http://ing.dk/grupper/u-lande/ Interesse for udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika samt globale spørgsmål. Denne gruppe samarbejder med "Ulandsfagligt Selskab" (se www.ulandsfagligt.dk) Sat, 10 Jul 2010 14:31:19 +0200 http://backend.userland.com/rss/ RSS U-lande da http://ing.dk/uploads/society/group/thumb12 http://ing.dk/grupper/u-lande/ 47 60 http://ing.dk/bruger/96279 Tue, 22 Mar 2011 18:29:56 +0100 http://ing.dk/bruger/96279 http://ing.dk/bruger/110058 Sun, 29 Aug 2010 13:04:25 +0200 http://ing.dk/bruger/110058 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/126243#p269424
Ja, hvad er det som er årsagen til at de ikke kommer nogen vegne?

En svar mulighed er at det går galt for magthaverne i barndommen. De rige overlader deres børns opdragelse til en barnepige, og jo bedre hun kan disciplinere og undertrykke børnenes gråd, jo bedre. Der ved opstår en rå børneopdragelse som giver onde og afstumpede voksene.]]> Sat, 10 Jul 2010 14:31:19 +0200 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/126243/269424 Forum http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/104767#p269419
Er du sikker på, at du er højere beskattet end jeg er det? Jeg betaler 38 % i skat af min tjenestemands-pension hernede på Filippinerne ( Langt mere, end jeg ville betale, end hvis jeg boede i Danmark) . [/quote]

I Danmark ville du betale 25% i moms. Og ejendomsskat, og afgifter på alt muligt. ]]> Sat, 10 Jul 2010 14:05:04 +0200 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/104767/269419 Forum http://ing.dk/grupper/u-lande/filarkiv/En-burmesisk-pige Wed, 09 Jun 2010 22:06:55 +0200 http://ing.dk/grupper/u-lande/filarkiv/292 Filarkiv http://ing.dk/bruger/51616 Fri, 05 Feb 2010 15:36:25 +0100 http://ing.dk/bruger/51616 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/117433#p205731
Men ak, der er ikke noget i u-landsbranchen, der bare er nemt. Heller ikke låneprojekterne lever altid op til de teoretiske idealer i mødet med virkeligheden, fremgik det af diskussionen på et velbesøgt møde herom i Ingeniørforeningens Ulandsfagligt Selskab for nylig. Men når man ved, hvor uendeligt kompliceret selv et veldefineret drikkevandsprojekt kan være på grund af svært gennemskuelige kulturelle og strukturelle omstændigheder i lokalsamfundet, hvorfor skulle denne type projekter så være nemmere?

Mikro-finansiering kan implicere mange forskellige økonomiske tiltag på mange niveauer. Hovedsigtet for de fleste projekter er hjælp til selvhjælp i uudviklede områder, hvor risikovillig kapital ikke er tilgængelig, så ellers ubemidlede kan starte en positiv erhvervsudvikling nedefra. Men også dannelse af kvindegrupper i ’opsparingsforeninger’, som organisationen Care International med held har etableret for over en million kvinder, er en del af konceptet.

Ideen om at yde mikro-lån som et led i bistanden blev ikke mindst promoveret af økonomen Muhammad Yunus, som modtog Nobels fredspris 2006 for sin indsats med Grameen Bank i Bangladesh. Tre ud af fem anbefalinger fra regeringens Afrikakommission fokuserede på ’mikrofinansiering’, som i fremtiden skal være et væsentligt element i den danske Afrika-bistand. Flere af de større danske NGO’er er desuden med i sådanne projekter, og via webbaserede tjenester, som MyC4 og KIVA, har vi desuden alle sammen mulighed for at give private lån til initiativrige fattige, der vil starte eller udvikle en virksomhed.

På mødet i Ingeniørhuset gennemgik økonomen Robert Stone fra konsulentfirmaet Oxford Policy Management resultatet af den evaluering af Danidas brede indsats med at ophjælpe Tanzanias finansielle sektor, som han netop har forestået. Den danske indsats, der er foregået på mange niveauer, har generelt haft en betydelig positiv indvirkning på udvikling af sektoren, fremgik det, selv om der naturligvis er en række ting, som kan forbedres. (Rapporten ’Evaluation of Danish Support for Financial Service in Tanzania’ kan rekvireres gratis via evaluation.dk).

Man bemærker, at også Robert Stone og hans team observerer, at Danida er alt for svagt bemandet med teknisk sagkundskab, som kan give den decentrale bistandsorganisation – ambassadernes ’non-specialist programme managers’ - nem adgang til konkret teknisk rådgivning. Men kritikken formuleres naturligvis på sædvanlig uforpligtende facon: ”It would be advisable for the MFA to consider whether there is a need to strengthen the capacity of the technical assistance staff …”. Det tager ingen af Danidas chef-djøf’ere formentlig notits af.

Mens Robert Stones har en udpræget praktisk tilgang til emnet, bestræbte Jens Kovsted fra CBS sig i det efterfølgende indlæg på at anlægge en knivskarp økonomisk vurdering. Han er, sammen med Thomas Barnebeck Andersen fra KU, forfatter til en ny tværgående analyse af evalueringer af mikrokredit-projekter for Danida (rapporten 'Synthesis of impact evaluations of microcredit', kan ligeledes hentes via ’evaluation.dk’).

Jens Kovsted afviste blankt, at det nogensinde er bevist, at mikro-kreditprojekter har hjulpet efter hensigten. At netop de fattige i målgruppen har fået bedre indtjeningsmuligheder ved at låne penge, og at en bæredygtig erhvervsudvikling er igangsat i projektområdet. Enkelte lånerne er måske nok blevet rigere, men som en gennemsnitsbetragtning har der ikke kunne dokumenteres positiv virkning.

Helt banalt skal to forudsætninger være opfyld, understregede han: Der skal være reel mangel på kapital i området, og der skal være et reelt potentiale af forretningsideer, som kræver kapital. Er der intet lokalt potentiale at understøtte med lånene på grund af befolkningens generelle fattigdom og uvidenhed, må man meget hellere give bistand og skoleuddannelse end lån, der går til forbrug.

Donor-organisationernes evalueringer af deres egne projekter er ganske vist gennemgående positive. Men det er kun fordi de er uvidenskabelige på en række vitale punkter og derfor nærmest ønsketænkning, forstod man. De få pålidelige evalueringer, som er udført af uafhængige forskere og publiceret i tidsskrifter med ’peer review’, er derimod generelt negative.

Der er dog en række begrænsninger i analysen, bl.a. er den ikke medtager eksempler fra Afrika. Desuden det kun er den direkte økonomiske effekt af låne-projekterne, der er undersøgt, ikke eventuelle afledede positive effekter. Jens Kovsted pointerede, at analysen udelukkende har kigget efter positiv økonomisk effekt, fordi man bør betragte mikro-kreditter som en produktiv investering i det lokale erhvervsliv.

Men det er en alt for snæver betragtning, mener Robert Stone. Mange steder er befolkningens økonomiske sårbarhed på grund af manglende opsparing det største problem. Hvis et lån, der indgår i familiens daglige forbrug, kan hindre, at landmanden tvinges til at sælge høsten på et ugunstigt tidspunkt, kan det betyde en stor økonomisk fordel for familien. Så selv om der ikke derved kommer en større produktion, kan den bedre pris for afgrøderne f.eks. give mulighed for at sende et barn i skole.

Den efterfølgende diskussion bekræftede, at mikro-kreditter ikke er den nemme genvej til fattigdomsbekæmpelse og erhvervsudvikling i ludfattige lande, som man jo gerne havde ønsket sig. Projekterne kan have positiv effekt på flere niveauer, men utallige individuelle lokale kulturelle, strukturelle og økonomiske forhold spiller ind, så man ikke umiddelbart kan overføre erfaringer på tværs af regioner eller lande.

Alle er heldigvis opmærksomme herpå, og det er prisværdigt, at Danida har investeret i evalueringer af finans-projekter inden den store satsning herpå, som regeringen har bebudet i Afrika. Forhåbentlig lykkes det.

På mødet fortalte Maria Ploug Petersen fra Care Danmark desuden om erfaringerne med konceptet ’Village Savings and Loan’, der fungerer i tilbagestående landdistrikter, hvor det er for dyrt at etablere egentlige kreditprojekter, og hvor behovet for kapital er begrænset.

Erfaringen er, at meget fattige foretrækker at opbygge økonomiske reserver gennem opsparing frem for at tage lån, som man alligevel ikke magter at udnytte produktivt. Derfor har Care organiseret ’spare- og låneforeninger’ for op imod 1 million kvinder, der med små indskud opnår en række fordele, så de f.eks. får mulighed for at købe og sælge med fortjeneste på lokale markeder.

Care-projekterne er så at sige mikro-mikro-økonomi, og slet ikke noget for vækstorienterede ’entrepreneurs’. Men måske for dem, hvis børn måske engang kan blive det. Læs mere herom på vsla.net.
]]> Fri, 25 Sep 2009 11:07:22 +0200 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/117433/205731 Forum http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/114758#p191262 Thu, 23 Jul 2009 22:40:00 +0200 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/114758/191262 Forum http://ing.dk/bruger/46287 Sat, 13 Jun 2009 01:09:11 +0200 http://ing.dk/bruger/46287 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/114758#p181422
Jamen, du godeste, foregår det stadig sådan?! En ellers næsten fortrængt oplevelse som medvirkende i et evalueringsteam for Danida poppede op i min erindring, da både Berlingske og Information for nylig bragte en synderlemmende kritik af Danidas metoder og holdninger til evaluering af u-landsbistanden. Kritik af bistanden ignoreres og kritikere lægges ligefrem på is, fremgår det.

Der er åbenbart ingen forandring sket med organisationskulturen i Danida, siden jeg for nogle år siden gjorde mine egne erfaringer hermed. Derfor deltog jeg kun én gang i en evaluering for Danida - livet er simpelthen for kort til at blive til grin for en organisation, der ikke vil lære af sine erfaringer

Jeg er oprindelig maskiningeniør, men skiftede som yngre fag til journalist, og dækkede for ugebladet 'Ingeniøren' fra begyndelsen af 70'erne og frem til begyndelsen af 90'erne u-landsstoffet ret så systematisk, henunder specielt u-landenes teknologiske og erhvervsmæssige udvikling. I denne periode – som f.eks. omfatter FN's såkaldte 'vand-tiår' i 80'erne – handlede vores bistand sig i høj grad om overførsel af teknologi og infrastruktur – så som veje, mejerier, cementfabrikker, drikkevand, sanitet, boligudvikling og etablering af værkstedsskoler. Der var derfor rigeligt at skrive hjem om fra mange rejser til Danmarks modtagerlande i Afrika og Asien på den tid.

De erfaringer var baggrunden for, at jeg i 1996 accepterede at blive medlem af et team, som skulle evaluere et mindre, Danida-finansieret rådgivningscenter, hvis opgave var at formidle konkret 'Business-to-Business' samarbejde mellem virksomheder i Danmark og u-landene.

Lederen af vores team var en garvet norsk konsulent fra firmaet Nordic Consulting Group, Åsbjørn Skaaland, som både er økonom og civilingeniør og har stor erfaring fra tilsvarende opgaver for internationale og nationale bistandsorganisationer. Desuden deltog docent Jens Müller fra Aalborg Universitet, der i hele sin karriere har forsket i teknologioverførsel til u-lande. Vi tre vidste vist tilsammen næsten alt, hvad der var at vide om emnet, supplerede hinanden godt fagligt og havde et fremragende samarbejde.

Igennem et hektisk forår besøgte teamet stort set alle de danske virksomheder og personer, hvis projekter var i pipelinen eller som havde etableret samarbejder med virksomheder i u-landene på baggrund af rådgivning fra centrets medarbejdere. Desuden besøgte vi på en intens studietur til Sydindien, Kenye, Uganda og Zimbabwe en række virksomheder, der af centret var anført som samarbejdspartnere.

Dette blot for at sige, at vi virkeligt satsede al vores energi og sagkundskab på at løse opgaven. Men ærinde med dette indlæg er at forklare, hvorfor jeg efter den oplevelse svor på, at jeg aldrig, aldrig mere ville deltage i en evaluering for Danida.

Efter at vi ud på sommeren havde fremsendt vores første udkast til rapporten til Danida med vores anbefaling om at lukke centret, blev teksten gennemgået særdeles kritisk i to møder mellem evalueringsteamet og lederen af evalueringsafdelingen samt den kontorchef, hvis afdeling havde ansvaret for bevillingerne til centret og som var chef for Danidas eget privatsektor- eller 'Business-to-Business' program. Men det, jeg i min naivitet i første omgang opfattede som ærlig interesse i at få rapporten så stringent og fyldestgørende som mulig, viste sig snart at være et ret groft manipulerende forsøg på at reformulere teksten, så den passede til Danidas forudfattede meninger.

Vi måtte således forsvare en række formuleringer i nogle detaljerer, som var helt ude af proportion. Der skulle argumenteres på en ganske særlig diplomatisk Danida-måde, fremgik det. Jeg har siden genkendt den konfliktsky argumentationsform i andre evalueringsrapporter.

Men der var også bestemte ting, vi slet ikke måtte omtale. F.eks. blev vi meget skarpt tilrettevist, fordi vi havde påpeget, at Danidas rotationsordning, som flyttede diplomater og en stor del af de konsulentansatte medarbejdere mellem lande-repræsentationer og fagområder med få års mellemrum, virkede negativt på bistandens kvalitet. Rotationen forhindrede ganske effektiv medarbejdernes udvikling af specialiseret sagkundskab og dybere indsigt i et fagområde. Hvilket måske betyder mindre i det traditionelle diplomati, men som i særligt grad får negative konsekvenser for de specialiserede fagområder – som f.eks. netop teknologioverførsel og erhvervsudvikling.

Jeg ved ikke, om Udenrigsministeriet stadig fjoller rundt med personalet på denne idiotiske måde, men emnet var dengang simpelthen tabu, og bemærkningerne herom blev da også krævet slettet.

Vi brugte også vores observationer til at foreslå en styrkelse af Danidas interne faglige kapacitet i forbindelse med det store Privatsektor Program, der på det tidspunkt befandt sig i en kritisk, ekspansiv fase. Danida var simpelthen alt for svagt bemandet med erhvervserfarne fagfolk til at kunne håndtere sådanne programmer i samarbejde med eksterne konsulenter.

Siden 2001 er Danida i øvrigt blevet endnu svagere efter nedlæggelse af ca. 25 procent af stillinger i forvaltningen af den danske u-landsbistand. Trods mange hårdt arbejdende medarbejdere, må dette koste på kvaliteten og fagligheden. De senere års kritik af B-to-B programmerne, som Danida åbenbart ønsker at skjule, taler deres tydelige sprog.

På et tidspunkt under diskussionen advarede jeg den ansvarlige kontorchef for B-to-B programmet om, at hans skrivebord om et år eller to ville drukne i sager, som han ikke ville have folk til at håndtere sagkyndigt. Han svarede: ”Nej, det bliver heldigvis ikke mit problem! Om to år regner jeg med at være udsendt til en af missionerne igen”. Lederen af evalueringsafdelingen, som var til stede ved mødet, så ikke engang ubehagelig berørt ud over denne afslørende bemærkning.

Det var stilen i Danida for 13 år siden. Jeg orkede på grund af travlhed ikke dengang at starte en debat om disse forhold, selv om jeg var noget rystet over oplevelsen, og jeg følte mig vel også bundet af kravet om fortrolighed. Men i de nærmeste år derefter afviste jeg henvendelser fra to forskellige konsulentfirmaer, som havde set mit CV i denne sammenhæng og ville have mig til at deltage i tilsvarende evalueringer. Brændt barn skyr ilden.

Men jeg kan nu forstå på de aktuelle udsagn om Danidas afvisning af eller mangelfulde brug af kritiske evalueringer, og organisationens systematiske undertrykkelse af kritik fra fagfolk, at stilen er åbenbart helt uændret. Politikerne og befolkningen er fyldt med gode intentioner, men er dårligt vejledt af et embedsværk, hvis ledelse åbenbart tænker mere i karriereveje og hævdvundne personalegoder end på kvalificeret løsning af de vigtige opgaver.

I mit tilfælde lod de implicerede embedsfolk tydeligvis kun på skrømt som om, de ville trække på ekstern sagkundskab. De ville i realiteten blot bekræftes i deres forudfattede meninger og ville meget nødig se kritik på tryk. Ikke så mærkeligt, hvis befolkningens opbakning til vores u-landsbistand er begynder at svigte.

- - -
Baggrundsinformation:
Information bragte 19. maj 09 en kritisk artikel om Danidas privatsektorprogrammer:
http://www.information.dk/191568

Den efterfulgtes af kritiske artikler om Danidas evalueringer og I finder de første her:
http://www.information.dk/191567
http://www.information.dk/191856

Udviklingsminister Ulla Tørnæs afviste alle anklager den 4. juni - der er ikke noget at komme efter:
http://www.information.dk/193197

PS.: For resten så skrev også Ingeniøren i 1996 om det projekt, vi evaluerede, og I kan finde Lotte Jørgensens artikel herom her: http://ing.dk/artikel/15905]]> Fri, 05 Jun 2009 11:26:30 +0200 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/114758/181422 Forum http://ing.dk/grupper/u-lande/billeder/Mor-og-datter Fri, 06 Feb 2009 19:32:25 +0100 http://ing.dk/grupper/u-lande/billeder/156 Billedgalleri http://ing.dk/grupper/u-lande/billeder/Girafpiger Fri, 06 Feb 2009 19:23:19 +0100 http://ing.dk/grupper/u-lande/billeder/155 Billedgalleri http://ing.dk/grupper/u-lande/opslag/Folkeoplysning Thu, 29 Jan 2009 10:52:56 +0100 http://ing.dk/grupper/u-lande/opslag/153 Opslag http://ing.dk/bruger/44509 Sun, 16 Nov 2008 10:45:50 +0100 http://ing.dk/bruger/44509 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/108641#p140729
- Efter de senere måneders kritik af de store etablerede el-selskabers såkaldte ”grønne produkter” er det os en stor glæde endelig at opleve et el-selskab, der kan tilbyde de danske forbrugere reel klimavenlig strøm. siger Jacob A. Sterling, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.

Med REN ENERGI sætter WWF og Natur-Energi helt nye standarder for klimavenlig strøm – som blandt andet sikrer, at der bygges ny vedvarende energiproduktion. Som et led i samarbejdet fører WWF løbende kontrol med, at Natur-Energi lever op til sine forpligtelser, så kunderne får den klimavenlige strøm, de bliver lovet.

Natur-Energi begyndte at sælge klimavenlig strøm til danskerne i august 2008, og virksomheden er det eneste energiselskab i Danmark, som udelukkende fokuserer på klimavenlig strøm og elbesparelser.

- Det er vigtigt for os, at tilbyde et produkt, som gør det let for både virksomheder og privatpersoner at skifte til troværdig klimavenlig strøm – uden det behøver at koste ekstra., siger Signe Mandrup Adamsen, vicedirektør i Natur-Energi.

Natur-Energi oplever allerede stor efterspørgsel på den klimavenlige strøm. Flere virksomheder og privatpersoner har allerede besluttet at skifte elselskab for at gøre en positiv forskel for klimaet:

- Vores elforbrug er et af de steder, hvor vi for alvor kan begrænse vores CO2-udledning. Og med Egefelds stærke fokus på økologi, var det et naturligt skridt at skifte til REN ENERGI fra Natur-Energi, så vi kan anvende strøm i butikkerne med god samvittighed, siger købmand Jesper Schimming fra den økologiske supermarkedskæde Egefeld.

Både WWF og Natur-Energi glæder sig over samarbejdet og håber, at den klimavenlige strøm vil blive vel modtaget af de danske forbrugere.

Kilde: Pressemeddelelse fra WWF.


]]> Sat, 08 Nov 2008 16:31:51 +0100 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/108641/140729 Forum http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/108397#p139634 Hermed den Blog som jeg har skrevet fra Zimbabwe i dette link: http://ing.dk/artikel/92621

Den gode nyhed er, at det faktisk går bedre med at få demokratiske regeringer i en række lande i Afrika. De gamle befrielses-kæmpere fra uafhængighed er ved at være meget gamle, hvilket efterhånden gir plads til yngre kræfter i afrikanske regeringer.

I er velkommen til at prøve at få flere medlemmer af denne gruppe.

Lidt tro på fremtiden hilsner
Hans Peter ]]> Fri, 31 Oct 2008 16:44:48 +0100 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/108397/139634 Forum http://ing.dk/grupper/u-lande/opslag/Skrifttradition Sun, 26 Oct 2008 16:54:53 +0100 http://ing.dk/grupper/u-lande/opslag/120 Opslag http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/104767#p138687
Er du sikker på, at du er højere beskattet end jeg er det? Jeg betaler 38 % i skat af min tjenestemands-pension hernede på Filippinerne ( Langt mere, end jeg ville betale, end hvis jeg boede i Danmark) . Jeg er ikke rig og heller ikke medlem af nogen religiøs bevægelse!

Jeg er under behandling for hudkræft, hvilket er en alvorlig udgift for mig.

Ikke desto mindre har jeg optaget lån i mit hus hernede ( 2 1/2 million Pesos, for at hjælpe fattige mennesker blandt Aeta bjergstammen.

Min største glæde har været, at jeg har været i stand til at redde menneskeliv.

Jeg giver dig ret i, at det sikkert ikke vil hjælpe, at sende Danskere hernedtil for at skræmme dem ved synet af fattige små børn.

Jeg har fremsendt et forslag til et CO2 reduktionsprogram til den Danske statsminister, som vi kan sammenkoble med et fattigdoms reduktionsprogram, hviket blev pure afvist af den Danske statsminister. (læs mit tidkigere indlæg)

Vi har det åbenbart godt i lille Danmark, og ingen synes at interessere sig for at hjælpe andre.

Give mig jeres e-mail adresse, så skal jeg sende jer den artikel som blev skrevet om mig i ScanAsias tidsskrift!

nielspetersen@yahoo.com]]> Sat, 25 Oct 2008 13:08:51 +0200 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/104767/138687 Forum http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/104767#p138648 Enhver er sig selv nærmest, og specielt Danskere synes at være ret immune m.h.t. at hjælpe de stakkels medmennesker, som ikke har været så heldigt stillede, at de er blevet født i et velfærdssamfund som Danmark.
[/quote]
Der er to problemer her. 1. Danskerne er højt beskattet, og de rige har derfor ikke så mange penge at dele ud af. Dels er det en tradition at velgørenhed er noget man overlader til velhavere. 2. Det hjælper ikke at dele penge ud, da de går op i slik. Det som folk mangler er uddannelse og veje.

[quote]
For at forstå, hvor forfærdelige forhold mennesker er tvunget til at leve under i de såkaldte underudviklede lande, må man som jeg flytte til et sådant land og bo sammen med disse mennesker.[/quote]

Hvad hjælper det de arme mennesker? Er problemerne løst når man rejser? ]]> Fri, 24 Oct 2008 20:26:37 +0200 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/104767/138648 Forum http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/104767#p138510
Hvordan lander man et fly eller et skib med turister på en bjergskråning?

Hvordan fremstiller man produkter, som det kan svare sig at transporter bort?

Hvordan indføre man nye afgrøder?

http://www.flickr.com/groups/845055@N20/pool/]]> Fri, 24 Oct 2008 09:09:20 +0200 http://ing.dk/grupper/u-lande/forum/104767/138510 Forum