Efter en ekstraordinær lang periode uden solpletter, stiger antallet af solpletter igen. Næste maksimum vil være i 2013 og cyklus kan sammenlignes med 1859, hvor et soludbrud skabte så voldsomt nordlys, at man kunne læse aviser om natten.
Amerikanske satellitmålinger viser, at koncentrationen af vanddamp i stratosfæren siden 2000 er faldet med 10 pct. Det har nedsat den globale opvarmning med cirka en fjerdedel i forhold til, hvad den ellers havde været. Dansk forskningsleder er ikke overrasket.
I takt med, at ozonhullet over Antarktis bliver mindre, vil den cirkulerende luftstrøm, der har afskærmet Antarktis fra den globale opvarmning mindskes – det vil betyde afsmeltning af isen og stigende verdenshave.
Rettet: Bella Center: Den verdensmeteorologiske organisation vurderer, at 2009 blev det femtevarmeste år på kloden siden midten af 1800-tallet. Ifølge DMI følger Danmark den globale trend, selv om 2009 ikke bød på ekstreme vejrfænomener herhjemme.
Store dele af verden lå under vand, sidst CO2-koncentrationen var på samme niveau som i dag. Nu diskuterer forskerne, om polerne er på vej mod total afsmeltning.
Nasa forbereder et raketeksperiment, som skal danne skyer i op til 90 kilometers højde. Det skal afsløre, hvorfor de såkaldte lysende natskyer findes i så store højder.
Under de stadig hyppige skybrud kan vandet i viadukter lynhurtigt give oversvømmelser, og andre veje risikerer at blive undermineret af grundvandet, frygter Grontmij Carl Bro.
Med en helt ny metode baseret på måling af kromindholdet i ældgamle jernlag rejser danske forskere tvivl om, hvordan iltindholdet i Jordens atmosfære har udviklet sig de seneste to milliarder år.
En Israelsk forsker vil bruge mobilsignaler til at måle luftfugtigheden. Indtil videre er det lykkedes ham at måle luftfugtigheden med stor nøjagtighed, og målet er nu at anvende teknologien til at advare om oversvømmelser.
En gruppe forskere fra Syddansk Universitet er i gang med at udvikle et program, der skal bekæmpe terrorisme ved hjælp af data høstet på internettet.
DTU-professor Henrik Svensmark har fremlagt ny dokumentation for sin teori om, at soludbrud styrer klimaet. Kortvarige soludbrud regulerer mængden af aerosoler i atmosfæren, viser han ved hjælper af amerikanske satellitmålinger.
USA's meteorologiske organisation har sendt endnu en satellit i kredsløb, som skal spotte tornadoer og kraftige tordenvejr.
Radarmålinger af regnmængder giver forkerte resultater, fordi dråbestørrelserne er overvurderet, siger mexicanske forskere efter at have nærstuderet blandt andet dråbernes hastighed.
Tre briter på klimaopdagelsesrejse til Nordpolen har måttet afbryde deres tur, inden de overhovedet nåede Nordpolen – isen var simpelthen smeltet. Inden da nåede ekspeditionen dog at gøre nogle mystiske observationer.
I ugens spørgsmål til Scientariet svarer systemudvikler og blogger Poul Henning Kamp på, hvor avancerede simuleringer det er muligt at programmere en computer til.
Risikoen for soludbrud stiger og en ny amerikansk forskningsrapport peger på, at det kan blive katastrofalt for vores samfund. I 1859 gik telegrafnettet i USA og Europa ned, mens ildebrande brød ud.
Jordens største CO2-skraldespand - havet - er ikke så god til at holde på drivhusgassen som ventet, og forskere peger på, at hul i ozonlaget har en afgørende betydning.
Rettet: Et polarforskningsprojekt har tilfældigt afsløret svaret på et mysterium - hvorfor drivhusgassen metan optræder så rigeligt i atmosfæren om efteråret. Tundraen afleverer en kæmpeprut, lige før den går i hi.
Jordens klima kan stå over for en afgørende ændring. En ny analyse viser tegn på, at den næste istid vil være permanent.
På et møde i København har Canada inviteret andre lande til at deltage i et nyt projekt om satellitovervågning af vejret i polaregnene nord for den 60. breddegrad.
I ugens præmierede spørgsmål til Ingeniørens ekspertpanel, Scientariet, forklarer professor i meteorologi, Eigil Kaas, sammenhængen mellem vandstand og lufttryk.
DMI's målinger på Sjælland af Jordens magnetfelt har i over 12 år været en anelse upræcise. Synderen er menneskeskabt og går i gang på hele klokkeslæt.
Vejret er noget, vi bestemmer. Sådan lyder det fra flere og flere lande og firmaer, der investerer stort i teknologi, som skal ændre på vejret.
Forskere fra Nasa har kortlagt, hvor meget vinden blæser langs verdenshavene sommer og vinter og udpeger de områder, hvor potentialet for havmøller er størst.
Nye, præcise isanalyser fra Grønland viser, at et voldsomt klimaskift kan ske lynhurtigt. De udløsende faktorer er ukendte, men sporene peger på ændringer i det tropiske vejr.
Solen hidser sig op over de næste 11 år med udsigt til radioaktiv stråling, der kan true satellitter og astronauter. Nu arbejder forskerne på at afgøre, hvor voldsomt det bliver.
En ny satellit giver de kinesiske meteorologer mulighed for at forudsige vejret mere end ti dage ude i fremtiden, når Beijing bliver fyldt med verdens bedste sportsfolk.
Amerikanske forskere flyver fjernstyrede fly ind i de værste storme for at måle de vejrforhold, der gør stormene livsfarlige. Luftfartsmyndighederne har dog forbudt det i amerikansk luftrum.
Nye målinger viser, at CO2-koncentrationen har slået ny rekord, og indholdet af den kraftigere drivhusgas metan stiger også. Samtidig påviser danske forskere, at der er direkte sammenhæng mellem atmosfærens CO2-koncentration og temperaturen.
Amerikanske klimaforskere udvikler en ny computer, der er flere hundrede gange kraftigere end dagens hurtigste supercomputer. Den skal kun bestå af processorer fra simple apparater som mobiltelefoner og MP3-afspillere, og selv om der bliver mange af dem, så er elregningen til at betale.
Gudbrandsdalen i Norge, som burde være sikret mod jordskred, har oplevet flere skred på få dage. Årsagen er en kombination af mildt vejr, meget sne i fjeldene og ingen frost i jorden.
Den kommunistiske stormagt vil vise sig fra sin solbeskinnede side under OL i Beijing. To fly og 20 kanoner skal beskyde skyerne med tøris og sølvjodid. Overlever regnskyerne, skal et kølervæskeangreb sørge for, at regnen først falder på den anden side af storbyen.
Den danske klima-forsker Henrik Svensmark fejer kritik fra engelske forskere af banen. Den hviler på forkerte forudsætninger, og de har ikke sat sig ind i teorien om, hvordan solen indvirker på klimaet, siger han.
Rettet: En britisk professor har sat sit forskerhold til at eftergøre den danske forsker Henrik Svensmarks påstand om, at Solen er skyld i det varmere klima. De fandt ikke skyggen af bevis.
85 procent af forskellene i mængden af brint- og iltisotoper i håret skyldes variationer i luften og drikkevandet, som man har indtaget i et lokalområde. Så med blot et enkelt hårstrå kan amerikanske forskere påvise, hvor man har befundet sig de seneste uger.
Drivhuseffekten afkøler de øvre lag af atmosfæren, så der kan vokse polarskyer, som får det værste frem i den menneskelige luftforurening.
»Det regner mere tirsdag, onsdag og torsdag end lørdag, søndag og mandag,« konkluderer Nasa i en ny undersøgelse, som indikerer, at der sammenhæng mellem forurening fra myldretidstrafikken og vejret.
Nye satellitter til at måle kuldioxid i atmosfæren, aerosoler og solstråling er på vej, men forskerne savner et fælles plan for klimasatellitterne.
Ruheden af et snefnugs overflade har stor betydning for, hvordan den vokser, viser japansk-amerikanske forskning. Dermed er de kommet et skridt nærmere en forklaring på, hvordan de smukke snekrystaller dannes.
Lars Oxfeldt Mortensens dokumentarfilm om Henrik Svensmarks teori om Solens påvirkning af klimaet, der blev vist på TV2 i aftes, var en sober gennemgang, men der var ikke meget plads til videnskabelig kritik.
Danmarks Meteorologiske Institut har underskrevet en kontrakt Danmarks kraftigste supercomputer til 45 millioner kroner, som skal give os mere nøjagtige vejrudsigter.
Tænker atomer, og skal Jylland dækkes af solceller? Sådan lyder to spørgsmål, som Ingeniørens ekspertpanel, Scientariet, har besvaret i denne uge.
Norske og italienske forskere har brugt spektralanalyse og radar til at studere de uforklarlige lyskugler i den norske Hessdalen. De konkluderer, at det sjældne grundstof scandium kan spille en afgørende rolle.
Den tidligere forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut, Eigil Kaas, følte, han skulle undertrykke årsagerne til klimaforandringerne i begyndelsen af VK-regeringens periode. På eget initiativ deltager han i dag i debatten på ing.dk - uden selvcensur og med dig som interviewer.
Tidligere forskningsleder på Danmarks Meteorologiske Institut fremhævede Solen som en mulig årsag til den globale opvarmning, selv om han vidste, at den ikke spiller nogen rolle. Han ville tækkes VK-regeringen og følge DMI-direktørens indskærpelse om at tage politiske hensyn.
En meget langsom tilbagemelding fra Danmark og Canada har gjort det umuligt at hente nye meteorologiske data fra den omstridte Hans Ø under det internationale polarår.
