Eller, hvordan får verden dækket sit elbehov uden brug af fossile brændsler?

Ifølge CIA Factbook ligger verdens elforbrug pr 2007 på
17.480.000.000.000 KWh eller 17,48 billioner KWh eller 17,48 PWh (PetaWattTimer) eller 62,982 EJ (ExaJoule) og det forbrug vil helt uden diskussion stige voldsomt i de kommende år. Især hvis fossile brændselskilder skal omlægges.

Af hvad jeg kan læse mig frem til på bl.a. Wikipedia, så vil fjerdegenerationsreaktorerne (G IV Reaktorer) kunne trække 24.000.000 MJ (MegaJoules) termisk energi ud af 1 kg natururan. Da el-virkningsgraden ikke er større end 50% svarer det til 12.000.000 MJ eller 12 TJ (TeraJoules) eller 3,333333 GWh.

Hvis al verdens elforsyning skulle laves af G IV reaktorer, så skulle der bruges 5.244 tons uran om året. Det er hvad en stor coaster kan laste.

G IV reaktorerne vil blive indfaset efter år 2030, men teknologien kan utvivltsomt "tvangsmodnes" tidligere, hvis man tilfører området flere resourcer.

Dagens reaktorer bruger ca. 65.000 tons uran om året på at dække ca 16% af verdens elbehov.

Jeg ser ikke nogen anden energikilde der er i stand til at levere den mængde elenergi mange år ud i fremtiden. Uden at udlede store mængder CO2 vel at mærke.

Jeg har ikke turdet at regne videre på dine tal for at se, hvor mange 1000-MW-kraftværker der så skulle bygges. Men det ville dreje sig om tusindvis af anlæg, der skulle rejses inden for et forholdsvis kort tidsinterval. Der støder verden på et alvorligt flaskehalsproblem. Jeg mener at vide, at det kun er det japanske Toshiba, der har udstyr til at bygge selve reaktorindeslutningen. Der findes forresten ganske få firmaer, der i det hele taget kan konstruere anlæggene, én i USA, et par stykker i Japan, én Europa. Desuden kan russerne og kineserne vel også. Men under alle omstændigheder vil det være en gigantopgave at booste den eksisterende kernekraftindustri op til en størrelse, der kan tumle denne gigantopgave. Efterspørgslen efter nye anlæg kommer nu drypvis, men ved næste olieprisstigning, vil der ikke dreje sig om spredte men kaskader af ordrer, der vælter ind til producenterne. Selv Danmark vender på stedet, når den rå nødvendighed tilsiger det - men så er det måske for sent, og vi står som nr. 389 i køen. Og hvem skal finansiere? Man kan håbe, at de forskellige hjælpepakker her og især hisset kan bringe bankerne på fode igen, så de kan tage sig af finansieringsopgaver, der kræver billioner af dollars og euro. Jeg er tilhænger af kernekraft, men hvis ikke alle mulige forbehold og spærringer for gennemførelsen af nye kraftværker ophæves meget hurtigt, og hvis ikke de nye anlægs byggetid kan nedsættes drastisk, er jeg bange for, at vi løber ud for tid - ikke blot i Danmark, men i verden som helhed.

Det er Japan Steel Works der bygger reaktortryktanke, men sydkoreanerne er også med, de har lige leveret en tank. Det er helt sikkert, at hvis behovet er der, så skal stålværkerne nok melde sig på banen. Det er præcisionsarbejde, men det vil man kunne udfører på alle store sofistikerede stålværker i vesten og i visse emerging markets-lande. Værkerne kan lånefinansieres, f.eks. med erhvervsobligationer men pga. projekternes størrelse vil de nok kræve statsgarantier. Når vi taler G IV reaktorer, så er 3 ud af 6 af et design der ikke kræver tryktank, det er Super Critical Water Reactor som har brug for det og de to gaskølede reaktorer: Gas-cooled Fast Reactor og Very High Temperature Reactor. De 3 andre typer bruger salt eller metal som kølemiddel.

Visst borde det vara klart för alla att det enda som kan tidigarelägga peak fossilenergi är billigare energisystem.
Jordens fattiga behöver att vi ökar den globala elkrafteffekten från 16 till 60TW, även om USA halverar sitt bruk.
Jag tror att bland gen4 är det bara LFTR som har chansen till den formen av massproducering.
Alla gen4 kräver bränslen som inte finns naturligt, men LFTR kan startas på dagens kärnavfall (Sverige gräver ner sitt till en kostnad av 67Gskr).
Enligt de franska beräkningarna kan 1,5 ton avfall ge tillräckligt med U233 på 28 år och kräva 200kg TH232/år för en produktion av 8,5TWh/år.
Grafitmodellerna har problem,(bl.a tidiga byten av grafit) men det finns olika lösningar (ex. FUJI som klarar 30 år mellan grafitbyte) inkl. helt grafitfritt.
Jag gick igenom denna teknik och lite historia på min blogg i vintras i hopp om att politikerna skulle sansa sig.
http/:gunnarlittmarck.blogspott.com
Starta på blogpost 1, skumma allt ni redan kan, jag skrev för politiker och beslutsfattare :=)
Det finns 3 mycket bra föreläsningar på google tech talk, först Joe Bonometti 18/11 2008 sen David LeBlanck(bäst hittils) 19/2 2009 så en i slutet av maj, på lite enklare nivå.
Kirk Sorensen höll det fjärde den 20/7 2009 och det kommer ut snart.

Kina startade en högtemps bubbelbedsreaktor nyligen, den tycks klara att få ut 16% av kärnenergin, men LFTR klarar 98-99%.
i Europa är det kanske Skoda fabriken som ligger längst praktiskt och en fransk frupp teoretiskt.
Annars har indien ett intressant Torium program där de har en fastbreeder och bygger 4 till med driftstart 2017, de ska tillverka U233 av Plutonium och Uran oxid.
Runt 2020 räknar Indein med att kunna masstillverka sina thoriumreaktorer, men de blir troligen likt den tyska från 80:talet med bränslekulor på ca60mmdiam.
Indien har ett program för smältsalt reaktorer med bl.a. en som väger 500kg och "tankas" vart 15:onde år, den ger 100kWth vilket ska producera H2 ur vatten, genom jod och svavel som katalysatorer, till avlägsna gårdar på klotet.

Det finns ett antal intressanta småskaliga fusionsystem med.
Två som använder en bor isotop och väte för att få 8,9MeV och 3 He atomer.
Den Ena finansieras av US Navy för framtida små fartygsreaktorer, den har en magnetinneslutning.

Den jag tror mer på är Eric Lerner och hans grupps plasmafokus fusion, genom en vakuum (nej läs mitt sista inlägg om den och se Eric Föreläsning).
Små anläggningar på blott 5MWe blir resultatet om de lyckas, mycket intressant då tekniken inte använder generatorer utan får en ström av elektroner ur prosessen och kan välja fekvens på pulsarna för att anpassa strömen ut mot brukarna.
0,2us cent/kWh blir produktionskostnaden( faktiskt går det att räkna ganska bra då tekniken är från 1964 och en lång erfarenhet finns).

Energy cheeper than from coal
Thats the goal.

Ikke sant mine danske vänner?

Nu kan ni höra Kirk Sorensen här:

http://www.youtube.com/watch?v...dded

Visst är det bra med reaktorer som inte kräver övertryck eller ens driftpersonal?

Problemet är att dagens utbildningar i reaktorfysik inte behandlar smältsaltreaktorer, så det är få som lärt sig.
Dessutom kan det vara ett problem att slå undan benen på hela uranindustrin, från bränslestavar till slutförvaring?
Dessutom slås ju hela kol, gas och oljeindustrin ut.

Hur blir det med Norsk ekonomi, de har ju mest investerat i ökad byråkrati och många många fler på oføretryggd?

Vad med Rysk ekonomi?

Vad händer i värld där både uran och alla fossila kolväten blir värdelöpsa på 10-20år?

Ingen kernekraft-tilhænger har (mig bekendt!)påstået, at klima- og energi-problemerne skal løses alene ved mere kernekraft. Det ville kræve en nærmest "makaber" indsats, som ville tilsidesætte næsten alle andre aktiviteter i 20-40 år.
Nej, hvis anvendelsen af fossile brændsler skal reduceres hurtigst muligt, skal vi planlægge målrettet med KENDT teknologi, altså 3. generations kernekraftværker, mere vandkraft, vindkraft i lande, der ikke allerede har forbygget sig (!), og naturligvis alle tænkelige forbedringer af virkningsgrader - både ved energi-produktion og anvendelse. Og så med de nu 17 gange nævnte tiltag: elbiler, varmepumper, forbrugsregulerende eltariffer, osv. Plus naturligvis LANGT større afgifter på brændstof til biler, fly og skibe.
Alle disse ting vil på 10-20 år kunne ændre det voksende CO2-udslip til et langsomt aftagende.
Og sideløbende kan verden så udvikle bedre teknikker, som om 20-30 år kan "ophøjes" til at indgå i planlægningen. - HER kommer så 4. generations reaktorer, bl.a. thorium- og højtemperatur-reaktorer ind i billedet. Måske både til el- og brint-produktion. Og måske mere bølgeenergi, geoenergi, solceller, osv, som nu er alt for dyrt. - Og måske fusionsenergi ???
Faktisk forplumrer det debatten, at mange positive og velmenende folk uafladeligt foreslår at satse på teknologier, der ikke er udviklet - og slet ikke gennemprøvede. - Det får både almindelige mennesker, politikere og journalister til at tro, at man "bare" kan gøre dit og dat, - så skal det nok gå.
NEJ! - Det har f.eks. krævet 20 års intens indsats at bringe Danmarks vindkraft-el-produktion op på 12-14% af vores elforbrug, hvilket kun udgør ca. 3% af vores energiforbrug. - Alt tager tid, især energiomlægninger.
Husk, at ca. 86% af verdens energiforbrug dækkes af kul, olie, gas og lidt biomasse. 6% fra vandkraft, 6% fra kernekraft og 2% fra vindkraft. Ca-tal.
Og for ikke at blive beskyldt for at glemme det allerværste, så skal vi og verden begrænse befolkningstilvæksten... - og det er nok lige så svært!

Husk, at ca. 86% af verdens energiforbrug dækkes af kul, olie, gas og lidt biomasse. 6% fra vandkraft, 6% fra kernekraft og 2% fra vindkraft. Ca-tal.

På verdensplan produceres der årligt 2.600 TWh fra kernekraft og ca. 190 TWh fra vind. Hvis KK producerer 6% af verdens energiforbrug, så kan vinden ikke præstere mere end ca. 0,44%.
For såvidt angår elproduktion alene, så står kernekraften for 16% af verdensproduktionen og vindkraft for ca. 1,17%.

Det er nu fjerde gang, jeg forsøger at indrømme, at Jesper har mest ret!
De 2% var af elproduktionen (ikke energien), oplyst af sædvanligvis pålidelig kilde.
Men der er lidt uklarhed, for "BP Statistical Review 2009" skriver, at den installerede vindmølle-"kapacitet" globalt 2008 er lidt under 3%.
Hvis de virkelig mener installeret effekt, svarer det fint til Jespers 1,17% eldækning, da vinden jo i snit giver ½-1/3 energi - i forhold til øvrige kraftværker, incl. vandkraft.

Det er nu fjerde gang, jeg forsøger at indrømme, at Jesper har mest ret!
De 2% var af elproduktionen (ikke energien), oplyst af sædvanligvis pålidelig kilde.
Men der er lidt uklarhed, for "BP Statistical Review 2009" skriver, at den installerede vindmølle-"kapacitet" globalt 2008 er lidt under 3%.
Hvis de virkelig mener installeret effekt, svarer det fint til Jespers 1,17% eldækning, da vinden jo i snit giver ½-1/3 energi - i forhold til øvrige kraftværker, incl. vandkraft.

Så har jeg endda ikke engang indregnet overløb på vindmøllerne, nok mindst 1/3 af deres produktion.

Genom att bygga dyra otillförlitliga energisystem som vindkraft, undandrar vi resurser från de energisystem som kan priskonkurrera ut fossilkol.

Eftersom vi inte har en reell klimakris utan bara en politiskt, førr hette det global warming... men den kom av sig..

Läs på lite så lär du dig att CO2molekylen inte kan driva klimatet.

Visa att du har ett uns bildning och redogör hur många W/kvm en halthöjning från dagens 385 till av havens upptag omöjliga 600ppm från en moln och regnfri himmel med markvärme 15C ger.

Inte ens om atmosfären saknade vattendroppar skulle ytterligare CO2halthöjning kunna påverka det globala klimatet mätbart..

Detta vet allt fler och framför allt Indien, som officiellt gått ut med att de inte påverkas av världens klimatdebatt, annat än exportmöjligheter för annars olönsamma energisystem.

På allvar bygger Indien en variant av Kanadas tungvattenreaktorer till ett pris av 200M$ för 220MWe
Det ger elkraft till 5öre/kWh.
Vi får se vilka länder efter Kazakstan som köper det kärnkraftverket.

Vi ska priskonkurrera ut fossilenergisystem, ty.

1. med mycket billig elkraft och drivmedel kan global välfärd byggas.
2. dagens fossilenergiekonomi leder till konflikter och spänningar.
3. transporter förbränning och utvinning, leder till stor miljöpåverkan.

I västvärlden är det per dags dato bara Sydkoreanska APR1400 som ger elkraft 20% under obeskattad orenad kolkraft.

Så när tror du att vindmøller kan komma ner till 5öre/kwh inkl. lagring, vi vill ju ha elkraft fast det inte blåser?

En lille historie fra kommunalvalgkampen i går aftes. LA ved Villum Christensen fremførte lidt oplysninger om energi og kernekraft blev nævnt.

Flere tilhørere trak hænderne op foran sig ved lyden af ordet kernekraft, imponerende.

Men hele 3 af 8 politikere var for kernekraft, herunder 1 fra Venstre. Sidstnævnte mente dog, at et enkelt kernekraftværk i DK kunne dække mere end hele vores elforbrug, ligesom vores elforbrug vil falde. Hans kilde var en ingeniør fra DTU, han mente bestemt at Villum burde forberede sig bedre.

Så udfordringen er stadig vidensspredning.

Men ellers en generel positiv stemning overfor kernekraft, hvilket jo var meget rart.

Thomas: Jeg så tilfældigvis dit gamle indlæg.
Kan du være bekendt at afsløre, hvem fra Venstre, der udgød disse bemærkninger.
Jeg vil ikke skælde ham ud, men hjælpe ham!
Vi har fra anden side hørt, at der er røre i Venstres andedam! - Nu har DF jo meldt positivt ud.
med hilsen Holger S.