Hej
Kan nogen hjælpe mig med at konstruere et kredsløb, eller ved nogen om det kan købes færdigt ??
Jeg har brug for en "dims" der kan styre 3 eller flere relæer, således at hvert relæ "trækker" i evt en tid der kunne reguleres fra eksempelvis fra 6 til 24 timer.
Det skal bruges til, en batterilader der kan lade på flere tilkoblet batterier UDEN at koble batterierne sammen. DVS en slags eletronisk tidstyret omskifter.
På forhånd tak
Hej
Kan nogen hjælpe mig med at konstruere et kredsløb, eller ved nogen om det kan købes færdigt ??
Jeg har brug for en "dims" der kan styre 3 eller flere relæer, således at hvert relæ "trækker" i evt en tid der kunne reguleres fra eksempelvis fra 6 til 24 timer.
Det skal bruges til, en batterilader der kan lade på flere tilkoblet batterier UDEN at koble batterierne sammen. DVS en slags eletronisk tidstyret omskifter.
På forhånd tak
Det er der ikke de store ben i. Nu er jeg desværre kun kemiingeniør, så jeg kan ikke hjælpe med et diagram.
Men løsningen kunne lyde sådan: Man tager en simpel mikrocomputer som arduino eller raspberry pi (begge få hundrede kroner) og lader deres GPIO trække et par solid state relæ (~150-200 kr/stk). Så skal der lige programmes en smule, men det er småting. En elektronikingeniør vil kunne lave det på en weekend.
En nemmere og meget billigere løsning er at programmere 3, 4 eller flere tidsrelæer til DIN-skinne til forskellige tidspunkter. Men det var ligesom ikke det jeg var ude efter !! Men tak ellers. Jeg har nu også brug for lidt mere konkret end bare en ide og lidt "Så skal der lige programmes en smule, men det er småting" Med al respekt
Du bliver nok nødt til at lave sådan dims selv. Lidt hardware og et lille program.
Arduino microcontroller board
http://dx.com/p/arduino-uno-2011-version-a...
Hvis ikke du er til loddekolbe, så også nogle ledninger:
http://dx.com/p/breadboard-jumper-wires-fo...
Plastikkasse (madkasse/Tupperware/isboks)
http://aldi.dk/
Prisen bliver nok nemt kr 500 med told og moms, men jeg ved ikke rigtigt hvad du havde forventet i den retning.
Programmeringen af det præcist søger er ret simpel, men nu da sådan en Arduino rent faktisk kan måle spænding direkte, så var det jo nærliggende at måle den (med en spændingsdeler), og så skifte til næste batteri, når det første er opladet. Samtidigt kan du sende data tilbage til computer via USB der fortæller hvornår der blev skiftet fra det til det andet batteri.
Hvis dit mål kunne løses med at købe to ekstra ladeapparater, så er det nok billigere.
Hvis ikke du ved hvad Arduino er, så start her arduino.cc eller youtube.com
En nemmere og meget billigere løsning er at programmere 3, 4 eller flere tidsrelæer til DIN-skinne til forskellige tidspunkter.
Hvorfor ikke? Hvad er egentlig målet med opgaven?
Hvis det kan gøres med tænd/slukur, så bliver det vel næppe billigere med sådanne til kr 20 stk:
http://www.harald-nyborg.dk/p6011/taend-sl...
Målet var at bruge den rigtige fine lader jeg allerede har til at oplade og vedlige holde mere end et batteri UDEN at skulle gå hele tiden og flytte krokodille næb.
Planen var at koble 3-4-5 relæer til samme lader og så lade en "dims" skiftevis trække et relæ. Rele nr 1 24 timer, relæ nr 2 24 timer, og så fremdeles. Hvorefter den startede forfra. Således at batterierne altid er friske og fuldt opladet.
Hmm...
Det lyder mærkeligt.
Ud fra det du siger, må batterierne være fastmonteret i en eller anden konstruktion. (Altså ikke til at trække en el-gocart eller lignende). Ellers ville du nok ikke brokke dig over at flytte krokodille-næb, hvis du alligevel skal flytte hele batteriet.
Ligeledes forefindes der tilsynelandende 220 v på stedet, siden du kan oplade batterier.
Hvorfor skal du så overhovedet bruge batterier ?
Kan du ikke bare parallelforbinde batterierne, og så lade på dem alle sammen ?
Mvh Ole
Harald Nyborgs ur kræver 50 Hz, og den er derfor nok ikke egnet, til at styre DC.
En mulighed, kan være at købe nogle elektroniske timere, og lukke kassen op. De kører ofte på 12V, eller 24V inde i, så hvis du lige finder det rigtige sted, at sætte strøm på, så har du det som du behøver.
Hos elselskaberne, har de på et tidspunkt, foræret elektroniske timere bort, for at motiverer til at spare på strømmen. Måske kan du få nogen stykker gratis endnu.
Men det lyder som om, at det du måske i virkeligheden har brug for, er tre ladere, der automatisk slår fra, når der er ladet op.
Jeg synes nu ikke det er så mærkeligt.
Hvis man forestiller sig at jeg har et værksted. I det værksted har jeg så lad os sige 5 batterier 12v 220AH pr. stk. Jeg har en fin Fronius lader til 6500 kr. Den skal så lade disse 5 batterier på skift, 24 timer pr batteri, vel at mærke UDEN at jeg behøver at fare ud hver dag og flytte ladeklemmer.
Hvad underligt er der ved det ????
En LOGO fra SIemens kan programmeres fra fronten (hvis den købes med display) og har forskellige timerfunktioner samt ugeur. Den er forholdvis simpel at programmere og du kan finde masser af eksempler på nettet.
http://www.automation.siemens.com/mcms/pro...
Nu skriver du ikke hvor stor strøm der skal styres eller om der må være fælles 0 potentiale, men kan du nøjes med 4 potentialefri relæudgange (og mindre strøm - læs manualen vedr. forskellige belastninger) kan du købe en ved RS til kr. 932 +m
http://dk.rs-online.com/web/p/logikmoduler...
Dog er det altid god ide at bruge et eksternt relæ til effektforbrugere.
Held og lykke med projektet :-)
Mvh
Peter
Det er jo genialt.....................hvis jeg kan finde ud af det..........griner
Tak Peter
Den løsning ser også fornuftig ud !!!
Tak Peter Den løsning ser også fornuftig ud !!!
Er "LOGO" lavet med relæer, eller styres udgangene elektronisk? Er muligt, at sætte relæerne til, at lede strømmen fra en oplader til batterierne, og kan de tåle strømmen? Nogle opladere, oplader med ganske stor strøm.
Hvis spændingen på batterierne, er omtrent ens, så burde de kunne sættes parallelt, og oplades samtidigt. Så er relæskiftningen nødvendigt?
Hvis nogle af batterierne, har været totalt afladt, og kræver "genopretning", så er det naturligvis nødvendigt (men så bør de hellerikke sættes parallelt), men hvis det bare er en almindelig opladning, og hvis spændingen er ens, er der måske ikke grund til det.
Du kunne også vælge at købe en stak intelligente opladere. De er ikke så kraftige, og oplader batterierne langsommere. Men det er mere sundt for batteriet, at blive opladt med lav strøm. Lynopladning, på skift, er dårligere end langsom opladning med flere opladere.
Jeg har tjekket "Fronius lader" på nettet, og det ser ud til, at den har ladestrøm på 70A. Det kræver nogle ganske kraftige relæer!
LOGO'en fra Siemens, kan næppe trække så stor strøm, men den vil kunne trække relæerne.
Skal det være en billig løsning, kan du også trække relæerne med nogle billige elektroniske ugeure. Hvis det er AC relæer, til 220VAC, kan du direkte styre dem, med et normalt ugeur.
Jeg vil dog nok foretrække, en stak billige CTEK opladere. Så oplades batterierne langsomt, og med mindre strøm, og derfor mere skånsomt.
At købe 5 ladere der kan banke et 220 Ah batteri, rækker min penge punge ikke til.
De har 70A relæer hos Elektronik Lavpris, til både 12V og 24V.
http://elektronik-lavpris.dk/product_info....
Du skal måske passe på med, at trække flere relæer samtidigt, da det vil kortslutte batterierne sammen.
Hvis du f.eks. bruger digitale ugeure, til at styre dem med, er meget vigtigt, at du sikrer der er mindst 15 minutters afstand, imellem opladningerne, så du sikrer, at der ikke trækkes flere relæer samtidigt.
Skulle uheldet være ude, så der går for stor strøm i relæet, så risikeres at relæet hænger. Derudover kan ledninger, og batteri tage skade.
For at styre 12V relæet, kan du f.eks. sætte en 12V adapter til ugeurene.
Du kan også bruge et 220VAC relæ, for at sænke spændingen til 12V.
Hvis du selv har lyst til, at lave elektronik, kan du f.eks. bruge en dekadecounter, til at skifte imellem batterierne, og lade den styre af et almn. ugeur. Når ugeuret slår fra, slukkes strømmen, til alle relæer. Og når ugeuret slår til, så tælles dekadecounteren en frem, og aktiverer næste relæ, som så oplader batteriet. Jeg ved ikke, om man kan finde nogle færdige konstruktioner, som kan bruges. Der kan dog være flere problemer med at bygge selv. Du skal have omsat de 220V til 12V. Det kan f.eks. gøres med et relæ. Du skal have fjernet prel. Og, der kan være problemer med støj, der opsamles i konstruktionen, og får den til at skifte forkert. Endeligt, skal du have forstærket udgangssignalet, med transistorer eller andre drivere, da udgangene ikke kan trække 70A relæet. Og, du skal have beskyttelsesdioder på, for at sikre transistorerne ikke dræbes.
Den nemme løsning, er en stak ugeure, og en adapter i hver, der så tilsluttes hver relæ. Eller en stak ugeure, og et 220V relæ på hver ugeurs udgang, der styrer et 12V signal, som fås fra en adapter, og styrer 12V relæerne til 70A. Det er relativt nemt at få til at fungere, da der ikke skal bygges elektronik, men bare plugges nogle adaptere i ugeurene, som styrer relæerne, men du skal manuelt sikre, at relæerne ikke trækker samtidigt, ved at sætte mindst 15 minutter, imellem hvert batteri oplades.
220Ah 12V det er noget der kan sige bang rigtig højt. En standard akkumulator i en bil er vel 55Ah eller deromkring.
Hvis der går ged i det kan du sagtens trække mange hundrede Ampere i peak (hvis batteriet altså er lavimpedant som et bilbatteri). Så behøver du ikke hjælp fra CS for at komme i en evig orbit hvis det går helt galt.
Det var en worst case betragtning - men hvis du ikke ved noget om elektronik er det her ikke det rigtige projekt at starte med.
70A relæer er ikke nødvendigvis nok. Hvis der er noget større peakstrømme kan du risikere at kontakterne svejser så de ikke slipper selvom du slipper relæet osv osv.
Jens
PS: kender en der mistede et øje pga et batteri der røg i luften ! det er ikke legetøj når man kommer på den anden side af 10 kvadrat.
Det er lidt besværligt at give et råd, når informationen drypper ind. Alle ovenstående forslag er godt ment, som: funktionelt, billigt, sikkert og operatøren kan forstå og betjene løsningen. Så jeg prøver at summere op:
Opgaven går ud på at lade 3 stk 220Ah 12v batterier op. Forhåbentligt senere flere, fx 5 batterier (når økonomien tillader det). Til opladning bruges en Fronius lader der yder 70A og den koster kr. 6500. Man ønsker at oplade alle batterier, men sekventielt, startende med det batteri der er mest opladet. Når batteriet er fuldt opladet, skal der skiftes opladning til det næste batteri der er næst mest opladet. Det ønskes at der hele tiden er et batteri der er fuldt opladet, eller ved at blive det. Batterierne er ikke permanent opstillet, de tages fra og bruges til noget på blandede tidspunkter. Et andet fladt batteri kobles på, på et tilfældigt tidspunkt. Alle batterier har fælles jord. Opgavestilleren er ikke vant med tekst-programmering og brug af loddekolbe. Et budget på under kr. 1000 vil være ønskeligt (sammenlignet med at én lader koster kr 6500).
I ovenstående måtte jeg gætte mig til en del der ikke er beskrevet, så ret mig hvis jeg tog fejl.
Med hensyn til disse 70A relæer. Det er jo noget værre noget. Hvis jeg skulle sikre at noget med 70A på en måde så der ALDRIG var to der ville blive opladet samtidigt, så må det blive en binær opstilling. Start med at der kun er 2 batterier der skal oplades. Du sætter ét skifte-relæ på, og så oplades enten batteri0 eller batteri1. På denne tegning lavet med Gcompris er relæet den grønne omskfter med den røde knap:
http://schou.dk/linux/gcompris/electric27....
Kun et batteri (en pære) er tændt ad gangen.
Hvis man så fra det første relæ, som har 2 udgange, sætter et relæ i enden af dem hver, så har man et binært træ med i alt 4 udgange. Gcompris er ikke ideelt til at tegne den slags, men det ser sådan ud:
http://schou.dk/linux/gcompris/electric22....
Det første relæ0 til venstre for neden, kan skifte til relæ1 eller relæ2, relæ1 og relæ2 skifter samtidigt. Der vil altid kun være én pære tændt ad gangen. Tegningen er lidt omvent ved at alle pære er forbundet til plus, og minus går igennem relæerne. De sære "bønner" er blot forbindelsesled (junctions) for ikke at krydse ledninger.
Gcompris (je compris=jeg forstår) er et børneprogram der har elektrisk simulering indbygget. Mine børn (piger) viste mig det, og jeg lavede så nogle opgaver til dem. Derfor havde jeg ovenstående links-billeder klar.
70A relæer er ikke nødvendigvis nok. Hvis der er noget større peakstrømme kan du risikere at kontakterne svejser så de ikke slipper selvom du slipper relæet
Ja 70A var også et problem jeg studsede over. Det er ikke nævnt i første posting og er ret væsentligt. Helst ville man jo kunne måling og justere spændingen, og så langsomt skrue op til 13.7v (eller hvad det nu er batterierne oplades ved). Så kunne man måle både spænding og ampere, så ville det være den bedste løsning.
Det er ikke helt så nemt når der er 70A i spil...
[quote]70A relæer er ikke nødvendigvis nok. Hvis der er noget større peakstrømme kan du risikere at kontakterne svejser så de ikke slipper selvom du slipper relæet
Ja 70A var også et problem jeg studsede over. Det er ikke nævnt i første posting og er ret væsentligt. Helst ville man jo kunne måling og justere spændingen, og så langsomt skrue op til 13.7v (eller hvad det nu er batterierne oplades ved). Så kunne man måle både spænding og ampere, så ville det være den bedste løsning.
Det er ikke helt så nemt når der er 70A i spil...[/quote]
Opladeren er på 50A / 70A. Og forhåbentligt, kan den sættes på mindre strøm.
Problemet er - som du korrekt anfører - hvis to batterier sættes sammen. Så er der intet, der begrænser strømmen, og den kan blive mange hundreder ampere. Batteriet kan eksplodere, ledninger kan gå i brænd osv.
Hvis relæet svejser sammen, så kan det ske, selvom styringen laves korrekt..
Relæer med to stillinger, er en god idé - for hvis relæet svejser, medfører de trods alt ikke, at der sker en kortslutning. Evt. kan laves et "binært" træ, der sender strømmen ud, til det korrekte batteri.
Relæer, som dem jeg henviste til, bør ikke anvendes - netop fordi, at der er stor risiko for, at relæet svejser, eller styres forkert, og så sker en direkte kortslutning, imellem to batterier, hvor ingen ved hvor stor strømmen bliver.
En simpel løsning, er at købe en stak CTEK opladere, og bruge den tid, som det tager at oplade batterierne. Selvom batterierne kan oplades med 50A eller 70A, så er det ikke noget, de har godt af. Hvis du alligevel har 5 dage, til at oplade batterierne - så brug en intelligent oplader, der er mindre, og køb nogle stykker.
Det er ikke helt så nemt når der er 70A i spil...
Hvis der bruges en løsning med et relæ, der skifter mellem to batterier, skal man i det mindste sikre sig, at relæet er af bryde før slutte typen.
Hvis man alligevel opbygger en styring med fx Arduino, ville jeg nok vælge at afbryde strømmen til laderen, mens relæerne skifter mellem de enkelte batterier.
Det er væsentligt mere simpelt (billigere) at slukke 4A ac med relæ end 70A dc.
Det er muligt, at få 12V, 80A, 5-pins SPDT skifterelæ på e-bay, til ca. 8 usd. Dog har jeg læst, at de 80A ikke er ved kontinuert brug, så det skal tjekkes først, hvor meget de faktisk tåler ved kontinuert brug.
[quote]Det er ikke helt så nemt når der er 70A i spil...
Hvis der bruges en løsning med et relæ, der skifter mellem to batterier, skal man i det mindste sikre sig, at relæet er af bryde før slutte typen.
Hvis man alligevel opbygger en styring med fx Arduino, ville jeg nok vælge at afbryde strømmen til laderen, mens relæerne skifter mellem de enkelte batterier.
Det er væsentligt mere simpelt (billigere) at slukke 4A ac med relæ end 70A dc.
[/quote]
Spørgsmålet er også, hvordan opladeren reagerer overfor et sådant skift.
Det er væsentligt mere simpelt (billigere) at slukke 4A ac med relæ end 70A dc.
Selvom det kun er 4A, 220V AC, så sker ofte, at relæerne svejser. De skal dimmensioneres langt kraftigere, for at undgå det. Styres det med Arduino, bør man måske sætte en detektor på, der detekterer at relæet også afbryder.
[quote]Det er væsentligt mere simpelt (billigere) at slukke 4A ac med relæ end 70A dc.
Selvom det kun er 4A, 220V AC, så sker ofte, at relæerne svejser. De skal dimmensioneres langt kraftigere, for at undgå det. Styres det med Arduino, bør man måske sætte en detektor på, der detekterer at relæet også afbryder.
[/quote]
En mulighed er, at bruge et normalt døgnur/ugeur til at tænde/slukke for laderen, og at detektere hvornår strømmen afbrydes, og så først skifte relæerne.
Hvor tyk ledning, skal bruges for 70A? Jeg gætter på mindst 6mm2, hvis ledningen ikke skal blive for varm.
Selvom det kun er 4A, 220V AC, så sker ofte, at relæerne svejser.
Overdriver vi ikke problemet, Jens?
Mange almindelige små lukkede relæer (moderne) er lavet til 10A ac.
På denne side er der både et 80A/12Vdc relæ og Arduino byggeblokke med mulighed for at skifte 10A ac.
Men sikkerhed er jo altid godt, og med Arduinoen kan man jo vælge at skifte relæet i nulgennemgangen., måle om strømmen nu også er afbrudt osv... ; men mon ikke det bliver for kompliceret for Tuco, siden han spørger her?
Det hele kan formodentlig laves for en 3-400 kr - lidt mere, hvis det skal i en pæn kasse med PG-forskruninger.
Det kan sikkert findes billigere i Danmark - der er altid muligheden for at det danske toldvæsen også vil have en part ved køb i udlandet.
Selvom det kun er 4A, 220V AC, så sker ofte, at relæerne svejser.
Helt ærligt, hvem kunne drømme om at bruge mekaniske relæer i det 21. århundrede? Jeg brugte SSR (2 kW) siden midt-90'erne og det lykkedes mig aldrig at at aflive et. Bevares, jeg gav dem en pæn passiv køleflange, men ikke noget ekstremt. De kørte 13 år 24/7 under min overvågning, men det ville ikke undre mig om de stadig kører.
[quote]Selvom det kun er 4A, 220V AC, så sker ofte, at relæerne svejser.
Helt ærligt, hvem kunne drømme om at bruge mekaniske relæer i det 21. århundrede? Jeg brugte SSR (2 kW) siden midt-90'erne og det lykkedes mig aldrig at at aflive et. Bevares, jeg gav dem en pæn passiv køleflange, men ikke noget ekstremt. De kørte 13 år 24/7 under min overvågning, men det ville ikke undre mig om de stadig kører.[/quote]
Mekaniske relæer bruges skam meget, især til apparater hvor man ikke ved hvilken type strøm (ac/dc) kontakterne skal kunne skifte, eller hvor man ønsker en galvanisk adskillelse.
Relæer laves ofte med kontakterne placeret i en inaktiv gas, der forbedrer skiftekapaciteten betragteligt.
Er der slet ingen af jer, undskyld mit udtryk, kloge hoveder, der ved at sikringen er opfundet. INGEN, absolut ingen af jer har på noget tidspunkt nævnt noget om sikringer. Det undrer mig i den grad, når i nu selv begynder at "koge" videre på de der 70A. Laderen er intelligent og "kun" på 30A. Den har indbygget strømbegrænser, altså ingen peak-strømme. Jeg kan begyndte at lodde før jeg startede i skole. Jeg ved mere om batteriladning end gennemsnittet der har kommet med forslag. Så med respekt for jer, hold jer til fakta. Jeg har fået 2 gode input herfra, som jeg vil lege videre med. Tak for det !!!!!
Sikringer er relativt træge, og de beskytter ikke relæerne mod at svejse sammen. Hvis der ikke bruges skifterelæer, hvor det er sikkert, at der brydes, før der sluttes, så risikerer du, at der opstår en kort forbindelse imellem to batterier, og der kan gå meget stor strøm. Denne strøm, får relæet til at hænge. Det er også en god idé, at slukke opladeren, når der skiftes batteri - for den intelligente oplader, kan sandsynligvis forstyres heraf. Du behøver måske ikke, at slukke ved afbryderen, men som minimum, bør du have et relæ i serie med de andre, der sikrer strømmen afbrydes, mens der skiftes. Nogle opladere, kræver at der slukkes.
Sikringer kan beskytte dig - men beskytter ikke relæerne.
For at undgå, at relæerne svejser, så er altid en god idé at overdimmensionere relæerne. Et relæ, på 10A, kan svejse sammen, hvis den trækker en laptop, der har strømforbrug på 1-2A. Det skyldes, at det er en switch-mode, og at der er en elektrolyt på indgangen. Der burde ikke opstå gnister, og dermed medføre at relæet svejser sammen, når der bruges en intelligent oplader, men prisen for et 70A skifterelæ, er ikke høj. Incl. porto, koster de 30-40 kr. sendt fra Kina. Under alle omstændigheder, er vigtigt du vælger en skiftetype, da strømmene kan blive meget høje, hvis der opstår forbindelse til to batterier samtidigt.
Selvom du bruger sikringer, skal du passe på, at ledningsføringen er gjort ordentligt, og at ingen ledninger kan hoppe af, f.eks. af sikringen, og kortslutte med noget andet. Du skal også bruge kraftig kabel. Ved 30A, kan du sikkert nøjes med 4mm2.
Du må forvente, at når du spørger ingeniører, så er svarene ikke altid så simple, som hvis du spørger en mekanikker eller cykelsmed - husk der kræves 6 ingeniører, for at skifte en pære. Hvis det skal gøres ordentligt. Og de mest simple aspekter - f.eks. sikringer - er der ingen, som tænker på at nævne.
det nytter ikke at spille pigesur. Dine indledende spørgsmål tydede på at du ikke vidste hvilken ende der var hvilken på en loddekolbe. Feks skriver du "en dims" Derfor får du svar som spørger - nemlig at det kan være farligt både personskade og brand.
Tilsvarende med svar her på siden som at eks 4mm2 er nok - det er ikke nok...
se feks http://cubus-adsl.dk/elteknik/opslag/stroe...
De fleste tror ikke man skal op i så store størrelser. Igen er ordet "tro" en farlig ting.
Og din kommentar om at du ved meget om ladning og man bruger sikringer. Men det er jo ikke laderen der er problemet. Det er batterierne.
slut herfra :-) (uden !!!!) :-)
Den rigtige måde er at lægge kortene på bordet med viden og evt et løsningsforslag.
[quote][quote]Selvom det kun er 4A, 220V AC, så sker ofte, at relæerne svejser.
Helt ærligt, hvem kunne drømme om at bruge mekaniske relæer i det 21. århundrede? Jeg brugte SSR (2 kW) siden midt-90'erne og det lykkedes mig aldrig at at aflive et. Bevares, jeg gav dem en pæn passiv køleflange, men ikke noget ekstremt. De kørte 13 år 24/7 under min overvågning, men det ville ikke undre mig om de stadig kører.[/quote]
Mekaniske relæer bruges skam meget, især til apparater hvor man ikke ved hvilken type strøm (ac/dc) kontakterne skal kunne skifte, eller hvor man ønsker en galvanisk adskillelse.
Relæer laves ofte med kontakterne placeret i en inaktiv gas, der forbedrer skiftekapaciteten betragteligt.
[/quote]
Det er meget svært, at lave solid state relæer, med et ligeså lav spændingsfald som relæer, og de vil være meget dyre, ved store strømme.
Hvis laderen er af switch-mode typen, så kan gå en meget stor spidsstrøm, og det er ikke ualmindeligt, at 10A relæer, ikke er kraftige nok, selv til en lille laptop, med max 2A forbrug.
Tak for tabellen over strøm og kabeltværsnit. Må indrømme, at jeg ikke troede, at så kraftig kabel var nødvendigt. I stærkstrømsrelementet, er godkendt 0.75mm for 10A forlængerledning, og det var det, som jeg tænkte på. Men forlængerledninger, der dimmensionres efter "loven", kan blive meget varme. Som det ses af tabellen, var min "vurdering" af 6mm2 til 70A, også alt for undervurderet. Det skulle nærmere være 16mm2.
Hvis der på kablet, er en dårlig forbindelse, og ikke alle af kobberkablets ledere har forbindelse, så kan det medføre en stor effektafsætning på det pågældende sted. Så selvom der bruges korrekt kabel, er det langtfra uproblematisk, og det kan være farligt, hvis forbindelserne ikke er lavet godt.
Jeg er målløs !!!!!
Jeg ved mere om batteriladning end gennemsnittet der har kommet med forslag. Så med respekt for jer, hold jer til fakta. Jeg har fået 2 gode input herfra, som jeg vil lege videre med. Tak for det !!!!!
Du kunne måske være lidt mere informativ?
Du har ikke afsløret nogen viden, så det er svært for os at vide, hvad der hjælper dig, og hvad du betragter som fornærmende og overflødig hjælpsomhed.
Er du stærkstrømsingeniør vil råd selvfølgelig have en anden karakter, end hvis du er skolesøgende og går i 3. klasse - indtil videre har du ikke afsløret på hvilket intellektuelt trin, du måtte befinde dig.
Jeg ved mere om batteriladning end gennemsnittet
Mht batteriladning, så er jeg under gennemsnittet. Så jeg vil gerne vide hvorfor du vil lade batterierne i 24 timer?
Jeg forestiller mig følgende setup. Ladestationen har plads til 3 batterier. Der står et batteri til opladning, og det er lige nu opladet til 50%. Ind komme 2 batterier der skal lades, og her er det ene batteri kun lidt brugt, så der er 75% kapacitet tilbage. Det sidste batteri er noget skrævl med kun 25% tilbage. Her vil jeg så stoppe med at lade på 50% batteriet, og starte med at lade på 75% batteriet. I løbet af forholdsvis kort tid, står jeg med et fult opladet batteri, og det burde tage mindre end 24h. Så vil jeg (automatisk) skifte til det med 50% igen, og få det fuldt opladt.
Målet er selvfølgelig at hele tiden hurtigst muligt have mindst 1 batteri klar til brug, på mindst mulig tid, med mindst muligt energiforbrug. (Jeg tænker ikke CO2 her, jeg tænker kroner & øre).
Som jeg forstår en "intelligent" lader, så kan den det der med at lade optimalt, men altså kun på et eneste batteri. Så i min optik, må man altså flytte "intelligensen" længere ud, så man har styr på hvad man gør. At lade 24 timer på et batteri der er opladet 75% er spild af tid. Hvis man lader med 30A og der kun kan lades op til 220Ah, så må det blive noget med 7 timer og så lidt ekstra til varmetabet - ungefär 9 timer max.
PS: Ja jeg bookmarkede også den side med A/mm². Ikke endegyldig information, men bedre end tommelfingerreglen 1A/mm².
Kommentarer (36)