Jeg har købt en luft/luft varme pumpe til mit hus, og den var både let at montere og virker fint.
Jeg kan på mit elforbrug se, at der er penge at spare så det er jo fint.
Men hvordan er det med udendørs temperaturen? Jeg kan ikke se noget i brugsanvisningen om hvor lavt den må blive med anlægget i drift. Det eneste jeg kan finde i  teksten er, at den er sikret til -5 grader. Jeg kan se at der er begyndende isdannelse på udendørs-delen, så betyder det at jeg kun skal bruge den, når temperaturen er over frysepunktet?
Jeg håber nogen kan hjælpe mig.
 
Med venlig hilsen
Jens Adrian 
 

Det spørgsmål bør du rette til  producent, importør ,eller forhandler.
 
Generelt er det sådan at den energi,der skal bruges til at pumpe varmen stiger proportionalt med temperaturdifferencen.  Jo koldere din fordamper er, jo dårligere bliver virkningsgraden i systemet. Derfor gælder det om at holde fordamperen så varm som muligt.  For en luftvarmet fordamper bør der være en blæser som sørger for at den ikke fryser til, med mindre det allerede er frostvejr i omgivelserne.
 
Den elenergi du bruger til pumpen kommer dog igen som opvarmning indendørs i kondensatoren. Hvis alternativet er elopvarmning, vil det dog altid kunne betale sig at køre med varmepumpen, selv når det er koldt og " gevinsten" bliver mindre. Det eneste der taler mod det er at man slider på pumpen og at der måske er en grænse for hvor lav temperatur ude den kan tåle. Det sidste kan kun fabrikanten oplyse.

jeg har selv en varme pumpe når der er 0 grader og derunder er virkningsgraden ca 1-1 dvs det samme som at bruge en el radiator. ellers er den jo ca 3-1 altså 3 gange så efektiv som en radiator. i min manual anbefalers der at der slukkes for varmepumpen når der er -20 grader pga meget ringere virkningsgrad  ca 0.1-1 og den skal slukkes ved -30 grader pga. frost springninger i rør.    

Man kunne jo også slå op på nettet. F.eks. så jeg en i tilbudskataloget fra den kæde, der her i familien kaldes Hjem&Fusk, og producenten, Andes i Horsens viste sig da både at have hjemmeside med mange gode råd, http://www.andes.dk/ , samt ikke mindst svare pænt, hjælpsomt og høfligt på specifikke spørgsmål, der ikke lige var dækket på siden.

Ved 20gr inde har en moderne varmepumpe en virkningsgrad på 4-5 ved 7gr ude, ca 3 ved frysepunktet og ca 2 ved -15gr. Med mindre du har købt en "billig kineser" som ikke er egnet til nordiske forhold - eller opvarmning i det hele taget - har den automatisk afrimning og du kan roligt lade den køre sålænge temperaturen holder sig over 15gr frost. Ved mere end 15r frost kan der være ide i at slukke den hvis du har andre varmekilder. Fremfor alt bør du ikke STARTE pumpen i meget koldt vejr med mindre den udtrykkeligt er lavet til det.
Luft/luft varmepumper har den svaghed at virkningsgraden falder når temperaturen falder. Samtidig stiger varmebehovet og varmepumpen skal yde mere end normalt. Det slider "dobbelt" på kompressoren. Indedelens blæser får også mere travlt og kan blive irriterende at høre på ved høj ydelse. Luft/luftpumper bør altså kunne supplemeres af andre varmekilder på de koldeste dage. I en stor den af den danske vinter kan en varmepumpe levere rumvarme til halv pris af gas- og oliefyr; og med langt mindre miljøbelastning end brændeovne.
Se evt også www.klimacompagniet.dk

Jeg mener ikke, man får meget ud af at spørge leverandøren, da de i reglen har meget høje tanker om deres anlægs effektfaktor. Tal som 4-7 ved 7 grader og positiv virkning ned til -15 har jeg aldrig set i praksis.
Hvis der skal afises, forsvinder fidusen alene ved det effekttab

Varmepumper med inverterteknologi = hastighedsregulering af kompressoren, er at foretrække.

jeg har dog aldrig set nogle beregninger at en varme pumpe kan lave 2-1 ved -15 grader dette er stortset fysisk umuligt for kompresoren med mindre den er tilsluttet jordvarme eller udendørsdelen er et sted hvor der ikke er -15 feks i en grav eller et andet hul et sted.
har lavet en del målinger på ca 10 forskellige modeller resultatet var ovenstående.  
man skal tage et gennemsnit ikke sige den er 2-1 fordi solen står og bager på en sort udendørsdel.  
 

Jeg læste følgende om chillfaktor på Andes hjemmeside, der er henvist til tidligere:
"F. eks. kan -5

Det er første gang, at jeg oplever chill-effekten benyttet på andet end mennesker.
Hvordan skal dette forstås med varmeanlæg eller varmepumper?
 
Chill-effekten er en persons subjektive opfattelse af temperaturen i forhold til den aktuelle vind og temperatur. En person vil f.eks. opfatte temperaturen som værende -10 (og eventuelt blive skadet) hvis den målte temperatur er 4 og vindhastigheden er 12m/s. Luftfugtigheden indgår ikke i dette. Se f.eks http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/k...
Der er dog en vis sammenhæng mellem chill-faktoren og fysiologiske frostskader.
 
Det giver derfor ikke nogen mening at angive konkrete værdier for genstande, som dels ikke har menneskts kropstemperatur og dels er afhængige af den konkrete konstruktion.

Da fordamperfladen vil være våd af kondensvand kan der godt være noget om snakken.

E. Tranberg skrev:
Da fordamperfladen vil være våd af kondensvand kan der godt være noget om snakken.

Det synspunkt har du ret i, hvis det drejer sig om luftfugtighed og/eller vindhastighed; afkølingen vil da afhænge af den fugtige overflades fordampelighed, vinndhastigheden og luftens fugtighed og temperatur.
Men brugen af begrebet chill-effekt (Kuldeindeks - Afkølingsindeks - Windchill factor) er ikke derfor et begreb, som kan benyttes til at argumentere med temperaturer som Carsten Andreasen benytter det.
 
Hvis vi alligevel tager CAs argument, så vil en højere luftfugtighed bevirke, at luften kan opfattes som relativt varmere -ikke koldere- da det højere varmeindhold (latent varme) i fugtigheden i luften vil bevirke et mindre temperaturfald (større varmeoverførsel til varmepumpen) i den samme luftmængde.

Vil man i princippet kunne montere et luft/luft anlæg på ens Genvex anlæg, således at fordamper er på afkastluft efter veksler og kondensator (med temp. styring) på modsatte side ved indgående luft? Derved vil fordamper altid få forholdsvis varm luft,- og da jeg ikke er interesseret i køling om sommeren er det vel intet problem??

Da varmepumpens udedel altid er koldere end omgivelserne, må "chillfaktoren" for en varmepumpe virke omvendt.
Jo mere det blæser, jo mere kulde bliver ledt væk fra udedelen og dermed bedre virkninsgrad.
 

CHRISTIAN CLAUSEN skrev:
Da varmepumpens udedel altid er koldere end omgivelserne, må "chillfaktoren" for en varmepumpe virke omvendt.
Jo mere det blæser, jo mere kulde bliver ledt væk fra udedelen og dermed bedre virkninsgrad.
 

Joeh - hvis nu vi SKAL bruge chill-effekt begrebet i stedet for almindelige termodynamiske betegnelser - så jo. Men det er ikke chill-effekten (som stadig er relateret til mennesker), men konvektion/advektion.
Det er kendt, at hvis der benyttes konvektion/advektion i forbindelse med varmetransport i luft, så øges varmeledningsevnen fra omgivlerserne (luften som helhed) til et fast legeme (fordamperen).
Hvis fordamperen så er fugtig, er det uheldigt, for vi ønsker at pumpe varme ind via fordamperen. Hvis fordamperen er fugtig vil fordampningen af fugtigheden, som kræver varme, være ødelæggende for varmepumpens virkningsgrad.
Det er stadig ikke en chill-effekt, men en virkelig afkøling, for temperaturfaldet på grund af fordampning er reel. Chill-effekten er stadig et fornemmet temperaturfald relateret til mennesker.

Ja, blæst er ikke noget problem. Tænk på at varmepumpens egen blæser kan trække ca 1000 kbm luft i timen gennem udedelen (og ca det halve gennem indedelen).
Virkningsgraden (ved opvarmning) stiger med udetemperaturen, så det må være en fordel at anbringe udedelen foran afkastet på et boligventilationsanlæg (dog ikke en emhætte). Genvex og andre leverandører tilbyder derfor systemer med indbygget varmepumpe, og deres afkast-temperatur er typisk LAVERE en udetemperaturen,  så her skal du ikke anbringe udedelen.
Hvis man ikke stoler på leverandørens oplysninger om virkningsgrad er der heldigvis uvildige instanser som fx svenske Råd & Rön som tidligere på året bragte flg test af luft/luft varmepumper: http://www.kcc.se/filarkiv/050923_08_luftv...
Det interessante ved testen er at den både viser effekt og virkningsgrad ved forskellige udetemperaturer og belastninger (for dem der har Inverter-teknologi). Der er for øvrigt også angivelse af minimum anbefalet udetempetur som Jens Adrian indledte denne tråd med at spørge om.

CHRISTIAN SØNDERGAARD skrev:
Vil man i princippet kunne montere et luft/luft anlæg på ens Genvex anlæg, således at fordamper er på afkastluft efter veksler og kondensator (med temp. styring) på modsatte side ved indgående luft? Derved vil fordamper altid få forholdsvis varm luft,- og da jeg ikke er interesseret i køling om sommeren er det vel intet problem??

 
Princippet med at afkøle husets afkastluft yderligere er da ganske god, men du vil ikke kunne trække alt varmen fra afkastluften.
Man kan jo også lade kondensatoren opvarme genvex'ens indblæsningsluft, da dette vil give en lavere kondenseringstemperatur, og demed en bedre effektfaktor.

Genvex producerer faktisk selv luft/luft varmepumper og det er en ganske god måde at gøre det på. Jeg har boet i sådan et hus (200 m2) der var bygget i 1975 og til trods for dette og kun moderat efterisolering kunne opvarmes med for 12.000 kr gas om året. Dette skyldtes i høj grad Genvex varmepumpen som stort set klarede det meste af opvarmningen i årets 7 - 9 måneder.

Jeg overvejer at købe en varmepumpe til min garage der er på 50 m2 og isoleret. Jeg ønsker at holde den frostsikret på +5°C og så vil jeg gerne hæve temperaturen til min. +10°C når jeg går og skruer.
Hvad kan jeg regne med af effektfaktor hvis det nu er -15°C udenfor ? Jeg kan vel ikke bare gå ud fra at der er samme effektfaktor ved samme dt ? 
 

Med mindre du skruer meget i din garage er det en dårlig investering.
En varmeblæser i Jem&Fix koster 89 kr, en billig varmepumpe 4000 kr. 

Tja ...
Jeg regner med at have et varmeforbrug på ca. 2500 kWh på en vintersæson ved opvarmning med et par Jem&Fix blæsere.
Ved en effektfaktor på 3 vil en investering på 3822 kr blive tjent hjem på ca 1½ sæson. Ved en effektfaktor på 1,1 er tilbagebetalingstiden 11 år.  Effektfaktoren ved mit driftsbehov er derfor ret afgørende.
Alternativt: 
Hvis jeg køber en billig kalorifere og nedgraver 7 meter pre-isoleret pexrør til mit oliefyr vil jeg bruge ca. 250 liter fyringsolie. Materialerne koster det samme som den billige varmepumpe men så skal jeg selv grave renden. Det vil så i øvrigt give en tilbagebetalingstid på lidt over 2 sæsoner. Hvis jeg senere går over til fyring med træpiller i stedet for olie vil tilbagebetalingstiden være den samme eller mindre end ved varmepumpen med effektfaktor 3.
 

Lidt uden for nummer, men jeg vover pelsen.
Disse "fantastiske" varmepumper kan også affugte det rum de sidder i.
Nu er det så lige at jeg underer mig over hvordan de gør det.
Som jeg kan se det, så er der tre muligheder:
1. De kører som aircon(køler) for at få luften til at kondensere. Dvs. at de køler rummet ned, når de affugter. Varmen flyttes således inde fra huset og ud til fuglene.
2. Der er to kredse i indedelen, således at man både har kondensator og fordamper i inde delen. Der er intet varme tab eller tilskud i denne opsætning.
3. som nummer to, men på snedigvis flytter man også noget af varmen ude fra og ind i huset og derved får man opvarmet og affugtet rummet på samme tid.
 
Jeg spørger fordi jeg gerne vil have en varmepumpe i min kælder som er kold og fugtig. Pt. har jeg en affugter kørende, så nu er min kælder bare kold. En varmepumpe der både affugter og varmer kunne derfor være en god ide, hvis de kan det.
 
-og ja, jeg skal have renoveret kælderen med isolering og det hele, men gider ikke lige de første par år.
-og ja, jeg har også prøvet at opvarme kælderen med oliefyret og så sørge for en pæn luftudskiftning. Dårlig ide. 1000L forsvandt i løbet af 3mdr. på 75kvm. kælder, men der var dejligt varmt og tørt.

En affugter køler luften ned for at sænke luftens dugpunkt. Vandet samles i en tank, som du tømmer og luften varmes op igen af den varme, som kom fra afkølingen. Da afkølineg er våadiabatisk og opvarmningen er tøradiabatisk, vil den tørrede luft alt andet lige være varmere end den fugtige. Desuden kommer der en smule varme fra tab i kompressormotoren.
Men den tørre luft vil suge (fordampe) fugtighed fra væggene. Fordampningen kræver varme og der forsvinder egentlig ikke meget fugtighed. Så med mindre du etablerer en fugtspærre, vil din kælder være kold og fugtig næsten uanset hvor meget din affugter kører. Men du kan sikkert undgå kondenseringer, som fører til svamp og råd.
Jeg tror ikke, at du vil opnå meget ved at installere en varmepumpe. Driften af varmepumpen vil være dyrere end opvarmning med oliefyret. 1kW kan med olie (alt andet lige) produceres for mellem det halve og en trediedel af hvad det koster i el. Hvis virkningsgraden af en varmepumpe er 50-65% vil det koste det samme bortset fra investeringen.
Med det arbejde, jeg selv lagde i at etablere isolering på stålregler, med isolering, dampspærre og gips, vil jeg tro, at det kan betale sig for dig at sætte kælderen i stand omgående. Måske vil det kunne betale sig at hyre en håndværker, hvis du vil holde en anstændig temperatur og fugtighed i kælderen for en rimelig pris.
Min anbefaling er: Skip varmepumpe og affugter og etabler en fornuftig isolering.

Hvis man skal lave et ventilationssystem i et tæt, gasfyret hus på 100m2 indvendigt areal, så er der pludselig tre muligheder for opvarmning af indblæsningsluften fra varmevekslerens temperatur op til stuetemperatur: 1) Elvarme i ventilationsaggregatet. 2) Varmepumpe i ventilationsaggregatet. 3) Man lader radiatoren gøre arbejdet.
Varmepumpe løsningen koster 10.000 kr. oveni i forhold til de andre og gør, at hele aggregatet er et mere komplekst produkt som koster strøm til kompressor og muligvis ikke holder lige så længe. Alm. el eftervarme har den fordel, at indblæsningsluften er på stuetemperatur, på den anden side kan man jo lade indblæsningsventilerne være over radiatorerne, så burde de vel kunne klare det billigere?
Det kunne være spændende at høre jeres meninger om, hvilken løsning man burde vælge.
 

Det var vist Deichmann, som beskrev et genvex anlæg med varmepumpe. Det er vist den økonomisk mest effektive, men også en investeringsmæssigt dyrere løsning.
Hvis jeg stod med midlerne og skulle vælge ville jeg absolut tage "2" forudsat at "ventilationsaggregatet" er en varmeveksler.
Det dyreste er nok elvarme uanset om det er i  ventilationsaggregatet eller over en (el?)radiator.
Hvis du anvender gas- eller oliefyr, vil den rå varmepris, jfr mit tidligere indlæg, være væsentlig billigere.
Ud over det, er det er komforthensyn. Hvis jeg skulle bygge et hus forfra, ville jeg vælge luftvarme (husk filter :-) med genvex og gas/olie som varmekilde, måske suppleret med et solvarmeanlæg og gennemstrømningsvandvarmer(e) ved forbrugssteder, som er langt fra gas/olie varmekilden (ingen brugsvandscirkulation). Ingen varmeveksler; jeg opfatter varmevekslere som et middel til at få bedre økonomi i et el-opvarmet hus.
Isolering med 400-500mm på loftet og 100mm i kælderen. Vægge efter gældende standard.

Jeg så et sted, at når man har varmeveksler på sit ventilationsaggregat, og aggregatet i øvrigt er en moderne model med meget høj effektivitet, så ligger den meste økonomiske isolering i væggene på 300mm (i stedet for 100mm som vi fik i vores hus i 2002).
Eneste problem er, at myndighederne interesserer sig mere for det udvendige areal end for det indvendige areal, og de 200mm ekstra isolering giver et markant  større udvendigt areal.