Artiklerne om returtemperatur på fjernvarmevand fik mig til at tænke på en idé jeg fik for et stykke tid siden, som jeg undrede mig over ikke allerede fandtes som produkt.

Optimalt set skal en radiator afgive så meget af vandets energi til lokalet før vandet returnerer til fyret/fjernvarmeværket. Korrekt indstillet vil en radiator gøre dette, men på grund af fejlbetjening, ønske om hurtig opvarmning og for stor temperaturforskel ved tidsstyring, så sker det ikke altid: Vandet får lov til at løbe så hurtigt, at returvandet er uønsket varmt.

Her er ideen: Termostaten lader en mængde vand svarende til radiatorens rumfang passere forholdsvist hurtigt. Herefter lukker den af igen indtil varmen er afgivet, hvor en ny portion igen afgives.

Det kan eventuelt være en ekstrafunktion ovenpå den normale langsomme sivning, som noget radiatoren kun gør en enkelt gang ved tidsstyret temperaturskift, efter udluftning eller ved tryk på en knap, når brugeren ellers ville skrue op for termostaten for at få varme “her og nu”. Og i et lidt mere avanceret setup med “flerlagsradiatorer” kan det ene lag fyldes op og efter halv afkølingstid det andet fyldes osv.

Det eneste reelle problem jeg har kunnet finde er, at det kræver en mere avanceret termostat, men i en tid med digitale termostater med elektronisk og endda fjernbetjent tidsstyring, så er det ikke meget mere avanceret.

Hvad overser jeg?

Det er opfundet for 30-35 år siden. Udover fremløbstermostaten med rumføler, monteres en termostatisk returventil som Danfoss FJVR.

Det er opfundet for 30-35 år siden. Udover fremløbstermostaten med rumføler, monteres en termostatisk returventil som Danfoss FJVR.

Hvad de færreste ved, så var Danfoss faktisk ikke ene om ideen med returtermostaten.
Udviklingen skete i samarbejde med Laurits Jensen fra Odense, som bl.a. også er kendt for de præfabrikerede betonkanaler.
http://www.silkeborgforsyning.dk/Files/Fil...
Se side 7

Hej Anders.

Det er en avanceret løsning du foreslår.
Om den vil virke efter hensigten er nok muligt.

Enten kan gøres som Karsten og Jakob er inde på, men der er faktisk en endnu enklere løsning.

I alle nye radiatortermostater er indbygget en stilbar begrænsning af vandgennemstrømningen.
Denne skal såmænd blot indstilles til lavest mulige flow, der i de fleste tilfælde er under 1 liter / time / m2 rum, som den pågældende radiator opvarmer.

I direkte fjernvarmetilslutninger er det ligetil. Luk for alt andet forbrug. Fjern følerhovedet radiator for radiator og indstil mængden som anført. (Flowet kan aflæses direkte i fjernvarmemåleren.

Ved indirekte anlæg skal du have fat på diagrammrerne over de pågældende ventiler og indstille dem i henhold til pumpetryk og rumstørrelse.

Enkelt og ligetil.

Citat: -------" Hvad overser jeg."------

Danfoss returventil FJVL (returtemperaturbegrænser) kom på markedet for omkring 50 år siden. Den lukker ved stigende returtemperatur og drøvler derved vandmængden gennem radiatoren.

Returtemperaturen skal altså stige ( dermed øges radiatorens varmeafgivelse) for at kunne drossle for varmeafgivelsen. For at bevæge keglen fra fuldstændig åben til lukket, kræves en temperaturstigning af mere end 10°K.

Det virker umiddelbar meget ulogisk og fungerer heller ikke i princippet. En pendlende drift er resultatet.

At ventilen trods alt har en så fremragende stabil reguleringsevne skyldes, at den på en vis måde virker "tofaset". Radiatorens bundtemperatur virker som en stor rumtemperaturføler, dvs rumtemperaturen i gulvhøjde har en stor indflydelse på reguleringen.

HE radiatoren, som bestod af et kobberrør i flere vindinger med påsatte bliklammeller kunne ikke arbejde med en normal FJVL ventil. Det gik først, da man ændrede bælgelementet og fik det udstyret med en løs føler, som blev klemt fast i bunden af blikpladerne.

Med høj temperatur på fremløbet er det svært at få jævn varme i et gulv. Der bliver for varmt ved indløbet og for koldt ved udløbet.
Min tanke var, at det kunne forbedres ved at sende pulser af vand igennem med en art hysterese i ventilen. Hysteresen kunne blandt andet styres af udløbsvandet.
Temperaturen reguleres så ved pauserne imellem pulserne, som mere eller mindre skal udskifte vandet helt i rørene hver gang de startes.
Det er ikke aktuelt mere, så jeg fik ikke set efter om der findes ventiler med hysterese.

Hej Anders. Det er en avanceret løsning du foreslår. Om den vil virke efter hensigten er nok muligt. Enten kan gøres som Karsten og Jakob er inde på, men der er faktisk en endnu enklere løsning. I alle nye radiatortermostater er indbygget en stilbar begrænsning af vandgennemstrømningen. Denne skal såmænd blot indstilles til lavest mulige flow, der i de fleste tilfælde er under 1 liter / time / m2 rum, som den pågældende radiator opvarmer. I direkte fjernvarmetilslutninger er det ligetil. Luk for alt andet forbrug. Fjern følerhovedet radiator for radiator og indstil mængden som anført. (Flowet kan aflæses direkte i fjernvarmemåleren. Ved indirekte anlæg skal du have fat på diagrammrerne over de pågældende ventiler og indstille dem i henhold til pumpetryk og rumstørrelse. Enkelt og ligetil.

Med fast mængdebegrænsning kan man ikke opnå høj effekt efter udluftning af rummet eller dag/natsænkning, som trådstarteren ønsker, og som kan ske uden at returtemperaturen bliver for høj, da såvel rummet som radiatorerne er kolde.

Når man ved fast mængdebegrænsning neddrosler radiatorernes effekt afskærer man sig fra besparelsespotentialet ved at skrue ned for varmen når lokalerne er tomme, da det tager for lang tid at komme op i temperatur igen.

Med høj temperatur på fremløbet er det svært at få jævn varme i et gulv. Der bliver for varmt ved indløbet og for koldt ved udløbet. Min tanke var, at det kunne forbedres ved at sende pulser af vand igennem med en art hysterese i ventilen. Hysteresen kunne blandt andet styres af udløbsvandet. Temperaturen reguleres så ved pauserne imellem pulserne, som mere eller mindre skal udskifte vandet helt i rørene hver gang de startes. Det er ikke aktuelt mere, så jeg fik ikke set efter om der findes ventiler med hysterese.

Det forhold kan man til dels afhjælpe ved at vælge det rigtige udlægningsmønster på gulvvarmeslangerne.
http://www.uponor.dk/~/media/Files/Uponor/...

Der var en artikkel om princippet for mange år siden i ingeniøren. Vandet blev styret, så der kom en portion vand ind i radioatoren, der stod til afkøling, og herefter blev det lukket ud, og en ny portion kom ind - præcis dom du beskriver det.

Jeg husker ikke begrundelsen for, at gøre det på den måde, og ikke bare sætte en termostat på udløbsvandet, kombineret med rumføler.

En måde at sænke returvandets temperatur, kunne måske være at montere en varmepumpe, der tager energi fra returvandet, og hæver temperaturen, for vandet der kommer ind, så radiatorene ikke behøver, at blive skruet så højt op.

Citat:
-----"Med høj temperatur på fremløbet er det svært at få jævn varme i et gulv. Der bliver for varmt ved indløbet og for koldt ved udløbet."-------

Man kan ikke blande to systemer sammen uden at det bliver brok (Radiatorkreds 90°C og Gulvvarme 30°C fremløbstemperatur). Gulvvarme kan heller ikke reguleres ved at man drøvler vandmængden!

En gammel regel siger, at systemet skal være i orden inden man benytter automatik. Dvs Automatik kan ikke kompensere for anlægsfejl.

Med fast mængdebegrænsning kan man ikke opnå høj effekt efter udluftning af rummet eller dag/natsænkning, som trådstarteren ønsker, og som kan ske uden at returtemperaturen bliver for høj, da såvel rummet som radiatorerne er kolde. Når man ved fast mængdebegrænsning neddrosler radiatorernes effekt afskærer man sig fra besparelsespotentialet ved at skrue ned for varmen når lokalerne er tomme, da det tager for lang tid at komme op i temperatur igen.

Danfoss påstår så stort set at netop det, og en hurtigere regulering skulle kunne spare 23 % !
Men det er så til gengæld at tage munden for fuld efter min mening.
http://dk.varme.danfoss.com/PCMPDF/PRO_Bro...

Og hvilken af de nævnte styrings metoder vil give det "mindste" varmeforbrug når dette måles med fordampnings måler ??

Man kan ikke blande to systemer sammen uden at det bliver brok (Radiatorkreds 90°C og Gulvvarme 30°C fremløbstemperatur). Gulvvarme kan heller ikke reguleres ved at man drøvler vandmængden! En gammel regel siger, at systemet skal være i orden inden man benytter automatik. Dvs Automatik kan ikke kompensere for anlægsfejl.

Jeg er helt enig i, at man i det væsentligste ikke kan kompensere for anlægsfejl med automatik.
Men DS469 " Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medie"
Kom så vidt jeg husker i 1981 og siden har der ihvertfald kun skulle dimensioneret radiatoranlæg for 70 grader i fremløbstemperatur.

Og hvilken af de nævnte styrings metoder vil give det "mindste" varmeforbrug når dette måles med fordampnings måler ??

Det laveste varmeforbrug med fordampningsmålere opnås ved at afmontere dem og opbevare dem i et lukket syltetøjsglas i køleskabet.

I følge min hjemmelsmand kunne køberen af andelslejligheden ikke forstå hvordan sælgerens varmeregning havde været så lav.

Er dette ikke muligt, skal man have en lejlighed med naboer på alle sider, så det slet ikke er nødvendigt at åbne for radiatorerne.

Folk der bor i ejendomme med fordelingsmåler kan meget nemt løse deres spare problem ved at sætte en termostat på med fjernføler. Sæt en termostat på med fjernføler. Føleren sættes i samme højde som fordampningsmåleren på radiatoren. Så er du helt sikker på radiatoren kun er varme ned til måleren.

I vores hus i Odense sad termostaten på afløbet af radiatoren, åbnede man for meget op blev den varmet op når der løb varmt vand ud af afløbet - det virkede.

I vores hus i Odense sad termostaten på afløbet af radiatoren, åbnede man for meget op blev den varmet op når der løb varmt vand ud af afløbet - det virkede.

Altså en returtermostat ! Som beskrevet af Karsten Henneberg m.fl.
Hvis man udelukkende har denne type styring, så er der dog fare for utilsigtet varmeforbrug f.eks. ved solindfald.
Vil man optimere styringen må man altså montere en termostat med rumføler og forindstillingen.
Med begge typer monteret er man stort set lige så godt dækket ind, som med de moderne elektroniske ventiler. Disse kan dog også supplere med temperatursænkning i forprogrammerede perioder.

http://dk.varme.danfoss.com/PCMPDF/PRO_Bro...

En tyndbenet reklame, uden substans, mest om økonomiske fordele for installatøren.

Dog står det klart at disse elektroniske termostater intet aner om radiatorens fyldningsgrad, hvilket de let kunne have gjort, såfremt der var en føler til montage i bunden af radiatoren.

De kan således ikke fungere som en udløbstermostat, men afhænger af en fast drøvling af indløbet, der begrænser radiatorens effekt, også ved opstart, hvor en højere effekt ville kunne opnås samtidig med at afkølingen blev bibeholdt.

Ebbe.

Det giver ikke problemer i praksis.

Med fjernvarme, er natsænkning kun en besparelse for forbrugeren.(og den er ikke stor)

Det er sjældent for det samlede system, idet morgen boosten da ofte skal ske ved spidslast kedler, fremfor de mere økonomikse grundlastenheder, som kunne køre igennem, hvis der ikke blev natsænket hos forbrugerne.

Der er endda eksempler på at natsænkning ingen besparelser giver for forbrugeren, idet der føles koldt i rummet efter en periode med natsænkning. (Kolde vægge og koldt inventar) Dette kompenseres så med en højere rumlufttemperatur.
Komforten opleves ofte dårligere i bygninger med udpræget natsænkning.

Jeg er enig Jakob ...

Men Danfoss burde udvikle deres living termostat til at have en elektronisk fjernføler, som der kunne clipses på radiatorens retur.

3-i-1 ....

Fordele for Fjernvarmen og installatøren, hvad med forbrugeren?

Det behøver ikke at være natsænkning, det kunne også være dagsænkning, idet de fleste boliger står tomme om dagen.

Med individuel naturgas har man effekt nok til hurtig opvarmning, og med begrænsning af returtemperaturen vil det også kunne ske med kondenserende drift.

"I praksis" er standardsvaret som bortforklaring af systemer der halter afsted på bedste beskub.

Fordele for Fjernvarmen og installatøren, hvad med forbrugeren? Det behøver ikke at være natsænkning, det kunne også være dagsænkning, idet de fleste boliger står tomme om dagen. Med individuel naturgas har man effekt nok til hurtig opvarmning, og med begrænsning af returtemperaturen vil det også kunne ske med kondenserende drift. "I praksis" er standardsvaret som bortforklaring af systemer der halter afsted på bedste beskub.

Ebbe.

Jeg giver kun udtryk for hvad jeg gennem mange års arbejde med området, har erfaret.

Og konklusionen er at der intet er at spare ved natsænkning. Eller dagsænkning for den sags skyld.
Hverken for forbrugeren eller for fællesskabet.

[quote]Fordele for Fjernvarmen og installatøren, hvad med forbrugeren? Det behøver ikke at være natsænkning, det kunne også være dagsænkning, idet de fleste boliger står tomme om dagen. Med individuel naturgas har man effekt nok til hurtig opvarmning, og med begrænsning af returtemperaturen vil det også kunne ske med kondenserende drift. "I praksis" er standardsvaret som bortforklaring af systemer der halter afsted på bedste beskub.

Ebbe.

Jeg giver kun udtryk for hvad jeg gennem mange års arbejde med området, har erfaret.

Og konklusionen er at der intet er at spare ved natsænkning. Eller dagsænkning for den sags skyld.
Hverken for forbrugeren eller for fællesskabet.[/quote]

Enig Flemming

Det giver kun diskomfort uden besparelser, at sænke temperaturen i en bolig mindre end 16-24 timer.

Erhverv er en hel anden snak ....

http://dk.varme.danfoss.com/PC....pdf

Jeg kan kun se en fordel i reklamen: Gode, brugbare termostatelementer bør smides bort for at give plads til et nyt gensalg. Derfor henvender Danfoss marketingsafdeling sig overvejende til installatøren, som skal tjene let og hurtig.

En normal beboer er i stand til at bevæge rumpen så meget, at han eller hun er i stand til at ændre lidt på den gamle termostatindstilling, hvis der er behov. Hvordan ældre mennesker skal finde ud af at omprogrammere dette moderne elektroniske lejetøj aner jeg ikke. Men brugerne kan jo fremtidig ringe til installatøren. Det hele virker som avanceret tv-fjernbetjening, som de færreste brugere ikke kan finde ud af og kun klarer ved at trække stikket.
Der er noget odiøst over hele denne Danfoss living reklame og produktpræsentation.

Peter Huber:

Man kan ikke blande to systemer sammen uden at det bliver brok (Radiatorkreds 90°C og Gulvvarme 30°C fremløbstemperatur). Gulvvarme kan heller ikke reguleres ved at man drøvler vandmængden!

Det sidste om gulvvarmen er jo netop hovedet på sømmet.
Drøvles vandmængden fås netop problemet, at visse steder er meget varme og visse steder er relativt kolde. Varmen fra den lille og meget varme vandstrøm forsvinder lynhurtigt.
Pulsstyringen ville netop udjævne disse forskelle. Rørene bliver fyldt med varmt vand, som så stille og roligt afgiver varmen over hele gulvet indtil en ny puls sendes ind.
Det er jo ikke anderledes end en masseovn. Du fyrer en vis energi af over kort tid og tager den ud igen som en lav effekt i lang tid.
Kommentarerne i tråden her viser, at der generelt mangler viden om sammenhængen mellem energi og effekt. Specielt VVS branchen kunne nok behøve en gevaldig opdatering.
Som forklaringen på at mit gasfyr ikke modulerede ned: Jeg brugte for lidt varme! Hvor langt væk fra virkeligheden er man så, når jeg kunne fortælle ham at cirkulationen var 360l/time uanset behov for varme.
Uden at rødme eller se det absurde i det påstod han, at jeg skulle bruge mere varme for at fyret kunne mindske effekten.
Med den forståelse af varmesystemer, kan jeg blot sige: Må Gud stå brugerne bi.

Artiklerne om returtemperatur på fjernvarmevand fik mig til at tænke på en idé jeg fik for et stykke tid siden, som jeg undrede mig over ikke allerede fandtes som produkt. Optimalt set skal en radiator afgive så meget af vandets energi til lokalet før vandet returnerer til fyret/fjernvarmeværket. Korrekt indstillet vil en radiator gøre dette, men på grund af fejlbetjening, ønske om hurtig opvarmning og for stor temperaturforskel ved tidsstyring, så sker det ikke altid: Vandet får lov til at løbe så hurtigt, at returvandet er uønsket varmt. Her er ideen: Termostaten lader en mængde vand svarende til radiatorens rumfang passere forholdsvist hurtigt. Herefter lukker den af igen indtil varmen er afgivet, hvor en ny portion igen afgives. Det kan eventuelt være en ekstrafunktion ovenpå den normale langsomme sivning, som noget radiatoren kun gør en enkelt gang ved tidsstyret temperaturskift, efter udluftning eller ved tryk på en knap, når brugeren ellers ville skrue op for termostaten for at få varme “her og nu”. Og i et lidt mere avanceret setup med “flerlagsradiatorer” kan det ene lag fyldes op og efter halv afkølingstid det andet fyldes osv. Det eneste reelle problem jeg har kunnet finde er, at det kræver en mere avanceret termostat, men i en tid med digitale termostater med elektronisk og endda fjernbetjent tidsstyring, så er det ikke meget mere avanceret. Hvad overser jeg?

Du overser først og fremmest, at man ikke altid i et varmesystem ønsker koldt vand retur.
Det der er interessant er hvor mange watt har lokalet brug for, og hvordan afleverer man dem smartest til lokalet. Ikke hvor koldt returvandet er.

Din dims er vel mest interessant til et højtemperatursystem med f.eks. 80 grader frem og 20 retur - gammelt, gammelt olifyret system.

I dag kan det meget vel være, at man ønsker 60 grader frem og 45 retur, og derfor er din dims uønsket.

Du overser først og fremmest, at man ikke altid i et varmesystem ønsker koldt vand retur. Det der er interessant er hvor mange watt har lokalet brug for, og hvordan afleverer man dem smartest til lokalet. Ikke hvor koldt returvandet er. Din dims er vel mest interessant til et højtemperatursystem med f.eks. 80 grader frem og 20 retur - gammelt, gammelt olifyret system. I dag kan det meget vel være, at man ønsker 60 grader frem og 45 retur, og derfor er din dims uønsket.

60 grader frem behøves kun på en dag med frost og hård vind, i et elendigt isoleret hus, med små et-lags radiatorer og en pladejernskedel med oliebrænder. (Overdrivelse fremmer forståelsen)

Kondenserende olie- og gaskedler, varmepumper og retfærdigt afregnet fjernvarme belønner lave returtemperaturer, og ved kun at begrænse flowet når returtemperaturen ellers ville blive for høj opnår man et større reguleringsområde af radiatorernes effekt.

Mht dagsænkning, så er der jo forskel i virkningen, afhængig af husets konstruktion. Et indvendigt efterisoleret hus som mit opfører sig som en let konstruktion, og er derfor hurtigt at varme op, og holder tilsvarende dårligere på varmen. Derfor ville dagsænkning give mening, hvis ikke det krævede en anden indstilling af radiatordrøvlingen end den der passer når først stuen er varmet op.

Man skal nok holde tungen lige i munden, for der er en uhyrlig forskel på den optimale og økonomiske styring af fjernvarme kontra lokalt produceret varme. Specielt hvis man også inddrager økonomien i en fjernvarmeforsyning.
Fjernvarmen er tvunget til at levere vand ved en temperatur lidt over brugsvandstemperaturen. Lokalt produceret varme kan levere vandet ved den temperatur der er nødvendig til det øjeblikkelige behov: Opvarmning/brugsvand.
Lokal varme er næsten uafhængig af returtemperaturen, fjernvarme har lidt større tab ved højere retur. Det er dog lidt af et spørgsmål ved dobbeltrør.
Faktisk behøver fyret blot at skulle forsyne mere end een bolig, før strategien og økonomien ændres radikalt.
En fornuftig diskussion af styringen kræver, at disse forudsætninger gøres helt klare, ellers bliver det "goddag mand økseskaft".

Mht dagsænkning, så er der jo forskel i virkningen, afhængig af husets konstruktion. Et indvendigt efterisoleret hus som mit opfører sig som en let konstruktion, og er derfor hurtigt at varme op, og holder tilsvarende dårligere på varmen. Derfor ville dagsænkning give mening, hvis ikke det krævede en anden indstilling af radiatordrøvlingen end den der passer når først stuen er varmet op.

@Flemming og @Ebbe
Jeg er stort set enig i jeres kommentarer. Og det var også hvad en af mine kolleger og jeg, sammen med en repræsentant for brancheorganisationen, prøvede at forklare 3 repræsentanter for Danfoss på et møde i foråret.
Vi mente simpelthen at det var vildledende markedsføring i reklamer at påstå "du sparer 23 % på varmeregningen" bare ved at sætte elektroniske termostater op.
Nu var det alle "sælgere" og på et møde her i sommer med Danfoss´s teknikere har da også erkendt at det nok skulle have været "op til 23 %"
Men fastholder ellers at der er et stort besparelsespotentiale.

Sammenlignet med nye radiatorventiler med forindstilling og kombineret med returtermostater, så kan jeg altså ikke få besparelsen til mere end 3-5 %. Primært fundet ved en hurtigere regulering og til dels "natsænkning"
Og det er hvad jeg rådgiver mine godt 60.000 kunder ud fra.

Citat Jakob Rasmussen:
--------"Nu var det alle "sælgere" og på et møde her i sommer med Danfoss´s teknikere har da også erkendt at det nok skulle have været "op til 23 %"
Men fastholder ellers at der er et stort besparelsespotentiale."-------

Danfoss burde kunne dokumentere hvor meget der spares med elektroniske thermostatelementer. En superblød indrømmelse - det skulle nok have været "op til 23%"- er absolut ukvalificeret og viser, at Danfoss teknikerne er fuldstændig i lommen på sælgerne. En sørgelig udvikling!

Ved markedsindføring af RAV ventilen har særlig det tyske marked kritiseret, at det ikke var mulig at gennemføre natafsænkning, fordi thermostatelementerne bare ville udligne det, ved at åbne en smule mere. Danfoss har dengang dokumenteret, at natafsænkning ikke gav nogen nævneværdig besparelse.

Afkølede indervægge bevirker bare, at selve rumtemperaturen yderligere skal hæves om morgenen, for at have den samme fornemmelse af behagelighed som ved varmere omgivelses- vægflader.og dermed lavere rumtemperatur.

Jeg har ingen problemer med at spare op til 40-50 % energi med mine traditionelle Danfoss RAV- reguleringselementer!!!
Naturligvis dokumenteret med målt forbrug.

Hvis jeg tager på ferie til Sydafrika fra jul til fastelavn og drejer 10 elementer ned til referenceværdien "O", indstiller besparelsen sig fuld automatisk uden brug af strøm og batterier. Men på det plan skal man vel ikke promote et nyt produkt

Ved markedsindføring af RAV ventilen har særlig det tyske marked kritiseret, at det ikke var mulig at gennemføre natafsænkning, fordi thermostatelementerne bare ville udligne det, ved at åbne en smule mere. Danfoss har dengang dokumenteret, at natafsænkning ikke gav nogen nævneværdig besparelse. ....

Mon ikke de startede med at skrive konklusionen?

Danfoss burde kunne dokumentere hvor meget der spares med elektroniske thermostatelementer. En superblød indrømmelse - det skulle nok have været "op til 23%"- er absolut ukvalificeret og viser, at Danfoss teknikerne er fuldstændig i lommen på sælgerne. En sørgelig udvikling! Ved markedsindføring af RAV ventilen har særlig det tyske marked kritiseret, at det ikke var mulig at gennemføre natafsænkning, fordi thermostatelementerne bare ville udligne det, ved at åbne en smule mere. Danfoss har dengang dokumenteret, at natafsænkning ikke gav nogen nævneværdig besparelse. Afkølede indervægge bevirker bare, at selve rumtemperaturen yderligere skal hæves om morgenen, for at have den samme fornemmelse af behagelighed som ved varmere omgivelses- vægflader.og dermed lavere rumtemperatur. Jeg har ingen problemer med at spare op til 40-50 % energi med mine traditionelle Danfoss RAV- reguleringselementer!!! Naturligvis dokumenteret med målt forbrug. Hvis jeg tager på ferie til Sydafrika fra jul til fastelavn og drejer 10 elementer ned til referenceværdien "O", indstiller besparelsen sig fuld automatisk uden brug af strøm og batterier. Men på det plan skal man vel ikke promote et nyt produkt

@ Peter Huber

Vi er nok ikke helt uenige om at Danfoss og andre producenter har taget munden fuld i deres vurdering af besparelserne.
Men her er hvad de selv angiver.
http://dk.varme.danfoss.com/PCMPDF/VBHMV10...

@ Jacob Rasmussen

Danfoss kan vel sådan set eller i princippet vel ikke lastes for de parter der har besluttet at moderne Radiatorer skal have forskellig temperatur fra top til bund.
Mine tanker om personer der mener de altid kan få deres vilje, nu regner jeg bestemt med der trods alt gælder nogle love for den slags radiatorer med forskellig temperaturer.

@ Jacob Rasmussen Danfoss kan vel sådan set eller i princippet vel ikke lastes for de parter der har besluttet at moderne Radiatorer skal have forskellig temperatur fra top til bund. Mine tanker om personer der mener de altid kan få deres vilje, nu regner jeg bestemt med der trods alt gælder nogle love for den slags radiatorer med forskellig temperaturer.

http://www.ds.dk/da/standardisering/udvalg...

@ Peter Huber

Vi er nok ikke helt uenige om at Danfoss og andre producenter har taget munden fuld i deres vurdering af besparelserne.
Men her er hvad de selv angiver.
http://dk.varme.danfoss.com/PC....pdf

Att: Jakob Rasmussen

Tak for linket. Tabellen virker som om den er bleven kreeret på et gøglermarked. Tabellen er virkelig bundniveau i forhold til Danfoss normale seriøse informationspraksis.
At betragte alt ud fra en "håndafspærringsventil", uden at man har beskrevet udstyret for udetemperaturafhængig fremløbstemperatur-reguleringen, er ikke særlig ingeniørvidenskabelig avanceret. Det samme gælder sammenligningen med en "15 år gammel RAV ventil" uden at nævne om man sammenligner et reguleringselement med indbygget føler, som er fremløbstemperatur-afhængig eller et element med løs føler, hvor denne skavank ikke findes.

En 15 år gammel RAV ventil har sikkert en voldsom hysteres hvis pakbøsningen ikke er bleven udskiftet. En gummikegle, som i mindst 14 sommerhalvår er bleven deformeret ved at blive presset mod sædet øger heller ikke reguleringsevnen.

Jeg vil på ingen måde kritisere produktet, men Danfoss Sales-promotion afdeling er ikke mere det den engang har været, hvis de kan få sig selv til den slags informationsmakværk

Jeg hørte lige et indlæg i radioen, hvor de interviewede en person fra Energitjenesten om termostater og den nye fra Danfoss.
Det var sørgeligt, han gentog blot de 23% og virkede ikke som om han havde helt styr på det. På spørgsmål om sænkningsperioder og mulighed for høj returtemperatur når rummet skal opvarmes igen vævede han rundt.
Nogle fjernvarmeselskaber tillader ikke natsænkning.
Den største besparelse med disse termostater ligger sikkert i at folk ændrer deres vaner og tænker lidt over hvad de gør og hvor meget varme de bruger.
Jeg tror der må være mulighed for at sælge "placebo" reguleringer til at hæfte på. Grander termostater og lignende med aktiveret fjernvarmevand.

Det samme ser man med dimser/væsker til bilers motorer. En reduktion i forbruget skyldes alene førerens ændrede køremønster.

@ Svend Ferdinandsen

Og meget få gør opmærksom på at samme termostater skal være så gode at man også kan anvende forskellig temperatur fra top til bund i Radiatorerne.

Og hvis personer mener at Fabrikanterne af samme termostater skal gøres ansvarlige for tingene ikke fungerer. Hvorfor Tier og samtykker diverse Ingeniører da udi strømningerne af vædsker? Derfor landede jeg med begge ben i et spinatbed (et retsligt spinatbed).

Personer der er uenige heri bedes kontakte de Boligafdelinger som virkeligt har et varme målings problem.

Finn Jensen: Jeg forstår ikke helt din kommentar.

Danfoss kan vel sådan set eller i princippet vel ikke lastes for de parter der har besluttet at moderne Radiatorer skal have forskellig temperatur fra top til bund.

Det er faktisk en konsekvens af at radiatoren formodes at afgive noget varmeeffekt. Hvis der skal noget varme ud af radiatoren, så må vandet der løber igennem blive afkølet og det giver altså et temperaturfald.
Temperaturforskellen er ikke noget der skal være der, det er blot noget der er der, hvis den bruges som radiator.

@ Svend Ferdinandsen

A. En bilradiator eller køleren har samme temperatur som resten af vandet i motoren. Gamle radiatoranlæg kører med samme temperatur, eller mener Du en cirkulationspumpe er et eller andet?

B. Prøv bare spørge hos Boligforeninger/Afdelinger om deres erfaringer med samme måling af radiatorer, især jo lavere samme radiatorer også er.

Dansk Standard har bestemte regler for hvor højt den slags målere normalt skal anbringes. Og jeg har intet til overs for samme Standardiseringsråd når det kommer til radiatorerne, Boligforeninger Inklusive deres rådgivende ingeniører ( sic ) og i øvrigt tilsluttede advokatfirmaer, kan altså ikke bestemme over hvilke naturlove man nu anvender. HELDIGVIS.

@ Svend Ferdinandsen

quote
Temperaturforskellen er ikke noget der skal være der, det er blot noget der er der, hvis den bruges som radiator. unquote

De som fastholder det der, så vil jeg direkte kræve der måles hvormeget varmt vand der kommer IND i (eller igennem) samme Radiator. Ellers bliver tingene meningsløse.