Den "brede" befolknings holdning til nanoteknologi.
Hej
Vi er en gruppe nanoteknologistuderende ved Aalborg Universitet som i øjeblikket arbejder
med et projekt omhandlende ”Den brede befolknings holdning til nanoteknologi.” Vi har
derfor sat en undersøgelse i gang, hvortil vi har udarbejdet et spørgeskema.
Spørgeskemaet er udformet således, at der vil være nogle spørgsmål hvoraf du skal vælge
svaret. Vi har forståelse for, at nanoteknologi bygger på relativt ny videnskab og, at det
derfor er vanskeligt at vurdere, hvad der realistisk set kan opnås ved hjælp af teknologien –
det betyder, at mange vil opleve, at det er svært at svare på spørgsmålene. Vi har derfor
forsøgt at udfærdige spørgsmålene på en måde, så det skulle være muligt for alle at
kunne svare eller danne sig en mening, til hvert enkelt konkret spørgsmål. Derfor vil vi
også opfodre alle, som måske føler deres viden omkring emnet ”nanoteknologi” er ringe,
til at give deres besyv med, da vi netop søger den brede befolknings holdning, og ikke kun
eksperternes.
Vi håber meget, at du vil tage dig tid til at udfylde spørgeskemaet og hjælpe os med vores
projekt.
Link: http://FreeOnlineSurveys.com/r...5361
Med Venlig Hilsen
Gruppe C213, Aalborg Universitet
Lidt information omkring nanoteknologi:
Helt præcist er en nanometer en milliontedel af en millimeter. Et menneskehår er 80.000
nanometer bredt.
Forskning på nanoskala er ikke nyt, forskere har studeret atomer og molekyler i mere end
et århundrede. F.eks. kan al kemi i virkeligheden betegnes nano, da de fleste molekylære
reaktioner foregår på nanoskalaen. Så rent bogstaveligt er nanoteknologien ikke en ny
teknologi. Det nye ved nanoteknologien er, at forskere nu er i stand til at håndtere og
karakterisere nanostrukturer f.eks. vha. avancerede mikroskoper.
Nanoteknologi er en blanding af fysik, kemi, biologi og bioteknologi, hvor man arbejder
med materialer og stoffer på en ubegribeligt lille skala. Derfor vil stofferne opføre sig
anderledes, end de plejer at gøre.
Eksempler på anvendelsesmuligheder
Sokker, der aldrig lugter af dine sure tæer. En vaskemaskine, der gør tøjet super rent ved
lave temperaturer. Og vinduesglas, der renser sig selv, når solen skinner på det. Det lyder
simpelthen for godt til at være sandt, men produkterne findes og er blot få eksempler på,
hvad nanoteknologien kan føre til.
Nanoteknologi vil få en enorm indflydelse på medicinalindustrien og behandlingsmetoder.
Med nanoteknologiske metoder kan man opnå større forståelse af sygdomme på
molekylært niveau. I fremtiden vil det måske ikke være nødvendigt at gå til lægen for at
få stillet en diagnose. ”lab-on-a-chip” systemer vil afløse virkelige laboratorier og være i
stand til at stille hurtige diagnoser. Eller hvad siger du til nanokaplser, der leverer medicin
direkte til de steder i kroppen, hvor der er brug for det. Drug-delivery er et af de store
forskningsområder inden for nanteknologi.
Yderligere anvendelsesmuligheder: siRNA – den nye universalmedicin bl.a. mod kræft,
Alzheimers og HIV, den usynlige solcreme, de langtidsholdbare tennisbolde, store
vinduespartier, der kan skifte fra klare vinduer til uigennemsigtige vægge, snavsafvisende
tekstiler, planter som skifter farve nær landminer, hurtigere computerchips.
Har noget af dette vagt din interesse, kan du læse meget mere om dette og andre emner
på: http://www.nanovidensbank.dk.....dk.
Etik og risici?
Ingen ved, om nanoteknologi er farligt. Og i givet fald hvor farligt det er. De risici, som
forskerne nævner i forbindelse med nanopartikler, er bl.a., om de kan være
kræftfremkaldende eller være årsag til hjerte-kar-sygdomme.
Bekymringen går på, at nanopartiklerne, pga. deres lille størrelse, måske kan blive overført
fra lungen ud i blodvejene og så fordele sig systematisk i kroppen.
Alligevel postes der solide forskningsmidler i nanoteknologien. Alene i år har området fået
tilført rundt regnet 239 millioner offentlige kroner. Det er ikke muligt at finde en samlet
oversigt over, hvor mange offentlige midler der går til forskning i risikoanalyse af
nanoteknologi.
Men risikerer man ikke at hæmme forskningen, hvis man hele tiden fokuserer på risiciene i
stedet for fremskridtene?
