Rekord: Se dansk dykker holde vejret i 22 minutter

Den danske fridykker Stig Severinsen har slået sin egen rekord i at holde vejret. 22 minutter kan han klare sig efter at have fyldt lungerne med ren ilt.

Klippet stammer fra Discovery Channels serie 'Superhuman Showdown', hvor videnskabsfolk undersøger specifikke menneskers nærmest overmenneskelige evner. Serien har premiere 12. september.

Mere: Se hvordan det påvirker rekorddykkerens hjerterytme at holde vejret

Kommentarer (14)

Ud over det at forhindre kroppen i at få luft, kan føre til døden, hvis der går et eller andet galt, såsom shallow water blackout, så vil jeg tro, der ryger temmelig mange hjerneceller, hver gang man presser sin krop op mod grænserne for iltmangel. Bekymringen er også, at hvis det her bliver gjort til en sport, en art mandomsprøve, noget vovet ,spændende eller trendy, så er der nogle unge, der kan komme ud i noget uheldigt.
Så opfordringen er, at man lader være mere at lege med, hvor længe man kan holde vejret. For slet ikke at tale om at begynde at konkurrere med andre friske fyre om det.

  • 0
  • 0

Stig Severinsen er bare vildt imponerende. Hans evne til at kontrollere sin krop er uovertruffen.

Med hensyn til Sebastian Swiatecki's kommentar omkring det skadelige ved Stigs gøren, så vil jeg i hvert fald sige at man ikke kan mærke på ham at han skulle have taget skade. Manden er super karismatisk og utrolig interessant og intelligent at høre på.

Tror, det er lidt lige som triatleter der får af vide at det er usundt at gennemføre en Ironman. Det er helt klart en kæmpe belastning for kroppen, men sundhedseffekten af al den træning der skal til, overstiger langt de negative konsekvenser som følger af selve præstationen.

  • 0
  • 0

Bekymringen er også, at hvis det her bliver gjort til en sport, en art mandomsprøve, noget vovet ,spændende eller trendy, så er der nogle unge, der kan komme ud i noget uheldigt. Så opfordringen er, at man lader være mere at lege med, hvor længe man kan holde vejret. For slet ikke at tale om at begynde at konkurrere med andre friske fyre om det.

Øhm... den slags konkurrencer holdt jeg og vennerne da mange af i svømmepølen. For snart 40 år siden...

  • 0
  • 0

Bekymringen er også, at hvis det her bliver gjort til en sport

Du er lidt for sent ude der. Det har været en konkurrencesport i mange år. Det er dog typisk ikke i disciplinen statisk man ser ulykker, men i dybedyk disciplinen.

Egen bedste tid statisk 4:30 min, men jeg dyrker det også kun som hyggetræning i forbindelse med dykning.

  • 0
  • 0

Det er ikke Stig der er interessant i alt dette her (og det ville Stig give mig ret i). Det som er derimod de teknikker Stig har brugt og bruger som er interessante og som jeg er ganske sikker på kunne lære den vestlige lægevidenskab et par tips og tricks om den menneskelige krop og fysiologi som de ikke ved (officielt) i dag.

Er du interesseret, så snak selv med stig om det.

  • 0
  • 0

jeg finder dit indslag sympatisk, men det er meget svært at beskytte idioter imod sig selv. Det har været forsøgt siden tidernes morgen, med meget lidt held desværre.

  • 0
  • 0

Stig er for sej.

Har deltaget i et heldags seminar med ham, om (selvfølgelig) netop vejrtrækning. Jeg endte dagen med at holde vejret i 3:33 minutter, hvilket jeg selv var meget imponeret over. Jeg tror aldrig jeg tidligere (i mine halvhjertede forsjov-forsøg) har været over 1 minut.

Det var nu ikke bare dét at holde vejret, som seminaret omhandlede. Men åndedrættet er utroligt vigtigt for kroppen, og er en 'ressource', som er overset af de fleste. Mange af Stigs teknikker stammer iøvrigt fra pranayama yoga.

Der var også en række udsendelser i TV for nogle år siden, som bl.a. omhandlede hans tur til Indien, hvor han opsøgte diverse yogi'er.

Stig har iøvrigt skrevet en ret populær bog om emnet, "Breatheology", som kan fås på Amazon(.co.uk): http://www.amazon.co.uk/Breatheology-The-A...

  • 0
  • 0

hvordan skal man kunne vurdere om det er imponerende, jeg har aldrig prøvet at fylde lungerne med rent ilt?

Man kunne jo vurdere det ud fra det faktum, at der er tale om en ca 10% forbedring af en eksisterende verdensrekord.

  • yderligere kan nævnes, at for 10 år siden var rekorden "kun" ca. 12:30

Så ja: Jeg kan vurdere det som (ekstremt) imponerende ;o)

  • 0
  • 0

Det er ret så imponerende.
Til en undervisningstime i fysiologi blev der fortalt om nogle ret bizarre forsøg fra 50-60erne. Forskere lammede hele kroppen på hinanden undtagen den ene hånd, så personen kunne give tegn til at han gerne vill trække vejret. De fleste forsøg blev stoppet efter et kvarter UDEN at personen havde givet tegn på iltbehov. Det tyder altså på, at skeletmuskulaturen omkring lungerne har stor betydning for vores trang til at trække vejret.

@Christer
"Tror, det er lidt lige som triatleter der får af vide at det er usundt at gennemføre en Ironman. Det er helt klart en kæmpe belastning for kroppen, men sundhedseffekten af al den træning der skal til, overstiger langt de negative konsekvenser som følger af selve præstationen."

Er du så sikker på det? Jeg vil ikke mene, at den mest optimale sundhedseffekt af motion/træning ses hos ekstreme triatleter, men nok hos mere moderat trænende, hvor risiko for skader osv. er langt mindre.
Men sammenlignet med den gennemsnitlige vestling har du sikkert ret.

  • 0
  • 0