Dårligt råd til de unge. Antallet af beskæftiget i elektronik brancen har været konstant faldende de sidste 25 år, og behovet for en forening eksisterer nok ikke om få år.

Kære Itek,
Vil i så ikke også prøve at gøre jeres produkter, udviklingsværktøjer og komponenter tilgængelige for studerende? det er nemmere at sætte sig ind i jeres produktportefølje, hvis man kan få hands-on erfaring, arbejde med jeres værktøjer og få erfaring med jeres komponenter.

Jeg er sikker på at der vil være flere der er interesserede i at lege med, hvis det faktisk er muligt at få nogen gadgets ind bag døren på kollegiet. Se det som en investering i fremtidens kunder og ikke som en besværlighed at håndtere de knapt så købestærke (mulige) kunder.

På forhånd tak!

Prøv at følge med i joboversigten hos jobfinder under elektronik, her finder man typisk 15- 20 ledige job i øjeblikket for hele landet.

Det hænger jo ikke sammen med Tom Togsverds tale på elektronikmessen E-12.

Førhen kunne det betale sig at reparare elektronik, hvilket krævede en masse folk på flere uddannelses niveauer. I vore dage er printlagene, blevet så tynde, at en reparation højst kan lade sig gøre en gang. Derefter ødelægger man printet. Så samtidig med at prisen er faldet, på elektronik, er behovet for fagfolk til at reparere forsvundet, i det store hele. Der er nogle få områder, hvor der stadig er økonomi i at reparare, men det er mere når det drejer sig om høj effekts elektronik.

Hvor mange elektronikudviklere og programmøre er der så brug for? Det kommer efter min mening an på hvor lang tid man er om at udvikle og hvor mange produkter man vil udvikle om året. For som det gamle ordsprog siger, så fordærver for mange kokke maden. I dette sammenhæng, hentyder jeg til at et projekt kan have så mange folk tilknyttet, at delene bliver komplekse at få til at passe sammen og det logistiske mareridt i at få folk til at lave det rigtige og efter psecifikationerne bliver mere og mere vanskeligt, jo flere folk der er på et projekt.

Der hvor en virksomhed skal fokusere, i en udviklingsafdeling, er mere på at få de forskellige brikker til at passe sammen. Det er her danske virksomheder ofte spilder ekstreme resourcer. Det være sig projekter som IC4, eller projekter som et TV. Mange gange tager udviklingen, så lang tid, at konkurrenterne for længst er kommet videre, inden man selv er færdig med at nå sit mål.

Et andet sted man kan sætte ind, er på uddannelses siden.
Uddannelses til projekt styring kunne være en rigtig god ide.
Elektronikfagteknikerne er i vore dage overflødige ligesom radio/TV mekaniker uddannelsen. Datamekanikeren som den så ud frem til 2000, ville passe bedre på de opgaver elektronik og radiofagteknikerne har i vore dage. Derimod er den datafagtekniker vi kender i dag, ikke uddannet til det de var førhen, da de i vore dage er langt mere fokuseret på opsætning af diverse programmer og software opsætninger. Denne uddannelse hører egentligt til i et helt andet fagområde, nu om dage.

De 2 årige uddannelser, der hverken er fugl eller fisk burde aldrig have eksisteret, men skulle istedet proppes direkte i skraldespanden.