: I Danmark er en væsentlig del af energiprisen politisk fastsat i form af afgifter. Desværre har politikerne indtil videre valgt en lineær model - måske er deres rådgivere ikke klogere. Hvorfor ikke have en progressiv energiafgift - så de der har investeret kompenseres, og de som ikke gør noget (læs: sviner med energien) virkelig kan mærke det. Det kan naturligvis gøres provenu-neutralt, men mon ikke en pris på kr.3,00/kWh for energi (uanset type) over 5 MWh ville sætte nogle projekter igang. Og hvorfor ikke kr.4,00/kWh over 10 MWh samt kr.1,00 under 5 MWh ? OG uanset hvordan målet nås, så er der mange gode grunde til at forbedre bygningsmassen - som bruger 40% af energien i Danmark. Omfanget gør, at det vil tage måske 10-15 år. Så kom igang med de forskellige muligheder som alle findes.

Dette er urealistisk. Mange eksisterende huse vil aldrig kunne komme ned på dette niveau og en hel del vil aldrig få råd til at foretage den massive investering der skal til for at komme i nærheden. Skal folk så bare til at bo i et uopvarmet hus, når staten er færdig med at opkræve deres sidste penge i afgifter? De kan jo ikke bare flytte til et mere energivenligt hus, da dit forslag med garanti vil stavnsbinde dem til et usælgeligt hus.

Den eneste grund til at vi har denne debat er at staten har udset energi som malkeko og at de ikke har formået at skabe billig landsdækkende miljøvenlig energi.

Det er helt fint at stille strengere krav til nyopførte huse, men man bliver også nød til at tænke på resten af boligmassen.

• som kan give et overslag over BESPARELSEN i energi (kJ/år eller kWh/år) såfremt:
  1) 100m2 ydervæg efterisoleres med henholdsvis 50 og 100 mm mineraluld ?
  2) 100m2 loft efterisoleres med 100 mm mineraluld ?
  Der tages udgangspunkt i et gennemsnitshus - eller også et par typiske årgange (men ikke gamle, uisolerede huse fra 20'erne).

Arealerne stammer fra et 1-plans hus på 100m2 bebygget areal med en omkreds på 45 m og en væghøjde på 3 m med fradrag for "upraktiske vægge" (køkken, bad etc.).

Tal på bordet (skærmen), tak.

[quote]Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad er mer prisen for at benytte 3 lags glas og ekstra isolering + installation af jordvarme, solfanger og solceller. Jeg gæter på 250.000+ kr

for hvilket der kan købes 10 kW kk som man kan tage med når man om ikke å længe flytter til noget sundere[/quote]

KK= kernekraft? Hvad har det med sagen at gøre?

- som kan give et overslag over BESPARELSEN i energi (kJ/år eller kWh/år) såfremt: 1) 100m2 ydervæg efterisoleres med henholdsvis 50 og 100 mm mineraluld ? 2) 100m2 loft efterisoleres med 100 mm mineraluld ? Der tages udgangspunkt i et gennemsnitshus - eller også et par typiske årgange (men ikke gamle, uisolerede huse fra 20'erne). Arealerne stammer fra et 1-plans hus på 100m2 bebygget areal med en omkreds på 45 m og en væghøjde på 3 m med fradrag for "upraktiske vægge" (køkken, bad etc.). Tal på bordet (skærmen), tak.

Nøgletal kan f.eks. findes i "Den lille blå om varme" udgivet af Dansk Energi.
Efterisolering af ydervæg f.eks. vha. 100 mm mineraluld indblæst i uisoleret hulmur ca. = 69 kWh/m2 pr. år.

Næste udfordring er at eksisterende huse som ellers ikke fejler noget, energirenoveres så de kommer op i nærheden af moderne standard. Det kan ud over el og varme også være f.eks. indvinding af regnvand, og hvis der er plads (og man bor på landet), rodzone anlæg eller anden måde at undgå kloakering overhovedet.

Det kan ikke lade sig gøre at rive samtlige eksisterende huse ned før 2020, og bygge nye, bare for at de skal være super lavenergi, eller plus-energi.

Herfra arbejdes der på sagen, forhåbentligvis har jeg mere at fortælle senere i 2012 ...

Nøgletal kan f.eks. findes i "Den lille blå om varme" udgivet af Dansk Energi. Efterisolering af ydervæg f.eks. vha. 100 mm mineraluld indblæst i uisoleret hulmur ca. = 69 kWh/m2 pr. år.

Hvis man går ud fra væggen ikke isolerer noget videre så vil 100mm medføre et tab på 0.3W/m2*K. Gennemsnitlig temperaturforskel ca. 10K, så gennemsnitligt tab over et helt år svarer til 300W/m2 for 100m2 væg.
På den måde får jeg 2628kWh pr år.
Hvor er fejlene?

En uisoleret hulmur har en U-værdi omkring 1,5 W/m2K - og indblæses der granulat heri vil man ende på en U-værdi omkring 0,5 W/m2K - det afhænger af omfanget af faste og/eller trådbindere, tykkelse af hulrum mv.).

For det meste af Danmark er der ca. 3000 graddage - dvs. 72000 gradtimer.

Energibesparelse er lig forskel i U-værdi ganget antal gradtimer - dvs. (1,5 - 0,5) x 72000 = 72000 Wh/m2 - dvs. 72 kWh/m2.

Ovenstående under forudsætning om 20 grader som indetemperatur og "normal" fyringssænson (og en lang række andre forudsætninger ......)

Takker for flere svar - og ja, jeg er bekendt med "Den lille Blå" (anbefales).

MEN jeg spurgte netop IKKE til det uisolerede hus, hvor hulmursisolering etableres - for det er velbeskrevet.

Nej, jeg spurgte til det "normale" hus fra et par af de tidligere bygningsreglementer. F.eks. er mit hus hulmursisoleret og fra 1978. OG spørgsmålets formulering indebærer en marginal udvidelse - som jo næsten alle vil overveje - fra det eksisterende "engang rimelige / påbudte" - til "lidt mere" som ikke stjæler urimeligt (=?) areal - derfor +50/+100mm.

Og dette kan på vægge udføres med prefab gibs+isolering hvis ønsket.

Så svaret er ?

For bygninger opført før 1. februar 1979 var kravet en U-værdi på 1 W/m2K. Med 50 mm tillægsisolering vil du opnå en U-værdi på ca. 0,5 W/m2K. Med 100 mm tillægsisolering kommer du i nærheden af en U-værdi på 0,3 W/m2K

(afrundede tal - med forbehold for fastgørelsessystem for isolering mv.).

Hvis en 30 cm uisoleret hulmur får indblæst mineraluld
over et areal på 80 m2 vil der årligt kunne
spares (tabel 7.2):
B = 69 kWh/m2 · 80 m2 = 5.520 kWh.

Der regnes med 2900graddage om året, svarende til 69600 gradtimer om året.
Muren har altså haft omkring 1,5W/m2*K før isoleringen. Det er faktisk ikke meget bedre end en energirude.

@Jan Heisterberg,

Man burde ikke kun fokusere på energitabet men de samlede driftomkostninger, et emne som ofte forbigåes.

Vi har tidligere deltaget i udarbejdelse af beregningsmodeller for års-omkostninger på byggeri og der kunne fastslå at omkostningerne til byggeriet udgjorde 28% af de totale udgifter i byggeriets samlede levetid, der standard anslås til 60 år. Følgelig er der en lang række faktorer der burde tages med i betragtning omkring drift og forbrug, for at skabe et reelt billede af omkostningsfordeling og hvor der er gevinster.
Planlægning af byggeri og valg af materialer spiller en meget større rolle end energimængde, så ved at lave totalbetragtninger, vil man kunne optimere betragteligt, samtidigt med at man ville få en lang række bilaterale gevinster i form af opholdsmiljø etc.
Hvis man antager at denne procentuelle fordeling kan tjene som grundlag for den samlede bygningsmængde, ser vi på meget store summer på landsplan.

Takker for flere svar - og ja, jeg er bekendt med "Den lille Blå" (anbefales). MEN jeg spurgte netop IKKE til det uisolerede hus, hvor hulmursisolering etableres - for det er velbeskrevet. Nej, jeg spurgte til det "normale" hus fra et par af de tidligere bygningsreglementer. ===KLIPPET=== ..."lidt mere" som ikke stjæler urimeligt (=?) areal - derfor +50/+100mm. Og dette kan på vægge udføres med prefab gibs+isolering hvis ønsket. Så svaret er ?

Svaret er så vidt jeg kan se, udvendig isolering, der efter det sidste energi-forlig, ikke øger det beskattede boligareal.

På http://www.bolius.dk/alt-om/isolering/arti... ses at det for et hus fra 1971 kan spares ca 5,5 kKr om året, eller en tilbagebetalingstid på 37 år, men beregningen er fra 2009, hvor renten var noget højere - og energipriserne lavere...

Udvendig isolering betyder du ikke skal flytte el-, vand- og varmeinstallation, have nye døre op mod ydervægge og den slags småting, der ikke isolerer, men kun koster penge.

Før man overvejer nogen som helst isolering af ydervægge eller anden energirenovering, bør man se på termografibilleder af sit hus.

Det er mit indtryk, at ni ud af ti huse fra 60'erne og 70'erne især, har størst problemer med energitab fra sokkel og vinduesglas.

Soklerne går lige i jorden, og der er en stor flade og masse, hvor varmen vælter ud. Nogle steder har jeg set sokler som er op til 8 grader varmere end ydermuren, men oftest er der ca 3-5 graders forskel. Temperaturen af fliser/jord ved soklen falder gradvist men kan ofte ses to til tre meter fra huset, før det er samme temperatur som hvis huset ikke havde været der.

Ved at isolere soklen udvendigt, op til f.eks. 2. eller 3. mursten over sokkel, undgår man at skulle brække gulvet op inde i huset. Det er en rimeligt lavthængende frugt, som for de fleste kan realiseres for omkring 500 til 1000 kr pr løbende meter sokkel - alt efter hvor meget man kan gøre selv.

Ikke nok med at man sparer en stor mængde energi på opvarmning, men gulvene i stue-etage niveau bliver ikke lige så kolde om vinteren. Der er altså både energikroner og komfortforbedringer at hente - i samme investering.

Hvis man allerde har gulvvarme installeret, uden soklen er isoleret, er der endnu mere at spare, for med gulvvarme op ad uisoleret sokkel, er det helt enormt hvor meget varme man lukker ud.

Dernæst er der vinduer: Mange ser kun på prisen for nye vinduer, som for et helt hus ofte er en investering på over 100.000 kr. Men hvis man kun skifter glasset, ikke rammerne, er investeringen kun ca 10-20% af hvad det koster at skifte hele vinduerne. Selv helt nye vinduer har stadig tab fra rammerne - et af de sidste svage punkter i lavenergi byggeri. For typisk 15.000 til 25.000 kan man skifte alt glas i et mindre hus eller rækkehus, med moms og monteret - og det kan normalt klares på mindre end en dag.

Jeg har nu set en del termografi undersøgelser, og sokler og glas ... det er oftest der hvor hovedparten af varmen forsvinder. udvendig isolering af ydermur er så vidt jeg kan se en investering det tager længere tid at få igen - for omend overfladen er en stor del af huset, så er temperaturen af de fleste eksisterende hulmure slet ikke at sammenligne med sokler og gammel glas.

Naturligvis kan man købe en professionel termografi-undersøgelse.

Men det viser sig, at man i nogle byggemarkeder kan lege apparatet - og det kan ihvertfald give et subjektivt skøn.

Endelig er der på det seneste i fri handel kommet infrarøde målere til under kr.250,-. Måske kan de også bruges - men de giver i modsætning til billedere ikke helhedsbilledet (af e.g. en væg).

Rockwool har været så venlig at sende følgende svar på et spørgsmål:

citat:
Med ROCKWOOL Energi Design ”Energiberegneren”, er det muligt at lave udregningen helt præcis, baseret på u-værdi for eksisterende konstruktion og den efterisolerede konstruktion, dette kræver dog en indsigt i hvordan man beregner U-værdier samt brug af vores program.

Derfor har vi lavet et lille program som hedder SparPenge som henvender sig til den private forbruger. I dette program kan man definere sin nuværende energikilde samt pris pr. energienhed, og derefter vælge en konstruktion som man ønsker at efterisolere. Man har valget mellem de mest almindelige typer konstruktioner som findes i private boliger.

Derefter kan man definere den eksisterende isoleringstykkelse og areal, samt vælge hvor meget man ønsker at efterisolere med.

På baggrund af dette udregner SparPenge ens besparelse og tilbagebetalingstid.

Programmet kan du finde her: www.sparpenge.rockwool.dk

Vi har endvidere også lavet nogle eksempler i vores folder ”Den Lille Lune” dem kan du se her: http://www.rockwool.dk/r%c3%a5d+og+vejledn...
citat slut

Så det vil jeg prøve.
Andres erfaringer vil være gode at få her i kommentarerne.

Naturligvis kan man købe en professionel termografi-undersøgelse. Men det viser sig, at man i nogle byggemarkeder kan lege apparatet - og det kan ihvertfald give et subjektivt skøn. Endelig er der på det seneste i fri handel kommet infrarøde målere til under kr.250,-. Måske kan de også bruges - men de giver i modsætning til billedere ikke helhedsbilledet (af e.g. en væg).

Jeg har både sådan en infrarød temperaturemåler du nævner, samt et termografi-kamera. Det sidste er relativt nyt, mens jeg har haft temperatur-måleren i nogle år.

Det kan slet ikke sammenlignes, termografi kameraet er absolut overlegent, det kræver dog lige noget tilvænning, og man skal vide noget om hvordan forskellige materialers emissivitet og reflektioner giver forkerte målinger. F.eks. er det lidt mere problematisk at måle glas og blanke metaloverflader, da de reflekterer strålingen og dermed viser en forkert temperatur på termografikameraet.

De huse jeg har målt kan jeg finde besparelser som er så nemme at implementere, så de betaler sig hjem i første fyringssæson (andre tager dog flere år). Det er ikke kun penge og energi, men også komfort der er på spil. Kolde gulve, nedfald af kulde fra lofter, vægge mm, giver dårligt indeklima især ved stillesiddende arbejde.

F.eks. har jeg set flere steder, hvor gennemføringer til kabler for paraboler, telefon, antenner mm, trækker luft ind i enten krybekælder eller etage-adskillelse - og dermed køler flere m2 indre overflade i huset. En håndfuld rockwool er nok til at stoppe trækket, simpelt hen ved at stoppe hullet til hvor ledningen er ført igennem. Det samme ofte tilfældet for stikkontakter, eltavler mm - der er masser af eksempler.

I de fleste tilfælde er kuldebroerne ikke der hvor man forventer dem - derfor kan de være svære at opdage med en punkt-måler, hvorimod termografi kameraet kan dække et større område, relativt hurtigt og effektivt.

Det er et fantastisk hjælpemiddel, selv få tiendedele kan ses, dog skal man netop på grund af følsomheden passe på med konklusionerne.
Jeg har selv med et lånt kamera gået rundt i og udenfor huset. Alt kan ses, også netop varierende emissivitet.
Som en del af vores sparekampagnebidrag, burde energiselskaberne stille en sådan service gratis til rådighed. Der kunne vindes mange MWh for en relativt lille investering. Det vil desværre være svært at putte ind i et skema, og derfor sker det nok heller ikke, selvom det er os selv der har spyttet i bøssen.
Mange af tiltagene ville heller ikke se så spektakulære ud.

Det er fint med nye lav-energi huse, men at måle et eksisterende hus, og efterisolere kan samlet spare en hel del mere. Og der er nok at tage fat på!

Jeg kan kun give ret i, at der burde være nærmest gratis services, eller tilskud af en art, for at få undersøgt eksisterende huse. Og det er ikke bare klassificering ud fra vurderinger - det ændrer jo ikke på andet end prisen - men simpelt hen konkrete forslag til forbedringer, baseret på f.eks. termografi.

Listet i rækkefølge med den korteste tilbagebetalingstid først, så kan man gå efter de nemme og billige besparelser først. Men det kan ligeledes være installation af f.eks. sol- eller vindenergi, som bedst kan betale sig.

En anden mulighed for at vurdere, hvordan ens bolig kan energirenoveres, findes på:
www.goenergi.dk/forbruger/boligtjek

Her gives også en økonomisk vurdering.

En anden mulighed for at vurdere, hvordan ens bolig kan energirenoveres, findes på: www.goenergi.dk/forbruger/boligtjek Her gives også en økonomisk vurdering.

Omend der er nogle fælles træk, er det alligevel meget forskelligt hvor huse taber varme. Nogle er OK isolerede, men har gammelt glas og vinduer. Nogle taber i soklen, andre i taget. På goenergi.dk nævnes ikke sokler specifikt, selv om det ofte er der det meste af varmen forsvinder i ændre huse.

Uanset hvad man gør vil et hus altid veksle noget af temperaturen med omgivelserne, hvad enten det er afgivelse eller optagelse af varme.

Da det I et område som vores hovedsageligt er varmetab om vinteren vi bruger energi på i boliger, er det nærliggende at se på hvor der tabes mest varme, og hvor det er nemmest/hurtigst/billigst at gøre noget ved det.

Det varme der er tilbage kan man så kompensere med f.eks. solvarme/varmepumpe etc. Et eller andet sted mødes varmetabet fra huset med den energi man kan hente fra solvarme.

Med solvarme er den største udfordring at gemme energien fra den er til rådighed, til det tidspunkt der er brug for den. Man kan gemme fra sommer til vinter, fra en solskinsdag til en overskyet dag, og fra dag til nat.

Det kan sagtens lade sig gøre for stort set alle boliger, omend den måde jeg har løst problemet på ikke er så effektiv for etagebyggeri over 2 etager.

Så længe man kan få nok solenergi, og et sted at gemme det, er det i orden at tabe varme i et mindre omfang. Så længe forsyningen matcher behovet og muligheden for at gemme energien.

omend den måde jeg har løst problemet på ikke er så effektiv for etagebyggeri over 2 etager.

Hej Karl,
Hvordan går det med dit "omvendte jordvarme", fungerer det?
Hvad tror du prisen er for at få skudt varmerør under huset i ca. 1 meters dybde og har du lavet beregninger på hvor og hvormeget, der skal til?

[quote]omend den måde jeg har løst problemet på ikke er så effektiv for etagebyggeri over 2 etager.

Hej Karl,
Hvordan går det med dit "omvendte jordvarme", fungerer det?
Hvad tror du prisen er for at få skudt varmerør under huset i ca. 1 meters dybde og har du lavet beregninger på hvor og hvormeget, der skal til?
[/quote]

Jeg mangler desværre stadig hybrid solvarme-solcelle panelerne fra Solarus. Indtil de kommer på, og systemet kører, kan jeg ikke sige så meget mere. Datoen har skredet indtil flere gange, men nu ser det lysere ud. Jeg håber på leverine i april eller maj - men der er ikke noget der er sikkert før ... der sidder 12 "fugle" på taget.

Det er meget individuelt og kompliceret, hvor meget der skal til. Det kommer også an på hvor meget man vil være selvforsynende. Der er for mange variable til at kunne lave en beregning - det kan aldrig blive andet end overslag, før der findes brugbare målinger. Det er derfor jeg bygger det, for på den måde at kunne måle hvor godt det virker.

Når der foreligger måledata kan man efterhånden opstille rimelige modeller for hvor meget der skal til, for en given bygning, alt efter hvor stor en del man vil kunne hente den vej.

Hvis man kan nedsætte energiforbruget i et eksisterende hus ved at kombinere forskellige metoder til

1) at bremse energitab og
2) tilføre mere "gratis" energi

så bliver det interessant. Fint nok med nybyggede lavenergihuse - men hvad med den eksisterende boligmasse? Her er der masser af besparelser at hente, både for miljø, økonomi, valutabalance mm.

Med de udfordringer jeg er oppe imod, ser det noget nemmere ud hvis man bygger nyt (nemt for mig at sige - jeg har ikke selv prøvet at bygge et hus). Der er så mange begrænsninger i at gøre et eksisterende hus til "lavenergi", når man er bundet af at forbedre og ombygge, i stedet for at bygge nyt - og dermed gøre det hele rigtigt fra starten.

Men det gør bare mit projekt så meget mere spændende og udfordrende :)