Jvf. nedenstående link kan danske virksomheder fra 30. maj og frem til udgangen af 2013 investere i ny driftteknologi, apparatur og maskiner og få en præmie for det.

Det sker ved at øge afskrivningsgrundlaget med 15 procent, således at hver gang virksomheder investerer for 1 krone, kan de afskrive 1,15 kroner.

Det må vel betyde at et solcelleanlæg til 100.000,- kan afskrives med 115-000,- hvis man bruger virksomhedsordningen.

Så er der vist ikke nogen undskyldning for IKKE at anskaffe sig et anlæg.

http://www.fyens.dk/article/2094796:Indlan...

Det er efter min mening hamrende urimeligt at lejere , byfolk med ikke sydvendt tag mf. ikke har mulighed for at kunne gå sammen i solcellelaug og have de samme investeringsmuligheder i solceller som husejere på privat matrikkel har !
Hvorfor er loven lavet så diskriminerende ?

Hvorfor er loven lavet så diskriminerende ?

Det er et godt spørgsmål, jeg har tidligere prøvet at finde ud af det men det fortaber sig i tågerne.

Jeg har ikke min noter online, men fra hukommelsen opstod den præcise tekst på denne måde:

Annegrethe Holmsgård var drivkraften.

Hun bad skattevæsnet om hjælp og de bad igen energiministeriet om hjælp til formuleringen.

Energiministeriet satte en eller anden på opgaven og oversendte teksten til skattevæsnet.

Energiministeriet havde en ide om hvem det var der gjorde det, men han er der ikke mere og de er ikke sikker på at der overhovedet existerer andet end det udkast han skrev og sendte tilbage til skattevæsnet og derfra til Folketinget.

En af de spøjse detaljer er at man f.eks brugte ordet "husstand", afhængig af hvem du spurgte, betød det at vinter- og sommer-hus sammen skulle holde sig under 6kW, alternativt at de hver måtte producere 6kW.

Den revision af nettomåleordningen der skete sidste år er meget bedre og der er tænkt mere over detaljerne, men det grundlæggende princip tog man ikke op til overvejelse.

Når det er sagt, så er det værd at holde godt fast i, at ordningen for private fundamentalt er en udlånsordning: Elselskabet låner dine overskydende kWh indtil du skal bruge dem, det er, uanset hvad visse folk her på ing.dk påstår, ikke en tilskudsordning.

Derfor vil det være en radikalt anderledes situation hvis et selskab eller laug sætter solceller op på et tag hvor de ikke selv bruger strømmen.

Jeg mener heller aldrig at vindmøllelaug har kunnet modregne deres elforbrug i produktionen ?

Så vidt jeg husker fra mine forældre som var med i et vindmøllelaug i 1980'erne, så KUNNE man modregne produktionen i sit eget forbrug.

Her var der heller ikke noget krav om at produktionsapparatet skulle stå på egen matrikel. (Der var ingen som havde plads til en vindmølle i baghaven.)

Jeg er meget stor tilhænger af, at der åbnes for at ALLE kan deltage i et solcelle-laug, og modregne produktionen i deres eget forbrug. På den måde kan ALLE være med - altså ikke kun husejere, men også lejere, etc.

Der må kunne opnås væsentlige stordriftsfordele ved at lade mange gå sammen, om nogle store, velplacerede anlæg. Lige nu tror jeg at mange føler sig lidt afskrækket ved at de selv skal stå for det praktiske omkring anskaffelse af anlæg, etc.

I Danmark i vi jo i forvejen vant til "fælles" vandværker, fjernvarmeværker med mere.

Lad os i fællesskab prøve om vi ikke kan råbe politikerne op !

Jeg har netop lige sendt spørgsmålet direkte til Klima-, Energi- og Bygningsministeren, så må vi jo se hvad deres forklaring bliver.

Det er rigtigt at vindmøllelag heller ikke har mulighed for at lade elmåleren "løbe baglæns" . ( her har tilskuddet samlet set også været væsentlig lavere)

"..uanset hvad visse folk her på ing.dk påstår, ikke en tilskudsordning."

Resultatet er den samme efter min mening. Fælleskassen bliver drænet og det bliver naboen der ikke vil/har mulighed for at investere i solceller der kommer til at betale en væsentlig del af regningen.

Jeg synes at det er urimeligt co2 kvoterne ikke medføre en reel reduktion af forcile brændstofer. Den indtægt der burde komme fra co2 kvoter burde resultere i investeringer i bæredygtige energi overalt i EU.

Der må kunne opnås væsentlige stordriftsfordele ved at lade mange gå sammen, om nogle store, velplacerede anlæg. Lige nu tror jeg at mange føler sig lidt afskrækket ved at de selv skal stå for det praktiske omkring anskaffelse af anlæg, etc.

Så vidt jeg har forstået er det projekt der er på vej i vores forening netop stort velplaceret og alt hvad man skal gøre selv er at sætte et kryds.

Der er 210 husstande i rækkehuse, blandet i ejer og andele, vores forening er 78 andelsboliger, tanken er at montere solceller på taget over de lejligheder der ønsker at være med, og tilsluttet den enkelte måler, altså som op til 210/78 selvstændige solcelle anlæg, med fælles finansiering som tillæg til huslejen, dvs dem der får solceller betaler hvad det koster at få strømmen fra de solceller der sidder over deres egen lejlighed.

Det er de 2 andre foreninger der fører an og monterer et demoanlæg på deres fælleshus (vi har vores eget fælleshus), alt vi skal gøre er at kopiere ideen når de andre er kommet i gang.

Da vi har skråvinduer på førstesalen, og solcellerne kun skal udgøre et bånd fra skråvinduerne til tagryggen, bliver det ikke den store effekt fra hvert enkelt anlæg, jeg bliver overrasket hvis det er mere end 2kWp, men det skal blive spændende at få flere detaljer.

Dette er skrevet som et eksempel på at det kan være så simpelt som et kryds og en underskrift på et stykke papir, og hvad skulle forhindre at det samme kan lade sig gøre ved leje-lejligheder?

Resultatet er den samme efter min mening. Fælleskassen bliver drænet [...]

I så fald dræner jeg også fælleskassen endnu ved ikke at have en bil.

[quote] Resultatet er den samme efter min mening. Fælleskassen bliver drænet [...]

I så fald dræner jeg også fælleskassen endnu ved ikke at have en bil.[/quote]
Ikke hvis du bruger besparelsen til andre punktskatter, f.eks rødvin, bøffer med fedtskat, og slik med sukkerskat, det hele købt lokalt og transporteret hjem på cykel.

Hele diskussionen går jo på dit potentielle forbrug af punktskatter, og hvor vidt andre skal betale hvis ikke du bruger hele din kvote, ham med bil og trailer som handler syd for grænsen, er ikke nødvendigvis en bedre samfundsborger end dig,

Hvordan skal man i øvrigt beregne det potentielle forbrug / manglende forbrug ved en korrekt placeret isoleringsmåtte, den sidder i huset og forhindre energi beskatning hver eneste år.

Dette er skrevet som et eksempel på at det kan være så simpelt som et kryds og en underskrift på et stykke papir, og hvad skulle forhindre at det samme kan lade sig gøre ved leje-lejligheder?

Som reglerne fortolkes, må feks. en landsby ikke gå sammen om et fælles solenergi anlæg. Det forsøgte jeg for ca. 1 år siden.
På Samsø gjorde man det på baggrund af en dispensation fra den daværende miljøminister. Man ønskede fra politisk hold et show-projekt. Dette blev grundlaget for Samsø´s "CO2 neutrale" energiløsning.

Jeg tror at andelsforeninger måske betragtes som individuelle husstande, når det gælder solenergi.

Mvh.
Jan

Der er masser af steder i lovgivningen/regelsæt, hvor andelsboligforeninger ikke lige er tænkt på. Jeg har tidligere boet i en andelsboligforening, hvor både vores vedtægter og den lokale grundejerforenings vedtægter skulle godkendes af kommunen og hvor fx regler om hvor mange stemmer og hvem der var stemmeberettiget ikke gav nogen mening, når man sammenholdt dem.
(Og jeg havde heller ikke lige tænkt på sommerhusejere som et eksempel på at der er mange, der har to eller flere grunde.)

“Ja til solcellelaug for alle”

Prøv lige at gennemtænke det scenarie.

Der er vel godt 3 mio familier i Danmark. Lad os bare sige at de opsatte 4 kW solceller hver.

Hvem har lyst til at lave et regnskab for det scenarie, energimæssigt og økonomisk?

Jeg tror at andelsforeninger måske betragtes som individuelle husstande, når det gælder solenergi.

Næppe eftersom den ene af foreningerne er en ejer forening, det svarer jo fuldstændigt til en landsby, så kan der ikke være problemer i det.

Fysisk er det jo en samling hustande med ens solcelle anlæg, udført af det samme firma og financieret fælles i hver af foreningerne, i landsbyen ville det så være vejlauget.

Mon ikke landsby problemet er at du vil have en stor samling af sol paneler, og køre det som erhverv i stedet for mange små som kan tilsluttes den enkelte hustands forbrugsmåler, altså private anlæg under nettomåleordningen.

Der er vel godt 3 mio familier i Danmark. Lad os bare sige at de opsatte 4 kW solceller hver.

Der er næppe plads til 4kWp på tagarealet over lejligheder, og selv hvis der var plads, så bruger folk i lejligheder og rækkehuse højst det halve, det er simpelthen alt for dyrt at producere med salg for øje, og så siger min mavefornemmelse i øvrigt at vi skal ned på rigtig korte tilbagebetalingstider, før en tredjedel af husstandene vil binde sig for finansieringen.

Dit forslag og eventuelt efterfølgende beregninger på det grundlag er ren utopi.

[quote]Der er vel godt 3 mio familier i Danmark. Lad os bare sige at de opsatte 4 kW solceller hver.

Der er næppe plads til 4kWp på tagarealet over lejligheder, og selv hvis der var plads, så bruger folk i lejligheder og rækkehuse højst det halve, det er simpelthen alt for dyrt at producere med salg for øje,[/quote]

Læg mærke til hvad det var for en overskrift jeg svarede på.

Men lad os så bare sige solceller nok til at dække det årlige private forbrug. Det er på 8,25 TWh, det oversættes ca. til 8,25 GW installeret effekt. Hvordan er det energimæssige og samfundsøkonomiske regnskab for et sådant scenarie?

Vi kunne også regne på et scenarie, hvor kun ejere af enfamiliehuse satte solceller op. Det ville give 6,2 TWh/6,2 GW, hvad er det energimæssige og økonomiske regnskab for det?

og så siger min mavefornemmelse i øvrigt at vi skal ned på rigtig korte tilbagebetalingstider, før en tredjedel af husstandene vil binde sig for finansieringen.

Det er nemlig fuldstændigt korrekt. Der er mange der ikke vil kunne opnå lån til at kunne opsætte solceller (typisk dem med i forvejen dårligst økonomi) eller simpelthen er i stand til at tænke langsigtet nok til at en sådan installation kan betale sig. På den anden side, står der ikke i Biblen at “Den der har meget skal mere gives”?

Så lad mig følge dig noget af vejen her: Lad os sige at den bedst stillede (økonomisk og "mentalt”) halvdel af energiforbruget (som et skud på tasken nok vil dække ca 40 % af befolkningen energiforbrug regnet som faktiske personer) ville kunne bruge nettomålerordningen: 4,3 TWh om året, 4,3 GW installeret effekt hos de bedst stillede.

Vi kunne også blive meget snævrere: Kun halvdelen af enfamilieboligerne ville bruge muligheden: 3,1 TWh/3,1 GW. Regnskabet for det?

Alle tal er forresten taget herfra: http://www.goenergi.dk/presse/presseservic...

[quote]...og så siger min mavefornemmelse i øvrigt at vi skal ned på rigtig korte tilbagebetalingstider, før en tredjedel af husstandene vil binde sig for finansieringen.

Det er nemlig fuldstændigt korrekt. Der er mange der ikke vil kunne opnå lån til at kunne opsætte solceller (typisk dem med i forvejen dårligst økonomi) eller simpelthen er i stand til at tænke langsigtet nok til at en sådan installation kan betale sig. På den anden side, står der ikke i Biblen at “Den der har meget skal mere gives”?[/quote]
Der er masser af andre grunde end lige dårlig økonomi, ikke alle huse har en sydvendt tagflade med passende hældning og uden udsigt til træer, selv med gode forhold og øst/vest tagflader koster det 25% ekstra at opnå samme produktion, og så er der dem med de slidte tage som fungerer fint så længe de får lov at ligge i fred, hvis du begynder at montere holdere på spærene og brækker og sliber af taget ved gennemføringerne, så koster det på holdbarheden, og frygten for at et nyt tag er dyrere når solcellerne også lige skal afmonteres og genmonteres ved udskiftningen kan vi heller ikke se bort fra, og så er det en dårlig forretning at montere solceller hvis man går i salgstanker, du får ikke ekstra for huset ved salg.

Jeg forstår ikke den nye afskrivningsregel.
Jeg synes der mangler et vigtigt parameter nemlig TID.
Skal jeg forstå det sådan at hvis jeg investerer 100000 kr kan jeg afskrive 115000 på det samme år jeg bruger pengene eller skal det stadig gøres over en årrække som man plejer.

Du kan straksafskrive, såfremt beløbet ligger under SKAT's grænse for straksafskrivning (12.300,- i 2012).

Ellers skal du afskrive med max 25% pr år. I dit tilfælde hvor du køber et anlæg til 100.000,- kan du afskrive på 115000,-.

Dette giver følgende afskrivninger:

År 1: 28750,-
År 2: 21563,-
År 3: 16172,-
År 4: 12129,-
År 5: 9097,-

Etc...

Ellers skal du afskrive med max 25% pr år. I dit tilfælde hvor du køber et anlæg til 100.000,- kan du afskrive på 115000,-.

Og hvad er de øvrige konsekvenser når virksomhedsordningen benyttes?

Lad os sige at du for dine 100.000kr får en årlig produktion på 5.500kWh, når du ikke har erhverv på ejendommen må du skulle beskattes af privat egetforbrug af dine erhvervsmæssige solceller, er det ikke korrekt?

Hvor mange år går der før tillæget på selvangivelsen overstiger dit nyerhvervede fradrag?

Kan solcellerne overgå til normalt privat eje som en del af huset, og skal der i den forbindelse falde et vederlag for den skønnede værdi, og vil denne nye værdi skulle beskattes under virksomhedsordningen?

[quote]Jeg tror at andelsforeninger måske betragtes som individuelle husstande, når det gælder solenergi.

Næppe eftersom den ene af foreningerne er en ejer forening, det svarer jo fuldstændigt til en landsby, så kan der ikke være problemer i det.[/quote]
Ved gennemlæsning ser jeg at det kan misforstås, det jeg mener med næppe er at det ikke kan være forskellen, dvs det er selvstændige hustande med hver deres måler, at vi kun har en matrikel er en forskel i forhold til en landsby eller et parcelhuskvarter, men jeg kan ikke forestille min at det skulle have nogen betydning for solceller andet end at værdien af den enkelte lejlighed fastsættes ud fra stikprøver i den samlede bebyggelse, hvorved alle får højere værdi når nogen får solceller, mens det kun er dem der får solceller der får højere husleje, tillæg for forbedringer afskrives så hurtigt at det efter et par år er helt uden betydning.

Du skal modregne 60 øre pr. kW i dit regnskab de første 10 år, og derefter 40 øre.

I dit tilfælde vil de blive 5500 * 0,6 = 3300,-

Så afskrivningen vil blive reduceret med 3300,- pr år de første 10 år.
Så kan du selv opstille et regneark over hvornår dit anlæg begynder at give overskud.

Du skal jo huske, at din elregning vil blive reduceret tilsvarende, måske forsvinde helt, alt efter hvor meget strøm du bruger.

BDO har lavet et fint dokument, som du kan finde her: http://www.bdo.dk/publikationer/publikatio...

Det forstår jeg ikke --- Vi satte det første solcelleanlæg op på en udlejningsejendom i Randers for 10 år siden.

Og vi planlægger at sætte anlæg op på endnu flere ejendomme.
I første omgang på fællesmåleren.

Når vi sætter solceller på på fællesmåleren nedsætter det huslejen da den er opkostningsbestemt.

Vi har også mulighed for at opsætte solcelleanlæg der modsvare ejendommens samlede elforbrug med max 6 kWh pr husstand.
Det kræver dog en samlet hovedmåler for alle lejligheder, og at bestående målere overgår til bimålere.
Forsyningsselvskabet afregner så med afdelingen der selv afregner med beboerne.

Dette er afklaret og godkendt af de lokale forsyningsselvskaber. Og har fungeret i 9 år på en andelsbolig i Randers.

4,3 TWh om året, 4,3 GW installeret effekt hos de bedst stillede. Vi kunne også blive meget snævrere: Kun halvdelen af enfamilieboligerne ville bruge muligheden: 3,1 TWh/3,1 GW. Regnskabet for det?

• som vil generere sølle ca 10% af det samlede elforbrug.

Til gengæld vil det både blive de suverænt dyreste 10% og de suverænt sværeste 10% at integrere, hvis det overhovedet er muligt at integrere!

Her om sommeren, hvor solcellerne jo leverer deres produktion, er middagslasten typisk 4-4,5 GW i hverdagene og 3 GW i feriedage og weekender.

I 8 ud af de sidste 30 dage, har vindkraften ydet mellem 2 og 3 GW på samme tid som solcellerne yder deres maksimale. Efter 2020, vil denne effekt være steget til mellem 3,5 og 5 GW.

Læg 3 GW solcelleeffekt oven i det, og overskuddet på alle disse sommerdage vil være 3-5 GW.

Er der en af jer ivrige solcellespekulanter, der kan fortælle mig hvor vi skal gøre af dette overskud, så I kan genbruge det om vinteren?

For I forventer ikke selv at skulle bruge SÅ meget strøm sommernætterne?

Har i evt. et bud på hvad Nordpools markedspris vil være, for en så stor effekt af overskydende strøm, her i sommerhalvåret?

Er det rimeligt at vi øvrige skatteydere og elforbrugere skal betale jer 185 øre/kWh, når gennemsnitsprisen for el i her om sommeren er under 20 øre/kWh?

• Altsammen for max 10% af vores samlede elforbrug, som vi endda næppe vil være i stand til at integrere og dermed udnytte!

Da vi har skråvinduer på førstesalen, og solcellerne kun skal udgøre et bånd fra skråvinduerne til tagryggen, bliver det ikke den store effekt fra hvert enkelt anlæg, jeg bliver overrasket hvis det er mere end 2kWp, men det skal blive spændende at få flere detaljer.

Det lyder som en dårlig idé, Benny - solcellerne skal placeres så tæt ved tagrenden som muligt, når I placerer cellerne ved tagryggen opvarmes luften af tagfladen og i mister en stor del af den energi solcellerne ellers ville kunne have produceret.

Andre lokale forhold kan selvfølgelig betyde, at det ikke er vigtigt, hvor på taget cellerne monteres.

[quote]4,3 TWh om året, 4,3 GW installeret effekt hos de bedst stillede. Vi kunne også blive meget snævrere: Kun halvdelen af enfamilieboligerne ville bruge muligheden: 3,1 TWh/3,1 GW. Regnskabet for det?

• som vil generere sølle ca 10% af det samlede elforbrug.

Til gengæld vil det både blive de suverænt dyreste 10% og de suverænt sværeste 10% at integrere, hvis det overhovedet er muligt at integrere!

Her om sommeren, hvor solcellerne jo leverer deres produktion, er middagslasten typisk 4-4,5 GW i hverdagene og 3 GW i feriedage og weekender.

I 8 ud af de sidste 30 dage, har vindkraften ydet mellem 2 og 3 GW på samme tid som solcellerne yder deres maksimale. Efter 2020, vil denne effekt være steget til mellem 3,5 og 5 GW.

Læg 3 GW solcelleeffekt oven i det, og overskuddet på alle disse sommerdage vil være 3-5 GW.

Er der en af jer ivrige solcellespekulanter, der kan fortælle mig hvor vi skal gøre af dette overskud, så I kan genbruge det om vinteren?

For I forventer ikke selv at skulle bruge SÅ meget strøm sommernætterne?

Har i evt. et bud på hvad Nordpools markedspris vil være, for en så stor effekt af overskydende strøm, her i sommerhalvåret?

Er det rimeligt at vi øvrige skatteydere og elforbrugere skal betale jer 185 øre/kWh, når gennemsnitsprisen for el i her om sommeren er under 20 øre/kWh?

• Altsammen for max 10% af vores samlede elforbrug, som vi endda næppe vil være i stand til at integrere og dermed udnytte!

[/quote]

Der er rigtig lang vej inden vi nærmer os at 10 % af det samlede elbehov vil blive produceret via solceller.
Indtil videre er der jo mest tale om husstandsmonterede anlæg der stort set kun producerer hvad de nærmeste naboer/genboer bruger - endda måske på samme tid.
Problemet er altså endnu til at overskue, men når det er sagt så er jeg også overbevist om at nettomålerordningen ikke kan fortsætte i den nuværende form. Som minimum må der skulle betales for transporten af el dvs. typisk omkring 27 øre/kWh.

Rimelighedsbetragtninger i forbindelse med skatteydere og elforbrugere ville jeg nødig indlade mig på.
Idet jeg jo tidligere har støttet Svend Aukens udsagn om at elliberaliseringen var danmarkshistoriens største tyveri fra forbrugerne.

I så fald dræner jeg også fælleskassen endnu ved ikke at have en bil.

Man kan argumentere for at der er en forskel: Når du opsætter solceller vælger du at sende et beløb til Kina i stedet for til statskassen. Når du fravælger bilen så vælger du helt at beholde pengene. Faktisk forbedrer du betalingsbalancen ved at fravælge bilen da biler produceres i udlandet, ligesom at du forværrer betalingsbalancen ved at købe solceller af samme årsag.

Hvad sker der fortiden i EU. I Danmark/Tyskland er vi helt vilde med at få solceller forbi det godt kan betale sig. Men set for EU må det da være en langt bedre forretning at sætte solceller. Hvorfor er der ikke en ordning hvor vi som danskere kan få sat et anlæg op i syd Spanien/Grækkenland, eller inde på fastlandet. Output må da være mindst en faktor 4 bedre end i DK. I dag sender vi bare alle vores penge til Kina, og kan ikke forstå vi ikke har noget at lave/jobs.