Se film af kæmpefisk på 500 meters dybde

»Først troede jeg det var en olieledning. Så mente jeg at der var tale om en fisk. Da den kiggede ind i kameraet var jeg ikke i tvivl. Dette var en Sildekonge,« siger Mark Benfield, der filmede fisken på næsten en halv kilometers dybde med en fjernstyret robot fra en borerig i den Mexicanske Golf. Sildekongen hører til verdens længste fisk. Den er ophav til myter om søslanger og er tidligere kun observeret når et eksemplar en sjælden gang i mellem skyller på land. Dette er første gang fisken er filmet i sine naturlige omgivelser. Der er ingen lyd på filmen, som venligst er tilsendt fra Louisiana State University/SERPENT Project.

Kommentarer (10)

Man kommer ikke udenom, at det altid er dejligt at se og høre specialister begejstres over deres opdagelser. Og det sensationelle filmklip må vist henføres til den kategori selvom jeg nu nok synes at det mere ligner en lokal fjordreje end en kæmpefisk. Men det var ligesom hos jordemoderen i sin tid under scanningen: det sete afhænger af situationen og entusiasmen.

  • 0
  • 0

Filmen er datomarkeret den 07/10/08.
Hvis man går ud fra at det er den amerikanske måde at gøre tingene på (mm/dd/yy) så er optagelsen jo 1½ år gammel - med mindre de har glemt at stille uret selvfølgelig :-)

  • 0
  • 0

Man kommer ikke udenom, at det altid er dejligt at se og høre specialister begejstres over deres opdagelser. Og det sensationelle filmklip må vist henføres til den kategori selvom jeg nu nok synes at det mere ligner en lokal fjordreje end en kæmpefisk. Men det var ligesom hos jordemoderen i sin tid under scanningen: det sete afhænger af situationen og entusiasmen.

Det er KLART en kæmpefisk - i hvert fald arten - kan blive op til 11 meter lang ;o)

Som ivrig dykker imponerer videoen mig - selvom den ingeniørmæssige relevans selvfølgelig kan diskuteres.

  • 0
  • 0

Det er ikke første gang at sildekongen er filmet levende. I 2001 skulle et filmhold filme silkehajer ved en af den amerikanske flådes u-båds bøjer nær Bahamas. Da de kom ned i vandet så de en sildekonge stå lodret i vandet et stykke under bøjen og det lykkedes dem at filme den. Det interessante ved sildekongen og vågmærerne, som er fra samme familie, er at de tilsyneladende står lodret i vandet med hovedet opad og lader sig drive rundt med strømmene. Hvordan de egentligt jager ved man ikke, men noget tyder på at sildekongen lokker byttet til sig. Ingen ved det dog med sikkerhed. Man ved kun utroligt lidt om disse fisk. Det paradoksale er, at man ved mere om fjerne planeter i verdensrummet.

  • 0
  • 0

For mig ligner det en lile fisk på kort afstand, snarere end en stor på lang afstand. Den synes veloplyst af projektøren.
Bevægelserne er for hurtige, store dyr har langsommere bevægelser end små.
De små partikler i vandet kunne ligne noget den levede af.

  • 0
  • 0

Hvis fisken er 10 meter lang, så er der blus på projektøren. Hele tingesten er fuldt oplyst, noget jeg mener er ret svært på 500m dybde. Som John Hansen nævner, forekommer bevægelserne mig også alt for hurtige. Rygfinnerne på sådan en 10m fisk må have en højde på ca. 1m og så hurtigt kan den slags altså ikke bevæge sig.
Er I sikker på det ikke bare er en deform søhest, fotograferet nær udledningen fra verdens største olierig?

  • 0
  • 0

Det er ikke første gang at sildekongen er filmet levende. I 2001 skulle et filmhold filme silkehajer ved en af den amerikanske flådes u-båds bøjer nær Bahamas.

Men det er så første gang de er filmet på dybt vand/egne omgivelser - som vist er kernen i artiken.

  • 0
  • 0

hvor meget tryk er der i 500m dybde ?

Afhængig af densitet og tyngdeacceleration ca 51 bar
Ikke lige en dybde man har lyst til at dykke til ;-)

  • 0
  • 0