Tema om oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf

Ulykken dag for dag

20. april: Eksplosion på boreriggen Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf. 11 mennesker døde.

20. april: Besætningen forsøger at aktivere det 450-ton tunge ventilsystem på havbunden, kaldet en blowout preventer (BOP) for at stoppe strømmen af gas og olie – uden held. Et system, der automatisk skulle forsegle BOP’en i tilfælde af en ulykker, virkede heller ikke.

22. april: Deepwater Horizon sank.

24. april: Fjernstyrede undervandsrobotter forsøgte på 1.500 meter vand forgæves at aktivere BOP’en.

1. maj: BP gik i gang med at bore den første aflastningsbrønd.

5. maj: Fjernstyrede undervandsrobotter installerede en ventil for enden af det lækkende borerør. Det stoppede en af tre lækager, men olien fossede uformindsket ud.

6. maj: En 98-ton stål-tragt blev sænket ned over den største af to tilbageværende lækager, men åbningen i tragten, der skulle lede olien til et skib på overfladen, blev tilstoppet af iskrystaller, og planen blev droppet.

11. maj: En mindre stål-tragt på to ton, kaldet en ’top-hat’, var ikke i stand til at lede olien til et skib på overfladen.

15. maj: BP førte et langt rør ind i en af lækagerne, og havde delvist succes med at lede en del af olien til et skib overfladen.

26. maj: BP pumpede fem millioner liter tung borevæske ind i BOP’en over tre dage, for ved hjælp af hydrostatisk tryk at holde olie og gas tilbage i undergrunden. Metoden hedder ’top-kill’, men olien kunne ikke holdes tilbage.

29. maj: En plan blev sat i værk, der skal skære det lækkede rør fra BOP’en over, hvorefter en opsamlingsenhed skal placeres oven på BOP’en, og lede olien til overfladen. Følg operationen live på video-feed.
26. maj: BP pumpede fem millioner liter tung borevæske ind i BOP’en over tre dage, for ved hjælp af hydrostatisk tryk at holde olie og gas tilbage i undergrunden. Metoden hedder ’top-kill’, men olien kunne ikke holdes tilbage.

3. juni: Boltsaks på 23 ton bliver taget i brug for at klippe olierør over efter en kæmpe diamantsav satte sig fast.

4. juni: Det lykkes BP at klippe olierøret over og få anbragt en opsugningshat over udslippet.

7. juni: BP forberede en ny operation med udstyr fra den mislykkedes Top-kill operation. Meldinger fra BP går på, at halvdelen af udslippet bliver indfanget ved havbunden.

11. juni: Nye officielle tal viser, at udslippet kan være dobbelt så stort som antaget, så det svarer til en Exxon Valdes ulykke hver ottende dag.

23. juni: Ved et uheld brager en undervandsrobot ind i systemet på havbunden og tvinger BP til at fjerne den tragt, som BP bruger til at opsamle olien.

29. juni: Orkanen Alex sender 12 meter høje bølger i retning af oprydningsområdet og gør arbejdet umuligt på overfladen.

2. juli: Aflastningsboring er i fuld gang og styrer direkte mod olieudslippet, hvor tungt mudder skal proppes ned i hullet og lukke det.

12. juli: Olietragt på 80 ton bliver klargjort til at lukke hullet på havbunden, mens der bliver foretaget aflastningsboringer. Ifølge BP kan tragten opsamle 60.000 tønder olie om dagen og dermed slutte udslippet.

15. juli: Olietragtem Sealing Cap er på plads og test på havbunden begynder. Kritikere frygter, at et overtryk vil føre til at olien finder vej ud gennem andre steder i havbunden og gøre katastrofen endnu mere uoverskuelig.

16. juli: Olieudslippet er slut. Ifølge BP virker den såkaldte Sealing Cap, men kun midlertidigt og alt afhænger af om trykket holder. Den permanente løsning er stadig de aflastningsbrønde, som BP arbejder på.

19. juli: Små tegn på, at der siver olie op af havbunden. I et skarpt brev til BP kræver lederen af myndighedernes indsats en handlingsplan fra BP. Senere meddeler BP, at boblerne i havbunden ikke nødvendigvis stammer fra brønden, for de er ikke færdige med testene. Trykket i brønden ligger omkring 6.800 psi. BP forklarer det lave tryk med, at reservoiret er blevet drænet i løbet af udslippet.

20. juli: Det er slået fast, at oliebrønden lækker. Det kan få afgørende betydning for forsøget på at lukke brønden permanent, hvis boremudderet, der skal trænge olien tilbage, også løber ud af brønden. BP lufter muligheden for at dræbe brønden med en ny metode. Den såkaldte static kill.

3. august: BP begynder sin ’static kill’ operation, hvor tungt boremudder pumpes ned i brønden for at holde olien tilbage i reservoiret.

4. august: Efter otte timer hvor tungt boremudder er blevet pumpet ned i brønden, lykkedes det at skabe et så højt hydrostatisk tryk, at boremudderet er i stand til at holde olien tilbage i reservoiret. Efterfølgende pumper BP cement ned i brønden fra toppen og forsegler brønden fra toppen.