Kan man ikke sparke den Danske krise langt væk, ved at den Danske regering, låner alle Danskere 1 million kroner.
Det kunne være alle i mellem 16 og 65. (Bare et eksempel) Så kunne alle der ville, få et lån på 1 million kroner til en rigtig god rente. De kunne så
blive betalt tilbage over skatte-billeten.
Så ville der komme rigtig mange penge i handel.
Mange ville kunne betale deres gæld, eller noget af den.
andre ville have mulighed for at starte som selvstændige osv....

Hvor skal pengene komme fra?
regeringen kan låne i udlandet
regeringen kan tage pengene fra de produktive
regeringen kan fyre op under seddelpressen (Quantitative Easing)

Quantitative Easing explained (..take printer out of box...):
http://www.youtube.com/watch?v=j2AvU2cfXRk...

.......nu kommer det til at gå ud over dig.

Jeg kan blive så ked af at konstatere at alle de penge vi har brugt til vore efterkommeres uddannelse er brugt til ingen nytte.

For Henrik´s velmenende ide afslører at man roligt kan indskrænke skolepligten til 7 år igen.

Her udvises mangel på kendskab til regning,samfundsfag , historie og hvad penge er for nogle størrelser.

! millon til enhver dansker er et beløb på 6000 milliarder. Vi har været mere end 10år om at tilbagebetale en statsgæld på 600 milliarder.......

Varianter af det, du foreslår, er forsøgt før i historien. I praksis er der tale om en devaluering, når man "lader seddelpressen rulle". Dvs. at du i praksis omfordeler pengeværdi fra de formuende til - nogen andre - i dit forslag alle de uformuende.

Udover det uretfærdige i at det udhuler folks eksisterende opsparing, er det utrolig svært at styre.

Hvis enhver pludselig har en mio. kr, så er man villig til at betale meget mere for varer, boliger m.m. mens man ikke længere er villig til at arbejde for sin nuværende timeløn. Produktionen falder, mens priserne stiger.

Historisk er resultatet (hyper)inflation. Kort tid efter du med dit forslag har 5-doblet pengemængden, skal der endnu mere til for at holde liv i økonomien. Derfor fik Tyskland i 30erne pengesedler på 100mia Mark, som i praksis var værdiløse, og mange andre lande har prøvet det.

Den nuværende krise ses af de fleste økonomer netop som resultat af en boble udløst af noget lignende dit forslag - lempelserne i kreditgivningen "forærede" på papiret boligejerne hver mio. af kr i friværdi, og de hidtidige prisstigninger gav folk endnu mere lyst til at købe bolig, før priserne forventeligt steg endnu mere.

Nu hvor boblen er bristet, er et væsentligt problem at der er omfordelt store beløb bl.a. til boligsælgere fra boligkøbere. Formuestigningerne modsvarer gældsstigningerne, og alle med formue forsøger at undgå selv at blive ramt direkte eller indirekte af lånernes konkurs. Derfor investerer de passivt i guld m.m. i stedet for i arbejdspladser. Når man forsøger at lave ordninger for f.eks. Grækenland, er det bl.a. for at sige til kreditorene: I slipper for risikoen for at miste ALLE jeres tilgodehavender mod at I deles om at tabe f.eks. 50% af det.

Det svære er politisk at give nogle vilkår, som motiverer arbejdsgivere, ansatte og investorer til at producere mere til fælles gavn. Den nuværende usikkerhed får alle til at holde på pengene i stedet for at bruge dem.

Vi kan ihvertfald nemt sikre os, at alle danskere betaler skat, og at der er nok til velfærd til alle. Som eksempel:

1. Vi kan afskaffe skattefradraget, og i stedet udbetale en skattepligtig borgerløn, således at pengene går op.

2. Vi kan omlægge kontanthjælp, SU, og understøttelse til lån (levelån), således man som udgangspunkt får sin borgerløn, og herefter lån der kun skal tilbagebetales, hvis man har en ordentlig indtægt dvs. f.eks. noget der svarer til den nuværende arbejdsløshedsunderstøttelse. Det, som man får mere end dette, skal så betales tilbage, således den samlede "skatteprocent" bliver 70%. Dem, der ikke har gæld til det offentlige, kan nøjes med 30%. Selve gælden, kan være livslang, og gå i arv til børnene, hvis de ønsker at arve.

3. Vi kan også omlægge Ph.D., folkeskole, sygehusvæsen, pension, og efterløn, til lån hos det offentlige, der kun skal betales tilbage, ved rimelig indtægt, og højst så der betales 70% af lønnen. Kultur, biblioteker, mv. kan måske også gøres til noget der betales for, enten ved indgangen - eller man kan betale et årligt gebyr for adgang, der evt. kan lægges på ens lån.

4. Vi kan gøre folkeskole, sygehusvæsen, pension, og måske også efterløn obligatorisk, så alle skal betale til det. Dem, der ikke har pengene, giver vi lån, så de kan betale "forsikringen" hos det offentlige. Lånet er ikke et problem, da det kun skal betales tilbage, hvis de får et tilstrækkeligt højt lønnet job.

5. Vi kan bruge de penge, som kommer ind, i tvungne forsikringer, til at investere i erhvervslivet, med henblik på, at holde arbejdspladser og jobs i Danmark. Selve investeringen, behøver ikke at gøres af staten selv, men skal leve op til en række regler omkring investeringernes art, f.eks. at de skal være jobskabende i Danmark mv, og hvis ikke at der leves op til disse krav, kan nægtes et statstilskud. Det koster mange penge, hver gang der mistes en arbejdsplads i Danmark. Ofte, koster det staten mere end det dobbelte, end virksomheden sparer på "udflytningen" af jobs. Investeringerne, skal gøres på en måde, så pengene aktivt bruges på, at holde jobs i Danmark, eller lånes til nye virksomheder, der skaber jobs.

6. Da mange rige, måske ikke syntes, at de behøver "borgerlønnen", kan vi på selvangivelsen give dem muligheden for, at ikke få borgerlønnen udbetalt som kontanter, men i stedet støtte et godt formål, samt der afkrydses hvilket formål, at der skal støttes. På den måde, undgår staten at skulle betale så mange penge til gode formål, og dem der kan undvære borgerlønnen, bestemmer selv, hvad deres penge skal gå til. Dog, er det et krav, at det ikke er penge der går ud af landet, så Bin Laden, de tamilske tigre og folkekirkens nødhjælp, må man ikke kune give penge til. Derimod større løn til danske forskere, kræftens bekæmpelse, og hjælp til enarmede lamme enlige handikappede, vil være en oplagt mulighed.

7. Arbejde for lån. For at reducere lånene, kan vi kræve, at der arbejdes for lånene. Studerende arbejder for dem, ved at studere. Kontanthjælpsmodtagere, og arbejdsløse, ved at lave jobsøgning, og ved at være i aktivering med "gratis" arbejde, hos det offentlige. For dette, får de ikke løn, men derimod "lån", op til et beløb, der svarer til den løn de skulle have haft, ifølge overenskomsterne. Evt. kan man fratrække lønnen i de første timer, som kan trækkes fra borgerløn. Men, det skal være muligt, med et almindeligt 37 timers job, at opnå noget der svarer til fuld arbejdsløshedsunderstøttelse.

Jeg tror nemt, at det vil kunne betale sig for staten at tilbyde lån. Og man kan regulere renten, efter behov. Altså, får staten flere parametre, de kan justere, udover skatteprocent.

Selvom lånene ikke skal betales tilbage, så vil de fleste på et tidspunkt få job, og dermed betale den store skat. Og det går ikke ud over dem, der ikke vil betale. Forlades landet, har man stadigt gæld til det offentlige, og den forsvinder ikke, bare fordi man rejser ud. Det er en stor fordel, da det kan medføre at man kan holde på dyrt arbejdskraft, såsom forskere, og andre højtlønnede, med mindre de selv har betalt de tvungne opsparinger, og deres uddannelse, folkeskole osv. uden at tage lån hos staten.

! millon til enhver dansker er et beløb på 6000 milliarder. Vi har været mere end 10år om at tilbagebetale en statsgæld på 600 milliarder.......

Ja, og et er værre end det. For i de sidste to år, af den borgerlige regerings regeringstid, optog vil 300 milliarder i lån, og dermed er vi stort set tilbage til status quo.

Og samtidigt, har staten solgt ud af alle sine resourcer, så det er blevet langt sværre, at få resourcer ind.