G205 Glas og glaskonstruktioner
G205 Glas og glaskonstruktioner
Målgruppe
Kurserne henvender sig primært til projekterende ingeniører og ingeniører hos byggemyndigheder og lignende.
Formål
Kursets formål er at give deltagerne indsigt i glas og glaskonstruktioner og de særlige mekaniske og statiske forhold der gør sig gældende ved projektering og beregning af såvel vindueglas, som konstruktionselementer af glas og samlinger i glas.
Indhold
Grundlaget for at dimensionere og udforme glaskonstruktioner er betydeligt svagere end for andre konstruktionsmaterialer. Det er derfor vigtigt at de projekterende har en god forståelse af materialets muligheder og begrænsninger. Den brudmekaniske baggrund for glassets styrke gives og effekten af eventuel efterfølgende hærdning og selve hærdeprocessen gennemgås.
De forskellige glastypers egenskaber gennemgås med fokus på deres betydning for den praktiske anvendelse. I forhold til andre materialer er sikkerhedsforholdene ved brud af særlig betydning, ligesom følsomheden over for stødpåvirkninger og termiske påvirkninger er større end for andre materialer. Oplaminering af glas til 2 eller flere lag har indflydelse på sikkerheden.
Glaskonstruktioner vil normalt omfatte et understøttende system af f. eks. stål eller aluminium, således at glasset oftest kun fungerer som et udfyldende element som i et vindue. Der bliver dog i stigende grad udført konstruktioner hvor glasset er en del af den egentlige bærende konstruktion. Såvel understøttende systemer som selvbærende glaskonstruktioner behandles. Forskellige designmæssige problemstillinger gennemgås for elementer som plader, termoruder, finner, søjler og armerede bjælker. En designmæssig gennemgang af curtain walls og kabelsystemer
fører videre til en gennemgang af helt nye metoder til analyse af huller og boltede samlinger.
Emner
Kursusmateriale
Et kursuskompendium bestående af det anvendte præsentationsmateriale udleveres ved kursusstart.
Det anbefales, at deltagerne anskaffer bogen Structural Use of Glass, 2008, Structural Engineering Document 10 hos IABSE. (
www.iabse.org )
Undervisere
Henrik Stang, DTU Byg
Jeppe Jönsson, DTU Byg
Jens Henrik Nielsen, DTU Byg
Populære søgninger
Populære karrierenyheder
20. maj 2012
22. maj 2012
20. maj 2012
24. maj 2012
25. maj 2012







