Low energy absorbing particles (LEAP)
Lavenergi opslugende partikeler.
Hvad er mørkt stof?
Der er observeret, at de galaktiske objekter roterer med for høje hastigheder til at kunne forblive i en galakse.
Når de galaktiske objekter ikke bliver slynget bort fra galaksen, må der eksisterer et eller andet "noget" der får objekter til ikke at forlade galaksen.
Dette "noget" er antaget at have en gravitationel virkning på de galaktiske objekter og da vi kun kendes stofmasse der udviser en gravitationel effekt, er konklusionen den, at dette "noget" må være en form for stofmasse.
Da stofmasse kun er observeret som værende stofpartikler, antages det at dette "noget" består af stofpartikler.
Da dette "noget" ydermere endnu ikke er blevet observeret ved elektromagnetisk stråling, betegnes det som værende "mørkt stof".
Går vi ud fra, at det mørke stof er bestående af en art stofpartikel, må denne partikel også have samme slags egenskaber som kendte stofpartikler,
Nu er det sådan, at det ikke er alt der er stofmasse der udsender lys og kan derfor ikke ses ved egen lysudsendelse.
Her kender vi eksempelvis støv og andre former for partikler svævende rundt i større ansamlinger i galakser. Disse kan observeres, fordi de vekselvirker med lyset fra bagvedliggende stjerner.
Det mørke stof kan tilsyneladende ikke vekselvirke med lys, da det ellers ville være synligt på samme vis som støv og andre partikel ansamlinger i galakser.
Hvad gør det mørke stof mørkt eller usynligt?
Dette spørgsmål er ikke helt nemt at besvare, for mørkt er det ikke i ordets bogstaveligste forstand, for da ville det mørke stof kunne skygge for bagvedliggende stjerners lys og det er ikke observeret.
Derfor må vi formode at det mørke stof er en art usynligt stof og ikke som benævnt mørkt.
Hvordan kan en partikel være usynlig?
Det kan en partikel, når den ikke reflekterer lys og lader lys passere forbi sig, uden at påvirke lyset på nogen måde.
En stofpartikel kan også være usynlig, ikke fordi den er usynlig, men fordi det lys den selv udsender ikke er kraftigt nok til at vi kan observere stofpartiklen, samtidig med at den lader lys passere forbi sig, uden at den påvirker lyset og derfor ikke skygger for bagvedliggende stjerners lys.
Vi kan konstatere, at der er mange måder, hvorpå en partikel kan få betegnelsen "mørkt stof".
Skulle der eksistere en "mørkt stof" partikel, ville den så være mulig at detektere i en accelerator?
Det er en af de forhåbninger videnskabens folk har haft lige siden man tog problemet op igen, efter mere end 50 års ventetid.
Endnu er det mørke stof ikke detekteret i acceleratorer.
Er det fordi det mørke stof ikke vil kunne detekteres i en accelerator?
Nej, men nok mere fordi videnskabens folk ikke detekterer og ser det rette sted hen i en accelerator.
Der hvor videnskabens folk detekterer diverse partiklers opståen i acceleratorer, er i store maskiner, hvor de accelererede partikler rammer et mål (target) eller støder imod hinanden og hvorefter der opstår myriader af partikler, som flyver hid og did og bliver målt og vejet.
Der hvor videnskabens folk ikke detekterer partikler i acceleratorer, er der hvor de accelererede partikler selv befinder sig.
Hvad sker der med de accelererede partikler, når de udsættes for en højere og højere hastighed og påføres større og større mængde af energi?
Det eneste videnskabens folk med sikkerhed ved om de accelererede partikler, det er at de får en større og større energimasse. Samtidig vil den accelererede partikel opfatte den tilførte energi som mindre energirig.
Hver ekstra øgning af hastigheden i m/s, vil koste mere og mere energi, lige indtil den når lysets hastighed eller lige før.
På et tidspunkt kan partiklens hastighed ikke øges mere, men den kan stadigvæk tilføres mere energi, nu forøges dens hastighed ikke mere, men derimod øges partiklens energimasse.
Men hvordan manifesteres denne øgede energimasse sig, nu når partiklen ikke længere kan få en højere hastighed?
Her er det at det mørke stof kommer ind i billedet.
En "mørk stof" partikel befinder sig ude i et universelt rum, hvor vakuummet er kraftigere end i en jordisk accelerator og endvidere befinder den sig i en temperatur i nærheden af det absolutte nulpunkt (2-4 K).
Herude udsættes almindelige stofpartikler også for samme type af energitilførsel som de accelererede partikler i en accelerator, nemlig lavenergistråling.
Når en almindelig stofpartikel, i vakuum og ved 2-4 K, bliver udsat for lavenergistråling, vil partiklen kunne optage den lavfrekvente stråling og bygge et stående energifelt op omkring sig, således at partiklen nærmest vil få et skjold af energi omkring sig.
Dette energiskjold vil udadtil virke neutralt over for højenergistråling og vil derfor lade højenergistråling passere frit forbi partiklen.
"Mørkt stof" er med andre ord, almindelige stofpartikler der opsuger lavfrekvent energistråling og bygger et energiskjold op omkring sig, som samtidig også skaber en øgning af stofmassen hos partiklerne, hvormed at partiklerne bliver til en ny slags partikel, selv om de muligvis slet ikke er en ny partikel, de har blot fået dette energiskjold omkring sig.
Energiskjoldet kan om muligt have forskellige massestørrelser, hvorved at partiklerne kan manifesterer sig med forskellige skjoldformer og -størrelser.
Energiskjoldet øger ikke blot partiklens stofmasse, men skjoldet får også partiklen til at udvise en større gravitationel virkning på omgivelserne.
Energiskjoldene kan have elektriske og magnetiske egenskaber der gør, at det mørke stof samler sig i grupper i lighed med de galaktiske støv- og partikelskyer.
Bliver det mørke stof udsat for en for høj temperatur, vil partiklerne miste deres energiskjold og blot vise sig som ganske almindeligt stof.
Energiskjold der ved høje temperaturer går i stykker, vil henfalde til partikler vi kender og vil formentlig henfalde til neutrinoer og på den måde afgive sin energi til det omkringværende univers.
Dette er uden stor videnskabelig belæg og dokumentation mit forslag til, hvad mørkt stof kunne tænkes at være.
Håber der er nogen der vil kunne fremvise argumentation imod dette forslag.
med venlig hilsen
Lars Kristensen

Kommentarer (1)