Fugt i bygninger 2012

Fugt i bygninger 2012

BESKRIVELSE

Kurset giver dig indgående indsigt i fugttekniske forhold, herunder fugt i luft, fugt i materialer og konstruktioner, fugttransport etc. Vi viser praktiske eksempler på løsning af fugttekniske opgaver, fx vedrørende kældre, gulve, tage, badeværelser og skimmelproblemer. Du vil herunder blive orienteret om undersøgelsesmetoder og måleudstyr, om hvordan problemer kan forebygges og hvordan skader kan afhjælpes.

Kurset sætter dig i stand til at vurdere en bygnings fugttekniske forhold fra kælder til kvist ud fra en praktisk synsvinkel og i overensstemmelse med gældende regler og viden. Vi lægger vægt på dialog, herunder med mulighed for at drøfte fugtproblemer fra jeres egne sager.

Målgruppe

Kurset henvender sig til byggeteknikere, arkitekter og ingeniører m.fl. som skal tage stilling til fugttekniske problemer ved projektering, tilsyn eller tilstandsvurdering.

Vores kursister siger:

"Begge foredragsholdere var helt fantastiske, rigtig godt gået!!"

"Gennemgangen af deres egne sager og erfaringer var gode"

Undervisere

Seniorforsker Erik Brandt, SBi

Direktør Tommy Bunch Nielsen, Bygge- og Miljøteknik A/S

Bygningsfysikuddannelsen

Dette modul indgår i Bygningsfysikuddannelsen, men kan også tages som et selvstændigt kursus. Ønsker du information om hele uddannelsen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 12 06 00.

Prøve

På kurset indgår en multiple choice test. Denne test er frivillig, men ønsker du at gå op til den afsluttende eksamen på Bygningsfysikuddannelsen læs her, skal prøven være bestået.

Baggrund

Fugt er den hyppigste årsag til skader i bygninger, og kan både give problemer med nedbrydning af materialer og give anledning til vækst af skimmelsvampe. Fugten kan stamme fra byggefugt, opstigende grundfugt, utætheder i badeværelser og tage, forkert udførte konstruktioner m.v.

Obs! Kurset afholdes over to dage inkl. overnatning

PROGRAM

1. dag

Kl. 8.45Ankomst - kaffe/te

Kl. 9.15

Velkomst

Formulering af egne ønsker til kursusindhold og fugtquiz

Kl. 9.45

Grundlæggende begreber, fugt i luft

V/Erik Brandt

Kl. 10.15

Gruppeopgave 1 (anvendelse af fugtdiagram)

Kl. 10.40

Pause - kaffe og te

Kl. 10.55

Opgavegennemgang

Kl. 11.10

Fugt i byggematerialer

V/Erik Brandt

Kl. 11.40

Dampspærre og fugtspærre

V/Erik Brandt

Kl. 12.10

Frokost

Kl. 13.10

Beregning af fugt- og temperaturforhold inkl. MATCH

V/tommy Bunch-Nielsen

Kl. 14.00

Fugt i gulve

V/Erik Brandt

Kl. 14.45

Pause - kaffe/te

Kl. 15.10

Måleinstrumenter & metoder

V/Erik Brandt/Tommy Bunch-Nielsen

Kl. 15.50

Fugt og krybekældre

V/Tommy Bunch-Nielsen

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Vigtig information om materialer

Klik her og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.

Praktiske oplysninger

Klik her og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.

Vælg kursussted og dato
Fugt i bygninger 2012
Pris: 9.500 kr. - Varighed: 2 dage

  • Byggecentrum Middelfart, Hindsgavl Allé 2, Middelfart - 22. oktober 2012 - 23. oktober 2012