RSS
Kommentarer (2)
Hvorfor skjule, at danske ingeniører har helt andre interesser end dansk landbrug, som stadig lever højt på at næste halvdelen af EUs samlede budget går til landsbrugsstøtte. Tænk sig hvad disse ca. 300 milliarder kr. årligt kunne have fremmet af forskning i EU.
Som ingeniør er det dybt beklageligt at der i slutningen af juli skete et sammenbruddet i forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen WTO. De rige lande har ikke villet leve op til Doha-rundens målsætning om at være en ”udviklingsrunde”. Navnlig USA og EU har været bagstræberiske.
Der er to alvorlige konsekvenser af dette sammenbrud i at nå en ny global handelsaftale. Den klart værste er for udviklingslandene, som havde forventninger til at resultatet af denne såkaldte ”udviklingsrunde”, som den blev døbt i byen Doha i 2001. Dengang var håbet, at en Doha aftale ville give have givet u-landene gevinster, som kunne have stimuleret deres private sektor på en anden måde end det er muligt med ulandsbistand.
MS forkvinde Trine Pertou Mach udtaler om sammenbruddet: "De forslag, der lå på bordet, var ikke acceptable for u-landene. Udover at landbrug udgør livsgrundlaget for millioner af mennesker i u-landene, er det grotesk og umoralsk, at mens vi står i en af de værste fødevarekatastrofer i verden, er der kræfter, der vil nægte u-landene at beskytte deres fødevareproduktion."
EU og USA bruger cirka 280 mia. US dollar på landbrugssubsidier, hvilket er cirka 4 gange mere end verdens samlede ulandsbistand. Der blir virkelig gjort en indsats for at holde ulandes landbrugsprodukter væk fra vores markeder. Derfor står millioner af fattige bønder tilbage som taberne, da de ikke har en jordisk chance for at konkurrere med EU og USA bønder. Et eksempel er bomuldsproducenter i Vestafrika, som udkonkurreres af producenter i USA.
De fire Singapore-emner
Den anden store taber er de såkaldte Singapore-emnerne, som skulle have været de industrialiserede landes gevinst for at foretage en markant nedskæring i støtten til USA og EUs landbrug. Der findes fire såkaldte Singapore-emner: handel og investering, handel og konkurrence, handelslettelser og offentlige indkøb. En betegnelse som stammer fra WTO’s ministerkonference i Singapore i 1996. De er oplagt disse emner, som ville gavne danske virksomheder indenfor industri, service og rådgivning. Netop de områder, hvor mange danske ingeniører arbejder.
WTO forhandlinger er temlig tekniske, men for at give et eksempel på forhandlingerne om handelslettelse kan nævnes følgende forslag:
• Undgå unødvendige og omfattende dokumentationskrav.
• Sikre gennemsigtighed i anvendte toldprocedurer.
• Anvende anerkendte standarder.
• Sikre effektive appelmuligheder for virksomheder.
• Etablere ikke-diskriminerende regler for transithandel.
Dansk Industri (DI) er meget optaget af Singapore emnerne, og de beklager sammenbruddet i forhandlingerne: »Det er meget ærgerligt. En WTO-aftale kunne have gjort det nemmere at få adgang til de markerne i de nye vækstøkonomier, og det havde givet et kæmpe løft til danske virksomheder«, siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI. Han forklarer, at blot en tredjedel af verdens købedygtige forbrugere i 2025 ventes at være bosat i EU, og derfor vil de store nye vækstøkonomier få stadig større betydning for eksportlande som Danmark.
Nu kommer forhandlingerne til at ligge i dvale det næste års tid, da WTO skal vente på en ny præsident i USA og en ny EU kommission. Bedre bliver det ikke af, at EU's handelskommissær, Peter Mandelson og den danske landbrugskommisær Mariann Fischer Boel angribes af flere EU-lande med Frankrig og Italien i spidsen, som ikke ønsker ændret en tøddel i landbrugsstøtten.
Som ingeniør er det dybt beklageligt at der i slutningen af juli skete et sammenbruddet i forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen WTO. De rige lande har ikke villet leve op til Doha-rundens målsætning om at være en ”udviklingsrunde”. Navnlig USA og EU har været bagstræberiske.
Der er to alvorlige konsekvenser af dette sammenbrud i at nå en ny global handelsaftale. Den klart værste er for udviklingslandene, som havde forventninger til at resultatet af denne såkaldte ”udviklingsrunde”, som den blev døbt i byen Doha i 2001. Dengang var håbet, at en Doha aftale ville give have givet u-landene gevinster, som kunne have stimuleret deres private sektor på en anden måde end det er muligt med ulandsbistand.
MS forkvinde Trine Pertou Mach udtaler om sammenbruddet: "De forslag, der lå på bordet, var ikke acceptable for u-landene. Udover at landbrug udgør livsgrundlaget for millioner af mennesker i u-landene, er det grotesk og umoralsk, at mens vi står i en af de værste fødevarekatastrofer i verden, er der kræfter, der vil nægte u-landene at beskytte deres fødevareproduktion."
EU og USA bruger cirka 280 mia. US dollar på landbrugssubsidier, hvilket er cirka 4 gange mere end verdens samlede ulandsbistand. Der blir virkelig gjort en indsats for at holde ulandes landbrugsprodukter væk fra vores markeder. Derfor står millioner af fattige bønder tilbage som taberne, da de ikke har en jordisk chance for at konkurrere med EU og USA bønder. Et eksempel er bomuldsproducenter i Vestafrika, som udkonkurreres af producenter i USA.
De fire Singapore-emner
Den anden store taber er de såkaldte Singapore-emnerne, som skulle have været de industrialiserede landes gevinst for at foretage en markant nedskæring i støtten til USA og EUs landbrug. Der findes fire såkaldte Singapore-emner: handel og investering, handel og konkurrence, handelslettelser og offentlige indkøb. En betegnelse som stammer fra WTO’s ministerkonference i Singapore i 1996. De er oplagt disse emner, som ville gavne danske virksomheder indenfor industri, service og rådgivning. Netop de områder, hvor mange danske ingeniører arbejder.
WTO forhandlinger er temlig tekniske, men for at give et eksempel på forhandlingerne om handelslettelse kan nævnes følgende forslag:
• Undgå unødvendige og omfattende dokumentationskrav.
• Sikre gennemsigtighed i anvendte toldprocedurer.
• Anvende anerkendte standarder.
• Sikre effektive appelmuligheder for virksomheder.
• Etablere ikke-diskriminerende regler for transithandel.
Dansk Industri (DI) er meget optaget af Singapore emnerne, og de beklager sammenbruddet i forhandlingerne: »Det er meget ærgerligt. En WTO-aftale kunne have gjort det nemmere at få adgang til de markerne i de nye vækstøkonomier, og det havde givet et kæmpe løft til danske virksomheder«, siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI. Han forklarer, at blot en tredjedel af verdens købedygtige forbrugere i 2025 ventes at være bosat i EU, og derfor vil de store nye vækstøkonomier få stadig større betydning for eksportlande som Danmark.
Nu kommer forhandlingerne til at ligge i dvale det næste års tid, da WTO skal vente på en ny præsident i USA og en ny EU kommission. Bedre bliver det ikke af, at EU's handelskommissær, Peter Mandelson og den danske landbrugskommisær Mariann Fischer Boel angribes af flere EU-lande med Frankrig og Italien i spidsen, som ikke ønsker ændret en tøddel i landbrugsstøtten.
|
vores landbrugsproduktion styres ikke af tilskud, men af overskudet. Når man giver tilskud til landbruget, så opnår man kun at øge prisen på jorden, så landbruge forgældes.
