<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1" ?>

<rss version="2.0" xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/">
	
<channel>
	<title>Ingeniøren - Spørg Scientariet</title>
	<description></description>
	<link>http://ing.dk</link>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Er det sværere at pille helt friske, kogte æg?</title>
			<description>Claus Wøbbe har følgende spørgsmål, som sikkert har undret rigtig mange:
Er det korrekt (og hvorfor?), at friske, kogte æg er sværere at pille end ældre, kogte æg, da skallen på de første brydes i små&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126452-spoerg-laeserne-er-det-svaerere-at-pille-helt-friske-kogte-aeg?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 09 Feb 2012 15:04:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126452</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Kan man isolere ydervæggene i et hus på begge sider?</title>
			<description>Michael Foscolo har sendt følgende spørgsmål til Scientariet: 
Kan man isolere et hus&amp;#039; ydervægge på begge sider? Alle beregninger og beskrivelser fra forskellige leverandører beskriver den ene el&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126446-kan-man-isolere-ydervaeggene-i-et-hus-paa-begge-sider?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 07 Feb 2012 14:44:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126446</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Er genet for blå øjne recessivt?</title>
			<description>Joachim Lorck-Schierning spørger Scientariet: »Jeg har en heftig diskussion med min ven om, hvorvidt blå øjne er et dominant gen eller ej. Han mener at have læst, at man kan bestemme, for hvor mange å&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126246-er-genet-for-blaa-oejne-recessivt?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 04 Feb 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126246</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad belaster CO2-regnskabet mest: Forarbejdet mad eller motion?</title>
			<description>Mads Buch har i nogen tid gået og undret sig:

Hvis vi tager fat i to personer: en veltrænet atlet, der dyrker motion adskillige timer om dagen, og en person, der er virkelig fed, som lever af fastfoo&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126245-spoerg-laeserne-hvad-belaster-co2-regnskabet-mest-forarbejdet-mad-eller-motion?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 02 Feb 2012 15:08:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126245</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan vidste Amundsen, han var nøjagtigt på Sydpolen?</title>
			<description>Sven Thomsen har skrevet til Scientariet: »Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan Amundsen kunne vide, at han var nøjagtig på Sydpolen, om hans afmærkning stadig er intakt, og hvis den er, så med h&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126248-hvordan-vidste-amundsen-han-var-noejagtigt-paa-sydpolen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 31 Jan 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126248</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan kan man &#039;se&#039; en partikelkollision?</title>
			<description>Spørg Scientariet har modtaget følgende spørgsmål fra Stefan Ott Hansen: »Apropos jagten på Higgspartiklen har jeg funderet over spørgsmålet: Hvordan kan det være, man i det hele taget kan &amp;#039;se&amp;#0&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126032-hvordan-kan-man-se-en-partikelkollision?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 28 Jan 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126032</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvorfor bruges eddike som lugtfjerner?</title>
			<description>Lars Vestergaard vil gerne vide, om nogen har et bud på følgende: »Hvorfor anvendes eddike som lugtfjerner? Jeg har erfaret, at eddike anvendes til at skjule, fjerne eller neutralisere dårlig lugt, so&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126034-spoerg-laeserne-hvorfor-bruges-eddike-som-lugtfjerner?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 26 Jan 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126034</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor kan sne i sporskifterne ikke forebygges?</title>
			<description>Michele Rosa har skrevet til Scientariet: »Historien er den samme hvert år. Der kommer sne, som går i sporskifterne, og togene bliver forsinkede. Hvorfor er det så svært at lave et sporskifte, der vir&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/126055-hvorfor-kan-sne-i-sporskifterne-ikke-forebygges?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 24 Jan 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/126055</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan lagres de enorme datamængder i en GPS?</title>
			<description>Morten Laursen spørger: »Hvordan får man plads til kort med tilhørende adresseregister for hele Nordeuropa i GPS-enheder? Der må jo være tale om ganske betydelige datamængder. Anvender man specielle d&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125827-hvordan-lagres-de-enorme-datamaengder-i-en-gps?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 21 Jan 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125827</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvorfor kan et hvepsebo ikke brænde?</title>
			<description>Kim Petersen har følgende spørgsmål, han savner svar på:
Er der nogen der ved, hvorfor et hvepsebo ikke kan brænde? Det er da lavet af en træmasse og ligner papir rimeligt godt - så man skulle tro, de&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125858-spoerg-laeserne-hvorfor-kan-et-hvepsebo-ikke-braende?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 19 Jan 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125858</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor er tonen i røgalarmer for høj til, at ældre kan høre den?</title>
			<description>Vi har modtaget følgende spørgsmål fra Leif Petersen: »Ældre anbefales at anskaffe sig røgalarmer, men hvorfor afgiver røgalarmerne så en tone i et så højt toneleje, at mange ældre ikke kan høre den? &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125856-hvorfor-er-tonen-i-roegalarmer-for-hoej-til-at-aeldre-kan-hoere-den?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 17 Jan 2012 15:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125856</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvor langt ned ejer man sin jord?</title>
			<description>Spørg Scientariet har modtaget dette spørgsmål fra Peter N: 
»Jeg har længe gået og tænkt over, om der er regler for, hvor dybt ned i jorden ens grund går? Man kunne forestille sig et fremtidsscenarie&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125738-hvor-langt-ned-ejer-man-sin-jord?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 14 Jan 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125738</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvad sker med energien, når partikler møder antipartikler?</title>
			<description>Vi har fået følgende spørgsmål til Scientariet fra Bent Andersen: 
»Når antistof møder stof, opstår der en ren energi, og intet er tilbage. Hvis der ikke er noget tilbage, hvad transporterer så energi&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgreen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125657-hvad-sker-med-energien-naar-partikler-moeder-antipartikler?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 12 Jan 2012 12:38:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125657</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad skal propellens stigning være på tidevandsmøllen?</title>
			<description>Thomas Nielsen og hans studiegruppe har en udfordring, de gerne vil have hjælp til:
Vi er en gruppe fra HTX i Horsens der er gang med at lave et projekt i teknologi omkring tidevandsmøller. Vi er løbe&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125673-spoerg-laeserne-hvad-skal-propellens-stigning-vaere-paa-tidevandsmoellen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 10 Jan 2012 16:44:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125673</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor skal lufttrykket i fly være lavere end ved jordoverfladen?</title>
			<description>Vi har fået følgende spørgsmål fra Ejner Kold: 
»Hvorfor skal lufttrykket i passagerkabinen i en flyvemaskine være væsentligt lavere end ved jordoverfladen?«

Anders Buhl, kaptajnløjtnant i Søværnets &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Caroline Rutter</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125579-hvorfor-skal-lufttrykket-i-fly-vaere-lavere-end-ved-jordoverfladen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 07 Jan 2012 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125579</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad består te-belægningen på porcelænet af?</title>
			<description>Aksel Boesen Lindbo Larsen spørger læserne: 
»Hvad består te-belægningen på porcelænet af? Hvorfor kommer der en belægning på porcelænet af sort te, mens te iblandet mælk og/eller sukker ingen belægni&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Kathrine M. Lundgren</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125574-spoerg-laeserne-hvad-bestaar-te-belaegningen-paa-porcelaenet-af?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Fri, 06 Jan 2012 13:54:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125574</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Er nytårskrudtet miljøfarligt?</title>
			<description>Torben Arendal har et spørgsmål her lige op til nytår.
Er nytårskrudt miljøfarligt? Og hvilke slags stoffer er der i nytårskrudtet?
Vi lægger spørgsmålet ud til jer læsere. Har du et godt bud på et sv&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125330-spoerg-laeserne-er-nytaarskrudtet-miljoefarligt?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 27 Dec 2011 16:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125330</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan ser 400 flypassagerer hver deres film i luften?</title>
			<description>Vi har fået følgende spørgsmål fra Niels Hornum:
»En stor jumbojet kan have op til 400 passagerer og samtidig op til 100 forskellige film og TV-programmer. Hvordan styres, at hver enkelt passager kan &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125325-hvordan-ser-400-flypassagerer-hver-deres-film-i-luften?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Mon, 26 Dec 2011 16:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125325</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg læserne: Holder kaffen varmen bedre med mælk i?</title>
			<description>Johnny Johansen har brug for hjælp til at afgøre følgende tvist med sin kæreste:
Holder en kop kaffe sig varm længere hvis man kommer mælk i (mælk fra køleskabet)?
Min kæreste og jeg har en lille tvis&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125328-spoerg-laeserne-holder-kaffen-varmen-bedre-med-maelk-i?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sun, 25 Dec 2011 16:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125328</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvornår skal det genopladelige batteri stedes til hvile?</title>
			<description>Jørgen Klitgaard spørger:
»Jeg har selvfølgelig læst, at genopladelige batterier ikke kan genoplades uendeligt. Siden jeg for år tilbage begyndte ret konsekvent kun at benytte genopladelige batterier,&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125207-hvornaar-skal-det-genopladelige-batteri-stedes-til-hvile?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 22 Dec 2011 16:53:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125207</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvor er Halleys komets andet brændpunkt?</title>
			<description>Vi har fået følgende spørgsmål fra Tony Halling Reinkvist:
»Kometer flyver normalt i elipseformede eller parabelformede baner gennem blandt andet vores solsystem. De parabelformede kommer kun forbi en&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125171-hvor-er-halleys-komets-andet-braendpunkt?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 20 Dec 2011 16:12:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125171</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Er de enkelte edderkoppearters spindelvæv forskellige?</title>
			<description>Christian Morsing spørger til egenskaberne ved spindelvæv hos forskellige edderkoppearter:
»Er edderkoppespindets tråde runde (cirkulære)? Er der forskel på trådene for de forskellige arter? Man kunne&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125006-er-de-enkelte-edderkoppearters-spindelvaev-forskellige?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 17 Dec 2011 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125006</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Er det farligt at grille i stanniol?</title>
			<description>Per Søndergaard spørger:

&amp;quot;Jeg har tidligere stillet et spørgsmål til forbrugerrådet, men ikke fået svar. Spørgsmålet var: vi bruger vores kuglegrill en hel det, og har det godt med det. Når jeg &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124875-er-det-farligt-at-grille-i-stanniol?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Fri, 16 Dec 2011 08:21:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124875</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Kan man afhjælpe tørkeproblemer med rørledninger?</title>
			<description>Sven Erich Theil har et forslag til vandforsyning i tørkeplagede egne af Afrika:
»Man kan pumpe store mængder (nordsø-)olie over lange strækninger, og senest er der indviet gasledninger med gasforsyni&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/125138-spoerg-laeserne-kan-man-afhjaelpe-toerkeproblemer-med-roerledninger?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 15 Dec 2011 16:03:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/125138</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan udskifter man afstandsholdere på højspændingslinjer?</title>
			<description>Per Rosenberg spørger:
»På de store højspændingslinjer bruges flere ståltove for hver fase. Disse tove har nogle stag monteret, således at tovene ikke klasker mod hinanden i blæsevejr. På DR HD har je&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124822-hvordan-udskifter-man-afstandsholdere-paa-hoejspaendingslinjer?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 13 Dec 2011 15:52:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124822</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad bruges nålen til?</title>
			<description>Kaj Benny Jensen har fået disse sære nåle fra en moster – men hvad har de været brugt til?
»Jeg har fået et par nåle, og jeg ville godt vide, hvad de har været brugt til. Jeg har fået dem fra en moste&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124788-spoerg-laeserne-hvad-bruges-naalen-til?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Mon, 12 Dec 2011 15:32:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124788</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørgsmål fra Bagsiden: Gælder tyngdeloven ikke i Wien?</title>
			<description>Erling Hansen har sendt dette spørgsmål til Bagsidens Lynch, som hermed sender det videre til ing.dk&amp;#039;s læsere:
»I begyndelsen af november havde min kone og jeg nogle ‘kulturelle’ feriedage i Wien&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124786-spoergsmaal-fra-bagsiden-gaelder-tyngdeloven-ikke-i-wien?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sun, 11 Dec 2011 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124786</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan virker motorbremsning?</title>
			<description>Pelle Harris Krog spørger:

»Mit spørgsmål går på, hvordan &amp;#039;motorbremsning&amp;#039; rent faktisk virker i personbiler. Med motorbremsning mener jeg den teknik, hvor man slipper gaspedalen og lader b&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124767-hvordan-virker-motorbremsning?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 10 Dec 2011 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124767</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Stiger Jordens vægt, jo flere mennesker vi bliver?</title>
			<description>Anne Bomann Henriksen beder om hjælp til at afgøre en familietvist:

&amp;quot;Vil jorden komme til at veje mere, hvis vi går fra 6 milliarder mennesker til 9? Min tese er, at intet nyt stof bliver tilfør&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124781-stiger-jordens-vaegt-jo-flere-mennesker-vi-bliver?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 08 Dec 2011 15:38:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124781</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Svinder dagene lige meget morgen og aften?</title>
			<description>Poul Rasmussen spørger:
»Når dagene bliver kortere, er det så lige meget morgen og aften? Ja, svarer jeg, fordi Solen altid står i zenit kl 12 UTC. Et hurtigt regnestykke viser dog, at tiden fra solop&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124777-svinder-dagene-lige-meget-morgen-og-aften?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 06 Dec 2011 15:03:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124777</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Ur-gåder</title>
			<description>René Bøgelund Pedersen spørger: 

»Jeg har er spørgsmål omkring analoge ure. 
Hvor mange gange i døgnet optræder situationen, at alle tre visere deler urskiven i tre lige store dele? 
Hvordan med den &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124744-spoerg-laeserne-ur-gaader?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Mon, 05 Dec 2011 15:15:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124744</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvor bliver bildækkene af?</title>
			<description>Ole Dupont Kofod spørger:
»Hvor bliver bildækkene af? Et bildæk består mig bekendt af nogle ståltråde og en avanceret gummiblanding formet i alskens mønstre. Men hvad bliver der af gummiet, efterhånde&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124566-hvor-bliver-bildaekkene-af?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 03 Dec 2011 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124566</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Heler sår hurtigere, når man sover?</title>
			<description>Martin Kjær spørger: 
»Heler sår hurtigere, når man sover?«
Bjarne Alsbjørn, specialeansvarlige overlæge, lektor, dr. med. ved Brandsårssektionen, Klinik for Plast, Bryst og Brand, Rigshospitalet, sva&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124569-heler-saar-hurtigere-naar-man-sover?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Wed, 30 Nov 2011 16:28:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124569</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Kan Jordens poler komme på tværs?</title>
			<description>Peter Lund spørger:

»Hvorfor er Jordens magnetiske poler ikke identiske med de geografiske poler, og hvorfor står de magnetiske poler aldrig på tværs af Jordens omdrejningsaksel? Kan det komme til at&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124567-kan-jordens-poler-komme-paa-tvaers?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 29 Nov 2011 15:25:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124567</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvordan skrottes computeren miløvenligt?</title>
			<description>Kaj Andersen spørger læserne:
»I forbindelse med et ulandsprojekt, som jeg deltager i, sender vi brugte computere til skoler eksempelvis i Indien.
Når disse computere ikke fungerer mere, vil vi gerne &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Tine Havkrog Brandenborg</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124372-spoerg-laeserne-hvordan-skrottes-computeren-miloevenligt?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Mon, 28 Nov 2011 13:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124372</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Er salmonella et nyt fænomen?</title>
			<description>Christian Madsen spørger:
»Er hønsenes salmonella et nyt fænomen siden 90&amp;#039;erne? Det har tit undret mig, hvorfor vi har den salmonellafrygt, som har eksisteret siden midten af 90&amp;#039;erne. Før de&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Tine Havkrog Brandenborg</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124376-er-salmonella-et-nyt-faenomen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 26 Nov 2011 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124376</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Forsvinder der gode ting ved brombær, når de koges?</title>
			<description>Søren H. Hansen spørger: »Forsvinder der gode ting, når man inddamper f.eks. brombær til en tyk sirup, og sier saften fra kerner med mere?«
Leif Skibsted, professor i fødevarekemi, Institut for Fødeva&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Tine Havkrog Brandenborg</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124346-forsvinder-der-gode-ting-ved-brombaer-naar-de-koges?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 24 Nov 2011 13:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124346</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvad blev der af den fuldkeramiske forbrændingsmotor?</title>
			<description>Niels Jørgensen vil gerne vide, hvad der blev af den fuldkeramiske forbrændingsmotor, som blev spået så stor succes i 1980&amp;#039;erne:

&amp;quot;Hvad blev der af den fuldkeramiske forbrændingsmotor? Jeg e&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124281-hvad-blev-der-af-den-fuldkeramiske-forbraendingsmotor?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 22 Nov 2011 15:23:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124281</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvordan kommer man sikrest over en vakkelvorn bro?</title>
			<description>Steen Skovshoved spørger:
»Er hurtig eller langsom passage bedst på en skrøbelig bro/dige/dæmning?
Langsom hastighed burde betyde større påvirkning, da opholdet påvirker det svage punkt i længst tid. &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124287-hvordan-kommer-man-sikrest-over-en-vakkelvorn-bro?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Mon, 21 Nov 2011 15:08:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124287</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor kommer RAM ikke hurtigere op i kapacitet?</title>
			<description>Henning Michael Larsen spørger Scientariet:
»Hvad ligger til grund for, at PC-producenterne har fremstillet og 
stadig fremstiller RAM og processorer i en kontinuerlig rækkefølge: 256 Nm, 128 Nm, 90 N&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Tine Havkrog Brandenborg</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124250-hvorfor-kommer-ram-ikke-hurtigere-op-i-kapacitet?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 19 Nov 2011 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124250</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Kan optisk skærmaflæsning gøre NemID mere sikker?</title>
			<description>Morten Lund spørger:

&amp;quot;Kryptering: Efter phishing, hvor papkortet blev udnyttet gennem &amp;quot;realtid&amp;quot; angreb, har flere slået på tromme for et system med fx. ChipTan. Er det muligt at dekryp&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124229-kan-optisk-skaermaflaesning-goere-nemid-mere-sikker?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 17 Nov 2011 15:22:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124229</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Afslører Google Kina-aktiviteter i Gobi-ørkenen?</title>
			<description>Rolf Ask Clausen spørger: 

»Medier kloden rundt har i de seneste døgn undret sig over nogle billeder klippet ud fra Google Earth. Billederne er satellitfotos fra den kinesiske del af Gobi-ørkenen og &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julie Maria Callesen</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124123-spoerg-laeserne-afsloerer-google-kina-aktiviteter-i-gobi-oerkenen?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Wed, 16 Nov 2011 10:03:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124123</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvor meget mer-varme giver tørt træ?</title>
			<description>Michael Vendelbjerg spørger læserne: 
»Hvor meget forøger man brændværdien i fyrretræ, birketræ og egetræ til brændeovnen, hvis det lagres i et par år i forhold til træ fældet om foråret, kløvet og an&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Tine Havkrog Brandenborg</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124088-spoerg-laeserne-hvor-meget-mer-varme-giver-toert-trae?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 15 Nov 2011 13:31:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124088</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Bliver man mere påvirket af at drikke igennem sugerør?</title>
			<description>Martin Andersen har stillet Scientariet dette spørgsmål:
»Man bliver mere påvirket af at drikke alkohol igennem et sugerør. Det har jeg hørt gentagne gange fra forskellige steder. 
Det ser dog ikke ri&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Tine Havkrog Brandenborg</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/124036-bliver-man-mere-paavirket-af-at-drikke-igennem-sugeroer?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 12 Nov 2011 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/124036</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor laves en stor del af medicinsk forskning på bananfluer?</title>
			<description>Mie Stage spørger:
»Hvorfor er en ret stor del af medicinsk forskning lavet på bananfluer? Hvilke egenskaber er det, vi deler med dem?«
Volker Loeschcke, professor i evolutionsgenetik ved Biologisk In&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Tine Havkrog Brandenborg</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/123923-hvorfor-laves-en-stor-del-af-medicinsk-forskning-paa-bananfluer?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 10 Nov 2011 13:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/123923</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad skal dette værktøj anvendes til?</title>
			<description>Uffe Rasmussen spørger læserne om hjælp:

»Kan de indsigtsfulde teknikere på Ingeniøren oplyse mig om, hvad dette aftrækkerlignende værktøj skal anvendes til? 
Det er i en letmetallegering og er ca. 2&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Tine Havkrog Brandenborg</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/123882-spoerg-laeserne-hvad-skal-dette-vaerktoej-anvendes-til?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Tue, 08 Nov 2011 13:20:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/123882</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Er det bedst at stå stille, når man opretter forbindelse til GPS-signal?</title>
			<description>Mikkel Christensen skriver:
Hej Scientariet
Jeg sad og diskuterede følgende spørgsmål med en af mine veninder:
Er det bedst at stå stille eller bevæge sig rundt, når man skal oprette forbindelse til G&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Tine Havkrog Brandenborg</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/123843-er-det-bedst-at-staa-stille-naar-man-opretter-forbindelse-til-gps-signal?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Mon, 07 Nov 2011 13:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/123843</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Hvorfor er guld ikke magnetisk, når jern er?</title>
			<description>Poul Gade spørger til de magnetiske egenskaber i forskellige metaller:
Hvorfor er guld ikke magnetisk, når jern er?</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/123604-hvorfor-er-guld-ikke-magnetisk-naar-jern-er?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Sat, 05 Nov 2011 09:00:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/123604</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg Læserne: Hvad er det, der er landet på taget?</title>
			<description>Henning Poulsen søger hjælp til at identificere, hvad der er landet på hans tag:
»Sidst på sommeren fandt jeg denne pose liggende på mit tage. Den er ca. 1,20 m lang med en diameter på ca. 0,80 m og u&amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/123535-spoerg-laeserne-hvad-er-det-der-er-landet-paa-taget?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Thu, 03 Nov 2011 10:04:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/123535</guid>
		</item>
		<item>
			<title>Spørg læserne: Hvordan løser vi udfordringen med det stigende befolkningstal?</title>
			<description>Anders Grønne har stillet følgende højaktuelle spørgsmål:
»I en verden præget af &amp;#039;brug og smid væk-kultur&amp;#039; står vi, som levestandarden stiger i særligt Afrika og Asien, over for nogle store &amp;hellip;</description>
			<dc:creator>Julian Henlov</dc:creator>
			<link>http://ing.dk/artikel/123610-spoerg-laeserne-hvordan-loeser-vi-udfordringen-med-det-stigende-befolkningstal?utm_source=feed&amp;utm_medium=rss&amp;utm_campaign=sporg</link>
			<category>Spørg Scientariet</category>
			<pubDate>Mon, 31 Oct 2011 16:28:00 +0100</pubDate>
			<guid isPermaLink="false">http://ing.dk/artikel/123610</guid>
		</item>
</channel>

</rss>
