ØK’s og B&W’s første havgående motorskib dokumenterede dieselmaskinens store overlegenhed til søs på et tidspunkt, hvor det var særdeles dristigt af et rederi at bestille et så stort skib med denne nymodens motorteknologi. Ingeniøren skrev alt om projektet i 1912.
KB Hallen, der brændte den 28. september 2011, var også værd at skrive om i 1938, hvor hallen blev bygget. Ingeniør Christian Ostenfeld og arkitekt Hans Hansen beskriver, hvorfor jernbetonbyggeriet var arkitektonisk og konstruktionsmæssigt interessant.
Den 14. september 2011 er det 50 år siden, det første eksemplar af den første danske kommercielle elektroniske regnemaskine blev leveret til Geodætisk Institut. GIER-maskinen repræsenterede et kolossalt teknologispring fra den 'villa-store' DASK.
For godt 50 år siden vakte det stor harme blandt ingeniørerne, da to ingeniører blev dømt store bøder i Landsretten, fordi de havde kaldt en annonce i Ingeniørens Ugeblad for svindel. Ophidsede læserne startede en indsamling til betaling af bøderne, men i dag ville de fleste nok mene, at dommen var rimelig nok…
En københavnsk civilingeniør viste allerede for 60 år siden Ingeniørens læsere, hvad der skal til for at bringe en raket ”Uden for jordatmosfæren”.
Mens tagene har bukket under for snetrykket, har debatten bølget om statiske beregninger. Men det gjorde den også i 1959, hvor ingeniører advarede mod at overlade beregningerne til nymodens maskineri, der ”.. en skønne dag medfører, at også civilingeniører bliver reduceret til et simpelt instrument,” som J.H. Mansa skriver, inden han advarer: ”Robotmentaliteten er farlig”.
Vær med på en lytter, når to standsbevidste ingeniører og industriherrer drøfter verdenssituationen anno 1920: Det er ærgerligt, at Arbejderne bruger deres penge til gøgl og unødig luksus, og de vil i øvrigt snart indse, at de otte timers arbejdsdag er for lidt. Men tyskerne vil kunne gennemgå store lidelses og bære svære Afsavn for deres elskede "Vaterland"…
Rent principielt gider ingeniører kun beskæftige sig med naturfænomener, der kan måles og vejes. Derfor er det måske ikke så forunderligt, at det var en ingeniør, der i begyndelsen af 1900-tallet påtog sig den interessante opgave at måle energiforbruget ved forskellige former for tankevirksomhed. Lykkedes det for ham? Læs historien om hans målinger og døm selv herom.
At grænsen mellem videnskab og overtro nogle gange kan forekomme lidt tynd, er der ikke noget nyt i. En af de første store pennefejder i Ingeniøren drejede sig da også om det videnskabelige belæg for brugen af en pilekvist til at vise vand. Hverken dengang eller senere er metoden videnskabeligt dokumenteret, men alligevel "vedbliver Drømmenes og Illusionernes Rige at være lige stort".
Her er historien om ingeniøren, der med storstilede kloak- og vejprojekter over tre årtier i slutningen af 1800-tallet skabte fundamentet for Københavns fremtidige byudvikling. Han endte som æresmedlem af ingeniørforeningen – og så var det for resten også ham, der gjorde Nakskov til den første danske by med træk og slip...
Det er kun få år siden man åbnede det gamle åløb i Århus centrum og etablerede et herligt nyt bymiljø. I Ingeniøren fra maj 1933 kan du læse om, hvorfor man overdækkede åen i sin tid og hvor kompliceret projektet var.
Læs den utrolige historie om modstandsbevægelsens boring af en hemmelig flugttunnel til kongefamilie under Amalienborg i krigens sidste år - lige for næsen af den tyske værnemagt. Ingeniøren bag det patriotiske projekt blev desværre senere anklaget for unational adfærd…
Læs Ingeniørens grundige beskrivelse af det store projekt til en jernbanebro fra Madsnedø til Falster, da det netop var forelagt for Folketinget. Det var en ret dristig konstruktion, men blev forkastet. Først 28 år senere, da biltrafikken havde indfundet sig, kunne man tage en helt anden type bro i anvendelselse.
Metersystemet, der blev vedtaget i Frankrig i 1799, tog 113 år om at nå til Danmark. Debatten om behovet for systemet blev blandt andet ført i datidens Ingeniøren.
I år 1900 var al nutidens utrolige trådløse kommunikation naturligvis uforudsigelig, ikke-spillet fremtidsmusik. Efter at Marconi havde haft held med sin trådløse telegrafi i 1898, gik diskussionen livligt i teknikerkredse om den mulige anvendelse, og Ingeniøren behandlede naturligvis dette sensationelle emne.
Ingeniøren var på pletten (omend lettere tøvende) da agent Hr. Holger Hassel prøvekørte den første selvbevægelige vogn mellem Trianglen og Jægersborg.
Mens vi venter på det store digitaliseringsprojekt, kan du læse de seks første sider af det oprindelige Ingeniørens første nummer fra juli 1892 - blandt andet om dampkedeleksplosionen i Helsingørgadens Sukkerraffinaderi.
