Astronomer anslår, at omkring en fjerdedel af de 160 kugleformede stjernehobe i Mælkevejen er kommet hertil fra andre galakser. Dette støtter teorien om, at Mælkevejen vokser ved at opsluge mindre dværggalakser.
Nasa har for anden gang forlænget Cassini’s mission så den kan fortsætte med at udforske planeten Saturn, samt dens måner og ringe indtil 2017.
Galakse-kortlægning fortæller turbulent historie om universets udvikling.
To amatørastronomer fra Florida har opdaget det længe ventede novaudbrud af stjernen U Scorpii. Nu rettes de professionelle teleskoper mod det sjældne fænomen.
Astronomer har fundet er sort hul som er i samme vægtklasse som stjerner. Det sorte hul befinder sig midt i en galakse og er meget længere væk end andre sorte huller man kender.
Nasa og den amerikanske kongres får på puklen for ikke at arbejde hårdt nok for at finde såkaldt "nærjorden objekter", der kan ramme og udgøre en risiko for Jorden.
Med fundet af 17 nye millisekund-pulsarer håber forskerne snart at have nok højpræcise ure i rummet til at kunne måle de små rystelser i tid og rum som er forudsagt af Albert Einstein.
Amerikanske astronomer har beregnet, hvor almindeligt Solsystemet er i Universet. Selv om antallet er mindre end hidtil antaget, er der stadig over 100 millioner planetsystemer som Solsystemet.
Et af verdens største digitalkameraer er ved at blive samlet af et internationalt hold af forskere på forskningscentret Fermilab i den amerikanske stat Illinois. Hvert billede vil fylde 1GB.
Nye observationer viser, at parvise sorte huller, der kredser om hinanden i midten af en galakse, er meget mere almindelige, end hidtil antaget.
Billeder af et dobbeltstjernesystem 520 lysår fra Jorden i stjernetegnet Slangeholderen er det først af et ungt stjernesystem.
Astronomer har opdaget jordlignende planet, der blandt andet er rig på vand og i størrelse minder om Jorden.
Nasas nye infrarøde Wise-teleskop til kortlægning af himlen blev i går sendt op uden problemer. Wise skal i 10 måneder være med til at opdage millioner af objekter på himlen.
Det renoverede Hubble-rumteleskop har fundet, hvad der er universets hidtil fjerneste galakse. Galaksen er skabt kun 600 millioner år efter Big Bang.
For første gang nogensinde har astronomer taget et direkte billede af et objekt i kredsløb om en sollignende stjerne. Om det er en planet eller brun dværg er endnu usikkert.
Astronomer er faldet over et sort hul, der er ved at danne sin egen galakse. Opdagelsen kan opklare mysteriet om, hvorfor masserne af sorte huller er størst i de galakser, der indeholder flest stjerner.
I 24 timer fra onsdag til torsdag stiller 35 af verdens største radioteleskoper ind på fjerne kvasarer for at justere universets "længde- og breddegrader".
Nye observationer viser, at stjerner med omkredsende planeter rummer mindre lithium end andre stjerner. Det kan indsnævre feltet af stjernekandidater.
Med ny teknik har astronomer kortlagt 22 af de tidligste galakser, der blev dannet efter Big Bang. Opdagelsen kaster nyt lys over Universets barndom.
Da rumteleskopet Swift 23. april opfangede et gammaglimt fra en stjerneeksplosion, havde signalet været 13 milliarder år undervejs.
Et nyt fund af vand, metan og kuldioxid på en fremmed planet styrker astronomernes håb om at finde tegn på eksistensen af liv på andre planeter.
Ved hjælp af 85 gigabyte data fra Swift-teleskopet har astronomer sammensat det hidtil mest detaljerede, ultraviolette billede af spiralgalaksen Andromeda.
Astronomer har ved hjælp af et teleskop på Hawaii sammensat det bredeste og dybeste billede af en galakse nogensinde. Det afslører, at Mælkevejens nabo har slugt mindre galakser og nu er ved at nedlægge et langt større bytte.
En sjælden observation viser planeten Wasp-18b i en stadig snævrere spiralbevægelse om sin moderstjerne 325 lysår fra Jorden.
En række nye kraftige teleskoper, der er under projektering, vil kunne se næsten 14 milliarder år tilbage i tiden.
Amerikanske forskere fremsætter nu en teori, som helt forkaster ideen om den mørke energi, som udgør 74 procent af energien i Universet. En gigantisk bølge opstået efter Big Band får det til at se ud, som om galakserne er på vej væk fra os, siger de.
Prøver at støv fra kometen Wild-2, som Nasa-rumsonden Stardust passerede i 2004, indeholder aminosyren glycin, en vigtig bestanddel af proteiner. Det støtter teorien om, at livet i Universet er mere almindeligt, end vi tror, siger Nasa-forsker.
Verdens formodede ældste computer er måske endnu ældre end først antaget. Forklaringen skal findes ved romerske erobringer og en sportsbegivenhed i det nordvestlige Grækenland.
For 11 milliarder år siden eksploderede to stjerner. Nu har forskerne identificeret lyset fra dem, og dermed nærmer de sig studierne af tiden umiddelbart efter Big Bang.
For første gang har forskerne med sikkerhed identificeret et sort hul med en masse 10.000 gange større end Solens.
Gammaudbrud fra døende stjerner trænger gennem både gas og støv og kan nu observeres af astronomer. De konkluderer, at mange stjerner dannes i fjerne dele af Universet.
Et interstellart fyrværkeri kan være på vej i stjernebilledet Orion, hvor den røde kæmpestjerne Betelgeuse ser ud til at tage supernova-form.
Danske antennespecialister skal rette op på Planck-satellittens målinger, så astrofysikerne kan få de data, som de har brug for.
Skjult bag en sky af kulstof har en supernova i Bjørnevogteren skabt undren blandt astronomer. Nu er mysteriet løst, og afstanden til Jorden er beregnet.
En planet seks gange så tung som Jupiter kredser om en mini-stjerne kun ti lysår borte. Astronomer mener, at der er gode chance for, at også jord-lignende planeter findes rundt om den type stjerner.
Radiobølger har afsløret en supernova i galaksen Messier, der eksploderede sidste år og er blandt de kraftigste i 20 år.
Amerikanske forskere har ved hjælp af computersimuleringer fastslået en uhørt hårdhedsgrad for neutronstjerner, universitets næst-tungeste struktur.
Astronomerne har bestemt Universets udvidelse med ny præcision. Konstanten, der gennem tiderne er blevet revideret mange gange, har nu fået en ny værdi.
Den danskledede opsendelse af blandt andet Planck-satelitten fra det europæiske rumagenturs opsendelsessted i Fransk Guyana forløb fuldt ud efter planen. Om 22 dag er satellitten på plads 1,4 millioner kilometer ude i rummet.
Hundredevis af sorte huller, der befinder sig i yderkanten af Mælkevejen kan give os svar om vores galakses historie.
Swift-observatorium har nu fanget det fjerneste udbrud fra en kosisk eksplosion, som man nogensinde har registreret. Bare 630 millioner år gammelt var universet, da stjernen døde.
En blot 200 millioner år gammel klat, der er 40 milliarder gange så stor som solen - eller cirka halvdelen af Mælkevejens diameter - er nu blevet fundet. Ur-klatten, der er af gas, kan være det tungeste objekt, man har fundet i det tidlige univers.
Med Planck-satellitten håber forskerne at kunne bekræfte inflationsteorien, der er det bedste bud på at forklare universets gådefulde begyndelse.
Fysikeren Stephen Hawking, som har bidraget væsentligt til forståelsen af de sorte huller, er alvorligt syg. Ud over sin kroniske lammelse har han i uger kæmpet med en brystinfektion.
Chandra-røntgenteleskopet har taget billeder af en af de mest kraftfulde elektromagnetiske generatorer i universet. En pulsar, der til forveksling ligner en kæmpe, kosmisk hånd.
Canadisk astronom har ved hjælp af avanceret billedbehandlingsteknik fundet hidtil uopdaget planet i Hubble-arkivet.
»Der er noget fundamentalt galt i vores teorier om kæmpestjernes udvikling,« siger israelsk astronom efter eksplosion af en ung stjerne.
I denne uges præmierede spørgsmål til Scientariet fortæller astronom Hans Jørn Fogh Olsen om Ole Rømers meridiankreds.
De to rumfartsorganisationer vil sammen udforske beboelige verdener i det ydre solsystem. Til gengæld fravalgte de en mission til Saturn.
Blot 13 millioner lysår fra Jorden har astronomer fundet en galakse, hvor der produceres hundredetusindevis af nye stjerner.
Tegn på henfald af ukendte partikler, som kan udgøre den usynlige mørke masse i universet. Hvis opdagelsen bekræftes, er der tale om det største gennembrud i kosmologien i årtier.
Mælkevejen er tungere og roterer hurtigere end hidtil antaget, hvilket gør det mere sandsynligt, at vi støder sammen med nærtliggende galakser.
Et mystisk og gigantisk radioekko buldrer og brager i hele universet. Efter to års spekulation er den første teori nu på bordet som forklaring: Det må være støj fra de allertidligste stjerner.
Jordens materiale er forholdsvis almindeligt i universet. Via døde dværgstjerner har astronomerne fået ny viden om planetdannelse og udvikling.
Det burde ikke være muligt, men nu har forskere fundet nyfødte stjerner tæt ved det sorte hul i Mælkevejens centrum.
Nasa og ESA offentliggører billede med uhørt detaljeringsgrad, der afslører nye detaljer i Mælkevejens struktur. Se billedet her.
Et soludbrud i 2006 sendte rene brintatomer mod Jorden, dokumenterer målinger, som nu offentliggøres.
En galakse 11 milliarder lysår fra Jorden viser tydelige tegn på vandmolekyler, men de er kun blevet opdaget, fordi en anden galakse forstærker lyset ved hjælp af sin tiltrækning.
I denne uges præmierede spørgsmål til Scientariet forklarer professor John Renner Hansen fra Niels Bohr Institutet, hvad man formoder vil ske, hvis man bliver suget ind i et sort hul.
Rummet er rykket 200 kilometer tættere på os, viser nye Nasa-målinger fra forsvarets kommunikations-satellit.
Den europæiske rumorganisation ESO har netop frigivet en video, der for første gang beviser eksistensen af et sort hul i Mælkevejens centrum. Se filmen.
For første gang er eksistensen af et sort hul i mælkevejens centrum bevist. Se beviset fra den europæiske rumorganisation ESO her.
Astronomerne har spottet planeten 1.200 lysår fra Jorden. Fundet kan kaste lys over, hvordan gamle stjerner påvirker sine planeter, inden planeterne bliver opslugt.
Nye målinger fra Nasas røntgen- og gamma-observatorier Chandra og Compton tyder på, at jagten på antistof er blevet svære. Antistofferne kan ellers fortælle os, hvor længe oppustningen efter Big Bang varede.
Holland opstiller tusindvis af radioantenner, som skal se ud på den anden side af det synlige univers og kortlægge udviklingen af de første sorte huller, stjerner og dværggalakser i 3D. Senere skal Lofar-teleskopet udbygges i store dele af Europa.
Computersimuleringer af Mælkevejens dannelse viser, at galaksens stjerner kan have vandret tusinder af lysår.
Professor John Renner Hansen fra Niels Bohr Institutet forklarer, hvorfor jorden ikke kommer til at gå under, hvis det lykkes CERN at fremstille et sort hul i denne uges spørgsmål til Scientariet.
Nasas Swift-teleskop har observeret det hidtil fjerneste gammaudbrud nogensinde. Udbruddet stammer fra en eksploderende stjerne i Universets udkant 12,8 milliarder lysår borte.
Gas bevæger sig væk fra Eta Carina i hastigheder, som var der tale om en supernova blot med mindre energi. Fænomenet tyder på, at lignende supertunge stjerner periodisk kaster deres ydre brintlag af nær slutningen af deres liv.
Tre fysikere fra Danmark, Holland og Polen har udviklet den første kvantiserede gravitationsteori, der fører til dannelse af et univers med en realistisk geometri, en fastlagt tidsretning og en udstrakt rumtid med fire dimensioner. Ganske som i virkeligheden.
Et stjernekollaps 7,5 milliarder lysår fra Jorden var en tidlig morgen i marts i år synligt med det blotte øje. Og ved et lykketræf var teleskoperne på plads og kunne følge gammaglimtets optiske signal.
Et stjernekollaps 7,5 milliarder lysår fra Jorden var en tidlig morgen i marts i år synligt med det blotte øje.
I ugens præmierede spørgsmål til Ingeniørens ekspertpanel, Scientariet, svarer institutleder på Niels Bohr Institutet, John Renner Hansen på, hvordan universet kan udvide sig på trods af tyngdekraften.
Tardigrader, også kaldet bjørnedyr, kan overleve både vakuum og bestråling ved ubeskyttet rumrejse, viser nyt forskningsprojekt.
Nasas rumteleskop Spitzer har fem-års-jubilæum, og forskerne har frigivet et billede af en kosmisk sky med aktiv dannelse af stjerner, som er dømt til at blive destrueret sammen med deres forældre.
Nasas nye gammateleskop har taget det første billede totalbillede af himlen. Det bygger på 95 timers observation. Forgængeren brugte flere år.
Kun under helt specielle forhold kan et solsystem som vores dannes, viser computersimuleringer foretaget af to amerikanske forskere.
Nyt projekt til kortlægning af rummet afslører, at nogle stjerner i galaksen bevæger sig langsommere end forventet.
Nye modeller for, hvordan de første stjerner blev født, er de mest detaljerede til dato. Modellerne kan danne grundlag for forskning i selve livets begyndelse, mener astronomerne bag.
Saturn-månen Titan har med sikkerhed en sø på næsten 20.000 kvadratkilometer, fastslår astronomer efter billeder fra Cassini-rumsonden. Observationerne viser desuden , at søen af flydende ethan er ved at fordampe.
Bjælker, striber eller bånd af stjerner og gas tværs over kernen i en galakse er tegn på modenhed. Det er tilfældet for mange spiralgalakser, viser en undersøgelse af 2.000 eksemplarer foretaget med Hubble-teleskopet.
Ved at sætte et polariseret filter på et infrarødt teleskop kan forskere nu se støvet og materialet omkring sorte huller. Det har hidtil ikke været, fordi man ikke har kunnet adskille lys fra ioniseret gas.
Den 77-årige tidligere Apollo-astronaut Edgar D. Mitchell siger, at Nasa og de amerikanske myndigheder i over 60 år har skjult, at der har været rumvæsener på jorden. Han har dog ikke fremlagt nogen dokumentation for sine påstande, og Nasa tilbageviser historien.
Jo større et sort hul er, jo varmere vil gassen nær en galakses midte være. Dermed har forskere fået en anden og uafhængig metode til at bestemme massen af de sorte huller.
Tyske astronomer har afvist teorien om, at vægten af partikler har ændret sig i Universets levetid. På seks milliarder år har masseforholdet mellem protoner og elektroner højst ændret sig to milliontedele.
Ikke en eneste astronom kloden rundt fik øje på den tydelige stjerneeksplosion, der fandt sted i stjernebilledet Agterskibet sidste år. ESAs røntgenteleskop opdagede først bagefter stråling fra en eksplosion. Nu overvejer astronomer, hvad vi ellers overser.
Astronomerne har fundet en stjernehob, hvor stjernerne har forskellige alder, og det strider med teorien om, hvordan de udvikler sig.
Astronomer har fundet en galakse, som danner mellem 1.000 og 4.000 nye stjerner hvert år. Det strider mod teorierne, så nu skal det undersøges, om alle massive galakser er dannet i det tidlige univers.
De seneste målinger fra de to Voyager-rumsonder tyder på en ukendt fysisk dynamik i grænseområdet til det ydre rum.
Pioneer-sonderne tabte fart på vej ud af solsystemet, og fem andre satellitter fik uventet meget fart på, da de udnyttede Jordens tyngdefelt til at blive slynget afsted. En konventionel forklaring er ikke fundet - måske er der sprækker i Einsteins tyngdelove?
Kontroversiel teori afviser 'mørkt stof', men modificerer til gengæld Newton og Einstein for at få galakserne til at hænge sammen.
Astronomi
Efter at have gennemgået 800.000 billeder med 110 millioner stjerner konkluderer amerikanske astronomer, at der kun findes to hovedarme i vores galakse.
Amerikanske forskere har fundet en flad ring på syv lysår i længden ved resterne af en eksploderet kæmpestjerne. Den har udhulet en nærliggende sky af gas og støv.
Efter Big Bang forsvandt en stor del af Universets masse og var pist væk. Nu har astronomerne fundet massen. Den skjuler sig tilsyneladende i det intergalaktiske netværk af protoner, neutroner og andre subatomare partikler, der udgør det almindelige materiale mellem galakserne.
Den røde dværgstjerne, der kun har en tredjedel af Solens masse, gik pludselig i et udbrud, der udløste lige så store mængder som fra tusindvis af soludbrud.
Nye undersøgelser med rumteleskopet Hubble viser, at to galakser, der er ved at smelte sammen til Antennegalaksen, kun er 45 millioner lysår fra Jorden. Dermed passer de bedre med astronomernes modeller for galaksers udvikling.
Nye observationer overrasker astronomerne: Den yngste supernova i vores galakse er kun et splitsekund gammel i astronomisk sammenhæng – og meget yngre end hidtil antaget.
Tyske astronomer har fundet bevis for, at når to sorte huller smelter sammen, bliver der skabt gigantiske gravitationsbølger, som slynger et nyt sort hul ud i Universet med ekspresfart.
Rumforskere fejrer rumteleskopet Hubbles 18 års fødselsdag ved at offentliggøre en række billeder af sammenstødende galakser.
Det sorte hul i centrum af Mælkevejen er overraskende stille. Nu har japanske astronomer fundet du af, at det hviler sig efter et udbrud for 300 år siden.
Astronomer har udnyttet en ny teknologi til at måle lydbølger, som bevæger sig igennem en stjerne 56 lysår fra Jorden for at fastslå blandt andet dens masse og sammensætning.
Kolde brune dværge er hverken stjerner eller planeter, men de har meget til fælles med store planeter. En nyopdaget dværg er kun 350 grader varm, men har en masse på 15-30 gange Jupiters.
Kemi
Med en impuls 1.000 gange kraftigere end udgangseffekten fra alle klodens atomkraftværker tilsammen er lyskilden fra Texas' Petawatt Laser mere intens nogen anden kendt kilde i universet. De ekstraordinære kræfter lader forskere undersøge tilsvarende forhold nær eksploderende stjerner.
Det er en udbredt, men fejlagtig opfattelse, at Kopernikus detroniserede Jorden og mennesket med sit heliocentriske verdensbillede
Amerikanske forskere har identificeret to stjernepar, hvor store stjerner kredser så tæt om hinanden, at de deler materiale. Kredsløbet får dem til at ligne jordnødder.
Astronomer fra Nasa har målt massen af et sort hul i Mælkevejen til 3,8 gange Solens masse, knap halvdelen af det hidtil mindste, kendte sorte hul. Opdagelsen flytter grænsen for, hvor små sorte huller kan være.
Europas første fuldautomatiske transportfartøj har affyret sine styreraketter og er i færd med de indledende manøvrer forud for sammenkoblingen med rumstationen.
På en tur gennem toppen af en isgejser på Enceladus har Cassini-rumsonden spottet overraskende store koncentrationer af organisk materiale.
Et usædvanligt kraftigt gammaudbrud har gjort en stjernekernes efterglød 7,5 milliarder lysår væk fra Jorden til det fjerneste synlige objekt på himlen.
En fjern møllegalakse kan blive Jorden skæbne. Som dødsstjernen i Star Wars kan den ende med at ”riste” Jorden med sin gammastråling.
Observationer med Spitzer-rumteleskopet tyder på at jordlignende planeter som vores egen, måske slet ikke er noget særsyn ved stjerner med samme størrelse og alder som Solen.
Astronomer mener, at en varm exoplanet 170 lysår fra Jorden er resterne af en højst 100.000 år gammel planetkollision i stjernebilledet Kentauren.
Nye strontium-ure og kalcium-ure konkurrerer om at blive den næste nationale standard i USA. Strontium-urene har en ekstrem præcision på grund af deres puls på 430.000 milliarder slag i sekundet.
Fremover kan amerikanske astronauter forberede sig på på at undvære tyngdekraften uden at skulle igennem dyre og besværlige manøvre i et fly. De kan i stedet benytte en vertikal trædemølle.
En galaksehob genererer så kraftig røntgenstråling, at den kun kan stamme fra en gigantiske chokbølger i gassen. Endnu ved forskerne dog ikke, hvordan chokbølgerne opstår.
En udslukt stjerne, der kommer for tæt på et sort hul, vil eksplodere som en supernova, der kan registreres med røntgenteleskoper. På den måde kan stjernen være med til at bekræfte, at de mellemstore sorte huller er en del af Universet.
Flere medier har refereret eksperter for at stille sig yderst tvivlende over for, om der overhovedet har været et meteoritnedslag på eller i nærheden af Fyn. Men lektor fra Geologisk Museum fastholder, at chancerne er store.
Nedfaldsstedet for meteoritten i søndags er blevet indsnævret - men er dog stadig stort. Tag vandresko på i weekenden, og medbring en magnet - eventuelt GPS og kamera - hvis du vil på jagt efter stenen fra rummet.
Dobbelt så mange stjernefødende galakser findes nær bånd af gas og støv som inde i selve galaksehoben, viser undersøgelser med Nasas Spitzer-rumteleskop.
Hubble-billeder og analyser af et originalt Arkimedes bogværk er blandt de første samlinger.
Næste år starter de første videnskabelige observationer med et 17 ton teleskop ombord på en ombygget jumbojet. Den største udfordring - at fastholde teleskopets fokus trods turbulens og motorernes vibrationer - er overkommet.
Merkur har haft besøg for første gang i 33 år, og Nasa-rumsonden Messengers billeder viser planetens hidtil ukendte side med det største og formentlig yngste af de store kratere i Solsystemet.
Amerikanske astronomer har fundet sorte huller, hvor de mindst ventede det: I helt fladtrykte galakser.
Astronomer har fundet en gruppe unge stjernehobe, der ikke tilhører nogen galakse. Stjerne sender kulstof, ilt og jern ud i det intergalaktiske rum.
Undersøgelser foretaget med det japanske røntgenteleskop Suzaku viser, at stjernerester, der er kendt som hvide dværge, udsender røntgenstråling.
650 millioner lysår fra Jorden er en ekstrem galakse på vej igennem to andre galakser med en fart på 400 kilometer i sekundet.
Der blev dannet så store mængder af støv, da Universitets første kæmpestjerner eksploderede i supernovaer, at det har været med til at forme planeterne i blandt andet vores solsystem.
Amerikanske forskere har for første gang observeret en jetstrøm af partikler fra et sort hul, som smadrer direkte ind i en nabogalakse. Konsekvenserne for planeterne i galaksen kan være fatale.
Fjerne målinger med rumsonden Voyager afslører, at påvirkningen fra det interstellare magnetfelt former solsystemet ovalt. Solsystemets kant består af bølger, der fungerer som en partikelaccelerator.
Nasas nye Themis-rumsonder har bekræftet eksistensen af en slags magnetiske reb, der leder solvinden direkte ned i Jordens ydre atmosfære, hvor den skaber et kraftigt nordlys over blandt andet Nordamerika.
Enorme sorte stjerner drev omkring i det nyfødte Univers, og forskere vil ikke udelukke, at de også findes i dag. Stjernerne er ikke i stand til at starte deres fusionsprocesser.
End ikke den største stjerne i Mælkevejen vil kunne skabe et stellart sort hul på størrelse med et nyopdaget sort hul, der slår alle galaksens rekorder. Astronomerne mistænker en fremmed stjerne for at have været på rundtur.
En kosmisk kanonkugle af en neutronstjerne er på vej til at blive slynget ud af vores galakse med den hidtil usete hastighed af 4,8 millioner kilometer i timen.
Rumfart skal på den politiske dagsorden i Danmark, mener 7 videninstitutioner og 20 virksomheder som er gået sammen for at skaffe flere rum-relaterede opgaver til landet.
Nasas infrarøde Spitzer-teleskop har opdaget en babystjerne 1.140 lysår væk, der som en ildsprudende drage blæser støv og gas ud mod støvskiver, som med tiden danner planeter.
Fundet er en femte planet gør 55-Cancri 41 lysår fra Jorden til den stjerne, der har næstflest planeter kredsene om sig, kun overgået af Solen.
Omkring ti milliarder lysår fra Jorden har amerikanske forskere fundet sorte huller, som mangler i astronomernes forklaring af galaksers udvikling. Der kan være flere hundrede millioner af den slags sorte huller.
Den kosmiske stråling bliver speedet op af elektriske felter, som stammer fra sorte huller. Den ekstra fart gør det muligt for protonerne at nå frem til Jorden, mener to forskere.
Nasas infrarøde teleskop har taget billede af en hale på en galakse. Halen består af materiale fra nabogalaksen, som er ved at blive bortført. Med tiden vil den blive til nye stjerner.
Astronomer har fundet et sort hul med en masse næsten 16 gange større end Solens, som kredser om en ledsagerstjerne. Det strider mod modellerne for, hvordan sorte huller opstår.
Efter to et halvt år bøjet over sin computer har en engelsk astronom korrigeret fejlbehæftede data over stjernerne og skabt et helt nyt katalog.
Walisiske forskere arbejder på en heliumballon med en nyttelast med kunstig intelligens, der kan bruges på kommende missioner til Mars. Ballonen er velegnet til at undersøge planetens sydlige halvkugle, som ikke er farbar for mars-bilerne.
Microsoft-stifter Paul Allen er hovedsponsor og lægger navn til et radioteleskop i det nordøstlige Californien, som søger efter tegn på fremmede væsener i rummet. Teleskopet blev indviet i sidste uge.
Forskere advokerer for at oprette et bibliotek over menneskets civilisation på Månen. Det vil være uvurderligt, i tilfælde af at en altødelæggende katastrofe udrydder alle spor efter homo sapiens.
En usædvanlig gammastrålingskilde observeret langt ude i Universitet sluger energi svarende til et helt solsystem i løbet af nogle få dage.
Med antenner placeret ud over en strækning på 3.000 km bliver Square Kilometre Array 50 gange kraftigere end dagens bedste radioteleskoper og kan observere begivenheder i tiden umiddelbart efter Big Bang.
Astronomer har fundet de rette betingelser for, at en jordlignende planet kan dannes omkring en lille, ung stjerne.
En analyse af seks år gamle målinger har afdækket en radiokilde mere end tre milliarder lysår fra Jorden. Den stammer sandsynligvis fra en enkeltstående hændelse og kan have relation til supernovaeksplosioner.
I eftermiddag blev rumsonden Dawn sendt vellykket afsted. Målet er, at den om fire år skal besøge asteroiden Vesta.
Rumteleskopet Nustar bliver udstyret med et spejl fremstillet af Danmarks Rumcenter. Spejlet kan afsløre tusindvis af sorte huller, der hidtil har gemt sig i mørket.
Nustar var egentligt for dyrt for rumfartsorganisationen, men teleskopet skal frem af gemmekassen, for det er 500 gange mere følsomt end tidligere instrumenter til at spotte de huller, som selv ikke lyset undslipper.
Eksperter i Peru bekræfter, at det 20 meter brede hul ved Andesbjergene er skabt af et meteornedslag. Krateret kan hjælpe forskere til at aldersbestemme overflader på fjerne planeter.
Meteornedslaget i Peru kan være en historisk begivenhed – hvis det er rigtigt. En dansk meteorekspert tvivler dog både på nedslaget og teorierne om giftige dampe fra krateret.
Giftige dampe er blandt forklaringerne på, at 200 indbyggere ved Titicaca-søen i Peru er syge efter et meteornedslag, som har efterladt et 20 meter bredt krater.
Rumforskere foreslår et nødspor i rummet, hvor rumfartøjerne kan trække ud, hvis der er fare for kollision under opsendelse. Gamle satellitdele og raketaffald volder i stigende grad besvær.
Hundredevis af imponerende billeder har rumsonden Cassini taget af overfladen på saturns måne Iapetus. Forbiflyvningen i kun 1.640 kilometers højde var Cassinis sidste.
Den sidste forbiflyvning af Saturns måne Iapetus skal give svar på, hvorfor månens to sider er helt forskellige. Rumsonden Cassini vil svæve kun 1.640 kilometer over overfladen.
Forskere har fundet ni kompakte galakser med den mindste masse, som nogensinde er målt.
Den gigant-metorit, der for 65 millioner år siden smadrede et 180 kilometer stort hul i Yucatan-halvøen, og sandsynligvis udryddede dinosaurerne, stammer fra et asteroidesammenstød, der slyngede det 10 kilometer store meteor mod Jorden.
Med blikket rettet mod stjernebilledet Perseus kan forskere følge med i, hvordan planeter dannes. Vand svarende til fem gange Jordens oceaner vælter ud af et stjernesystem.
En fejl i isoleringen til brændstofledningerne på rumfærgens hovedtank skyldtes ifølge Nasa selve produktionsprocessen. Derfor bliver næste opsendelse ikke udskudt.
For første gang i 21 år har astronomerne fået billeder af ringene omkring planeten Uranus set fra siden. På de år har ringene forandret sig drastisk.
Amerikanske forskere har fundet et hul på over en milliard lysår i diameter, som ikke indeholder noget som helst materiale. Det er i modstrid med teorien om Universets udvikling.
Google udvider sin Earth-tjeneste til også at omfatte stjernehimlen. Den nye Sky-tjeneste er sammensat af billeder fra mange forskellige teleskoper og observatorier.
De var designet til at holde i fire år, men i dag, 30 år efter deres opsendelse, driver plutonium-motorerne Voyager-1 og -2 flere milliarder kilometer væk fra Jorden.
