Jeg er i færd med at bygge en ny bolig som bliver temmelig velisoleret men får alligevel brug for lidt energitilskud om vinteren: Jeg får brug for lidt varmt vand til gulvarmen...

Jeg skal bruge en eller anden form for ekstern varmekilde (varmepumpe, pillefyr, fjernvarme eller andet) for at kunne opfylde mit behov, men jeg ville gerne "forvarme" vandet ved hjælp fra solen også om vinteren. Jeg havde egentlig tænkt på at opsætte nogle solfangerer som kunne stå for denne "forvarmning", men tænker på om solceller direkte forbundet til en varmepatron ville være en fornuftig løsning også. (Ingen inverter, ingen nettilslutning - blot solceller direkte tilsluttet en varmepatron)

Jeg har ca. 40 meter mellem det sted som sol-fangere/celler kan placeres og boligen.

Fordele ved varmt vand fra solceller+varmepatron frem for solfanger:
- Ingen væske (ekspansion, lækage, frostsikring)
- Ingen bevægelige dele (pumpe)
- Intet behov for isolering af 40 meter rør.

Er jeg helt galt på den ? Kan der være en idé i at benytte solceller til at opvarme vand frem for solfangerer ?

Lad mig høre jeres tanker, inputs eller mavefornemmelser...

Solceller giver en langt enklere installation, men meget lavere virkningsgrad. Solceller ligger omkring 15%,i bedste fald 20%. Solfangere kan kommer op over 80%.

Du skal være opmærksom på at en ren ohmsk belastning udnytter solceller ret dårligt. Du bør indskyde en intelligent dc-dc konverter ar MPPT typen. Prøv at google MPPT. Jeg er ikke sikker på at en egnet konverter findes på markedet. Da der er tale om lavvolt kan man godt lave en selv, Jeg er bla.a. stødt på et Arduino projekt som kunne modificeres til formålet.

Mvh. Peter

Hvis du alligevel får en varmepumpe er det bedre at bruge strømmen fra solcellerne i den end at lave elvarme.

Hvis det ikke bliver varmepumpe, så kan du sandsynligvis få mere for dine elektriske kWh ved at sælge dem til elnettet end det koster at købe de samme kWh som fjernvarme eller piller -- også selvom du ender med en negativ elregning og dermed ikke tjener de sædvanlige 2kr/kWh eller mere. Det koster selvfølgelig en inverter og en nettilslutning.

for at kunne opfylde mit behov, men jeg ville gerne "forvarme" vandet ved hjælp fra solen også om vinteren.

Vend spørgsmålet om: Hvis du lagde solfangere op, hvad ville du så bruge varmen til om sommeren ?

Hvis du ikke kan finde en god anvendelse, er solceller en bedre løsning, for der kan du bruge "overskudsenergien" om sommerne.

PHK rammer hovedet på sømmet der. Alene til varmt brugsvand og tab fra beholderen bruges nok 5kWh/dag, altså 1800kWh om året. Dem kan du faktisk få med 2kWp solceller. Spørgsmålet er så hvor meget du behøver til varme i øvrigt, men en varmepumpe er også en investering.
Med 2kWp mere på taget har du 10kWh/dag i den kolde halvdel af året til opvarmning.
Et pillefyr er nok den dårligste løsning til dit lave forbrug.

Mange tak for svar.

Hvis du lagde solfangere op, hvad ville du så bruge varmen til om sommeren ?

Ingenting!

Hvis du ikke kan finde en god anvendelse, er solceller en bedre løsning, for der kan du bruge "overskudsenergien" om sommerne.

Ja, med inverter, nettilslutning og nettotilskudsordningen, antager jeg.

Mit behov for varmt ekstra vand ligger udelukkende i nov+dec+jan+feb.
Lige meget hvad jeg vælger (celler eller fangerer) vil anlægget producerer mere end jeg kan bruge resten af året. (Her tænker jeg udelukkende ikke-net-tilsluttede-anlæg)

Så hvis jeg går benhårdt til problemstillingen: Jeg skal have mest muligt varmt vand fra solen i fyrringperioden (medio nov til medio feb),
til den laveste pris, set over en 30-årig periode. Jeg kan ikke placere anlægget mindre end 40 meter fra boligen.

Celler eller fangerer ?

Lige lidt om belastning af solceller. Prøv at læse dette, og se på kurven. Den er idealiseret, men forklarer ret godt hvad der sker.

http://www.mysolarshop.co.uk/Solar-panel-M...

Hvis din belastning ligger på det næsten vandrette stykke udnytter du ikke panelets fulde effekt. Ligger den i stedet på det næsten lodrette stykke til højre gælder det samme, overskydende effekt afsættes i panelet. MPPT ladere og invertere kan placere deres belastning på knæet, stykket mellem den lodrette og vandrette del af kurven, også når knæet flytter sig.

Forenklet sagt vil knæet flytte mod venstre ved faldende lysintensitet, og opad om vinteren (spænding stiger ved faldende temperatur).

Efter "keep it simple" princippet kunne jeg vælge en el-patron som lægger belastningen ca. 1/3 til venstre for hvor knæet befinder sig i direkte sol ved nul grader. Ohms lov giver modstanden for spænding og strøm. Panelernes type og antal giver værdierne for spænding og strøm. Det vil give en rimelig udnyttelse, men ikke optimal. Til gengæld en meget simpel installation. Jeg ville tilføje en termostat som sikring mod overophedning. Jeg kunne nok finde anvendelse for overskudsstrømmen uden for vinterperioden.

Hvis du vil gøre det knap så simpelt kunne du net-tilslutte panelerne via en inverter. Og føde el-patronen fra 230V. Også en simpel installation.

Hvis jeg skulle vælge, ville anlæggets størrelse være afgørende. Hvis anlægget er stort ville solfangernes større virkningsgrad vinde. Ved et lille anlæg bliver solfangernes omkostninger til rør, pumper og styring relativt store og solcellerne ville vinde.

Men valget er dit eget.

Mvh. Peter

Mit behov for varmt ekstra vand ligger udelukkende i nov+dec+jan+feb. [...] Så hvis jeg går benhårdt til problemstillingen: Jeg skal have mest muligt varmt vand fra solen i fyrringperioden (medio nov til medio feb), til den laveste pris, set over en 30-årig periode. Jeg kan ikke placere anlægget mindre end 40 meter fra boligen.

Problemet er at du kun får 10-20% så meget solindfald om vinteren som om sommeren.

Hvis du opstiller solfangere der kan give dig 1kW om vinteren får du derfor 4-5kW varme du skal skaffe bort om sommeren.

Det tror jeg simpelthen ikke kan betale sig.

Hvis du opstiller solceller efter nettomåleordningen, kan du udlåne effekten om sommeren og hente den hjem om vinteren.

Enig med PHK, solceller, nettomålerordning samt elpatron.

Hvis du opstiller solfangere der kan give dig 1kW om vinteren får du derfor 4-5kW varme du skal skaffe bort om sommeren.

Man kan dog benytte et "tømmeanlæg", så undgår man at skulle bortskaffe ovrskydende varme om sommeren(pumpe, der kører unødvendigt).

der er ikke så meget tab i en varmtvandsbeholder. Vi er 5 personer og bruger "kun" ca 2000kw/h til at lave varmt vand pr. år. Bruger fjernvarme så det koster kun 1000kr. Så her vil solfanger aldrig kunne betale sig hjem.

Hvad med et 6 kW solcelle anlæg, og så en alm el varmtvandsbeholder. Beholder er billig i indkøb og ingen driftom. Pas på med alle de smart varmepumpe løsninger. De koster fra 40.000 op efter. Hvor længe tror du kompressorenen holder? Hvis den kun holder i 10år så er det afskrivning på 4000 kr pr år. Det samme, som det koster et købe strømmen til en alm varmtvandssbeholder på ren el ! Hold dig langt væk fra at lave noget med DC på varmtvandsbeholdere. Korrosion vil få det hele til at ruste op på ingen tid.

Det er befriende at læse indlæggene, som tager opgaven alvorlig ud fra boligejerens udgangspunkt. Hvad svarer sig bedst for ham.
I mange tilfælde gås der amok i investeringer for blot at høste noget "gratis" energi.
De fleste overser at denne gratis solenergi faktisk ikke er mere gratis end bondemandens afgrøde. Når han har investeret i såsæd og jord, så vokser afgrøden jo helt gratis.
Et 6kWp nettilsluttet solcelle anlæg og ren elopvarmning lyder som et rigtig godt udgangspunkt. Du vil formodentlig stadig skulle bruge 3000kWh til almindeligt elforbrug ligesom alle andre, men så kan du også bruge 3000kWh til opvarmning i de kolde måneder, svarende til 1kW ekstra varme. Det svarer faktisk til over 2m3 gas om dagen i et gasfyr.

• De gav mig lidt at tænke videre på.

Mine egne hurtige energiberegninger/gisninger siger at jeg har fået bygget mig et meget fornuftigt hus med hensyn til energibehovet til opvarmning. De kunne tyde på at både varmepumpe, pillefyr, fjernvarme mv. ikke nødvendigvis kan betale sig på grund de relative høje anskaffelsesomkostninger. (Som Bo også skriver)

Så indtil videre anskaffer jeg mig en god stor vandtank/buffertank med elpatron og så vil jeg benytte denne som eneste varmekilde kommende vinter (Vi flytter ind i November). Når fyrringssessonen er overstået kan jeg så på baggrund af
data om strømforbruget til elpatronen tage stilling til hvad der bedst kan betale sig. - Det må være planen.

vi glæder os til at høre hvad du har brugt i el. Er det et nyt hus efter BR2015 eller 2020 isolerings krav?

Jeg skal poste data når de foreligger.

Jeg fik byggetilladelsen i 2009 så jeg skal teoretisk bare opfylde BR08, men tilstræber at komme en hel del længere. (Jeg er lidt i tvivl om jeg kommer til at opfylde BR20 - mest fordi jeg ikke kender BR20 i detaljer) - Jeg har gået benhårdt efter at minimere energibehovet til opvarmning så længe det ikke skaber for mange konflikter med mine ønsker/behov til indretning/funktionalitet/udførelse.

Bla. har huset vel omkring 20% mere overflade end hvad der er optimalt, vinduesplaceringer og areal er også bestemt ud fra udsigten mere end fra et energimæssigt argument osv.

Jeg har 530mm i vægge og tag (Ville gerne have haft lidt mere i tag) og 400mm i gulv og har forsøgt at minimere alle kuldebroer. Vinduesrammer ligger i nærheden af 0,85 i uværdi, ruderne 3-lags.

Data fra varmepatronen den første vinter bliver spændende...

Så indtil videre anskaffer jeg mig en god stor vandtank/buffertank med elpatron og så vil jeg benytte denne som eneste varmekilde kommende vinter (Vi flytter ind i November)

Er det lovligt at benytte elvarme i et helårshus?

En luft-til-luft-varmepumpe er ikke særlig dyr -- virkningsgraden er selvfølgelig elendig, men dog bedre end elvarme. Den kan også give dig aircondition om sommeren, og der kommer solcellerne så ind i billedet igen...

Er det lovligt at benytte elvarme i et helårshus?.

• Det tror jeg faktisk ikke at det er for nybyggeri... (Havde ikke lige set den komme)
  Så jeg opgiver at primær varmekilde er "passiv solvarme" og sekundær opvarmning er elvarme... (Måske de hopper på den ?)

Så jeg opgiver at primær varmekilde er "passiv solvarme" og sekundær opvarmning er elvarme... (Måske de hopper på den ?)

Ellers står det vel frit for, at opfinde en primær varmekilde, der ikke benyttes eller benyttes meget lidt?

En anden løsning på problemet med opvarmning om vinteren, er at holde sin ferie i "syden" i den kolde tid - det hjælper gevaldigt på hjemmets opvarmningsøkonomi - men har desværre nok ingen effekt på diverse BR.