Beijing
Sjovt at Beijing's OL stadioner er blevet ignoreret her: De er nogle af de mest imponerende byggerier jeg har set.
Sådan har stadionbyggeri udviklet sig fra antikken til EM 2012
Nationalstadion Warschau, Polen
I dag begynder EM med en åbningskamp på Polens nye nationalstadion i Warszawa. Stadionet er opført oven på resterne af det såkaldte ‘10-års stadion,’ der åbnede i 1955 - ti år efter Polen havde genvundet sin selvstændighed. Stadionet er et af de mest moderne i Europa.
Under banen gemmer der sig en toetagers parkeringskælder og facaden, og især tagkonstruktionen er et imponerende stykke ingeniørarbejde.
(Foto: Marcus Bredt)
(Foto: Marcus Bredt)
Hjulkonstruktion bærer oplukkeligt tag
For at give græsset så gode vækstbetingelser som muligt blev det et krav til Polens nye nationalstadion, at taget skulle være oplukkeligt. Det er ikke en let opgave i et land, hvor kravene til snelast - også på den oplukkelige del af taget - er 18 cm våd sne.
Ingeniørerne løste opgaven med en konstruktion inspireret af et cykelhjul, fortalte Knut Göppert, administrerende direktør i ingeniørfirmaet Schlaich Bergermann und Partner, som sammen med arkitektfirmaerne GMP og JSK Architekci har designet det nye stadion.
»Med et tag af denne størrelse (59.000 m2 fast tag af membran og glas + 10.000 m2 foldbart tag, red.) er man nødt til at spare så meget vægt som muligt. Vi lod os inspirere af et cykelhjul, hvor kablerne er eger, og spiret i midten er navet. Konstruktionen betyder, at vi kan balancere de fleste kræfter inden for ‘hjulet’, så vi ikke behøver en voldsom forankring. Men det var ret svært, for stadion er ikke fuldstændig cirkulært, så opspændingsarrangementet var ret kompliceret.«
Den faste del af taget er lavet af en PTFE-membran - bortset fra den inderste del, hvor der er en krans af glas. Den oplukkelige del af taget, der huses i en gondol på spiret, er lavet af PVC. Foldeprocessen er analyseret med nogle af de samme værktøjer, man bruger til at designe airbags.
(Illustration: GMP Architects)
(Foto: GMP Architects)
Nationalstadion Warschau, Polen
Danske Aarsleffs polske afdeling har stået for funderingen på hele stadion, og da de ydre søjler, der bærer taget, var rejst, tog det fire uger at få hejst spiret op i den rette højde. Trods besværet var det alligevel en smart løsning, mener Knut Göppert:
»Konstruktionen betød, at vi undgik mange midlertidige stålkonstruktioner. Det var vigtigt, for vi bygger oven på et gammelt stadion, så der har været rigtig mange forskellige entreprenører, der skulle ind og ud, og pladsen har været meget begrænset.«
(Foto: Marcus Bredt)
(Foto: Marcus Bredt)
Olympias stadion havde plads til 45.000
Det grundlæggende design af stadioner har ikke ændret sig meget, siden grækerne begyndte at arrangere sportsstævner med tusindvis af tilskuere i det ottende århundrede før vor tid.
Det ældste kendte stadion lå i byen Olympia. Det var U-formet, 192 meter langt og omgivet af jordvolde, hvorfra op til 45.000 tilskuere kunne se sprinterne kæmpe - dengang var løb nemlig den eneste diciplin ved de olympiske lege.
Legene bredte sig til andre græske byer, hvor man byggede lignende konstruktioner: I flade områder udgravede grækerne selve banen, så publikum havde bedre udsyn til udøverne, og hvis de naturlige forhold tillod det, gravede og huggede man hele stadion ind i klipper eller bakker, De udgravede stadioner med deres hældende tilskuerpladser er sammen med de græske teatre, der havde lignende konstruktioner, de direkte stamfædre til såvel de romerske amfiteatre som de moderne stadioner.
(Foto: IOC)
(Foto: IOC)
Panathenæer-stadion i Athen
Et af de stadioner, der har spillet en afgørende rolle for moderne stadion-design, er Panathenæer-stadionet i Athen, der blev udgravet i slutningen af 1800-tallet.
Panathenæer-stadionet blev opført i 330 før vor tid mellem to bakker. I starten var der bare trætribuner, men i år 160 blev det renoveret og beklædt med marmor, som har givet det tilnavnet Kallimarmaro, det smukt marmorbeklædte. Ved samme renovering fik det den hesteskoform, som det har i dag. Stadionet blev som nævnt udgravet 1870 og istandsat til de første moderne olympiske lege i 1896.
Men før da havde det allerede inspireret romerne.
(Foto: IOC)
(Foto: IOC)
Colosseum i Rom
Den næste generation af stadioner voksede frem i de stadigt større romerske byer. De ellipseformede arenaer, hvor gladiatorer og dyr kæmpede til døden, var omgivet af tilskuertribuner i mange etager og lignede to græske teatre placeret over for hinanden.
Men romerne lod sig ikke begrænse af landskabets former. De byggede deres enorme teatre, hvor de ville. De første romerske stadioner havde tribuner af træ, men fra det første århundrede e.Kr. begyndte man at bygge i sten og beton. Det fineste eksempel på romernes kunnen er nok Det Flaviske Amfiteater i Rom - også kaldet Colosseum på grund af den enorme statue af kejser Nero, der stod ved siden af teatret.
Når arkitekter og ingeniører i dag ser på Colosseum, kan de genkende mange af de egenskaber, som man også forsøger at skabe på moderne stadioner: Alle tilskuere havde uhindret udsyn til arenaen, for der var ikke søjler. I stedet bar træmaster på ydersiden af Colosseum en stofoverdækning. Veldimensionerede gangarealer og trapper sikrede, at stadionet kunne fyldes og rømmes på få minutter, mens store kældre sørgede for, at gladiatorer og personalet kunne bevæge sig hurtigt frem og tilbage ude af syne for publikum.
Den 189 meter lange og 155 meter brede ellipseformede bygning er funderet på 12-16 meter dybe fundamenter af beton og mursten. Den er fire etager høj og rummede omkring 48.000-80.000 tilskuere - en kapacitet, der ikke blev overgået før slutningen af 1800-tallet.
(Illustration: Rome Reborn/University of Virginia)
(Foto: Illustration: Rome Reborn/University of Virginia)
Bramall Lane, England
Efter det romerske riges sammenbrud koncentrerede arkitekterne sig om at opfylde den nye magtfaktors - den katolske kirkes - behov. Nogle af de gamle amfiteatre blev ombygget til kirker, markeder eller boliger, og det var først i renæssancen, at man med ridderturneringer atter begyndte at afholde sportsstævner. Men der blev ikke bygget permanente stadioner til at huse turneringerne.
I 1800-tallet fik industrialiseringen byerne til at vokse, og interessen for sport - både som en disciplinerende og opdragende indflydelse på arbejderklassen og som publikumssport - steg. Det var især i England, hvor man allerede fra midten af 1800-tallet begyndte at bygge deciderede stadioner til cricket, rugby og fodbold.
Et af Englands ældste stadioner er Bramall Lane, hvor Sheffield United i dag spiller. Det åbnede i 1855 som et cricketstadion, men har huset fodboldklubben siden 1889.
(Foto: Lewisskinner/Wikipedia)
(Foto: Lewisskinner / Wikipedia)
White City Stadium, London
White City Stadium var det første stadion, der blev opført udelukkende til at rumme de olympiske lege. Stadionet husede OL i London i 1908 og var en enorm stålkonstruktion. Fodboldbanen var omgivet af både en atletikbane og en cykelbane, så de 80.000 tilskuere sad langt fra begivenhederne.
Distancen mellem sportsudøverne og publikum var en af årsagerne til, at man reducerede antallet af sportsgrene ved de næste olympiske lege.
(Foto: Fourth Olympiad 1908 London Official Report)
(Foto: Fourth Olympiad 1908 London Official Report)
Nazi-Tysklands stadion inspirerede hele verden
Selv om OL i 1936 blev holdt i Nazi-Tyskland, kom det klassicistiske stadion med plads til 100.000 tilskuere i Berlin alligevel til at inspirere ingeniører og arkitekter over hele verden med sit rene design og sin omfattende brug af armeret beton.
I forbindelse med VM i 1996 blev stadionet renoveret og forsynet med et nyt membrantag.
Men det var et andet tysk stadion, som fik resten af verden til at spærre øjnene op. Det var i 1972.
(Foto: Friedrich Busam & Olympiastadion Berlin)
(Foto: Foto: Friedrich Busam & Olympiastadion Berlin GmbH)
Terror og et fantastisk tag i München
I dag er der nok to ting folk husker fra OL i München i 1972: palæstinensiske terroristers drab på israelske sportsfolk og det fantastiske tag over stadionområdet.
Taget, designet af Frei Otto og ingeniører fra Schlaich, Bergermann & Partners, der også er involveret i designet af nationalstadionet i Warszawa, er baseret på teorien om minimalflader. Brugen af minimalfladeteorien gav sammen med brugen af plexiglas en meget let konstruktion, hvor der ikke var søjler foran publikum på stadion.
(Foto: Olympiapark München)
(Foto: Olympiapark München GmbH)
Taginspiration fra Japan
Tagkonstruktionen i München var i øvrigt inspireret af den japanske arkitekt Kenzo Tanges Swimming Arena og Sports Arena opført i Tokyo til OL i 1964.
(Foto: Wikipedia)
(Foto: Wikipedia)
Ny tendens: downsizing
De dårlige erfaringer med at bruge de imponerende stadioner efter OL og slutrunder har imidlertid betydet, at man siden 1970’erne har fokuseret meget på at lave stadioner, der kan reduceres i størrelse eller bruges til andre formål, når stævnerne er slut.
Det kan man blandt andet se i London, hvor en stor del af svømmestadionets 17.500 sæder bliver pillet ned, når OL er slut.
(Foto: Steve Bates)
(Foto: London 2012 / Steve Bates @ ODA)
To stadioner pilles ned efter brug
Det mest ekstreme eksempel på den nye tendens med at tænke stadioner ind i tiden efter legene er vandpolo-stadionet og basketball-stadionet, som ses her.
Begge stadioner er bygget til OL 2012, men skal fjernes fuldstændigt efter legene, så der kan bygges boliger på stedet. Stadionerne er placeret i en nedslidt del af London, som i kraft af byggerierne og de langsigtede planer bliver byfornyet.
Basketball-stadionet er anlagt med borede fundamentspæle for at minimere behovet for udgravning. Og selve bygningen er bygget af stålbeklædt PVC, der kan genbruges. Hele arenaen kan som sagt pilles ned og enten genopføres et andet sted, hvor der er brug for det, eller materialerne kan genanvendes.
(Foto: London 2012)
(Foto: LOCOG)
Kommentarer (1)