I Danmark alene koster korrosion over 120 milliarder kroner om året. Udgiften svarer til, hvad det koster at holde det danske sundhedsvæsen i gang, men ny rapport konkluderer, at op til 30 procent af udgifterne kunne spares, hvis ingeniører vidste mere om materialers nedbrydning.
Korrosion og fejl på mejerirør kan koste mejerierne trecifrede milionbeløb. Men en analysemetode, udviklet af DTU, kan spotte de usynlige fejl, inden de giver mejerierne store problemer.
Den 26 år gamle fusionsreaktor JET i England skal have ny indmad i fusionskammeret af samme type, som skal anvendes i Iter, og gøres klar til forsøg med fusion af deuterium og tritium i 2013. Robotter skal håndterer det ekstremt giftige materiale beryllium.
Et internationalt forskerhold vil stoppe udviklingen af kobberbeholdere til opbevaring af atomskrot. Kobber korroderer meget hurtigere end antaget, viser undersøgelser af mønter hentet fra skibet Wasa, der sank ved Stockholm i 1628.
Prøv en tur i en lastbilsimulator eller tag et kig ind i Banedanmarks kommandocentral, når Kulturnatten starter klokken 18 i aften, fredag. Her får du vores guide til de ingeniørfaglige indslag.
Fireårigt forskningsprojekt konkluderer, at fødevareindustrien ved at ofre bare lidt mere på bedre materialer kan reducere slid i procesudstyret.
Mandag blev de ansatte på stålværket Vorskla i Frederiksværk sendt hjem med den triste besked, at værket er erklæret konkurs.
Mange lande og konsortier har leget med tanken, men nu gør Tyskland alvor af det og gør klar til at sende gravkøer ned på dybhavets bund efter metallerne kobolt, nikkel og kobber.
Vandhanen eller kofangeren kan overfladebehandles med en nanolegering af nikkel og wolfram, der er stærkere og mere miljøvenlig end krom.
Ved at optimere atomstrukturer kan kobber gøres fire gange så stærkt, uden at det går ud af formbarheden og de elektriske egenskaber.
Selv under krisen er guldprisen høj. Det får nu det danske mineselskab Scandinavian Highlands til at tage Laser Induced Breakdown Spectroscopy i brug i jagten på det eftertragtede metal.
Alle bilproducenter går efter at udvikle lettere biler, der bruger mindre brændstof, forurener mindre og bliver stadigt sikrere at køre i. Nu ser stål ud til at fortrænge aluminium.
Danske resultater viser, hvordan virksomheder kan overfladebehandle aluminium dobbelt så hurtigt og med mindre energi.
DTU Mekanik har udviklet en fiberlaser, som skærer i metal. I modsætning til de kendte fiberlasere efterlader den en kant uden grater. Teknologien har store perspektiver.
Kina ville gerne opføre klimavenlige kulkraftværker, men gør det kun i begrænset omfang, fordi produktionen af avanceret stål ikke kan følge med til det tempo, Kina opfører kulkraftværker i.
Temperaturer over 500 grader får stål til at miste styrken. Nu har en britiske forskere fundet forklaringen og testet den på World Trade Center: Varmen udløser magnetiske fluktuationer i stålet, der tillader atomerne at glide forbi hinanden.
Europa kan mindske elforbruget med 30 TWh om året ved at anvende en ny indløbsmetode, som er udviklet på DTU, til støbning af metal.
Rettet 8.8.8:Elektrostålværket i Frederiksværk bruger årligt omkring 350 gigawatttimer til at omsmelte skrot, men kan ikke komme i gang med produktionen uden strøm. Den kom hidtil fra en transformerstation ejet af nabofirmaet, der nu har afbrudt samarbejdet.
Karl Brian Nielsen fra Aalborg Universitet finder billeder af IC4-togene hos Ansaldobreda rystende. »Ingen fabrik med respekt for sig selv vil levere sådan noget klamp,« siger professoren og kritiserer DSB for at tillade sløseriet: »Hvis min vaskemaskine så sådan ud, ville jeg skifte den ud,« lyder hans dom.
En dansk rapport afslører, at mobilproducenter som Nokia og Motorola benytter kobolt og kobber udvundet af børnearbejdere under sundhedsskadelige og dødsensfarlige forhold i Congo.
En ph.d.-studerende fra DTU udvikler industriel produktion af elektriske mikroledere, der indstøbes i plastskallen på for eksempel en mobiltelefon eller et høreapparat. Det skærer ned på den dyre montage.
Formløs størkning kan gøre metaller elastiske, så i samspil med danske virksomheder forsøger Risø DTU at formgive metalemner i mikrostørrelse med en ny produktionsmetode. Fremstilling i plast kan undgås, hvormed metalemner får bedre mekaniske, elektriske og magnetiske egenskaber.
Fem ingeniører fra NKT Flexibles har på et kontor på Aalborg Universitet udviklet et nyt olierør, som kan sænkes 2.000 meter ned i havet. Hovedparten er rørets ekstra styrke er opnået med en ny type stål.
Se billederne: Mølletoppen blev helt knust, da tårnet knækkede på den Vestas-mølle, der fredag kollapsede på Djursland. Skarpe glasfiberstykker røg op til en halv kilometer væk.
Tysk laserteknologi gør det muligt at reparere rotorblade i stedet for at skifte dem ud. Ved at bruge en højenergilaser i et rum fyldt med ædelgassen Argon har en gammel teknik fået nyt liv.
En bjergområde i Sydgrønland indeholder rummer mineralet eudialyt, som indeholder sjældne letmetaller til brug halvledere og atomkraftværker. Et australsk mineselskab overvejer at investere i en åben mine.
Japansk stålgigant har konstrueret en katalysator, der ikke indeholder det kostbare ædelmetal platin. Det kan sænke prisen med op til 70 procent.
Med et hjemmelavet super-høj-opløseligt mikroskop har forskerne fra Århus og London for første gang kigget ind i glas rodede molekylære struktur og opdaget, at uordenen ikke er helt tilfældig. Resultatet kan forbedre flamingo, plast og andre syntetiske stoffer.
En ny slags stål er på vej i tyske bilers døre og kofangere. Når stålet bøjes eller presses sammen ved et sammenstød, bliver det stærkere og beskytter derved passagererne bedre.
Amerikanske forskere er kommet et skridt nærmere et lager til fremtidens kvantecomputere med en metallegering, hvis spin kan kontrolleres.
Det amerikanske militær beder støberier landet over om hjælp til at producere nye panserplader til militærkøretøjer. En ny støbeteknik giver stålet stor styrke og lave produktionsomkostninger.
Aktive skorstene omkring revner på havbunden aflejrer værdifulde mineraler, som mineselskaber verden over prøver at få fingre i. I 2009 begynder det første firma at grave på over 1,6 kilometers dybde.
Grønland går glip af at score jackpot, hvis fjeldene viser sig at gemme på diamanter i massevis. De grønlandske politikere afviser at kræve royalties af mineralerne af frygt for at afskrække investorer.
Som den første entreprenør herhjemme opretter MT Højgaard en minesektion, der skal udnytte, at Grønland står over for en række mineprojekter i de kommende år.
