RSS Kommentarer (4)
God nyhed... og et vink til dem, der ikke fik set DR2 i aften (19.10. kl. 20.00).
Udsendelsen genudsendes søndag den 24.10 kl. 23.30
og onsdag den 27.10. kl 14.01.
Line Friis fortæller om og viser Olkiluoto 3 og en masse andre facts om kernekraft, sikkerhed, affald, m.v.
Hun har sat sig grundigt ind i emnet, og der er kun få "svipsere", som jeg (sammen med roser!)straks har skrevet sammen med hende om. - Faktisk svarede hun allerede 10 min. efter! - Hun er meget positiv, og vi kan udveksle viden med hende - også om vindkraft - fremover.
Om de små svipsere:
der skal ikke køletårne på kk-værker i DK,
Der var ikke en reaktortank med låg i Tjernobyl,
når affaldet oparbejdes, er dets aktivitet allerede efter 600 år af samme størrelse som uranen, det er kommet fra (jfr. Povl Ølgaard),
og man vil skam ikke deponere dansk højradioaktivt affald i ler ved Randers, men muligvis lav- og mellemrad. affald fra Risø !!!!!
PS. Min personlige vurdering er, at det er den mest informative TV-udsendelse om kernekraft i 35 år. - Så tak til DR2.
Nu jeg er igang med ros og ris til DR, så ville jeg normalt anmelde Poul Friis's P1 formiddag positivt (det er hver dag kl. 9.05 - 10.00).
I dag havde han John Nordbo fra Verdensmaturfonden (WWF) i studiet.
Han er en af dem, der længe har haft de "politisk korrekte" meninger om vedvarende energi og kernekraft.
Midt i udsendelsen fik han - i diskussion med Bertel Lohmann Andersen, der ringede ind - sagt, at strøm fra kernekraft koster tre gange så meget som fra vindkraft! - Og den ellers ret kritiske Poul Friis reagerede ikke!
Oplysningen er muligvis politisk korrekt, men kigger man f.eks. i Klimakommissionens bilag om kernekraft, viser den på siderne 9 og 10, de korrekte og dokumenterede priser for strøm fra KK-værker i en række lande, vi normalt sammenligner os med. Den opgives at ligge mellem 16 og 26 øre/kWh. Dyrest i Japan.
Og de fleste ved efterhånden, at vindkraft fra de nyere havmølleparker i DK koster mellem 70 og 105 øre/kWh, og at prisen er vokset hvert år.
Heri er ikke medregnet den nødvendige backup til vindkraften.
Så hr. Nordbo's oplysning er mindst "en faktor 12" forkert. - Værre kan det vist ikke blive?
Til dem, der gider og har tid:
På onsdag den 27.10. kl. 9.08 - 10.00 sidder Poul Friis og jeg i studiet og diskuterer "kernekraft - evt i Danmark?" med lytterne, som kan ringe på 80 20 80 00 og "skælde ud" eller kommentere!
Det kunne jo også være sjovt at høre stemmerne fra nogle af jer, som kun kender hinandens navne!
God nyhed... og et vink til dem, der ikke fik set DR2 i aften (19.10. kl. 20.00).
Udsendelsen genudsendes søndag den 24.10 kl. 23.30
og onsdag den 27.10. kl 14.01.
Line Friis fortæller om og viser Olkiluoto 3 og en masse andre facts om kernekraft, sikkerhed, affald, m.v.


Udsendelsen kan også ses på nettet nu.
http://www.dr.dk/dr2/videnom

Ny i debatten? Opret en brugerkonto