Karakterskifte
En ung mand er blevet idømt betinget fængsel for at logge sig ind på en skolecomputer og forbedre sine egne og andres (20) karakterer. Det er voldsomt synes jeg. Det vil stå i hans straffeattest i mange år, og det var bare for sjov.
Man kan også vende situationen om og spørge: Hvordan fik han fat i det password? Jeg ved at i mange kommunale institutioner har f. eks. lærerne et fælles PW som kører år efter år, og er nedskrevet på adskillige sedler som typisk ligger under keyboardet på lærermaskinen.
Er denne sag ikke snarere et spørgsmål om manglende IT-kompetence og sikkerhed på skolerne, end et spørgsmål om en kriminel elev?
Hvis man anbringer sin nøgle under måtten, kan man så få erstatning for indbrud?
I "gamle dage" var det forbudt at efterlade sin bil med nøglen i tændingslåsen, og man kunne få en bøde for at opfordre til kriminalitet. Jeg ved ikke hvordan det er i dag, men jeg synes det er rimeligt, at man kan kræve at man beskytter sine værdier og sine password på en forsvarlig måde...

Kommentarer (3)