RSS
Kommentarer (23)
Er der lavet en undersøgelse over hvilke slags typer kernekraftværker som vil være bedst for Danmark - hvis vi ser væk fra den russiske RBMK-type (Chernobyl-typen). Hvis ikke - skal der laves en form for kommision på dette emne
|
Hvis en sådan undersøgelse findes er den forældet, for noget sådan er næppe udarbejdet efter år 1985, hvor Folketinget vedtog med 1 stemmes flertal at kernekraft ikke skal indgå i dansk energiforsyning.
Hvad der aktuelt skal vælges afhænger af præcist hvad vi vil bruge det til, der er mange ting kernekraft kan bruges til:
• El
• Fjernvarme
• Fjernkøling
• Procesvarme
• Brintfremstilling
• Synfuelfremstilling
Det afhænger også af om vi vil køre åben eller lukket cyklus, om vi vil køre med natururan, uran beriget til 1,2%, uran beriget til 3,5-5%, MOX eller evt uran-233/thoriumcyklus. Om vi vil forbrænde actaniderne i reaktoren eller begrave dem.
Hvad der aktuelt skal vælges afhænger af præcist hvad vi vil bruge det til, der er mange ting kernekraft kan bruges til:
• El
• Fjernvarme
• Fjernkøling
• Procesvarme
• Brintfremstilling
• Synfuelfremstilling
Det afhænger også af om vi vil køre åben eller lukket cyklus, om vi vil køre med natururan, uran beriget til 1,2%, uran beriget til 3,5-5%, MOX eller evt uran-233/thoriumcyklus. Om vi vil forbrænde actaniderne i reaktoren eller begrave dem.
Hej Sune,
et godt spørgsmål. Jeg har haft mine bange anelser vedrørende om man her i landet kunne blive enige.
Til en start kan fravælge enkelte typer:
a.) De største typer - over 1000 MWe egner sig -ikke til danske forhold, da vores elforbrug er lavt. En husmand vil jo ikke købe en mejetærsker til noge får ha korn.
b) Den natriumkølede hurtige reaktor (FBR) bør fravælges, den type har ikke været nogen succes. Desværre valgte man en forkert vej for ca. 30 år siden, hvor Molten Salt Reaktoren blev fravalgt til fordel for FBR.
c) Den modulære Peeble Bed-reaktor vil være et godt valg, problemet er, at den ikke er færdigudviklet. Der er problemer med oparbejdningen af det brugte brændsel, der er tennisboldstore kugler. En vanskelig proces.
Reaktoren bliver sikkert for dyr i forhold til de gængse 3G-typer.
Hvilke typer er egnede?
En trykvandsreaktor under 1000 MWe eller tilsvarende kogendevandsreaktor er det mest oplagte valg.
En CANDU-reaktor er dyr at bygge og kræver et tungtvandsanlæg. Den nyeste type er letvandkølet, til gengæld benyttes let beriget uran. Det giver et lavere forbrug af tungt vand, en bedre udbrænding og dyrere brændsel.
Det bedste valg vil nok være den mest udbredte reaktortype - trykvandsreaktoren.
Bygherren skal står for brændselskredsløbet i alle led, d.v.s. han henter det brugte brændsel og leverer nyt.
For at udnytte kapaciteten bedst muligt omlægges varmeforsyningen udenfor fjernvarmeområderne til elvarme, samtidig fjernes den strafbeskatning, der blev indført for at straffe de, der havde indlagt det billigere anlæg med de lave driftsomkostninger.
Der skal 4-4 reaktorer i drift, hvis vi skal sikre elforsyningen, hvor også en god del VE skal indgå.
Mvh
Per A. Hansen
et godt spørgsmål. Jeg har haft mine bange anelser vedrørende om man her i landet kunne blive enige.
Til en start kan fravælge enkelte typer:
a.) De største typer - over 1000 MWe egner sig -ikke til danske forhold, da vores elforbrug er lavt. En husmand vil jo ikke købe en mejetærsker til noge får ha korn.
b) Den natriumkølede hurtige reaktor (FBR) bør fravælges, den type har ikke været nogen succes. Desværre valgte man en forkert vej for ca. 30 år siden, hvor Molten Salt Reaktoren blev fravalgt til fordel for FBR.
c) Den modulære Peeble Bed-reaktor vil være et godt valg, problemet er, at den ikke er færdigudviklet. Der er problemer med oparbejdningen af det brugte brændsel, der er tennisboldstore kugler. En vanskelig proces.
Reaktoren bliver sikkert for dyr i forhold til de gængse 3G-typer.
Hvilke typer er egnede?
En trykvandsreaktor under 1000 MWe eller tilsvarende kogendevandsreaktor er det mest oplagte valg.
En CANDU-reaktor er dyr at bygge og kræver et tungtvandsanlæg. Den nyeste type er letvandkølet, til gengæld benyttes let beriget uran. Det giver et lavere forbrug af tungt vand, en bedre udbrænding og dyrere brændsel.
Det bedste valg vil nok være den mest udbredte reaktortype - trykvandsreaktoren.
Bygherren skal står for brændselskredsløbet i alle led, d.v.s. han henter det brugte brændsel og leverer nyt.
For at udnytte kapaciteten bedst muligt omlægges varmeforsyningen udenfor fjernvarmeområderne til elvarme, samtidig fjernes den strafbeskatning, der blev indført for at straffe de, der havde indlagt det billigere anlæg med de lave driftsomkostninger.
Der skal 4-4 reaktorer i drift, hvis vi skal sikre elforsyningen, hvor også en god del VE skal indgå.
Mvh
Per A. Hansen
Per Hansen: Helt enig i alt, men vil tilføje, at en del af "den mindre vellykkede" fjernvarme løbende skal erstattes af varmepumper, både jord- og luft-, og med lidt elvarme som supplement, ved kraftig kulde/blæst, hvor varmepumpernes kapacitet ikke er tilstrækkelig. - Det er den mest økonomiske kombination.
Nye huse (og en del ældre) askal forsynes med ventilation/genvinding, der kan kombineres med produktion af varmt brugsvand (Nilan og andre).
Kernekraftværkerne KAN også levere fjernvarme, hvis det (politisk) ønskes, men af fysiske grunde reduceres el-virkningsgraden betydeligt, så det er mere effektivt at de leverer maks el, og så lader forbrugerne selv lave varme ved direkte elvarme og/eller varmepumper.
Nye huse (og en del ældre) askal forsynes med ventilation/genvinding, der kan kombineres med produktion af varmt brugsvand (Nilan og andre).
Kernekraftværkerne KAN også levere fjernvarme, hvis det (politisk) ønskes, men af fysiske grunde reduceres el-virkningsgraden betydeligt, så det er mere effektivt at de leverer maks el, og så lader forbrugerne selv lave varme ved direkte elvarme og/eller varmepumper.
@Holger,
det er jeg ikke uenig i. Der er mange der bor i lejligheder, hvir der ikke kan etablere varmepumper, derfor må man også se på den forkætrede el-opvarmning, som bruger mindst energi for den samme varmeeffekt p.g.a. en bedre energikvalitet.
Et a-værks evne til at levere varmeenergi til fjernvarmeformål er nok mindre, end de kraftvarmeanlæg vi har her i landet i dag. Dels er a-værkerne større, dels vil afstanden til forbrugerne blive større, og dels bliver de sikkert placere langt borte fra større byer.
Men større centrale varmepumper er uden tvivl en mulighed, som man skal arbejde med.
At el-varme er interessant for en stor del af befolkningen, der bor på landet, er der ingen tvivl om, hvis man blot ligestiller den med andre energiformer. At den ikke er "stueren" er uretfærdigt. Jeg kender en der købte et hus i Svendborg på 130 kvm fra 1972 - 100% elektricificeret, 4 personer. Energikonsulenter måtte erkende, at de ikke kunne anbefale andre løsninger med et forbrug på 11.500 kWh/år med 5 øre rabat /kWh på strømmen - ingen renter og afskrivninger på centralvarmeanlæg etc.
Vi må til at tænke i andre baner, hvis vi vil omlægge energisystemerne her i landet. Hvis vi kører i samme spor som tidligere, vil fremtidens energiforsyning ske med basis i russisk gas.
Mvh. Per A. Hansen
det er jeg ikke uenig i. Der er mange der bor i lejligheder, hvir der ikke kan etablere varmepumper, derfor må man også se på den forkætrede el-opvarmning, som bruger mindst energi for den samme varmeeffekt p.g.a. en bedre energikvalitet.
Et a-værks evne til at levere varmeenergi til fjernvarmeformål er nok mindre, end de kraftvarmeanlæg vi har her i landet i dag. Dels er a-værkerne større, dels vil afstanden til forbrugerne blive større, og dels bliver de sikkert placere langt borte fra større byer.
Men større centrale varmepumper er uden tvivl en mulighed, som man skal arbejde med.
At el-varme er interessant for en stor del af befolkningen, der bor på landet, er der ingen tvivl om, hvis man blot ligestiller den med andre energiformer. At den ikke er "stueren" er uretfærdigt. Jeg kender en der købte et hus i Svendborg på 130 kvm fra 1972 - 100% elektricificeret, 4 personer. Energikonsulenter måtte erkende, at de ikke kunne anbefale andre løsninger med et forbrug på 11.500 kWh/år med 5 øre rabat /kWh på strømmen - ingen renter og afskrivninger på centralvarmeanlæg etc.
Vi må til at tænke i andre baner, hvis vi vil omlægge energisystemerne her i landet. Hvis vi kører i samme spor som tidligere, vil fremtidens energiforsyning ske med basis i russisk gas.
Mvh. Per A. Hansen
Undskyld, men kan der ikke etableres jordvarme ifm boligblokke? Det vil trods alt udnytte strømmen 3-5 gange bedre end ren elvarme.
FUJI som planeras vara i drift 2012 är en liten på 12MW? som ska sälja in systemet.
Industrigruppen räknar med att de måste visa en fungerande reaktor före kunder strömmar till och beställer.
Om jag mins rätt står en hel del i IAEA´s skrift från 2007 på 870 sidor... om små reaktorer.
Men det finns en massa att läsa om FUJI på nätet.
Jag mins att jag i vintras fann en säkerhetsanalys på överhettning i den del där heliumgas kontinuerligt frånskiljer de kortlivade restprodukterna... efter modifieringar och nästan ett år var det godkänt... våren 2006... det går långsamt och kostar mycket att certifiera helt nya reaktortyper...
Industrigruppen räknar med att de måste visa en fungerande reaktor före kunder strömmar till och beställer.
Om jag mins rätt står en hel del i IAEA´s skrift från 2007 på 870 sidor... om små reaktorer.
Men det finns en massa att läsa om FUJI på nätet.
Jag mins att jag i vintras fann en säkerhetsanalys på överhettning i den del där heliumgas kontinuerligt frånskiljer de kortlivade restprodukterna... efter modifieringar och nästan ett år var det godkänt... våren 2006... det går långsamt och kostar mycket att certifiera helt nya reaktortyper...
Skulle jag vänta, starta nu med att utöka era utbildningar i reaktorfysik med djupare utbildningar i LFTR. den typen bör bli billigast, säkrast och lättast att få folkligt stöd.
Skulle jag ha ett antal i drift så fort som möjligt, till lägsta pris och högsta säkerhet blev det ett antal 220MWe från Indien:
http://www.npcil.nic.in/pdf/PL....jpg
Valde jag den lösningen skulle jag fortsätta hela Indiska programmet med, fastbreeder som dels destruerar avfallet från de första dels skapar nytt U233 till tredje reaktortypen där Th232+n - Th233- Pa233- U233 så klyvning.
Men jag tror att fysiker som David LeBlanc Joe Bonometti Kirk Sorensen, med fler har rätt då de anser att LFTR är det bästa fissionsalternativet för mänskligheten.
Kanske någon inte hört föreläsningarna?
De ligger på denna sida:
http://thoriumenergy.blogspot....com/
Jag har hört dem så många ggr att jag kan så gott som vart ord utantill, David LeBlanc är min favorit.
Det finns mycket material på Internet att studera för de som vill.
Varför dagens kk-industri är ointresserade kan ha flera orsaker.
Det finns ingen utbildning och metoden är mera som en avancerad kemisk industri än kärnkraftverk.
Hela uranhanteringen upphör och alla möjligheter till efterförtjänster på leverans av bränslestavar blir borta.
Ett Rysk-Japansk-Amerikanskt konsortium driver FUJI.
De köpte alla data från det Ryska MOSART projektet och har sin minsta modell i drift 2012, deras små LFTR skulle passa Danmark... Som det ser ut nu är de på marknaden 2017-2019.
48% verkningsgrad vid elkraftproduktion. Några hundra MWe.
En nackdel kan vara att de har grafit för att bromsa neutroner, den måste bytas vart 30:onde år.
MOSART skulle byta 30 ton vart 4:de år. 2,4GWth...
Danmark bör ta det lugnt och starta med utbildning och en offentlig debatt utan skygglappar och fördomar.
Ni är så pragmatiska så det skulle inte förvåna mig om när Finland byggt de 3-4 reaktorer till som ligger på regeringsbordet nu, har ni redan lärt en en bättre fissionsteknik.
Skulle jag ha ett antal i drift så fort som möjligt, till lägsta pris och högsta säkerhet blev det ett antal 220MWe från Indien:
http://www.npcil.nic.in/pdf/PL....jpg
Valde jag den lösningen skulle jag fortsätta hela Indiska programmet med, fastbreeder som dels destruerar avfallet från de första dels skapar nytt U233 till tredje reaktortypen där Th232+n - Th233- Pa233- U233 så klyvning.
Men jag tror att fysiker som David LeBlanc Joe Bonometti Kirk Sorensen, med fler har rätt då de anser att LFTR är det bästa fissionsalternativet för mänskligheten.
Kanske någon inte hört föreläsningarna?
De ligger på denna sida:
http://thoriumenergy.blogspot....com/
Jag har hört dem så många ggr att jag kan så gott som vart ord utantill, David LeBlanc är min favorit.
Det finns mycket material på Internet att studera för de som vill.
Varför dagens kk-industri är ointresserade kan ha flera orsaker.
Det finns ingen utbildning och metoden är mera som en avancerad kemisk industri än kärnkraftverk.
Hela uranhanteringen upphör och alla möjligheter till efterförtjänster på leverans av bränslestavar blir borta.
Ett Rysk-Japansk-Amerikanskt konsortium driver FUJI.
De köpte alla data från det Ryska MOSART projektet och har sin minsta modell i drift 2012, deras små LFTR skulle passa Danmark... Som det ser ut nu är de på marknaden 2017-2019.
48% verkningsgrad vid elkraftproduktion. Några hundra MWe.
En nackdel kan vara att de har grafit för att bromsa neutroner, den måste bytas vart 30:onde år.
MOSART skulle byta 30 ton vart 4:de år. 2,4GWth...
Danmark bör ta det lugnt och starta med utbildning och en offentlig debatt utan skygglappar och fördomar.
Ni är så pragmatiska så det skulle inte förvåna mig om när Finland byggt de 3-4 reaktorer till som ligger på regeringsbordet nu, har ni redan lärt en en bättre fissionsteknik.
Helt sjukt... jag var lite snabb med min första kommentar och det gick inte att redigera... så då besvarade jag i stället...
Svaret kom över det som skulle kompletteras....
Jag blir så upprymd av att denna debatt börjar ta fart i Danmark, så jag skriver som en kråka...
Mvh Gunnar
Svaret kom över det som skulle kompletteras....
Jag blir så upprymd av att denna debatt börjar ta fart i Danmark, så jag skriver som en kråka...
Mvh Gunnar
Per og Jesper: Jeg mener også, at varmepumper kan få udbredt betydning i lejligheder og boligblokke.
I Spanien ses mange tusind varmepumper (luft/luft - splitmodeller), hvor udedelen står på altanerne og indedelen kan opvarme og afkøle spanierne!
Og kollektiv jordvarme i boligblokke.
Og til alm. oplysning: LFTR-reaktoren betyder Liquid Fluoride Thorium Reactor, og den er åbenbart i funktion i Indien. Søg den på Google.
Til danske forhold vil jeg nok vælge mellemstore trykvandsreaktorer (PWR), 600-900 MWe. - Evt. større i nærheden af København (Stevns) og Århus (Gylling Næs eller Katholm), og så KAN de faktisk levere billig fjernvarme, hvis man vil.
En fordel ved mindre værker er også, at der kan ligge to hvert sted, som kan supplere hinanden ved nedlukning for brændselsskift o.lign.
I Spanien ses mange tusind varmepumper (luft/luft - splitmodeller), hvor udedelen står på altanerne og indedelen kan opvarme og afkøle spanierne!
Og kollektiv jordvarme i boligblokke.
Og til alm. oplysning: LFTR-reaktoren betyder Liquid Fluoride Thorium Reactor, og den er åbenbart i funktion i Indien. Søg den på Google.
Til danske forhold vil jeg nok vælge mellemstore trykvandsreaktorer (PWR), 600-900 MWe. - Evt. større i nærheden af København (Stevns) og Århus (Gylling Næs eller Katholm), og så KAN de faktisk levere billig fjernvarme, hvis man vil.
En fordel ved mindre værker er også, at der kan ligge to hvert sted, som kan supplere hinanden ved nedlukning for brændselsskift o.lign.
@Jesper,
af en eller anden grund forsvandt teksten åbenbart under transporten - jeg prøver at konstruere den.
Jo sikkert, forudsat at en ejerlejlighed skal kunne råde over et areal til slagerne - og for lejere må det være udlejeren, de etablerer et jordvarmeanlæg.
At jordvarme udnytter energien 3-5 gange bedre en elvarme tror jeg ikke på. Der er et par ulemper ved jordvarme. Ofte må man enten udskifte bestående radiatorer med andre, med en større rørdiameter, da temperaturen er meget lavere end i fjernvarme, eller udføre det som gulvvarme.
For samme varmeeffekt skal elvarmen kun bruge cas. 75% af det antal kJ, der afsættes i et radiatorsystem p.g.a. elvarmens langt bedre reguleringsmuligheder.
Deuden skal man huske på, at der løber en del strøm på regnskabet til omløbspumper og elpatron til det varme vand.
Mine oplysninger stammer til dels fra vor lokale smed, der indlægger jordvarmeanlæg.
@Gunnar, den indiske thoriumreaktor er ikke i gang, så man har ingen erfaringer i driften. Så det vil ikke være heldigt at være pioner på området. Desuden er der lidt problemer med at udvinde U-233 fra det brugte brændsel, det skal gøres ret hurtigt efter skiftet. For at amatørland som Danmark vil en gennemprøvet reaktortype være at foretrække, hvor udbyderen forestår brændselshåndteringen.
@Holger, det lyder som en god ide, som sikkert bedst lader sig realisere i nybyggeri, hvor nedlægning af rørene i jorden er let at foretage. I mange danske boligblokke vil der sikkert være en del problemer, der gør løsningen mindre attraktiv.
Det ville være interessant at høre nogle tal for elforbrug og udgifter til jordvarmeanlæg. Mit eksempel på cq. 12000 kWh til 130 kvm bolig - alt inclusive, er vist ikke let at gøre billigere. Skal familien investere i jordvarme vil der årligt koste dem 5-6000 kr. i afskrivning og forrentning.
Mvh. Per A. Hansen
af en eller anden grund forsvandt teksten åbenbart under transporten - jeg prøver at konstruere den.
Jo sikkert, forudsat at en ejerlejlighed skal kunne råde over et areal til slagerne - og for lejere må det være udlejeren, de etablerer et jordvarmeanlæg.
At jordvarme udnytter energien 3-5 gange bedre en elvarme tror jeg ikke på. Der er et par ulemper ved jordvarme. Ofte må man enten udskifte bestående radiatorer med andre, med en større rørdiameter, da temperaturen er meget lavere end i fjernvarme, eller udføre det som gulvvarme.
For samme varmeeffekt skal elvarmen kun bruge cas. 75% af det antal kJ, der afsættes i et radiatorsystem p.g.a. elvarmens langt bedre reguleringsmuligheder.
Deuden skal man huske på, at der løber en del strøm på regnskabet til omløbspumper og elpatron til det varme vand.
Mine oplysninger stammer til dels fra vor lokale smed, der indlægger jordvarmeanlæg.
@Gunnar, den indiske thoriumreaktor er ikke i gang, så man har ingen erfaringer i driften. Så det vil ikke være heldigt at være pioner på området. Desuden er der lidt problemer med at udvinde U-233 fra det brugte brændsel, det skal gøres ret hurtigt efter skiftet. For at amatørland som Danmark vil en gennemprøvet reaktortype være at foretrække, hvor udbyderen forestår brændselshåndteringen.
@Holger, det lyder som en god ide, som sikkert bedst lader sig realisere i nybyggeri, hvor nedlægning af rørene i jorden er let at foretage. I mange danske boligblokke vil der sikkert være en del problemer, der gør løsningen mindre attraktiv.
Det ville være interessant at høre nogle tal for elforbrug og udgifter til jordvarmeanlæg. Mit eksempel på cq. 12000 kWh til 130 kvm bolig - alt inclusive, er vist ikke let at gøre billigere. Skal familien investere i jordvarme vil der årligt koste dem 5-6000 kr. i afskrivning og forrentning.
Mvh. Per A. Hansen
Per.
Indiska forskningsreaktorer med toriumpellets startade runt 2006.
våren 2008 gav de ett så starkt bidrag att inte längre det var någon diskussion om konkurrens mellan Torium och Uran.
Om den lilla 100KWth LFTR (som en liten motorcykelmotor..) är i drift vet jag ej... Det är en leksak som dock kan fungera i ex. forskningsstationer på Antarktis. (jag har svårt att se hur man med en så liten kan få den kritisk)
Stora LFTR har jag aldrig läst eller hört om från Indien.
Jag undrar om Tjeckien eller Japan (Skoda eller FUJI) blir först.
Bra för Danmark med smältsaltreaktorer, är att ni inte får ett tekniskt handikapp mot andra.
Faktiskt en fördel då gamla kk-nationer är fast i sina hjulspår.
Danmark ska såklart hoppa på LFTR där ni kan bli pionjärer.
Jag anser att ni kan starta med utbildningen sen projektera reaktorer i gastäta bergrum.
Det borde vara det enklaste sättet att vinna 90% folkligt stöd.
Indiska forskningsreaktorer med toriumpellets startade runt 2006.
våren 2008 gav de ett så starkt bidrag att inte längre det var någon diskussion om konkurrens mellan Torium och Uran.
Om den lilla 100KWth LFTR (som en liten motorcykelmotor..) är i drift vet jag ej... Det är en leksak som dock kan fungera i ex. forskningsstationer på Antarktis. (jag har svårt att se hur man med en så liten kan få den kritisk)
Stora LFTR har jag aldrig läst eller hört om från Indien.
Jag undrar om Tjeckien eller Japan (Skoda eller FUJI) blir först.
Bra för Danmark med smältsaltreaktorer, är att ni inte får ett tekniskt handikapp mot andra.
Faktiskt en fördel då gamla kk-nationer är fast i sina hjulspår.
Danmark ska såklart hoppa på LFTR där ni kan bli pionjärer.
Jag anser att ni kan starta med utbildningen sen projektera reaktorer i gastäta bergrum.
Det borde vara det enklaste sättet att vinna 90% folkligt stöd.
Gunnar, tak for oplysningerne om den indiske reaktor.
Mon det er den 470 MWe store formeringsreaktor i Bhavini, som skal stå klar i 2011? Den starter op med en Pu-holdig initialladning, hvorefter den så skal fortsætte med ren U-233, der udvindes ret hurtigt efter brændselsskift.
Om den kan køre, bliver interessant at se til den tid, og det er da interessant at få opklaret, hvilke priser et kommercielt anlæg vil kunne levere 1 kWh til.
Man er også ved at se på mulig anvendelse af thorium i konventionelle reaktorer, CANDU arbejder med det - og i Rusland er man langt fremme.
Små lande som Danmark bør ikke satse på prototyper, men på gennemprøvede typer, der ikke kræver specialanlæg til behandling af brændslet.
Mvh. Per A. Hansen
Mon det er den 470 MWe store formeringsreaktor i Bhavini, som skal stå klar i 2011? Den starter op med en Pu-holdig initialladning, hvorefter den så skal fortsætte med ren U-233, der udvindes ret hurtigt efter brændselsskift.
Om den kan køre, bliver interessant at se til den tid, og det er da interessant at få opklaret, hvilke priser et kommercielt anlæg vil kunne levere 1 kWh til.
Man er også ved at se på mulig anvendelse af thorium i konventionelle reaktorer, CANDU arbejder med det - og i Rusland er man langt fremme.
Små lande som Danmark bør ikke satse på prototyper, men på gennemprøvede typer, der ikke kræver specialanlæg til behandling af brændslet.
Mvh. Per A. Hansen
Selv om denne tråd er gammel, vil jeg, bl.a. til Per, sige, at Danmark, som forleden indviede sit elkabel under Storebælt (vist ca. 600 MW), nu kan benytte noget større enheder end før (f.eks. 1000 MW).
Man skal jo kunne "tåle", at den største enhed falder ud (pludselig stopper). Det er opfyldt med det nævnte kabel - sammen med alle vore forbindelser til Norge, Sverige og Tyskland.
Man skal jo kunne "tåle", at den største enhed falder ud (pludselig stopper). Det er opfyldt med det nævnte kabel - sammen med alle vore forbindelser til Norge, Sverige og Tyskland.
PHWR'er glimrende reaktorer for Danmark. Jeg forestiller mig 2 x 1.000 MW, hvadendten de hedder CANDU eller noget andet. Jeg mener seriøst Danmark skulle gå ind i et udviklingssamarbejde med Indien, da det er det eneste land der arbejder seriøst med Thorium i dag. Det tager 3 år at komme over på en ren Th-232/U-233 cyklus: Man lader reaktoren med 1/3 brændselsstave med Th-232 og 2/3 Uran (235/238) beriget til 3,6%. Efter 1 år skifter man brændslet med samme konfiguration og ligeledes efter 2 år, så vil man have nok U-233 til at starte en ren thoriumcyklus: 1/3 af stavene vil indeholde 3,6% U-233 og resten Th-232 og 2/3 vil kun indeholde Th-232 til formering. Normalt anvendes tungtvand beriget til 99,75%, men da letvand har et absorbstionstværsnit der er 64.000 gange tungt vands, så ville det være en fordel at berige det tunge vand til 99,95%, det vil i ganske betydelig grad reducere absorbtionstværsnittet og dermed reducere det parasitiske neutrontab.
Kære Jesper og Lykke Friis!
Du (Jesper) burde sidde med i Klimakommissionen. Så ville der endelig ske et skred i dansk klima- og energipolitik.
Jeg frygter, at rapporten (28.september) vil indeholde de sædvanlige ord:
energibesparelser...
bl.a. mere isolering af boliger
mere vindkraft - især til havs
mere biomasse (dansk og udenlandsk)
elbiler (men glemmer hybridbilerne)
osv.
og så gætter jeg på, at kernekraften nævnes, men at den ikke egner sig for danske forhold.. og er for dyr... - og at affaldsproblemet ikke er løst.....
- altså helt og aldeles de sædvanlige politisk korrekte udmeldinger.
Jeg har skrevet et "åbent brev til Klimakommissionen", som Politiken har lvet at bringe.
Du (Jesper) burde sidde med i Klimakommissionen. Så ville der endelig ske et skred i dansk klima- og energipolitik.
Jeg frygter, at rapporten (28.september) vil indeholde de sædvanlige ord:
energibesparelser...
bl.a. mere isolering af boliger
mere vindkraft - især til havs
mere biomasse (dansk og udenlandsk)
elbiler (men glemmer hybridbilerne)
osv.
og så gætter jeg på, at kernekraften nævnes, men at den ikke egner sig for danske forhold.. og er for dyr... - og at affaldsproblemet ikke er løst.....
- altså helt og aldeles de sædvanlige politisk korrekte udmeldinger.
Jeg har skrevet et "åbent brev til Klimakommissionen", som Politiken har lvet at bringe.
@Jesper,
- CANDU er da en glimrende reaktor, der normalt kræver en tungtvandsfabrik for hver 4 reaktorer. Det er vel den eneste tungtvandsreaktor, som man kan ordre?
Den nyeste CANDU type køles med letvand, hvilket billiggør den del af reaktoren, så slipper man for tungtvandsanlægget.
Den bedste type til er land af vor størrelse ville være Peeble-bed typen, der forresten benytter thorium. Den bygges i mindre moduler, men problemet bliver prisen - og at den kun udvikles i Kina og Sydafrika.
Med 2 stk. 1000 MW reaktorer vil vi ikke få et problem med backup og med varmeforsyningen i en del bysamfund?
Men er typen ikke underordnet? Vi skal under alle omstændigheder lade levereandøren står for brændselskredsløbet i alle led, derfor må en cost-benefitanalyse vel være afgørende for typevalget til den tid?
Med 2000 MW anlæg fra a-værker må man vist slå fast, at alle udlandsforbindelser er underdimensioneret - det gælder forresten også, hvis drømmen om at fremtidens vindenergi skal oplagres i de nordiske vandreservoirer.
Men så længe at man her i landet fyrer en politisk ordfører for bare at nævne ordet "atomkraft", så er der lange udsigter til at man tør tager det op i dansk politik - det første skridt vil være, at man kan støtte en global udvikling af atomenergien, som selv IPCC peger på.
Det må være det første skridt på vejen.
Mvh. Per A. Hansen
PHWR'er glimrende reaktorer for Danmark. Jeg forestiller mig 2 x 1.000 MW, hvadendten de hedder CANDU eller noget andet. Jeg mener seriøst Danmark skulle gå ind i et udviklingssamarbejde med Indien, da det er det eneste land der arbejder seriøst med Thorium i da
- CANDU er da en glimrende reaktor, der normalt kræver en tungtvandsfabrik for hver 4 reaktorer. Det er vel den eneste tungtvandsreaktor, som man kan ordre?
Den nyeste CANDU type køles med letvand, hvilket billiggør den del af reaktoren, så slipper man for tungtvandsanlægget.
Den bedste type til er land af vor størrelse ville være Peeble-bed typen, der forresten benytter thorium. Den bygges i mindre moduler, men problemet bliver prisen - og at den kun udvikles i Kina og Sydafrika.
Med 2 stk. 1000 MW reaktorer vil vi ikke få et problem med backup og med varmeforsyningen i en del bysamfund?
Men er typen ikke underordnet? Vi skal under alle omstændigheder lade levereandøren står for brændselskredsløbet i alle led, derfor må en cost-benefitanalyse vel være afgørende for typevalget til den tid?
Med 2000 MW anlæg fra a-værker må man vist slå fast, at alle udlandsforbindelser er underdimensioneret - det gælder forresten også, hvis drømmen om at fremtidens vindenergi skal oplagres i de nordiske vandreservoirer.
Men så længe at man her i landet fyrer en politisk ordfører for bare at nævne ordet "atomkraft", så er der lange udsigter til at man tør tager det op i dansk politik - det første skridt vil være, at man kan støtte en global udvikling af atomenergien, som selv IPCC peger på.
Det må være det første skridt på vejen.
Mvh. Per A. Hansen
Jeg ynder egentlig ikke at henvise til hr. Lomborg, som jeg mener har medvirket til mindst 5-8 års forsinkelse af "tiltag" imod klimaændringerne.
Men han er nu "kommet ned på jorden" med sin kronik i Politiken den 21. august, hvor han bla. citerer IEA's krav til verden, hvis vi vil halvere vores CO2-udslip før 2050. - Der skal (blandt meget andet) bygges 32 kernekraftværker og 18.000 vindmøller HVERT ÅR i 40 år.
Det står også at læse på side 149 i Politikens "turen går til de varme lande", 2009.
Lomborg karakteriserer desuden vedv. energi som en luxus-vare, som kun rige lande (DK!) har råd til.
(Lidt overdrevet, måske!) Men det er mig bekendt første gang, han fjerner sig så langt fra "det politisk korrekte". - Så velkommen i folden!
Men han er nu "kommet ned på jorden" med sin kronik i Politiken den 21. august, hvor han bla. citerer IEA's krav til verden, hvis vi vil halvere vores CO2-udslip før 2050. - Der skal (blandt meget andet) bygges 32 kernekraftværker og 18.000 vindmøller HVERT ÅR i 40 år.
Det står også at læse på side 149 i Politikens "turen går til de varme lande", 2009.
Lomborg karakteriserer desuden vedv. energi som en luxus-vare, som kun rige lande (DK!) har råd til.
(Lidt overdrevet, måske!) Men det er mig bekendt første gang, han fjerner sig så langt fra "det politisk korrekte". - Så velkommen i folden!
@Per
Nu siger man som en tommelfingerregel, at der går 0,5% af det tunge vand tabt om året. Der skal antageligvis bruges 15-20 m3 tungt vand pr reaktor. Mindre, hvis man vælger en nyere ACL model, der bruger tungtvand som moderator, men letvand til køling. Der skal bruges 150-200 l tungtvand om året til 2 x 1.000 MW PHWR, det kan købes fra f.eks. Canada.
Nu siger man som en tommelfingerregel, at der går 0,5% af det tunge vand tabt om året. Der skal antageligvis bruges 15-20 m3 tungt vand pr reaktor. Mindre, hvis man vælger en nyere ACL model, der bruger tungtvand som moderator, men letvand til køling. Der skal bruges 150-200 l tungtvand om året til 2 x 1.000 MW PHWR, det kan købes fra f.eks. Canada.
Men han er nu "kommet ned på jorden" med sin kronik i Politiken den 21. august, hvor han bla. citerer IEA's krav til verden, hvis vi vil halvere vores CO2-udslip før 2050. - Der skal (blandt meget andet) bygges 32 kernekraftværker og 18.000 vindmøller HVERT ÅR i 40 år.
Det står også at læse på side 149 i Politikens "turen går til de varme lande", 2009.
Lomborg karakteriserer desuden vedv. energi som en luxus-vare, som kun rige lande (DK!) har råd til.
- Lomborgs afsnit om energi i hans bog fra 1998 - Verdens sande tilstand - var det svagest funderede - sikkert fordi han som gammel "Greenpeacer" var overbevist om, at man sagtens kunne forsyne samfundet med 100% VE.
At han omsider har fået et mere nuanceret syn på emnet er da fint nok - han har jo uden tvivl fundet ud af, hvorfor patrick Moore forlod sin egen opfindelse - Greenpeace.
Lomborgs fordel er den, at han læser al slags litteratur - se hans referencer - hvor hans kritikere ofte sidder i sin egen lille osteklokke.
Men fint at han langt om længe er blevet opdateret på andre områder end hans hjertebarn - den vedvarende energi.
Jesper - fint nok at du sætter navn på en foretrukket reaktortype. Mit gæt vil være, at det bliver meget vanskeligt at opnå enighed om bare denne detalje. Sidste gang debatten foregik var elselskaberne ikke særlig villige, de havde beregnet at det var billigere at fremstille el på basis af olie (på 4. decimal i følge P. Øllgaard). Nogle foretrak CANDU-reaktoren fordi man så kunne bruge uranet fra Grønland (!!). Andre ville have 100% bevis for, at man kunne slutdeponere affaldet - og uanset hvilke dfata man fik frem, var de på forhånd 100% overbeviste om, det ikke kunne lade sig gøre på forsvarlig vis.
Jeg vil tro der bliver flertal for at anvende den type, der kan levere en kWh til den billigste pris - en PWR, incl. serviceaftaler om håndtering af brændslet i alle led, hvor vi så er ude over den evige debat om, hvad man skal gøre ved affaldet 80 år senere - det skal man naturligvis overlade til de eksperter, der leverer de nøglefærdige værker.
En forudsætning for 2-4 GW atomenergi her i landet er, at man lægger varmeforsyningen om til el-radiatorer, der sparer forbrugerne for en masse penge til renter og afskrivninger på det nuværende system (Jeg har nu 2 gange fået skiftet olie og gasfyr á ca. 40.000 kr - en bekendt kører stadig med de billige elradiatorer fra 1973).
Med et sådan system kan vi helt undlade at forære Kina gratis vindenergi for at vi kan blive godskrevet for en (spektakulær og meget tvivlsom) CO2-kvotering.
Denne løsning forbliver en uopnåelig drøm, hvis ikke man har forstået, at den folkelige opbakning forudsætter, at medierne (DR/TV2) er positive.
Mvh. Per A. Hansen
Enig med Per. Først når vi har to nøglefærdige 1000 MW PWR (vel EPR) kørende med succes, kan vi evt. tænke på andre reaktortyper og medbyg. - Herunder 4.gen.-reaktorer, bl.a. Thoriumreaktorer.
Men (Jesper), det er fint at diskutere mulighederne. Du bidrager i høj grad til at gøre os andre klogere!!
Politisk skal vi passe på ikke at forplumre/forvirre politikerne vedr. de fundamentale fordele ved kernekraft, generelt.
Stribevis af både politikere og "temmelig positive folk" har jo forplumret debatten ved at at nævne fusionsenergi (vist bl.a. Anker Jørgensen!!) som løsningen, - og så er det jo næsten logisk at springe fissionen over!!
Mange bruger nu Thorium-reaktorer som det store dyr i åbenbaringen.....
Fint at forske og udvikle......
MEN... det er letvandsreaktorer, der de kommende 20-30 år skal bringe verdens forbrug af fossile brændsler lidt ned.
Men (Jesper), det er fint at diskutere mulighederne. Du bidrager i høj grad til at gøre os andre klogere!!
Politisk skal vi passe på ikke at forplumre/forvirre politikerne vedr. de fundamentale fordele ved kernekraft, generelt.
Stribevis af både politikere og "temmelig positive folk" har jo forplumret debatten ved at at nævne fusionsenergi (vist bl.a. Anker Jørgensen!!) som løsningen, - og så er det jo næsten logisk at springe fissionen over!!
Mange bruger nu Thorium-reaktorer som det store dyr i åbenbaringen.....
Fint at forske og udvikle......
MEN... det er letvandsreaktorer, der de kommende 20-30 år skal bringe verdens forbrug af fossile brændsler lidt ned.
Nedenstående indlæg blev bragt i Politiken den 14. september, men er ikke tilgængeligt på nettet.
Derfor lægger jeg det her:
*** *** ***
ER EN DANSK REVOLUTION PÅ VEJ ?
Formanden for regeringens klimakommission, prof. Katherine Richardson, har udtalt til Ritzau, at det kommende udspil (den 28. september) til en dansk klima- og energiplan, vil være ”en lille revolution”.
- Det lyder godt, for der er i høj grad brug for en revolution!
Kommissionen har fået til opgave at kulegrave alle muligheder for en mere effektiv energipolitik, så vi kan leve op til de internationale klimakrav de kommende årtier.
KR har udtalt, at ”kommissionen vil udforme scenarier for en fremtid, hvor vi gør os uafhængige af de fossile brændsler, der jo ændrer Jordens klima”.
Det er store ord, når man ved, at 80,7 % af vores energi lige nu kommer fra olie, kul og naturgas, og kun 19% fra fossilfri (=CO2-fri) energier, altså fra sol , vind, biomasse og importeret strøm fra vand- og kernekraft.
Og store ord, når man ved, at det er olien, kullene og gassen, der har skabt grundlag for vores liv og velfærd de sidste 150 år.
Og endnu større ord, når man af Energistyrelsens egne tal kan se, at Danmarks energiforbrug er uændret gennem de sidste 30 år, selv om vi er det land i verden, der har kraftværker med den højeste effektivitet, mest fjernvarme, har isoleret vore huse bedst, kører i mere benzin-økonomiske biler, har udskiftet flest glødelamper med sparepærer, og hvor skiftende energiministre har opfordret folk til alle slags energibesparelser.
Forklaringen er naturligvis, at levestandarden er vokset næsten 100% i samme periode.
Ganske vidst har vi gennem de nævnte 30 år reduceret vores CO2-udslip med ca. 22%, men vi skal huske, at de simpleste ændringer er gennemført først, så de næste 20 % er langt vanskeligere og dyrere at føre ud i livet. CO2-reduktionen skyldes især, at en stor del af kullene og olien er erstattet af naturgas.
Danmarks CO2-fri energier er sol, vind og biomasse, og på langt sigt måske geotermisk energi?
Tallene viser, at 100% udnyttelse af biomassen, 3-dobling af vindkraften og 20-dobling af solenergien, tilsammen kan levere 30% af vort nuværende forbrug.
Katharine Richardson har udtalt: ”Kommissionen har set på, om det vil være en fordel for Danmark at tænke på kernekraft, – men i bund og grund er det en politisk beslutning”.
To mellemstore kernekraftværker kunne levere 50% af elforbruget og stort set udfase kullene. I så fald vil CO2-udslippet falde ca. 20%. På længere sigt kunne vi bygge to værker på hver side af Storebælt. De kan, sammen med varmepumper, levere en stor del af varmebehovet, og CO2-udslippet kan halveres allerede i 2035 eller 2040.
Derfor bør Klimakommissionens rapport mindst indeholde følgende scenarier:
Scenarie 1+2. Høj og lav satsning på energibesparelser, som gennemtvinges ved afgifter, tilskud og reguleringer.
Herunder støtte til el-og hybridbiler, til varmepumper, indførelse af differentierede eltariffer og aktive elmålere, så en del at elforbruget flyttes til nattetimerne og til perioder med blæst. Det vil dog kræve kraftige reguleringer, hvis energiforbruget skal reduceres mere end 10-15%.
Scenarie 3. Høj satsning på vedvarende energi, altså især biomasse og vindkraft. Det kræver omlægning af elsystemet, så vi kan udnytte vindkraftens meget svingende elproduktion.
Scenarie 4. Moderat satsning på vedvarende energi, så omkostninger til dyr vindmøllestrøm og nødvendig backup til vindmøllerne kan spares. Både Scenarie 3. og 4. vil kræve øget import af biomasse, i form af træpiller.
Scenarie 5. Både 3. og 4. kan suppleres med lav satsning på kernekraft, altså f.eks. 2 kraftværker, som nævnt. De er dyre i anskaffelse, men leverer på langt sigt billig og stabil elektricitet. Til en pris på 1/3 af prisen for den nyeste vindenergi.
Scenarie 6. Høj satsning på kernekraft, f.eks. to kraftværker på hver side af Storebælt. Det vil medføre ca. samme forsyningssikkerhed og elpris som i Sverige og Finland, hvor strømmen produceres til 15-35 øre/kWh, mens strøm fra nye vindmøller nu koster ca. 100 øre/kWh plus backup.
Åbningen af det nye elkabel under Storebælt giver mulighed for at benytte større enheder i elnettet, f.eks. 1000-1200 MW. – En anden mulighed er, at lade DONG medfinanciere kraftværker i Finland eller Sverige og importere strøm derfra. Det vil gavne CO2-regnskabet lige så meget, som hvis kernekraftværkerne bygges her.
Klimakommissionen forventes at opstille og gennemregne flere scenarier, men de nævnte kan alle bringe os nærmere det nævnte fossilfri samfund, som mange snakker om.
Holger Skjerning. Tidl. lektor i fysik og energi ved DTU.
Derfor lægger jeg det her:
*** *** ***
ER EN DANSK REVOLUTION PÅ VEJ ?
Formanden for regeringens klimakommission, prof. Katherine Richardson, har udtalt til Ritzau, at det kommende udspil (den 28. september) til en dansk klima- og energiplan, vil være ”en lille revolution”.
- Det lyder godt, for der er i høj grad brug for en revolution!
Kommissionen har fået til opgave at kulegrave alle muligheder for en mere effektiv energipolitik, så vi kan leve op til de internationale klimakrav de kommende årtier.
KR har udtalt, at ”kommissionen vil udforme scenarier for en fremtid, hvor vi gør os uafhængige af de fossile brændsler, der jo ændrer Jordens klima”.
Det er store ord, når man ved, at 80,7 % af vores energi lige nu kommer fra olie, kul og naturgas, og kun 19% fra fossilfri (=CO2-fri) energier, altså fra sol , vind, biomasse og importeret strøm fra vand- og kernekraft.
Og store ord, når man ved, at det er olien, kullene og gassen, der har skabt grundlag for vores liv og velfærd de sidste 150 år.
Og endnu større ord, når man af Energistyrelsens egne tal kan se, at Danmarks energiforbrug er uændret gennem de sidste 30 år, selv om vi er det land i verden, der har kraftværker med den højeste effektivitet, mest fjernvarme, har isoleret vore huse bedst, kører i mere benzin-økonomiske biler, har udskiftet flest glødelamper med sparepærer, og hvor skiftende energiministre har opfordret folk til alle slags energibesparelser.
Forklaringen er naturligvis, at levestandarden er vokset næsten 100% i samme periode.
Ganske vidst har vi gennem de nævnte 30 år reduceret vores CO2-udslip med ca. 22%, men vi skal huske, at de simpleste ændringer er gennemført først, så de næste 20 % er langt vanskeligere og dyrere at føre ud i livet. CO2-reduktionen skyldes især, at en stor del af kullene og olien er erstattet af naturgas.
Danmarks CO2-fri energier er sol, vind og biomasse, og på langt sigt måske geotermisk energi?
Tallene viser, at 100% udnyttelse af biomassen, 3-dobling af vindkraften og 20-dobling af solenergien, tilsammen kan levere 30% af vort nuværende forbrug.
Katharine Richardson har udtalt: ”Kommissionen har set på, om det vil være en fordel for Danmark at tænke på kernekraft, – men i bund og grund er det en politisk beslutning”.
To mellemstore kernekraftværker kunne levere 50% af elforbruget og stort set udfase kullene. I så fald vil CO2-udslippet falde ca. 20%. På længere sigt kunne vi bygge to værker på hver side af Storebælt. De kan, sammen med varmepumper, levere en stor del af varmebehovet, og CO2-udslippet kan halveres allerede i 2035 eller 2040.
Derfor bør Klimakommissionens rapport mindst indeholde følgende scenarier:
Scenarie 1+2. Høj og lav satsning på energibesparelser, som gennemtvinges ved afgifter, tilskud og reguleringer.
Herunder støtte til el-og hybridbiler, til varmepumper, indførelse af differentierede eltariffer og aktive elmålere, så en del at elforbruget flyttes til nattetimerne og til perioder med blæst. Det vil dog kræve kraftige reguleringer, hvis energiforbruget skal reduceres mere end 10-15%.
Scenarie 3. Høj satsning på vedvarende energi, altså især biomasse og vindkraft. Det kræver omlægning af elsystemet, så vi kan udnytte vindkraftens meget svingende elproduktion.
Scenarie 4. Moderat satsning på vedvarende energi, så omkostninger til dyr vindmøllestrøm og nødvendig backup til vindmøllerne kan spares. Både Scenarie 3. og 4. vil kræve øget import af biomasse, i form af træpiller.
Scenarie 5. Både 3. og 4. kan suppleres med lav satsning på kernekraft, altså f.eks. 2 kraftværker, som nævnt. De er dyre i anskaffelse, men leverer på langt sigt billig og stabil elektricitet. Til en pris på 1/3 af prisen for den nyeste vindenergi.
Scenarie 6. Høj satsning på kernekraft, f.eks. to kraftværker på hver side af Storebælt. Det vil medføre ca. samme forsyningssikkerhed og elpris som i Sverige og Finland, hvor strømmen produceres til 15-35 øre/kWh, mens strøm fra nye vindmøller nu koster ca. 100 øre/kWh plus backup.
Åbningen af det nye elkabel under Storebælt giver mulighed for at benytte større enheder i elnettet, f.eks. 1000-1200 MW. – En anden mulighed er, at lade DONG medfinanciere kraftværker i Finland eller Sverige og importere strøm derfra. Det vil gavne CO2-regnskabet lige så meget, som hvis kernekraftværkerne bygges her.
Klimakommissionen forventes at opstille og gennemregne flere scenarier, men de nævnte kan alle bringe os nærmere det nævnte fossilfri samfund, som mange snakker om.
Holger Skjerning. Tidl. lektor i fysik og energi ved DTU.
