RSS
Kommentarer (28)
Hej,
Jeg har lige samlet nogle spørgsmål sammen om atomkraft som jeg håbede på nogle herinde ville kunne svare på:
1) Da atomkraft leverer grundlast, og ikke er så nemt at regulerer i styrken, ville det så være en mulig løsning at atomkraftværkerne om aften/natten primært blev brugt til at producerer brint, som i løbet af dagen kunne benyttes til at dække en del af det større behov som er i løbet af dagen? Eller ville der være andre smarte måder at opbevare energien på, her tænker jeg på at energien som sådan ikke skal opbevares i særlig lang tid, da man producerer energien i løbet af natten, og skal bruge den dagen efter til at dække det større behov for energi?
2) Hvis man skulle opfører atomkraft i Danmark, ville man så selv stå for at oprette værkerne, altså bruge ”in-house” eksperter, eller ville vi være nødt til at vælge løsninger fra fx Frankrig, her tænker jeg især på Electricité de France som købte sig ind i British Energy. Altså ville det være ”hul i hovedet” selv at forsøge sig i Danmark? Her tænker jeg også på om vi i det lange løb ville kunne få noget ud økonomisk af at udvikle teknologi inden for området?
3) Er der noget lovmæssigt der forhindrer en etablering af et atomkraftværk i Danmark?
4) Hvis uran-brændslet udvindes af havvand, vil der så være noget radioaktivt udslip som der er ved traditionel minedrift? Her tænker jeg primært på arbejderne som udfører minedriften.
5) Mht. affald, ville det så være smartest simpelthen at lave en affaldshåndterings aftale med et større land med mere ekspertise på området, som fx Frankrig?
6) Dette sidste spørgsmål er måske i en lidt anden boldgade, men det er noget jeg har gået og tænkt på som jo i høj grad har noget med debatten omkring atomkraft. Når der benyttes kulkraft, så kommer der en hvis mængde radioaktive stoffer, hvor hoveddelen indfanges i fly-asken, som jeg har forstået det så slipper der en nogle radioaktive stoffer ud ved afbrænding, som ikke indfanges, altså radioaktive stoffer som man har accepteret bliver ”sluppet løs”. De radioaktive stoffer der er indeholdt i fly-asken, er de ligeså farlige som de affaldsstoffer som kommer fra atomkraft, forstået på den måde om de skal opbevares i så lang tid før de er ufarlige? Eller er koncentrationen i fly-aske af radioaktivestoffer så små at de kan bruges andre steder uden problemer, fx i cementproduktion?
Jeg har lige samlet nogle spørgsmål sammen om atomkraft som jeg håbede på nogle herinde ville kunne svare på:
1) Da atomkraft leverer grundlast, og ikke er så nemt at regulerer i styrken, ville det så være en mulig løsning at atomkraftværkerne om aften/natten primært blev brugt til at producerer brint, som i løbet af dagen kunne benyttes til at dække en del af det større behov som er i løbet af dagen? Eller ville der være andre smarte måder at opbevare energien på, her tænker jeg på at energien som sådan ikke skal opbevares i særlig lang tid, da man producerer energien i løbet af natten, og skal bruge den dagen efter til at dække det større behov for energi?
2) Hvis man skulle opfører atomkraft i Danmark, ville man så selv stå for at oprette værkerne, altså bruge ”in-house” eksperter, eller ville vi være nødt til at vælge løsninger fra fx Frankrig, her tænker jeg især på Electricité de France som købte sig ind i British Energy. Altså ville det være ”hul i hovedet” selv at forsøge sig i Danmark? Her tænker jeg også på om vi i det lange løb ville kunne få noget ud økonomisk af at udvikle teknologi inden for området?
3) Er der noget lovmæssigt der forhindrer en etablering af et atomkraftværk i Danmark?
4) Hvis uran-brændslet udvindes af havvand, vil der så være noget radioaktivt udslip som der er ved traditionel minedrift? Her tænker jeg primært på arbejderne som udfører minedriften.
5) Mht. affald, ville det så være smartest simpelthen at lave en affaldshåndterings aftale med et større land med mere ekspertise på området, som fx Frankrig?
6) Dette sidste spørgsmål er måske i en lidt anden boldgade, men det er noget jeg har gået og tænkt på som jo i høj grad har noget med debatten omkring atomkraft. Når der benyttes kulkraft, så kommer der en hvis mængde radioaktive stoffer, hvor hoveddelen indfanges i fly-asken, som jeg har forstået det så slipper der en nogle radioaktive stoffer ud ved afbrænding, som ikke indfanges, altså radioaktive stoffer som man har accepteret bliver ”sluppet løs”. De radioaktive stoffer der er indeholdt i fly-asken, er de ligeså farlige som de affaldsstoffer som kommer fra atomkraft, forstået på den måde om de skal opbevares i så lang tid før de er ufarlige? Eller er koncentrationen i fly-aske af radioaktivestoffer så små at de kan bruges andre steder uden problemer, fx i cementproduktion?
|
Hej,
Jeg har lige samlet nogle spørgsmål sammen om atomkraft som jeg håbede på nogle herinde ville kunne svare på:
1) Da atomkraft leverer grundlast, og ikke er så nemt at regulerer i styrken, ville det så være en mulig løsning at atomkraftværkerne om aften/natten primært blev brugt til at producerer brint, som i løbet af dagen kunne benyttes til at dække en del af det større behov som er i løbet af dagen? Eller ville der være andre smarte måder at opbevare energien på, her tænker jeg på at energien som sådan ikke skal opbevares i særlig lang tid, da man producerer energien i løbet af natten, og skal bruge den dagen efter til at dække det større behov for energi?
Nu er det stadigvæk ikke voldsomt rentabelt at bruge el til at fremstille brint, selvom det da sikkert bliver det engang i fremtiden. Smarte elmålere og bokse der kan starte vaskemaskinen, opvaskemaskinen mv. om natten kan være en del af løsningen. En anden kan være at opbevare varmen i et medie der kan klare de temperaturer der er i en reaktor. Kogende vand er ikke anvendeligt pga det store tryk. Olie, smeltet salt, smeltet natrium eller lignende ville kunne bruges. Så kan overskudsenergien lave strøm når der er behov for den.
2) Hvis man skulle opfører atomkraft i Danmark, ville man så selv stå for at oprette værkerne, altså bruge ”in-house” eksperter, eller ville vi være nødt til at vælge løsninger fra fx Frankrig, her tænker jeg især på Electricité de France som købte sig ind i British Energy. Altså ville det være ”hul i hovedet” selv at forsøge sig i Danmark? Her tænker jeg også på om vi i det lange løb ville kunne få noget ud økonomisk af at udvikle teknologi inden for området?
Der er givetvis penge i det for danske firmaer i at være med på den teknologi, men det bliver jo nok højest som underleverandører. Det er en meget dyr og teknologisk krævende teknologi og det vil nok være langt det nemmeste og billigste at bestille en nøglefærdig løsning i udlandet.
3) Er der noget lovmæssigt der forhindrer en etablering af et atomkraftværk i Danmark?
Ja, folketinget vedtog i 1985 at atomenergi ikke skulle indgå i Danmarks energiforsyning, så den beslutning skal tages om, hvis Danmark skal have et atomkraftværk.
4) Hvis uran-brændslet udvindes af havvand, vil der så være noget radioaktivt udslip som der er ved traditionel minedrift? Her tænker jeg primært på arbejderne som udfører minedriften.
Det der er det primære problem med radioaktivitet og minedrift er radon som kan ophobes i underjordiske uranminer. Og så er der radium som er langt mere radioaktivt end uran. De problemer vil af gode grunde ikke findes ved udvinding fra havvand, som i givet fald skal ske med filtrer med absorbernde midler i. Dog er de helbredsmæssige problemer ved uranminedrift under alle omstændigheder for intet at regne mod de problemer der er med kulminedrift.
5) Mht. affald, ville det så være smartest simpelthen at lave en affaldshåndterings aftale med et større land med mere ekspertise på området, som fx Frankrig?
Nu er det ikke således at selvom andre måtte håndtere det brugte brændsel at der ikke er et affaldsproblem: Der kommer radioaktivt affald fra hospitaler, laboratorier og industrier som skal håndteres. Her kan vi passende kigge svenskere og finner over skulderen, da begge har vedtaget endelige deponeringsplaner i år.
6) Dette sidste spørgsmål er måske i en lidt anden boldgade, men det er noget jeg har gået og tænkt på som jo i høj grad har noget med debatten omkring atomkraft. Når der benyttes kulkraft, så kommer der en hvis mængde radioaktive stoffer, hvor hoveddelen indfanges i fly-asken, som jeg har forstået det så slipper der en nogle radioaktive stoffer ud ved afbrænding, som ikke indfanges, altså radioaktive stoffer som man har accepteret bliver ”sluppet løs”. De radioaktive stoffer der er indeholdt i fly-asken, er de ligeså farlige som de affaldsstoffer som kommer fra atomkraft, forstået på den måde om de skal opbevares i så lang tid før de er ufarlige? Eller er koncentrationen i fly-aske af radioaktivestoffer så små at de kan bruges andre steder uden problemer, fx i cementproduktion?
Der slipper mængder af skadelige stoffer ud fra kulfyrede værker og de radioaktive stoffer er her en meget lille del af den forurening. Andre er tungmetaller, CO2, SO2 mv.
Flyveasken bruges bl.a. til vejbelægning i dag.
Tak til Claus Madsen for relevante spørgsmål. Jeg har været væk fra debatten i 12 dage, men heldigvis har Jesper Ørsted besvaret det meste.
Ganske kort:
1. Kernekraftværker kan sagtens køre på f.eks. halv effekt, men da selve brændselet er billigt, er kWh-prisen (kapitaludgiften) næsten den dobbelte ved halv last! - Og virkningsgraden ved brintproduktion (elektrolyse), lagring og udnyttelse er ikke meget over 25-30%! - Men har man el-overløb fra (for mange) vindmøller, kan 25-30% af energien gemmes på denne måde.
6. Svaret er ikke svært: Der kommer så små mængder radioaktive udslip fra normal drift af både kul- og kernekraftværker, at du kan glemme det. For det første er virkningerne af små doser lille (eller måske endda positive (jvf. strålingshormese)), og for det andet er dosis også lille - sammenlignet med baggrundsstrålingen, medicinske anvendelser og flyvning i stor højde.
Ganske kort:
1. Kernekraftværker kan sagtens køre på f.eks. halv effekt, men da selve brændselet er billigt, er kWh-prisen (kapitaludgiften) næsten den dobbelte ved halv last! - Og virkningsgraden ved brintproduktion (elektrolyse), lagring og udnyttelse er ikke meget over 25-30%! - Men har man el-overløb fra (for mange) vindmøller, kan 25-30% af energien gemmes på denne måde.
6. Svaret er ikke svært: Der kommer så små mængder radioaktive udslip fra normal drift af både kul- og kernekraftværker, at du kan glemme det. For det første er virkningerne af små doser lille (eller måske endda positive (jvf. strålingshormese)), og for det andet er dosis også lille - sammenlignet med baggrundsstrålingen, medicinske anvendelser og flyvning i stor højde.
Julian mailer:
"Hej Tyge Vind.
I Kernekraft – måske også i Danmark, er der netop blevet svaret på en række spørgsmål om atomkraft. Er du enig i svarene? Meld dig ind og deltag i diskussionen."
Tak for tilliden Julian.
Den er måske berettigt af, at jeg har konstrueret eleffetproducere maskiner i mere end 50 år.
Mange GW og nogen 100 MW til Danmark.
Det, som er vanskeligt for mig, og som jeg har debatteret med Holger tidligere, er en vis begrebsforvirring.
Nogen eksempler:
1) GRUNDLAST: Det laveste effektforbrug under en vis tid; døgn, uge eller år?
Relation til aktuel effektproduktion, hvordan?
2) SPIDSLAST: Det højeste effektforbrug under en vis tid; døgn, uge eller år?
Relation til aktuel effektproduktion, hvordan?
3) OVERLØB: Betegnelsen kommer vel ordret fra vandkraften, men tror jeg har en anden betydning for vindkraft?
4) En maskine kan ved fuld last ikke deltage i lastregulering (op).
Så længe Danmark har overskud af egen gas, meget udbygget vindeffekt og elsparefond, skal man nok ikke komplicere med yderligere egne elproduktionsmåder.
Tyge Vind: Jeg forstår ikke helt baggrunden for dit indlæg, men vil gerne forklare min udlægning af de omtalte begreber.
Grundlast: Den effekt, der produceres (og bruges!) næsten hele tiden. Den er omtrent lig med nat-effekten, og den er lidt større om vinteren end om sommeren.
Spidslast: Den ekstra effekt, der produceres 1-2 timer morgen (industri) og 1-2 timer hver aften (madlavning!).
Mellemlast: Den effekt, der (10-12 timer hvert dag) produceres over grundlasten, men under spidslasten. Den er omtrent lig med effekten midt på dagen.
El-overløb: når de decentrale kraftvarmeværkers bundne elproduktion plus vindmøllernes varierende effekt plus de centrale kraftværkers minimumsproduktion tilsammen er større end det samlede forbrug, er der el-overløb, og så skal strømmen enten sendes til udlandet - eller der skal straks skrues ned for nogle af vindmøllernes produktion.
PS. Det ville være utroligt meget lettere at vise disse ting, hvis vi kunne vedhefte figurer!
Grundlast: Den effekt, der produceres (og bruges!) næsten hele tiden. Den er omtrent lig med nat-effekten, og den er lidt større om vinteren end om sommeren.
Spidslast: Den ekstra effekt, der produceres 1-2 timer morgen (industri) og 1-2 timer hver aften (madlavning!).
Mellemlast: Den effekt, der (10-12 timer hvert dag) produceres over grundlasten, men under spidslasten. Den er omtrent lig med effekten midt på dagen.
El-overløb: når de decentrale kraftvarmeværkers bundne elproduktion plus vindmøllernes varierende effekt plus de centrale kraftværkers minimumsproduktion tilsammen er større end det samlede forbrug, er der el-overløb, og så skal strømmen enten sendes til udlandet - eller der skal straks skrues ned for nogle af vindmøllernes produktion.
PS. Det ville være utroligt meget lettere at vise disse ting, hvis vi kunne vedhefte figurer!
Tak for svaret.
Mine spørgsmål var:
"Relation til aktuel effektproduktion, hvordan?"
i de forbrugstilfælde du nævner.
Med og uden vindeffekt
Med og uden eksport/import
Med varierende varmeudtag
Med andre ikke normale drifttekniske krav
Og hypotetiskt med og uden kk
Normalt ønsker man dække forbruget med en vis reguleringsstyrke op og ned.
Normalt skal man have en vis reserveeffekt = den største produktionsehed.
Normalt skal et net kunne startes og drives i ø-drift.
Se gerne på de to danske net hver for sig.
Måske har jeg misforstået bruget af ordet "last", og du mener det, jeg vil kalde "forbrug"?
Der er altså tale om f. eks. grundforbrug i din beskrivning.
Det, man må tage stilling til, er, hvilken last forbruget lægger på produktionen (=grundlast?), og hvordan den skal fordeles mellem produktionsenheder.
For min skyld behøver jeg inget svar, men ser gerne at man skelner mellem -last og -forbrug, selv om de er momentant lige i et elnet.
Problemet bliver akut for mig, når vindkraftens 'spidslast' altid skal bruges til 'grundforbrug'.
Vindkraftens 'overløb' kan måske kaldes 'overproduktion', så man ikke forveksler med vandkraftens virkelige overløb, som jo tekniskt er noget helt andet.
Mvh Tyge
Casper, et par supplerende bemærkninger til nogle i øvrigt gode svar.
der er ganske rigtigt en del radioisotoper i kul - uran, thorium m.fl.
Der er tale om langlivede isotoper og derfor er der der kun tale om en svag stråling.
Hovedparten deponeres med flyveasken, et par procent slipper ud gennem skorstenen.
I følge en tysk undersøgelse er der stort set samme radioaktive belastning målt pr. Bq/kWh fra kul og uranbaserede kraftværker, men den biologiske effekt er ca. 100 gange større fra kullene, da a-kraftværkernes udslip overvejende består af inaktive gasser, der ikke optages i organismen.
Flyveasken med de største mængder radioisotoper depones bl.a. i beton og som fyld i vejene.
Uran fra havvand opsamles af en polymer, der ikke belaster omgivelserne med radon. Det er et forlængst overstået stadium, at uranminer belaster minearbejderne med stråling. Her ventileres så kraftigt, at lungebetændelse er et langt større problem. Desværre gør man ikke det samme i kulminer, hvor radonproblemet er endog meget stort. At erstatte kul med uran vil med andre ord spare menneskeliv og forbedre livskvaliteten for minearbejderne.
Efter min mening vil der være større perspektiver at benytte overskudsproduktionen fra grundlastværker til direkte varmeforsyning end at benytte den til brintproduktion, hvis man har rigeligt at grundlastværker. Hvis højtemperaturreaktorerne vinder frem vil brintproduktion herfra være interessant.
For øvrigt kan man da godt regulere effekten fra a-værker i nogen grad. På en BWR gøres det ganske enkelt ved at ændre på de primære pumpers omløbstal.
Mvh
Per A. Hansen
Mvh
Per A. Hansen
Når der benyttes kulkraft, så kommer der en hvis mængde radioaktive stoffer, hvor hoveddelen indfanges i fly-asken, som jeg har forstået det så slipper der en nogle radioaktive stoffer ud ved afbrænding, som ikke indfanges, altså radioaktive stoffer som man har accepteret bliver ”sluppet løs”. De radioaktive stoffer der er indeholdt i fly-asken, er de ligeså farlige som de affaldsstoffer som kommer fra atomkraft, forstået på den måde om de skal opbevares i så lang tid før de er ufarlige? Eller er koncentrationen i fly-aske af radioaktivestoffer så små at de kan bruges andre ste
der er ganske rigtigt en del radioisotoper i kul - uran, thorium m.fl.
Der er tale om langlivede isotoper og derfor er der der kun tale om en svag stråling.
Hovedparten deponeres med flyveasken, et par procent slipper ud gennem skorstenen.
I følge en tysk undersøgelse er der stort set samme radioaktive belastning målt pr. Bq/kWh fra kul og uranbaserede kraftværker, men den biologiske effekt er ca. 100 gange større fra kullene, da a-kraftværkernes udslip overvejende består af inaktive gasser, der ikke optages i organismen.
Flyveasken med de største mængder radioisotoper depones bl.a. i beton og som fyld i vejene.
Uran fra havvand opsamles af en polymer, der ikke belaster omgivelserne med radon. Det er et forlængst overstået stadium, at uranminer belaster minearbejderne med stråling. Her ventileres så kraftigt, at lungebetændelse er et langt større problem. Desværre gør man ikke det samme i kulminer, hvor radonproblemet er endog meget stort. At erstatte kul med uran vil med andre ord spare menneskeliv og forbedre livskvaliteten for minearbejderne.
Efter min mening vil der være større perspektiver at benytte overskudsproduktionen fra grundlastværker til direkte varmeforsyning end at benytte den til brintproduktion, hvis man har rigeligt at grundlastværker. Hvis højtemperaturreaktorerne vinder frem vil brintproduktion herfra være interessant.
For øvrigt kan man da godt regulere effekten fra a-værker i nogen grad. På en BWR gøres det ganske enkelt ved at ændre på de primære pumpers omløbstal.
Mvh
Per A. Hansen
Mvh
Per A. Hansen
Uran fra havvand opsamles af en polymer, der ikke belaster omgivelserne med radon. Det er et forlængst overstået stadium, at uranminer belaster minearbejderne med stråling. Her ventileres så kraftigt, at lungebetændelse er et langt større problem. Desværre gør man ikke det samme i kulminer, hvor radonproblemet er endog meget stort. At erstatte kul med uran vil med andre ord spare menneskeliv og forbedre livskvaliteten for minearbejderne.
Okay, troede bare forholdene var meget kritisable ved Uran-minedrfit, det er jo bl.a. nogle af de punkter som Greenpeace har på deres liste over problemer med Atomkraft. Men ang. udvinding af Uran fra havvand, er det noget der kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt, i large scale?
Her tænker jeg på argumentet imod atomkraft om at uran-reserverne løber tør snart(Jeg ved godt at der så også kan anvendes Thorium, men hvis man har en "uendelig" kilde i havvand, så er det rart at have i baghånden).
Efter min mening vil der være større perspektiver at benytte overskudsproduktionen fra grundlastværker til direkte varmeforsyning end at benytte den til brintproduktion, hvis man har rigeligt at grundlastværker. Hvis højtemperaturreaktorerne vinder frem vil brintproduktion herfra være interessant.
For øvrigt kan man da godt regulere effekten fra a-værker i nogen grad. På en BWR gøres det ganske enkelt ved at ændre på de primære pumpers omløbstal.
Brintforslaget var bare et jeg lige kunne komme på, her tænkte jeg bare på om der var andre effektive måder at lave midlertidig opbevaring af energien, så den kunne omsættes i løbet af dagen.
Men ville det mest effektive være i DK at bruge det til fjernvarme? Her tænker jeg på udbredelsen af fjernvarme i større byområder.
I øvrigt tak til alle for de mange gode besvarelser.
Hej Casper,
udvinding af uran fra havet er ikke aktuelle p.g.a. prisen, jeg mener at undersøgelserne er stoppet i Japan. Man har blot bevist, at det kan lade sig gøre.
Et par links:
http://peakoildebunked.blogspo...html
http://jolisfukyu.tokai-sc.jae....pdf
http://www-formal.stanford.edu...html
Myten om uranmangel beror på en sikkert bevist vildledning, idet man alene taler om de billigste forekomster. Benyttede man samme teknik på andre energikilder, var der i dag hverken olie eller kul i nævneværdige mængder.
Der er f.eks. store mængder uran i fosfatlejer, der ikke er medregnet i reserverne -
http://www.wise-uranium.org/pf...html
Heller ikke de store forekomster af uran i Sverige er Grønland er medtaget.
Lokalt kan der imidlertid sagtens opstå uranmangel - Indien har haft problemer. Uranprisen er faldet, hvilket ikke er godt for etablering af nye miner.
Hver gang du hører noget fra Greenpeace, så tag det bare med ro, de har i årevis misinformeret befolkningen. Det har de økonomisk interesse i.
Men ingen tvivl om, at de mener det godt, de mangler blot lidt basisviden om både GMO og atomenergi.
Mvh
Per A. Hansen
Okay, troede bare forholdene var meget kritisable ved Uran-minedrfit, det er jo bl.a. nogle af de punkter som Greenpeace har på deres liste over problemer med Atomkraft. Men ang. udvinding af Uran fra havvand, er det noget der kan lade sig gøre på nuværende tidspunkt, i large scale?
udvinding af uran fra havet er ikke aktuelle p.g.a. prisen, jeg mener at undersøgelserne er stoppet i Japan. Man har blot bevist, at det kan lade sig gøre.
Et par links:
http://peakoildebunked.blogspo...html
http://jolisfukyu.tokai-sc.jae....pdf
http://www-formal.stanford.edu...html
Myten om uranmangel beror på en sikkert bevist vildledning, idet man alene taler om de billigste forekomster. Benyttede man samme teknik på andre energikilder, var der i dag hverken olie eller kul i nævneværdige mængder.
Der er f.eks. store mængder uran i fosfatlejer, der ikke er medregnet i reserverne -
http://www.wise-uranium.org/pf...html
Heller ikke de store forekomster af uran i Sverige er Grønland er medtaget.
Lokalt kan der imidlertid sagtens opstå uranmangel - Indien har haft problemer. Uranprisen er faldet, hvilket ikke er godt for etablering af nye miner.
Hver gang du hører noget fra Greenpeace, så tag det bare med ro, de har i årevis misinformeret befolkningen. Det har de økonomisk interesse i.
Men ingen tvivl om, at de mener det godt, de mangler blot lidt basisviden om både GMO og atomenergi.
Mvh
Per A. Hansen
Et stort spgm. sætter jeg mig også - hvis dette skal op på højt plan altså politikere. Hvordan skal denne problematik forklares uden at den igen bliver manet i jorden igen - politikere er og bliver dumme.
De er ikke dumme, men har ikke tid til at leve sig ind i problemerne. Min erfaring er, at hvis du/jeg har en politiker - face to face - i 10-15 minutter, så kan du forklare ham, hvorfor vedvarende energi ikke er tilstrækkeligt. Det er 20 gange vigtigere at have stabile energikilder som kul, olie, gas og kernekraft.
Og da vi jo skal af med de fossile energier så hurtigt som muligt, er øget udnyttelse af kernekraft det vigtigste "tiltag" de kommende 10-20-30 år.
Lige NU kan vi markere dette synspunkt ved at stemme på Benjamin Dickow (LA) på søndag. Han tør sige dette rent ud og fortjener derfor et skulderklap fra så mange som muligt.
Og da vi jo skal af med de fossile energier så hurtigt som muligt, er øget udnyttelse af kernekraft det vigtigste "tiltag" de kommende 10-20-30 år.
Lige NU kan vi markere dette synspunkt ved at stemme på Benjamin Dickow (LA) på søndag. Han tør sige dette rent ud og fortjener derfor et skulderklap fra så mange som muligt.
Et stort spgm. sætter jeg mig også - hvis dette skal op på højt plan altså politikere. Hvordan skal denne problematik forklares uden at den igen bliver manet i jorden igen - politikere er og bliver dumme.
Det er min umiddelbare fornemmelse at der er meget dogmatik involveret. I al fald for S og partierne til venstre for S og R.
For partierne til højre er det mest et spørgsmål om at bevare borgfreden på energipolitikkens område ved at føre konsensuspolitik med venstrefløjen. LA er desværre det eneste parti der tør bryde med dén konsensus.
Denne blog er ikke blevet så "brugt", som vist forventet.
Men her er en slags nyhed:
Jeg hørte lige på P1, at republikanerne i USA har barslet med en plan, hvor der skal opføres ca. 100 kernekraftværker i USA - foruden øget udvinding af olie off-shore - og mere vedvarende energi.
Obama er vist desværre ikke helt så "løsnings-orienteret", selv om han har en fysiker som energiminister. Det er spændende, om ovennævnte udmelding kan sætte gang i seriøse bud fra Obamas fløj.
Men her er en slags nyhed:
Jeg hørte lige på P1, at republikanerne i USA har barslet med en plan, hvor der skal opføres ca. 100 kernekraftværker i USA - foruden øget udvinding af olie off-shore - og mere vedvarende energi.
Obama er vist desværre ikke helt så "løsnings-orienteret", selv om han har en fysiker som energiminister. Det er spændende, om ovennævnte udmelding kan sætte gang i seriøse bud fra Obamas fløj.
Denne blog er ikke blevet så "brugt", som vist forventet.
Det er ganske forudsigeligt. I et forrum, hvor man i overvejende er enige, dør debatten ud, det har jeg set flere gange, hvor man har oprettet specielle fora. Debat udspringer af uenighed.
Derimod kan man sagtens anvende foraet til f.eks. insiderstof. Har i set de nyeste tal, hvor der ses en voldsom stigende tendens i planerne om at udnytte atomenergi?
Der er ca. 30 stk. flere end for 2 mådender siden.
http://world-nuclear.org/info/...html
Mvh
Per A. Hansen
Per: Jeg tror, det især skyldes, at vi 95% af gangene reagerer på udspil fra andre - her Ingeniørens Nyhedsbrev - og så kommenterer de andres kommentarer! Det kræver mere initiativ selv at spille ud. - Det gør jeg hellere i dagspressen.
F.eks. om "grøn energi" i Politiken 10.6. - og om det danske elsystem i J-P. Har endnu ikke selv set hvornår!
F.eks. om "grøn energi" i Politiken 10.6. - og om det danske elsystem i J-P. Har endnu ikke selv set hvornår!
Jeg troede faktisk at det ihvertfald før vindmøllernes indtog havde noget med værkernes indretning at gøre.
Således at et grundlastværk først og fremmest var optimeret på driftsøkonomien og et spidslastværk på reguleringsevnen og et mellemlastværk på en kombination?
Samt at det ofte tillige virkede på den måde at de nyeste værker med den bedste økonomi blev prioriteret som grundlast og værker der nærmede sig at være udtjente rykkede ned som reservekraft.
I dag er grænsen vel mere flydende fordi kravene til de centrale værkers reguleringsevne er øget så voldsomt på grund af vindkraften at ingen af vore nyeste værker er grundlastværker i den tidligere betydning?
Jens Arne,
det har du da noget ret i, vindenergiens ujævne produktion kræver i højere grad at grundlastværkerne regulerer op og ned nu end tidligere. Det er de ikke konstruerede til, og man må påregne et større slid og dårligere driftsøkonomi, som følge af vindenergiens indpasning i nettet.
Det kan være ganske udmærket - vi har forresten ikke andre muligheder, derfor er man vel enige om ikke at bogføre disse øgede udgifter på vindenergiens konto?
Men grundlast skal vi have, hvis vindenergien skal overtage en stigende andel af denne, så falder forsyningssikkerheden til skade for de produktive erhverv, der er afhængig af sikker el.
Problemerne stiger sikkert ekspotentielt i takt med udbygning af vindenergien - det haster med at finde ud af en sikker lagring af elenergien uden for store tab.
De forslag om energilagring med små faldhøjder for vand anser jeg for teoretiske regnestykker uden bund i virkeligheden. Jo mindre faldhøjde, des mindre udnyttelse.
Mvh
Per A. Hansen
I dag er grænsen vel mere flydende fordi kravene til de centrale værkers reguleringsevne er øget så voldsomt på grund af vindkraften at ingen af vore nyeste værker er grundlastværker i den tidligere betydning?
det har du da noget ret i, vindenergiens ujævne produktion kræver i højere grad at grundlastværkerne regulerer op og ned nu end tidligere. Det er de ikke konstruerede til, og man må påregne et større slid og dårligere driftsøkonomi, som følge af vindenergiens indpasning i nettet.
Det kan være ganske udmærket - vi har forresten ikke andre muligheder, derfor er man vel enige om ikke at bogføre disse øgede udgifter på vindenergiens konto?
Men grundlast skal vi have, hvis vindenergien skal overtage en stigende andel af denne, så falder forsyningssikkerheden til skade for de produktive erhverv, der er afhængig af sikker el.
Problemerne stiger sikkert ekspotentielt i takt med udbygning af vindenergien - det haster med at finde ud af en sikker lagring af elenergien uden for store tab.
De forslag om energilagring med små faldhøjder for vand anser jeg for teoretiske regnestykker uden bund i virkeligheden. Jo mindre faldhøjde, des mindre udnyttelse.
Mvh
Per A. Hansen
Har en ven som er modstander af kernekraft. Sagde forleden til mig: Kan du give mig ti gode grunde til at vi skal have kernekraft her i Danmark. Øhm ja.
Anede simpelthen ikke hvad jeg skulle sige. Nogen hjælp ?
Anede simpelthen ikke hvad jeg skulle sige. Nogen hjælp ?
Hej Sune,
et par stykker kan jeg da godt nævne for dig af mere generel art - måske er de ikke alle lige aktuelle på det specifikke spørgsmål om a-kraft i DK?
Hvorofr der absolut lige skal være 10 må stå hen i det uvisse - din ven vil sikkert få svært ved at plædere for VE på samme måde
1. Atomenergien erstatter fossil energi
2. Atomenergi har en CO2-effekt, da den især erstatter kul og gas.
3. Atomenergi har en miljøeffekt p.g.a. mindre udslip af partikler og tungmetaller.
4. Atomenergien er den sikreste teknologi i følge alle erfaringer, atomenergien sparer menneskeliv på global plan.
5. Atomenergi leverer el uanset vejrforhold
6. Ressourcerne af uran og thorium er meget store - med passende teknik er der fisslit materiale til efter næste Istid.
7. Atomenergi leverer billig el - i følge regnskaberne fra de, der har atomkraftanlæg i drift.
8. Atomteknologien gør det muligt at fremstille uundværlige radioisotoper til brug indenfor sundhedssektoren.
9. Atomenergiens affaldsstoffer fylder utrolig lidt i forhold til affaldet fra fossil energi.
10. Atomenergien leverer "strøm til tiden" - grundlaget for en konkurrencedygtig industri. Det sikrer beskæftigelse og konkurrenceevne på længere sigt.
Se f.eks. de problemer, man har i Italien, der må importere store elmængder fra Frankrig - ca. 15%
Mvh
Per A. Hansen
et par stykker kan jeg da godt nævne for dig af mere generel art - måske er de ikke alle lige aktuelle på det specifikke spørgsmål om a-kraft i DK?
Hvorofr der absolut lige skal være 10 må stå hen i det uvisse - din ven vil sikkert få svært ved at plædere for VE på samme måde
1. Atomenergien erstatter fossil energi
2. Atomenergi har en CO2-effekt, da den især erstatter kul og gas.
3. Atomenergi har en miljøeffekt p.g.a. mindre udslip af partikler og tungmetaller.
4. Atomenergien er den sikreste teknologi i følge alle erfaringer, atomenergien sparer menneskeliv på global plan.
5. Atomenergi leverer el uanset vejrforhold
6. Ressourcerne af uran og thorium er meget store - med passende teknik er der fisslit materiale til efter næste Istid.
7. Atomenergi leverer billig el - i følge regnskaberne fra de, der har atomkraftanlæg i drift.
8. Atomteknologien gør det muligt at fremstille uundværlige radioisotoper til brug indenfor sundhedssektoren.
9. Atomenergiens affaldsstoffer fylder utrolig lidt i forhold til affaldet fra fossil energi.
10. Atomenergien leverer "strøm til tiden" - grundlaget for en konkurrencedygtig industri. Det sikrer beskæftigelse og konkurrenceevne på længere sigt.
Se f.eks. de problemer, man har i Italien, der må importere store elmængder fra Frankrig - ca. 15%
Mvh
Per A. Hansen
1. CO2 neutralt: Kernekraft har en CO2 udledning på niveau eller bedre end de bedste vedvarende energikilder.
2. Pålidelig: Nye kernekraftværker har en garanteret kapacitetsfaktor på mindst 90%.
3. Lang levetid: Et nyt kernekraftværk kan holde i 60 år.
4. Eneste alternativ til kul: Sol og vind egner sig ikke som grundlast, vandkraften kan ikke udbygges og biomassen er allerede rimeligt godt udnyttet.
5. Billig brændsel: Et kernekraftværk bruger uran for ca. 1 øre pr KWh el.
6. Kernekraft kan bruges til fjernvarme: Og kan dermed fint indpasses i den danske energiproduktion.
7. Kernekraft er sikker: Ifølge Update to Future of Nuclear Power fra 2009 går der på nye reaktorer 100.000 reaktorår mellem en reaktornedsmeltning og de nye Generation 3+ reaktorer er bygget til at absorbere en fuldstændig nedsmeltning uden at lække radioaktivitet.
8. Affaldsproblemet er løst: Både Sverige og Finland har i år udpeget site for slutdepot af atomaffald. For Sveriges vedkommende er det grundfjeld nær Forsmark, som har været geologisk stabilt i 1,8 mia år. Depotet bygges frem til 2020, hvorefter deponeringen finder sted.
9. Ingen luftforurening. Kernekraftværker laver ingen luftforurening, i modsætning til kulfyrede værker der forurener med tungmetaller, kvælstofoxider, svovlgasser mv.
10. Lav affaldsproduktion: Et 1 GW kernekraftværk forårsager 25 ton radioaktivt affald om året. Et tal der kan reduceres med 95% ved oparbejdning. Til sammenligning vil et 1 GW kulfyret værk producere et bjerg på 330.000 tons flyveaske.
2. Pålidelig: Nye kernekraftværker har en garanteret kapacitetsfaktor på mindst 90%.
3. Lang levetid: Et nyt kernekraftværk kan holde i 60 år.
4. Eneste alternativ til kul: Sol og vind egner sig ikke som grundlast, vandkraften kan ikke udbygges og biomassen er allerede rimeligt godt udnyttet.
5. Billig brændsel: Et kernekraftværk bruger uran for ca. 1 øre pr KWh el.
6. Kernekraft kan bruges til fjernvarme: Og kan dermed fint indpasses i den danske energiproduktion.
7. Kernekraft er sikker: Ifølge Update to Future of Nuclear Power fra 2009 går der på nye reaktorer 100.000 reaktorår mellem en reaktornedsmeltning og de nye Generation 3+ reaktorer er bygget til at absorbere en fuldstændig nedsmeltning uden at lække radioaktivitet.
8. Affaldsproblemet er løst: Både Sverige og Finland har i år udpeget site for slutdepot af atomaffald. For Sveriges vedkommende er det grundfjeld nær Forsmark, som har været geologisk stabilt i 1,8 mia år. Depotet bygges frem til 2020, hvorefter deponeringen finder sted.
9. Ingen luftforurening. Kernekraftværker laver ingen luftforurening, i modsætning til kulfyrede værker der forurener med tungmetaller, kvælstofoxider, svovlgasser mv.
10. Lav affaldsproduktion: Et 1 GW kernekraftværk forårsager 25 ton radioaktivt affald om året. Et tal der kan reduceres med 95% ved oparbejdning. Til sammenligning vil et 1 GW kulfyret værk producere et bjerg på 330.000 tons flyveaske.
I sin tid blev der udsprængt ca. 20.000 t materiale fra Kvanefjeldet mhp. undersøgelser af materialet på Risø’s nukleare anlæg.
Af de 20.000 t blev ca. 4.300 t blev sendt til Risø, og en del af dette materiale anvendt til forsøg/ undersøgelser. Det ikke anvendte materiale blev placeret i et bassin for at regnvand, som havde haft kontakt med materialet ikke skal forurene omgivelserne.
De resterende 15.700 t sprængmateriale ligger fortsat i naturen ved Kvanefjeldet i Grønland, og eksponeres for vind og vejr.
Er der nogen, som kan give en fornuftig forklaring på, hvorfor sprængmateriale, der fortsat befinder sig i Grønland, ikke skal sikres på samme måde som det ikke anvendte sprængmateriale ved Risø (http://www.dekom.dk/omos/Baggr...aeg/ side 28).
Hvis ikke kontrolleret sprængmateriale forurener og er til fare i Danmark, er det også tilfældet i Grønland.
Er der nogen i denne gruppe, som kan give en god forklaring på årsagen til denne meget forskellige behandling af sprængmateriale, når det befinder sig i Danmark og i Grønland?
Hvorfor skal Dansk Dekommissionering ikke forvalte materialet udsprængt i Grønland?
Udprængning af materialet i Grønland blev kun foretaget fordi Risø havde nukleare anlæg i drift.
Med venlig hilsen
Peter Thulesen
Nuuk
Af de 20.000 t blev ca. 4.300 t blev sendt til Risø, og en del af dette materiale anvendt til forsøg/ undersøgelser. Det ikke anvendte materiale blev placeret i et bassin for at regnvand, som havde haft kontakt med materialet ikke skal forurene omgivelserne.
De resterende 15.700 t sprængmateriale ligger fortsat i naturen ved Kvanefjeldet i Grønland, og eksponeres for vind og vejr.
Er der nogen, som kan give en fornuftig forklaring på, hvorfor sprængmateriale, der fortsat befinder sig i Grønland, ikke skal sikres på samme måde som det ikke anvendte sprængmateriale ved Risø (http://www.dekom.dk/omos/Baggr...aeg/ side 28).
Hvis ikke kontrolleret sprængmateriale forurener og er til fare i Danmark, er det også tilfældet i Grønland.
Er der nogen i denne gruppe, som kan give en god forklaring på årsagen til denne meget forskellige behandling af sprængmateriale, når det befinder sig i Danmark og i Grønland?
Hvorfor skal Dansk Dekommissionering ikke forvalte materialet udsprængt i Grønland?
Udprængning af materialet i Grønland blev kun foretaget fordi Risø havde nukleare anlæg i drift.
Med venlig hilsen
Peter Thulesen
Nuuk
Nu er det materiale der er udsprængt fra fjeldet i Grønland uranmalm, det er meget lidt farligt. Om årsagen til den forskellige behandling af materialet kan f.eks. skyldes klimatiske forhold. Hvis materialet på Grønland er dybfrossent året rundt, så kan der selvsagt ikke udvaskes noget af det. Muligvis kan sikkerhedsforanstaltningerne skyldes, at malmen indeholder andre ting end uran, f.eks. tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv eller det giftige grundstof arsen.
Jeg anser det for utænkeligt, at årsagen til den forskellige behandling er klimatiske forhold.
Det regner meget i Sydgrønland. Der er ikke frost året rundt i kystnære områder i Grønland.
Jeg savner stadig en god forklaring på, hvorfor der skal være forskel på opbevaring af malm i Danmark og i Grønland.
Mvh
Peter
Det regner meget i Sydgrønland. Der er ikke frost året rundt i kystnære områder i Grønland.
Jeg savner stadig en god forklaring på, hvorfor der skal være forskel på opbevaring af malm i Danmark og i Grønland.
Mvh
Peter
Er det ikke i mellemtiden blevet hjemmestyrets opgave at finde en køber til malmen?
Er det ikke Hjemmestyret på Grønland der er ansvarlig for opbevaringen og de foranstaltninger der træffes desangående?
Danske undersøgelser i 80-erne fandt forekomster på ca. 45.000 tons uran ved Kvanefjeldet, men politikerne lukkede af for videre undersøgelser lige efter man havde fundet en meget lovende forekomst.
Grønland Minerals & Energy (GME), en australsk-baserede selskab, har siden erhvervet rettighederne og har foreløbig fundet forekomster på over 85.000 tons uran i Kvanefjeld, nok til at forsyne EU-området i mange år, men stor sandsynlighed er forekomsterne langt større.
Jeg kan ikke rigtig se der er grundt til den store oprydning, for man har reelt blot taget nogle prøver til analyse, resten er jo de naturligt forekommende klippestykker. Der sker jo ingen udvinding på stedet.
Ingen grund til den store oprydning ud over, hvad det nye selskab laver af rod på stedet.
At et australsk firma skal står for en indbringende udvinding af uran på Grønland viser vel med al ønskelig tydelighed, hvor amatøragtigt de danske politikere arbejder, det er jo enorme summer vi hvert år poster i den grønlandske sparebøsse uden udsigt til at hente lidt kompensation, idet de grønlandske forsøg på at producere altid ender med store tab.
Der er sikkert store uran- og thoriumforekomster andre steder, så Grønland bliver sikkert et nyt Kazakstan.
Grønland Minerals & Energy (GME), en australsk-baserede selskab, har siden erhvervet rettighederne og har foreløbig fundet forekomster på over 85.000 tons uran i Kvanefjeld, nok til at forsyne EU-området i mange år, men stor sandsynlighed er forekomsterne langt større.
Jeg kan ikke rigtig se der er grundt til den store oprydning, for man har reelt blot taget nogle prøver til analyse, resten er jo de naturligt forekommende klippestykker. Der sker jo ingen udvinding på stedet.
Ingen grund til den store oprydning ud over, hvad det nye selskab laver af rod på stedet.
At et australsk firma skal står for en indbringende udvinding af uran på Grønland viser vel med al ønskelig tydelighed, hvor amatøragtigt de danske politikere arbejder, det er jo enorme summer vi hvert år poster i den grønlandske sparebøsse uden udsigt til at hente lidt kompensation, idet de grønlandske forsøg på at producere altid ender med store tab.
Der er sikkert store uran- og thoriumforekomster andre steder, så Grønland bliver sikkert et nyt Kazakstan.
Peter: Men ting er ikke altid logiske!
De tre personer fra Risø, som jeg kendte, og som kunne svare dig, er enten afdøde eller sidder på plejehjem.
Et kvalificeret - men ikke officielt - svar er, at alt, hvad der har med kernekraft og radioaktivitet at gøre, er blevet politisk. - Især i Danmark.
En dynge klippeblokke med naturligt indhold af mineraler, vil næsten alle steder på Jorden blive betragtet som en dynge klippeblokke.
Men på Risø var det altså radioktivt affald, som skulle behandles efter alle gældende regler (ligesom asbest, da asbestsagen var på sit højeste).
Hvis journalister og politikere borede i det, skulle det naturligvis kunne dokumenteres, at støv fra dyngen, grundvandet, Roskilde fjord, fiskene og de fugle, der spiser fiskene samt naturligvis de ansatte og naboerne ikke kunne få helbredsskader, især leukæmi men også genetiske, osv, osv...)
Af samme grund skal den begrænsede mængde kontamineret affald fra DR3 nu deponeres i specielt indrettet depot - 20-50 gange grundigere og dyrere, end "sund fornuft" kræver. Politik.
Spørg Birthe Weiss, som dengang (pr hukommelse) var indenrigsminister og som også har en stor del af ansvaret for degraderingen af det dengang hæderkronede "Atomforsøgsanlæg Risø".
De tre personer fra Risø, som jeg kendte, og som kunne svare dig, er enten afdøde eller sidder på plejehjem.
Et kvalificeret - men ikke officielt - svar er, at alt, hvad der har med kernekraft og radioaktivitet at gøre, er blevet politisk. - Især i Danmark.
En dynge klippeblokke med naturligt indhold af mineraler, vil næsten alle steder på Jorden blive betragtet som en dynge klippeblokke.
Men på Risø var det altså radioktivt affald, som skulle behandles efter alle gældende regler (ligesom asbest, da asbestsagen var på sit højeste).
Hvis journalister og politikere borede i det, skulle det naturligvis kunne dokumenteres, at støv fra dyngen, grundvandet, Roskilde fjord, fiskene og de fugle, der spiser fiskene samt naturligvis de ansatte og naboerne ikke kunne få helbredsskader, især leukæmi men også genetiske, osv, osv...)
Af samme grund skal den begrænsede mængde kontamineret affald fra DR3 nu deponeres i specielt indrettet depot - 20-50 gange grundigere og dyrere, end "sund fornuft" kræver. Politik.
Spørg Birthe Weiss, som dengang (pr hukommelse) var indenrigsminister og som også har en stor del af ansvaret for degraderingen af det dengang hæderkronede "Atomforsøgsanlæg Risø".
Jeg har kommenteret en "noget usaglig" udsendelse om Tjernobyl-ulykken, som blev sendt 21.2.10 på DR2.
Se under "Forum". Andres kommentarer er naturligvis velkomne og ønskelige!
Se under "Forum". Andres kommentarer er naturligvis velkomne og ønskelige!
