Solcelle-anlæg mod sommerkondens?

Hejsa!

Vi bor i et hus, der er omkring 100 år gammelt - og har om sommeren problemer med sommerkondens i vores (forholdsvis kolde) kælderen.

Sidste sommer købte jeg derfor en affugter. Den afhjælper fugten, men der kan stadig lugte hengemt - specielt i trappeopgangen, som er åben fra kælderen og helt op til første sal.

Efter at have læst andres overvejelser omkring sommerkondens i kældre (bla http://ing.dk/debat/119943 og http://ing.dk/debat/145547) spekulerer jeg nu på, om udluftning kunne være løsningen på mine problemer.

Mine spørgsmål lyder nu:

  1. Ville jeg kunne slippe af med sommerkondensen i kælderen ved at installere en solcelledreven ventilation (fx fra Solarventi)? Jeg er i tvivl, da den jo trækker luft ind i dagtimerne (hvor der er sol), men hvor luftfugtigheden udenfor jo også er højest? Er der nogen, der har erfaringer med dette - eller som kunne komme med nogle kloge overvejelser i den henseende? :-)

  2. Alternativt, kunne det måske bedre kunne betale sig at installere to simple ventilatorer, der kørte fx mellem 1 og 4 hver nat (hvor der var koldest og luftfugtigheden derfor var lavest)?

Jeg vil utroligt gerne høre fra nogle, der har haft problemer med sommerkondens, men ingen problemer om vinteren, og om deres erfaringer med at afhjælpe problemet.

På forhånd tusind tak for jeres hjælp! :-)

Kommentarer (5)

  • 0
  • 0

Ad 1) Ja, den absolutte fugtighed er højst i dagtimerne, men det er den relative ikke. Man har jo morgen-/aftendug, ikke middagsdug. Da du ventilerer - altså udskifter luft - vil en luftsolfanger gøre det fint og trække fugt ud.

Der er i øvrigt fundamental på solceller og solfanger. Førstnævnte laver strøm, den anden "kun" varme. Eneste sammenblanding er at luftsolfangeren godt kan være udstyret med en lille solcelle til at drive blæseren. Det er faktisk ret smart.

  • 0
  • 0

Tak for dit svar! :-)

Jeg er med på, at den relative fugtigehed falder udenfor, når luften bliver varmet op - men når luften kommer ind i kælderen og bliver kølet ned, vil den varme luft jo smide al sin fugt inde i kælderen - hvilket jo er det væmmelige ved sommerkondens.

Det er vel stadig et problem, ikke? Eller når luften at fise ud igen - inden den er kølet længere ned end ude temeraturen? Er det noget, du har erfaringer med?

  • 0
  • 0

Jeg er med på, at den relative fugtigehed falder udenfor, når luften bliver varmet op - men når luften kommer ind i kælderen og bliver kølet ned, vil den varme luft jo smide al sin fugt inde i kælderen - hvilket jo er det væmmelige ved sommerkondens.

Jovist, men tænk på at du blæser op til 150 m3 varm luft ind i timen (afhængigt af modellen). Nu ved jeg ikke hvor stor din kælder er, men taler vi 50-60 m2 bliver det samlede luftvolumen i kælderen udskiftet hver time i solskinstimerne. Det er altså noget der batter noget i tørre-regnskab.

Jeg har ingen personlige erfaringer med luftsolfangere, men efter hvad jeg har læst over nogle år er folk ret tilfredse - hvis de søger for at købe stort nok. Og det er ikke nogen formue, der er på spil (sammenlignet med andre affugtningsløsninger) - højst 10.000.

  • 0
  • 0