<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1" ?>

<rss version="2.0" xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/">
	
<channel>
	<title>Ingeniøren - Spørg Scientariet</title>
	<description></description>
	<link>http://ing.dk</link>
		<item>
			<title>Er der &#039;antifrostvæske&#039; i planter?</title>
			<description>Marianne Munck skriver til Scientariet: »Jeg har læst, at antifrostvæske fra visse dyr kan erstatte det, man bruger i øjeblikket ved udvinding af olie, men at problemet er at få nok af det pga. dyren&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/129416-er-der-antifrostvaeske-i-planter?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 26 May 2012 09:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/129416</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad kan øge hastigheden på mobilt bredbånd?</title>
			<description>Jacob Friis spørger: Hvad kan jeg gøre for at øge hastigheden på mobilt bredbånd? Jeg har et sommerhus i Vestjylland, men det er langt ude på landet, og nærmeste mast er 7 km væk. Er det muligt at ops&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/129495-spoerg-laeserne-hvad-kan-oege-hastigheden-paa-mobilt-bredbaand?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 24 May 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/129495</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvornår er et jordskælv et &#039;efterskælv&#039;?</title>
			<description>Jonathan skriver til Scientariet: Medierne - og ing.dk – snakker nogle gange om ’nye efterskælv’, men hvor langt tid efter det første skælv regnes nye skælv stadig som efterskælv? 
Tine B. Larsen, sen&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/129410-hvornaar-er-et-jordskaelv-et-efterskaelv?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 22 May 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/129410</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?</title>
			<description>Frederik Ravn Klausen har skrevet til Scientariet med følgende spørgsmål: »Hvis mørkt stof får universet til at udvide sig, er det så en negativ tyngdekraft? Og har mørkt stof så en negativ vægt?«
Jen&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/129208-er-moerkt-stof-en-negativ-tyngdekraft?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 19 May 2012 09:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/129208</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad er de mest effektive metoder til at fjerne myg fra haven?</title>
			<description>Thomas Djursing spørger: Hvad er de mest effektive metoder til at fjerne myg fra haven?
Myggeplagen er på vej, og efter jeg mistede mine seks hvepseboer i forbindelse med en tagudskiftning, er de små &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/129206-spoerg-laeserne-hvad-er-de-mest-effektive-metoder-til-at-fjerne-myg-fra-haven?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 17 May 2012 13:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/129206</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Scientariet: Vil vi kunne se en ølkapsel på Mars?</title>
			<description>V.E. Graversgård skriver: Hubble-teleskopet har et spejl på 2,4 m, hvormed det har givet os fantastiske billeder. James Webb-teleskopet med et spejl på 8 m forventes klar i 2015. Hvad kan James Webb-t&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/129023-spoerg-scientariet-vil-vi-kunne-se-en-oelkapsel-paa-mars?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 12 May 2012 09:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/129023</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad er det?</title>
			<description>Steen Jensen vil gerne spørge alle ing.dk&amp;#039;s kloge læsere: Hvad er dette apparat mon beregnet til ?
 
Det måler ca. 15 x 12 x 2,5 cm og er lavet af bøgetræ.
 
Hængslet + svingarme og låsehager er &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128996-spoerg-laeserne-hvad-er-det?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 10 May 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128996</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor kan jeg lugte kaffen i soveværelset?</title>
			<description>Hans Jørgen Nielsen har stillet os et spørgsmål om duftes udbredelseshastighed: Min kære viv brygger gerne kaffe til mig lørdag morgen, når vi ikke lige behøver at stå op ved samme tidspunkt som på hv&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128993-hvorfor-kan-jeg-lugte-kaffen-i-sovevaerelset?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 08 May 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128993</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan blev tung armering sat på krigsskibe under Anden Verdenskrig?</title>
			<description>Niels-Jørgen Skindersø har skrevet til Scientariet: »Omkring Anden Verdenskrig var det ikke ualmindeligt med armering op til 400 mm’s tykkelse. 1. Hvordan håndterede man dem? 2. Hvorledes blev de fast&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128832-hvordan-blev-tung-armering-sat-paa-krigsskibe-under-anden-verdenskrig?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 05 May 2012 10:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128832</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Er fjernvarmerør optimalt konstrueret?</title>
			<description>M. Høyrup har skrevet til Scientariet: »Man isolerer parcelhuslofter med 300 mm isolering mod en temperaturforskel på cirka 20° C i halvdelen af året.
Nye fjernvarmerør (2 x ø200 mm) støbt sammen i sk&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128835-spoerg-laeserne-er-fjernvarmeroer-optimalt-konstrueret?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 03 May 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128835</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Har vores solsystem haft vagabond-planeter?</title>
			<description>Lars Kristensen har skrevet til os: Vi ved i dag, at der er mange planetsystemer, og at planeter er meget hyppige i Mælkevejen. Vi ved, at der er stjerner, der vagabonderer i forhold til Mælkevejen, o&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128611-har-vores-solsystem-haft-vagabond-planeter?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 01 May 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128611</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor skummer det røde saftevand og ikke det gule?</title>
			<description>Gert Steffensen skriver: »Hvorfor skummer rød saftevand og ikke andre farver? Når vi blander rødt farvet saftevand og fylder vand i kanden med fuldt tryk, så kommer der meget skum, og det tager lidt t&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128762-hvorfor-skummer-det-roede-saftevand-og-ikke-det-gule?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 28 Apr 2012 09:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128762</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvorfor ødelægger induktionskomfuret køkkengrejet?</title>
			<description>Paw Bo Koch har følgende problem med køkkengrej og induktionskomfur:
Jeg har et stort problem med, at induktionskomfuret ødelægger koge/stegegrejet (grejet bliver deformt i bunden, hvor det er udsat f&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128645-spoerg-laeserne-hvorfor-oedelaegger-induktionskomfuret-koekkengrejet?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 26 Apr 2012 14:39:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128645</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor bliver grøntsager sprøde i eddikelage?</title>
			<description>Birthe Junge Haugaard spørger: Hvorfor bliver eddikesyltede ting sprøde? Kogte, skivede rødbeder er bløde, men efter få dage i eddikelagen bliver de mere sprøde.
Karsten Olsen, lektor ved Institut for&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128621-hvorfor-bliver-groentsager-sproede-i-eddikelage?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 24 Apr 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128621</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan kan Solen brænde uden ilt?</title>
			<description>Thomas B.S. Hansen har et spørgsmål til Scientariet: Da jeg havde brandbekæmpelse på teknisk skole, lærte vi ’brandtrekanten’, mener jeg, den hed. Det er de tre ting, der skal til, før der kan opstå b&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128420-hvordan-kan-solen-braende-uden-ilt?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 21 Apr 2012 09:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128420</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: En golfrelateret matematikopgave</title>
			<description>Carsten Iwersen har stillet følgende spørgsmål: En golfkølle, der svinges (driver), kan forsynes med forskellige vægte i køllehovedet. Hvor meget vejer (eller føles) hhv.
1/2/4/6/8/10 grams vægt i køl&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128423-spoerg-laeserne-en-golfrelateret-matematikopgave?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 19 Apr 2012 14:27:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128423</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor opløses tyggegummi i munden?</title>
			<description>Kristian Davidsen har skrevet til Scientariet: Når jeg sidder oppe i de sene timer og laver skolearbejde, hænder det, at jeg tygger tyggegummi. Jeg tygger altid det billigste, man kan købe nede i Føte&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128419-hvorfor-oploeses-tyggegummi-i-munden?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 17 Apr 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128419</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor skærer skalpellen kun, når man bevæger den?</title>
			<description>P.H. Christensen har skrevet til Scientariet: Jeg har et problem, jeg ofte tænker på uden nogensinde at få klarhed: Tag noget af det skarpeste, man umiddelbart kan tænke sig – et barberblad eller en s&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128245-hvorfor-skaerer-skalpellen-kun-naar-man-bevaeger-den?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 14 Apr 2012 09:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128245</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad skyldes forskellen på udseendet af pandekagers to sider?</title>
			<description>Rune Kjølby Andersen undrer sig: Jeg stod og bagte pandekager den anden dag sammen med en ven. I den forbindelse diskuterede vi udseendet på disse pandekager. Dejen var en standard &amp;#039;Shake &amp;#039;n&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128243-spoerg-laeserne-hvad-skyldes-forskellen-paa-udseendet-af-pandekagers-to-sider?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 12 Apr 2012 14:14:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128243</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvad er forskellen på sovende og udslukte vulkaner?</title>
			<description>Morten Nilsson har skrevet følgende til Scientariet: Efter at have læst lidt om kontinentaldrift og dannelse af vulkaner har jeg følgende spørgsmål: Hvordan skelnes mellem sovende og udslukte vulkaner&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/128244-hvad-er-forskellen-paa-sovende-og-udslukte-vulkaner?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 10 Apr 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/128244</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvorfor dugger brillerne ikke ved baglæns entre?</title>
			<description>Ing.dk&amp;#039;s læser Flemming Kondrup har følgende interessante spørgsmål: 
Forleden på vore stamcafe drøftede vi hvorfor, i den kolde vintertid, briller dugger, når man går ind i butikker eller på sin&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127969-spoerg-laeserne-hvorfor-dugger-brillerne-ikke-ved-baglaens-entre?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Fri, 06 Apr 2012 14:45:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127969</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor spiser vi af porcelæn?</title>
			<description>Maalthe Baungaard har skrevet til Scientariet: Jeg har ofte spekuleret over, hvorfor der derhjemme altid blev serveret varm mad på keramik- eller porcelænstallerkner. Jeg har altid været frustreret ov&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127966-hvorfor-spiser-vi-af-porcelaen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 03 Apr 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127966</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvornår fordamper alkohol fra en simrende gryderet?</title>
			<description>Emil Pedersen skriver: »Min kæreste er gravid, og jeg vil gerne lave en gryderet med en god del vin i. Hvis jeg vil være sikker på, at gryderetten ved servering indeholder en minimal mængde alkohol, h&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127956-hvornaar-fordamper-alkohol-fra-en-simrende-gryderet?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 31 Mar 2012 09:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127956</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Viser termometret rigtigt i blæst?</title>
			<description>Ricky V. Carstens har brug for hjælp til temperaturmålingen derhjemme: Jeg vil gerne vide, om måling af udetemperatur er uafhængig af vindens hastighed hen over instrumentet/termometeret.
Mit udetermo&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127925-spoerg-laeserne-viser-termometret-rigtigt-i-blaest?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 29 Mar 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127925</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvem kan hjælpe en kunststuderende med ferrovæske og Pink Floyd?</title>
			<description>Kunstuderende Astrid Myntekær har et afgangsprojekt, hun meget gerne vil have hjælp til:
Jeg har afgangsudstilling i Kunsthallen Nikolaj, hvor jeg bl.a. skal lave en større installation med nogle søjl&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127986-hvem-kan-hjaelpe-en-kunststuderende-med-ferrovaeske-og-pink-floyd?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Wed, 28 Mar 2012 08:35:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127986</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor dækker Månen Solen set fra Jorden?</title>
			<description>Anders og Aase Beck-Rasmussen spørger Scientariet: Er det et tilfælde, eller er der en fysisk forklaring på, hvorfor Månen og Solen under en sol- og måneformørkelse lige netop kan dække hinanden?
Kris&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127924-hvorfor-daekker-maanen-solen-set-fra-jorden?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 27 Mar 2012 15:00:00 +0200</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127924</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Er blodfobi tillært?</title>
			<description>Tine Brandenborg spørger: »Der er som bekendt nogle, der besvimer, når de ser blod. Er dette en ‘tillært’ fobi? Og i så fald: Kan det kureres?«
Søren Rislev Staugaard, forsker ved Psykologisk Institut&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127717-er-blodfobi-tillaert?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 24 Mar 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127717</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hjælp med at løse elmysteriet</title>
			<description>Peter Grimstrup er netop flyttet i en ældre lejlighed i Aarhus. Lejlighedens el-installation er helt fornyet inden for de senere år.
Men betjeningen af loftslamperne i to rum er ret utraditionel med i&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127487-spoerg-laeserne-hjaelp-med-at-loese-elmysteriet?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 22 Mar 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127487</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvor langt væk er spejlbilledet?</title>
			<description>Anders Tariq Borup har skrevet til Scientariet: Når jeg står foran spejlet på vores badeværelse, har jeg målt 50 cm fra mig og ind til spejlet. Nu har jeg så gået og spekuleret: Når jeg kigger på mig &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127484-hvor-langt-vaek-er-spejlbilledet?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 20 Mar 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127484</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor bliver tv-signalet dårligere ved højtryk?</title>
			<description>Nicolaj Wium har skrevet til Scientariet: »Her på toppen af Nordsjælland, i Hornbæk, har vi en almindelig tagantenne, og egentlig skulle vi ikke kunne modtage DR2. Det kan vi, når der ikke er højtryk.&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127483-hvorfor-bliver-tv-signalet-daarligere-ved-hoejtryk?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sun, 18 Mar 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127483</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg læserne: Vil en ballon i rummet blive større eller mindre?</title>
			<description>Kenneth Geisshirt har skrevet følgende til Scientariet og håber på svar: Min søn Svante på 10 år har forsøgt at løse et tankeeksperiment, han selv har opstillet. Desværre kan hverken han eller jeg kom&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127479-spoerg-laeserne-vil-en-ballon-i-rummet-blive-stoerre-eller-mindre?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 15 Mar 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127479</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan klarer elbilerne sig i kulde?</title>
			<description>Jens Sunesen spørger: Hvordan klarer el-bilerne sig i den kulde, vi netop har oplevet? Almindelige biler har jo udfordringer med batterierne, når det er koldt.
Ivan Loncarevic, ing.dk&amp;#039;s elbil-blo&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127474-hvordan-klarer-elbilerne-sig-i-kulde?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 13 Mar 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127474</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Er Jordens vægt konstant eller stigende?</title>
			<description>Henrik Nygaard Birkholm spørger: Hvis man ser bort fra meteorer og andet rumnedfald, er Jordens vægt så konstant eller stigende? Det virker, som om den burde være stigende (se f.eks. på jordlagene), e&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127270-er-jordens-vaegt-konstant-eller-stigende?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 10 Mar 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127270</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Noget om kondensatorer og modsat orientering</title>
			<description>Henrik Kuni i Vangede har et problem, som nok mest henvender sig til svagstrømsingeniører. Han skriver:
Jeg købte for ca. 30 år siden et sæt ATC-9 3-vejs højtalere hos hedengangne Audioscan, og det er&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen og Lynch</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127271-spoerg-laeserne-noget-om-kondensatorer-og-modsat-orientering?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 08 Mar 2012 14:31:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127271</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor gror dæk ikke til i vandet?</title>
			<description>Svend Dinsen har set noget i avisen, der inspirerede ham til et godt spørgsmål: I Jyllands-Postens tillæg &amp;#039;Explorer&amp;#039; i dag (21/1) er der, ved artiklen om vraget af SS Thistlegorm ud for Shar&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127264-hvorfor-gror-daek-ikke-til-i-vandet?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 06 Mar 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127264</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Har vejret ændret sig, så det blæser mere?</title>
			<description>Henrik Krøyer har skrevet til Scientariet: I gamle dage, når man hørte farvandsudsigterne i radioen, så kunne man høre, at der var stormvarsel for Jærens Rev Sydvest, men aldrig, at der var udsigt til&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127070-har-vejret-aendret-sig-saa-det-blaeser-mere?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 03 Mar 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127070</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Har sparepærerne rustet lampen?</title>
			<description>Gerald Boisen håber på hjælp fra læserne: 
Jeg har netop skiftet 2 stk. lavenergipærer i 2 forskellige typer pendel-lamper. I begge er alt metal (jern) inden for selve kuppelen kraftigt rustet – som h&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127073-spoerg-laeserne-har-sparepaererne-rustet-lampen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Fri, 02 Mar 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127073</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan er Sjællands odder opstået?</title>
			<description>Jesper Nielsen har skrevet til Scientariet: Hver gang jeg ser vejrudsigten på TV 2, kommer jeg til at undre mig over udseendet på Sjællands vestkyst.
Jyllands østkyst kan man ligesom forholde sig til &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/127067-hvordan-er-sjaellands-odder-opstaaet?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 28 Feb 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/127067</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Bliver vi mindre forkølede med alderen?</title>
			<description>En anonym læser har skrevet følgende til Scientariet: En nylig forkølelse har fået mig til at tænke på noget. En forkølelse er jo et virus. Og kroppen vil være immun over for dette virus, efter vi har&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126841-bliver-vi-mindre-forkoelede-med-alderen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 25 Feb 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126841</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Kan man sætte solceller på en bil?</title>
			<description>Asger Hyldgård har følgende spørgsmål til ing.dk’s kloge læsere: 
Hvor stor en besparelse vil en typisk familiebil (stationcar) med stor tagflade kunne opnå, hvis der klæbes solceller på tag og evt. m&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126848-spoerg-laeserne-kan-man-saette-solceller-paa-en-bil?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 23 Feb 2012 14:51:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126848</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor kan man ikke blive opereret for dårlig hørelse?</title>
			<description>Alice spørger Scientariet: Der findes operationer mod dårligt syn. Hvorfor findes der ikke mod dårlig hørelse? Og hvad er årsagerne til dårlig hørelse?
Therese Ovesen, professor, overlæge, dr.med., Ør&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126839-hvorfor-kan-man-ikke-blive-opereret-for-daarlig-hoerelse?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 21 Feb 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126839</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor dæmper sne vejstøjen?</title>
			<description>Niels W. har skrevet til Scientariet: Her i det snedækkede Danmark kan man ikke undgå at lægge mærke til, at der er mindre trafikstøj fra vejene. Særligt er det bilernes dæk-støj, der forsvinder, når &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126650-hvorfor-daemper-sne-vejstoejen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 18 Feb 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126650</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvorfor går så mange stadig med &#039;analogt&#039; armbåndsur?</title>
			<description>Ole Christoffersen fra Espergærde har spurgt bagsidens redaktør Lynch, hvorfor det &amp;#039;analoge&amp;#039; armbåndsur (det med urskive og visere) aldrig blev udkonkurreret af det digitale armbåndsur, som &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen og Lynch</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126651-spoerg-laeserne-hvorfor-gaar-saa-mange-stadig-med-analogt-armbaandsur?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 16 Feb 2012 15:04:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126651</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvilken effekt har frosten på jordvarme-installationer?</title>
			<description>Bo Karlsen har skrevet til Scientariet: Jeg går i forbindelse med denne vedvarende frost og tænker på alle de nye jordvarmeinstallationer. Hvad er effekten af, at jordtemperaturen jo unægtelig må bliv&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126652-hvilken-effekt-har-frosten-paa-jordvarme-installationer?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 14 Feb 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126652</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor og hvordan betyder temperaturen noget for smag?</title>
			<description>Casper Jensen har skrevet til Scientariet: »Da jeg en dag tog mig en ordentlig slurk af en flaske iskoldt vand, slog det mig: Hvorfor/hvordan har temperatur indflydelse på, hvordan mennesket opfatter &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126454-hvorfor-og-hvordan-betyder-temperaturen-noget-for-smag?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 11 Feb 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126454</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Er det sværere at pille helt friske, kogte æg?</title>
			<description>Claus Wøbbe har følgende spørgsmål, som sikkert har undret rigtig mange:
Er det korrekt (og hvorfor?), at friske, kogte æg er sværere at pille end ældre, kogte æg, da skallen på de første brydes i små&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126452-spoerg-laeserne-er-det-svaerere-at-pille-helt-friske-kogte-aeg?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 09 Feb 2012 15:04:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126452</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?</title>
			<description>Michael Foscolo har sendt følgende spørgsmål til Scientariet: 
Kan man isolere et hus&amp;#039; ydervægge på begge sider? Alle beregninger og beskrivelser fra forskellige leverandører beskriver den ene el&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126446-kan-man-isolere-ydervaeggene-i-et-hus-paa-begge-sider?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 07 Feb 2012 14:44:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126446</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Er genet for blå øjne recessivt?</title>
			<description>Joachim Lorck-Schierning spørger Scientariet: »Jeg har en heftig diskussion med min ven om, hvorvidt blå øjne er et dominant gen eller ej. Han mener at have læst, at man kan bestemme, for hvor mange å&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126246-er-genet-for-blaa-oejne-recessivt?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 04 Feb 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126246</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad belaster CO2-regnskabet mest: Forarbejdet mad eller motion?</title>
			<description>Mads Buch har i nogen tid gået og undret sig:

Hvis vi tager fat i to personer: en veltrænet atlet, der dyrker motion adskillige timer om dagen, og en person, der er virkelig fed, som lever af fastfoo&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126245-spoerg-laeserne-hvad-belaster-co2-regnskabet-mest-forarbejdet-mad-eller-motion?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 02 Feb 2012 15:08:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126245</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan vidste Amundsen, han var nøjagtigt på Sydpolen?</title>
			<description>Sven Thomsen har skrevet til Scientariet: »Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan Amundsen kunne vide, at han var nøjagtig på Sydpolen, om hans afmærkning stadig er intakt, og hvis den er, så med h&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126248-hvordan-vidste-amundsen-han-var-noejagtigt-paa-sydpolen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 31 Jan 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126248</guid>
		</item>
</channel>

</rss>
