Forstår ikke lige hvordan en generator kan bestå af en magnet der bevæges op og ned gennem en magnet.

mon ikke statoren er en spole og ikke en magnet ?

mvh Thomas

hej enkelt og smart sådan 1 mill. af den slags mvh jan

Hvordan sikre man sig at bøjlen bliver lige over fundamentet så magneten inden i hele tiden vil blive trukket ned til bunden? Og ikke forblive i yderstillingen fordi vandet hele tiden påvirker bøjlen med en kraft der er større end den modsat rettet kraft der skal hive den ned mod fundamentet???

Prøv internettet! Seabased's hjemmeside er et oplagt sted at starte.

Denne teknik er ret gennemprøvet. Så et foredrag fa et svensk universitet sidste år hvor de viste testresultater.

Som jeg tolker grafikken (der ser godt ud), placeres transformerstationen under vandet.
Er det en speciel ting ved anlægget, eller blot en sammentrækning af tegningen?

Ellers smart med direkte køling og autosluk funktion, hvis der går ild i den:-)

Det må være for at minimere transmissionstab i ledningerne til land, at transformeren er tæt på generatoren. Hvis ikke den skulle placeres på havbunden, ville den kræve et fundament til at holde den oven vande. Havdybden er angivet til at kunne være op til 200m, så det ville være et kostbart fundament at bygge.

Hej. Jeg har foretaget et par justeringer af grafikken. I øvrigt kan jeg oplyse, at vi bringer en større teknologi-grafik over anlægget fredag d. 11. maj i den trykte udgave af Ingeniøren. Venligst Martin, nyhedsgrafiker

Der er nu ikke mange bølger NORDØST for Kungshamn,

;o)

Jeg ser et problem med dette anlæg. Det er jo godt, at prisen kan holdes konkurrencedygtig, men til gengæld fylder det enormt meget pr. installeret MW. Ud fra de oplyste tal vil anlægget optage 0.25 - 1 [km2] og producere bare 10.5 MW. Det er efter min mening uholdbart. Et anlæg på f.eks. 400 MW ville så optage 400 [km2], eller 20 X 20 kilometer. Vores nær-kyst områder bliver aldrig de samme igen, hvis det her bliver fremtiden.

Et problem med bølgekraft er, at energien fra dem er fordelt tilnærmelsesvist 2-dimensionelt istedet for 3-dimensionelt som for vinden. Det vil sige, at bølgeenergi kun er at finde, og dermed udvinde, fra et volumen på bølgens højde gange arealet - og med en bølgehøjde på kun 1-5 meter kræves et stort areal. For en vindmølle med en rotordiameter på f.eks. 200 meter har man en faktor 100 mere i højden ift. bølgen.

Derfor finder jeg ikke lige umiddelbart bølgekraft særligt lovende. Energikoncentrationen [W/m3] i det medium man høster fra, betyder meget. Det gør geometrien dog også.

Arealet virker unødvendigt stort, ihvertfald. Er der noget problem i at arrangere 3x3 eller 4x4 hold af de viste generatorer på én stor bøje?

Per: Det er en af de rettelser jeg har foretaget. Tak for opmærksomheden. Vh Martin

Men..
- Kunne de ikke placeres klods op af hinanden - på ét fundament ?
- Hvad sker der hvis der siver havvand ind, dér hvor kablet løber ind/ud ?

- Kunne de ikke placeres klods op af hinanden - på ét fundament ?

Man vil sikkert undgå at wirerne skulle blive filtret sammen.

- Hvad sker der hvis der siver havvand ind, dér hvor kablet løber ind/ud ?

Jeg tror vandet kommer ind af de store huller nederst på den kegleformede top. Det store spørgsmål er hvordan det kommer ud i bunden.

Arealet virker unødvendigt stort, ihvertfald. Er der noget problem i at arrangere 3x3 eller 4x4 hold af de viste generatorer på én stor bøje?

Hvis bøjen bliver større end een bølgetop henter den vel ingenting.

Arealet virker unødvendigt stort, ihvertfald. Er der noget problem i at arrangere 3x3 eller 4x4 hold af de viste generatorer på én stor bøje?

Hvis bøjen bliver større vil den også dække et større areal af bølgen. Det er ikke så godt. Så vil den nemlig i større grad bare vippe, frem for at bevæge sig op og ned. Dvs. bøjen ptæsterer godtnok en større kraft, men til gengæld bevæger den sig ikke så langt, og det har en negativ indvirkning på det udførte arbejde (den genererede energi). Henover en enkelt bølgelængde er vandhøjden jo i gennemsnit 0.

Hvis man sætter flere bøjer op, vil de hver især generere mindre. Der er nok foregået en afvejning af hvor meget man ønsker hver enkelt bøje skal generere og hvor stort et samlet areal man ønsker at brede sig over.

Ifølge "Without hot air" så kan man høste ca 3W/m2 land/hav overflade vindeffekt og forbavsende 20kW/m bølge ved 1m bølgehøjde.
Et 1km langt kraftværk ville altså kunne høste 20MW ved 1m bølgehøjde.
Tilsvarende vindkraft ville altså kræve 6km2 altså 3*2km2 areal.
Det er vel baggrunden for interessen i bølgekraft, desværre viser virkeligheden at det er svært at få maskinerne til at holde. Kræfterne er enorme og bevægelserne er små og så er det også udsat for saltvand og tæring.

Jeg ser et problem med dette anlæg. Det er jo godt, at prisen kan holdes konkurrencedygtig, men til gengæld fylder det enormt meget pr. installeret MW. osv osv

400 km^2 er faktisk ikke ret meget. Der er masser af skydeområder og lignende i vores farvande allerede nu.

Hvis flyderne er lave tror jeg ikke du kan få øje på dem på et par kilometers afstand. Jeg ville gerne påtage mig at gemme et anlæg på 20x20 km i de indre danske farvande som du aldrig ville få øje på om du så finkæmmede samtlige kystlinier med en kikkert.

I praksis skal man indrette anlægget således at det er bredt vinkelret på den mest fremherskende bølgeretning. Jeg vil gætte på at hver af flyderne i gennemsnit kan tappe 5-7% af en bølges energi. Ligger der for mange flydere i et 20x20 km område er der nok ikke mange bølger at tage energi ud af inde i centrum af området.

Konceptuelt vil dette koncept virke, men min fornemmelse er at COE bliver høj qua der er brug for en forankring, en generator og en kabelføring til hver flyder. Måske er der noget jeg har overset ?

Det virker mere diskret, end de grimme vindmøller.

mere diskret, end de grimme vindmøller

Enig, vindmøller ses jo vidt omkring, de spolerer landskabet i mange km afstand. Havmøllerne er faktisk de grimmeste, da de er endnu mere tydelige på afstand. Dem på Tunø knob bryder den ellers meget smukke horisont set udaf Århusbugten, set i en afstand af 20km!

I praksis skal man indrette anlægget således at det er bredt vinkelret på den mest fremherskende bølgeretning. Jeg vil gætte på at hver af flyderne i gennemsnit kan tappe 5-7% af en bølges energi. Ligger der for mange flydere i et 20x20 km område er der nok ikke mange bølger at tage energi ud af inde i centrum af området.

Det kan jeg godt følge. Mit kvadrat var bare for at give en fornemmelse af størrelsen. Det bedste resultat, alt andet lige, må man vel få hvis man anbringer bøjerne på en lang række vinkelret på bølgeretningen. Men så er det godtnok en lang streg der skal tegnes! Jeg kom dog til at spekulere på, hvorfor skal der være afstand imellem bøjerne overhovedet? Det kan jeg ikke lige se, men jeg har måske overset noget.

Jeg har ingen viden/erfaringer med priser og COE.

Det virker mere diskret, end de grimme vindmøller.

Pas på, nu kommer vindpolitiet snart på banen....

og dog,

idet 400 : 10,5 ~ 40 km2 (og ikke 400km2)

og dog, idet 400 : 10,5 ~ 40 km2 (og ikke 400km2)

Nej. Ikke hvis du skal lave 400 MW som et normalt kraftværk. Regn igen.

En tanke kunne være at placere anlæg af denne art, hvor man ellers skulle have investeret i kystsikring, eller som beskyttelse af udsatte havneindløb (i passende afstand).

For at forbedre COE.

The effect of the park was set to 10 MW, giving a park with 25 kW-units 400 buoys and one
with 50 kW-units 200 buoys. The 25-kW park will consist of 20 rows and the 50 kW-park of
15 rows with a square layout. Placing the buoys with a spacing distance of 10 times its
diameter, i.e. 40 meters, the parks will have an array length of 800 and 600 meters
respectively.

Det kunne være meget interessant at se de beregninger som ligger til grund for tallet 10,5MW. Det er trods alt de beregninger, som må ligge bag de støtteordninger som financierer projektet. Tallene virker meget urealistisk.

Beregninger på alle den slags tiltag er som budgetter. De er mere baseret på tro, ønsker og vildledning, end på virkeligheden. Det gælder enten det er A-kraft, vindkraft eller hvad man nu kan finde på. Kreativ bogføring kan bruges til vildledning af alt.

Thomas L. Pilegaard: Jo, der havde sneget sig en magnet for meget ind. Det er translatoren der er udstyret med kraftige magneter og som bevæger sig mellem statorens viklinger. Vh Martin, nyhedsgrafiker

Beregninger på alle den slags tiltag er som budgetter. De er mere baseret på tro, ønsker og vildledning, end på virkeligheden. Det gælder enten det er A-kraft, vindkraft eller hvad man nu kan finde på. Kreativ bogføring kan bruges til vildledning af alt.

Det er ikke rigtigt. Når det kommer til produceret energi er det muligt, meget præcist at forudsige output. Jeg medgiver at ikke alle udviklere af bølgekraftsystemer behersker disse værktøjer, men f.eks. for A-kraft så er jeg sikker på at man kan beregner output indenfor få % før anlæg.
I min blog "bølgestemplet" viste jeg for et par indlæg siden, at man også kan beregne output fra et bølgekraftanlæg ret præcist. At der er en del luftkasteller derude skyldes ikke kun mangel på værktøjer, men også uvidenhed og uvildighed til at bruge dem. Gjorde man detaljerede beregninger til et krav før bevilling af støttemidler, er jeg sikker på at f.eks. bølgekraftsystemer med et slag ville blive langt bedre teoretisk funderede.

Tror du ikke der er lavet særdeles grundige beregninger over a-kraftværker i Japan. Holder de i dag?
Jeg er selv fortaler for tiltag som bølgekraft, men det betyder ikke, at jeg er naiv. Skal man beregne hvad et anlæg bidrager med, må man f.eks. være ærlig med, hvad de kan forurene med ved fremstilling, opsætning, vedligeholdelse, reparationer og skrotning.

Mange af den slags miljøbelastninger fremkommer f.eks. ikke i beregninger ved vindmøller.

Tror du ikke der er lavet særdeles grundige beregninger over a-kraftværker i Japan. Holder de i dag?

Jeg udtalte mig kun om beregninger på leveret effekt - og ja de holder stadigvæk, forudsat værket kører som planlagt. Jeg omtalte hverken pris, livscyklusanalyse eller totalomkostninger.

mvh

Det kan jeg godt følge. Mit kvadrat var bare for at give en fornemmelse af størrelsen. Det bedste resultat, alt andet lige, må man vel få hvis man anbringer bøjerne på en lang række vinkelret på bølgeretningen. Men så er det godtnok en lang streg der skal tegnes! Jeg kom dog til at spekulere på, hvorfor skal der være afstand imellem bøjerne overhovedet? Det kan jeg ikke lige se, men jeg har måske overset noget. Jeg har ingen viden/erfaringer med priser og COE.

Der skal være afstand imellem bøjerne pga. den såkaldte clashing, hvor bøjerne vil ligge og banke imod hinanden med mindre de ligger i passende afstand.
Det giver ikke helt så megen mening at tale om antal m^2 et bølgekraftanlæg fylder idet flydene vil dæmpe for hinanden. En flyder kan nappe imellem 5% og 10% af bølgens energi. En "fuld" række flydere levner derfor kun 90% af energien til næste række, 3. række får kun 81% og så fremdeles. Med en "række" mener jeg her en ubrudt række af flydere.

20 km^2 bølgekraftanlæg med layout som et kvardrat har derfor ikke nødvendigvis større energiproduktion end 10km^2 der er udlagt som et rektangel med den lange side imod bølgefronten.

Mht. til COE har denne anlægstype en udfordring fordi hver enkelt flyder er forankret individuelt. Det driver kostprisen op da forankring ofte er den største udgift.

Sådan virker verdens største bølgekraftanlæg i Sverige

Interesssant! Hvordan virker det så i Østrig?

Kan godt være at det bare er fordi jeg ikke har fået Nejhatten på i dag.. !

Men.. Jeg synes faktisk ikke at vindmøller nødvendigvis er grimme!
Jeg synes faktisk at en elegant konstrueret vindmølle med aerodynamiske former kan være vældig æstetisk og smuk..

Se bare på den kæmpe beton konstruktion der er placeret midt i vandet imellem Jylland og Fyn, i nogle af de smukkeste bøgeskovsbeklædte kyster... Den er sgu da smuk i sig selv!

Og når jeg kommer kørende af motorvejen, i min benzin slugende bil og bidrager til at ødelægge og spolere den smukke natur omkring mig, så minder synet af vindmøllerne mig om, at det rent faktisk kan lade sig gøre at udvikle vores samfund med teknik og øget komfort for mennesker UDEN at det er på bekostning af naturen..

De folk der evigt og altid brokker sig over vindmøllernes ødelæggende virkning på vores natur... de opføre sig i mine øjne som nogen af de værste lobbyister for de store oliefirmaer...

Klaus Lund

Hvad der er pænt og det der er grimt, kan altid diskuteres. Personligt kan jeg godt synes en vindmølle kan være pæn, den høre vare ikke til i naturen.
De har også den ulempe, at de ikke er stabile, så det er tvivlsomt, hvor meget de bidrager til miljøet, når al forurening i forbindelse med fremstilling, transport, opsætning, vedligeholdelse, reparation og skrotning er medregnet. Når de så samtidig forurener naturen synsmæssigt, mener jeg bølgeenergi trods alt gør det bedre, da de gemmer sig under vandet.

Jeg er heller ikke nødvendigvis fortaler for at det skal være vindkraft.. Jeg synes bare at hele polymikken om hvor vidt vi skæmmer naturen er lidt afsporet...

..Synes nogle gange debatten minder om " lad os smide en masse gift i haven.. den er måske nok forurenet og giftig... men den er pæn!"

Jeg tror gerne at bølgeenergi er et godt alternativ til vind.. Mit budskab er bare..

... Lad den alternative energi få råderum og fred til at udvikle sig og smide den fosile af banen..! Den "grimme" mølle er alligevel udtjent og væk om 15-20 år og efterlader ingen ar i naturen...!

Klaus Lund

Tror du havvindmøller forurener mindre end bølgeenergifiduser? Der er mange muligheder for alternative energikilder. Desværre har a-kraft og vindmøller taget al opmærksomhed. Det har i mange år været sådan, at de to former var lige med det alternative. Hvis man stillede kritiske spørgsmål, var man automatisk modstander af alt vedvarende. Heldigvis ser det ud til, at der efterhånden kan komme alternativer på markedet. De fleste har imidlertid nogle svagheder. Nogle bruger landbrugsjord, som der vil være rigeligt brug for i fremtiden. De fleste andre er ret ustabile, så der bør nok opfindes nogle muligheder for at gemme energien, f.eks. i form af brint. I stedet for at bruge landbrugsjord, er der sikker en del energi i alger og tang dyrket i vand. Det kan måske oven i købet trække kvælstof til sig. Det er kun fantasien, byrokratiet og det der kaldes lobbyvirksomhed, der sætter grænser for udviklingen. Den væsentlige årsag er dog den primitive måde samfundsøkonomien styres på. Hvis vi skal kunne gøre noget effektivt, må vi holde op med, at lade pengeguden og dens disciple styre os, og i stedet bruge pengene til det de er skabt til, nemlig som et nyttigt værktøj, som brugt rigtigt, kan give os alt det vi ønsker.
Måske skal vi finde ja-hatten i stedet.