Der fortælles slet ikke om det svineri lastbilerne vil medføre. I videoen angives der en gyllemængde på 650000 tons/år. Det svarer til over 21000 lastbiler pr. år - eller ca. 60 lastbiler dagligt. Antages det forsigtigt, at en lastbil dagligt skal køre 100 km bliver det til 6000 km dagligt. Med et brændstofforbrug på 3 km/l (meget forsigtigt skøn) forbruges dagligt ca. 2000 liter brændstof på transport. Årligt ca. 3/4 million liter brændstof.

Og hvad med partikelforurening, støj samt slitage på landevejene. Alt dette er glemt i videoen.

"Men når forsyningsselskaberne i Holstebro og Struer er færdige med byggeriet af Maabjerg BioEnergy, venter et mere miljøvenligt alternativ." Det glæder de sig til hos Arla i Holstebro, fortæller mejerichef Lene Bjerg Jacobsen.

Det er faktisk en uetisk løsning at anvende proteinrig valle til fremstilling af biogas og i en bredere sammenhæng meget miljø uvenligt alternativ, så glæden hos Arla burde føre til en mere uddybende forklaring fra Arla's side for at den kan være troværdig.

Valle har i årtier været anvendt i den animalske produktion, hvor vallen erstatter anden foderprotein. Dersom man ophører med at anvende valle, som siden omlægningen af landbruget for 125 år siden har været en elementær del af næringskredsløbet i landbruget, skal foderproteinet komme fra anden side.

Forinden Arla gør det til et fremskridt at benytte valle til biogasproduktion skylder man offentligheden at fortælle, hvorfra erstatningsproteinerne skal komme. Det må man kunne forlange på baggrund af Arla's principper om etik og miljømæssig ansvarlighed.

Man må forvente, at det manglende proteinbidrag til den animalske produktion, når valle anvendes til biogasfremstilling, vil være importeret protein fra Brasilien, hvor produktionen af soyabønner og jordnødder til foderprotein som bekendt udvides ved fældning af regnskov.

Dansk landbrug har en stor import heraf fra Brasilien og andre lande. Den import skal forøges for at erstatte det manglende proteinbidrag fra vallen, der anvendes til biogasfremstilling.

Set på den baggrund er Arla's tilsyneladende positive anvendelse af valle et stort globalt miljøproblem og faktisk noget svineri som ikke burde udråbes til en miljøfordel.

Valle er ikke affald, og ikke som gødning sidste led i fødekæden.

En virksomhed af Arla's format kan ikke i et fremtidigt, bæredygtigt ressourcekredsløb med en stigende global befolkning og et behov for mere proteinrig næring til mange hundrede millioner mennesker agere frit med næringsstoffernes kredsløb og dermed leve under sin egen osteklokke.