F211 Havvindmøllefundamenter
F211 Havvindmøllefundamenter
Designgrundlag for projektering af fundamenter til havvindmøller
Målgruppe
Kurset henvender sig primært til projekterende ingeniører, men også til bygherrer og entreprenører, der ønsker et overblik over
designprocessen.
Formål
Kursets formål er at give deltagerne indsigt i designgrundlaget for projektering af fundamenter til havvindmøller.
Indhold
Gravitationsfundament, monopæl, jackets og tripod er koncepter, der anvendes offshore til fundamenter til vindmøller. Det er konstruktioner, der gennem hele deres levetid udsættes for betragtelige dynamiske laster fra vind, bølger og is, og der kræves derfor et grundigt forarbejde for at etablere et tilstrækkeligt grundlag for designet af fundamenterne. I tillæg er disse konstruktioner ofte af meget store dimensioner, der kræver specialbyggede installationsfartøjer. Derfor vil et fundamentsdesign ofte være udformet under hensyntagen til en specifik installationsmetode.
Kurset vil søge at give et overblik over nød vendig baggrundsinformation for at designe havvindmøllefundamenter, give en indsigt i godkendelsesprocessen i Danmark samt beskrive normgrundlaget for designarbejderne. Der vil i kurset også blive fokuseret på specielle aspekter, der er vigtige at medtage og undersøge i selve designarbejdet.
Emner
- Naturlaster
- Møllelaster
- Installationsteknik
- Geoteknik
- Hydraulik
- Betonkonstruktioner
- Stålkonstruktioner
Kursusleder
Stig Balduin Andersen, COWI
Populære søgninger
Populære karrierenyheder
20. maj 2012
22. maj 2012
20. maj 2012
24. maj 2012
25. maj 2012







