F203 Bygge- og anlægsarbejder på forurenet jord
F203 Bygge- og anlægsarbejder på forurenet jord
Målgruppe
Projekterende ingeniører, bygherrerådgivere, investorer, projektudviklere og andre, der arbejder med køb og salg af ejendomme, projektudvikling eller andre projekter som medfører byggeri og jordhåndtering på forurenede ejendomme.
Formål
Kurset sigter mod at forberede deltageren til at kunne vurdere risici ved bygge- og anlægsprojekter på ejendommen med konstateret eller potentiel forurening. Du bliver klædt på til tidligt i forløbet at udpege risikoområder og besparelsesmuligheder for jordhåndtering. Kurset giver endvidere en kort oversigt over den nødvendig myndighedsbehandling ved sager med forurenet jord samt de muligheder lovgivningen åbner m.h.t. alternative løsninger.
Indhold
Al jord der håndteres i byområderne er i dag potentielt forurenet og medfører betydelige omkostninger for bygherren ved projektudvikling, anlægsarbejder, nybyggeri, renovering, ledningsarbejder mv. Kurset sætter fokus på, hvordan risikoområder udpeges, hvor der hentes informationer om forurening samt hvordan forureningssituationer håndteres for at sikre bygherren en optimal løsning.
I kurset vil de centrale dele af Jordforureningsloven og Miljøbeskyttelsesloven blive gennemgået med henblik på at give deltagerne en fornemmelse for de tidsmæssige perspektiver i myndighedsbehandlingen af forureningssager samt en forståelse for de krav myndighederne kan stille i forskellige situationer. Strukturreformen træder i kraft i 2007, hvilket vil forårsage ændringer på området, ændringer af Jordforureningsloven forventes vedtaget i løbet af sommeren. Ændringer af betydning vil blive gennemgået på kurset.
Endvidere beskrives det hvordan lovgivningen åbner muligheder for alternative håndteringsstrategier.
Det vil blive gennemgået, hvor der findes informationer om forureningsforhold og hvilke myndigheder, der skal kontaktes i hvilke situationer.
Derudover vil der være en kort gennemgang af de væsentligste poster og faldgruber ved udarbejdelse af udbudsmateriale.
Gennemgangen af de forskellige emner vil blive fulgt op af cases og erfaringer, der på godt og ondt viser situationer, der understreger problemstillingerne.
Emner
Kursusmateriale
Til kurset er udviklet et samlet kursusmateriale, der desuden fungerer som overheads.
Kursusleder
Mads Hansen, Birch & Krogobe
Populære søgninger
Populære karrierenyheder
20. maj 2012
22. maj 2012
20. maj 2012
24. maj 2012
25. maj 2012







