Iskerneboring i Grønland

PRODUKTPRISEN 2012 » Det er tid at tilmelde produkter til årets produktpris. Tjek de nye kategorier.

Spørg Scientariet » Er der 'antifrostvæske' i planter?

Danske isforskere når bunden af Indlandsisen

I juli 2010 når NEEM-boringen bunden efter tre sæsoners boring. På bunden findes is fra den sidste mellemisperiode, hvor klimaet var ca. fem grader C varmere end i dag. Var der store temperatursvingninger, hvor hurtige var de? Disse og mange flere informationer ligger gemt i isen, og den viden kan fortælle noget om fremtidige klimaforandringer.

Årets iskerneboring bliver kulminationen på 20 år med store boringer:
• GRIP i årene 1989-1992.
• NGRIP blev begyndt i 1999 og nåede bunden i 2003.
• NEEM blev begyndt i 2008.

Danmark har været førende inden for is-forskning siden 1950’erne med Willy Dansgaard. Nu er det Dorthe Dahl-Jensen, der er is-professor ved Niels Bohr Institutet og leder projektet sammen med sin mand, lektor Jørgen Peder Steffensen.

STATUS september 2011: Iskerneboret nåede bunden 27. juli 2010. I år har man foretaget yderligere boringer og analyser og hentet flere iskerner op fra bunden. De sidste personer forlod lejren i år den 16. august. Aktiviteterne i 2012 vil først og fremmest bestå i en oprydning og en flytning af lejrens hovedbygning, så den kan bruges ved eventuelle kommende iskerneboringer andre steder i Grønland. De videnskabelige analyser pågår, og der endnu ikke publiceret videnskabelige artikler med resultater.

Seneste artikler om iskerneboringer

Forskning » 30. sep 06:57

Chok-melding: Dansk iskerneboring ubrugelig til klimaforskning

Alverdens klimaforskere har ventet med spænding på, at sidste års boring til bunden af Indlandsisen skulle afklare klimaudsving i mellemistider. Men borestedet var forkert udvalgt: De nederste lag er rodet totalt sammen på grund af varme og isflydning.

Jubel i Grønland: »Vi har mudder i borehullet«

Forskning » 23. jul 09:51

Jubel i Grønland: »Vi har mudder i borehullet«

2,5 kilometer under overfladen i Grønland er der nu kommet mudder i borehullet. Dermed har iskerneforskerne nået deres mål om at udbore is fra hele den seneste mellemistid.

Forskning » 20. jul 08:06

Kilometerlang dansk iskerneboring er kun 20 meter fra grundfjeldet

Alt tyder på, at den danskledede iskerneboring i Nordgrønland i dag eller i morgen rammer grundfjeldet 2,5 kilometer under Indlandsisen på trods af, at boret på det seneste flere gange har sat sig fast.

Forskning » 6. jul 09:12

Forskere står i kø efter grønlandske iskerner

Mange forskere ønsker at få del i de udborede iskerner fra NEEM-boringen i Nordgrønland. Derfor deles iskernen op i mindre stykker reserveret til forskellige undersøgelser. På iskernelageret i København gemmer man dog en del af hele iskernen.

Forskning » 29. jun 16:26

Første iskerner fra den seneste mellemistid

Iskerneboreholdet i Nordgrønland mangler nu kun 275 meter i at nå bunden. De må dog snart sætte boretempoet ned, fordi boret snart støder på 'varm' is.

Flere artikler om iskerneboring

Følg med i dagbøgerne

Læs dagens afsnit af iskerneforskernes feltdagbog.

Iskerneprojektet NEEM

I perioden 2007 - 2011 vil et hold forskere bore igennem Indlandsisen i Nordvestgrønland for at skaffe is fra den forrige mellemistid, Eem-tiden, der sluttede for ca. 115.000 år siden.

Iskerneprøver fra Eem-tiden kan bidrage til forståelsen af klimaets dynamik under forhold der minder om fremtidens varmere klima.

>>Læs mere om NEEM

Varm is på bunden

Den forrige mellemistid Eem-tiden begyndte for 130.000 år siden og varede indtil for 114.000 år siden, da istiden satte ind.

I 2009 nåede boreholdet en dybde af 1.757,44 meter. Det svarer til 38.000 år tilbage i tiden (den seneste istid).

Boringerne blev genoptaget 15. maj 2010, og man forventer at kunne bore 160 meter om ugen, indtil man når en dybde på 2.400 meter.

Herefter skal man formentlig skifte boreteknik, for at bore de sidste 135 meter til bunden, der er 2.545 meter nede. Det skyldes, at isen er varmere i denne dybde, hvilket vil nedsætte borehastigheden til 25 meter om ugen.

I bunden af iskernen svarer en centimeter is cirka til et år. Det er derfor de nederste 200 meter eller deromkring, der mest interessant, for de dækker hele Eem-tiden.